Tag-arkiv: 5½

2019 Weingut Wöhrle, Lahrer Spätburgunder Bestes Fass, Baden, Tyskland

2019 Weingut Wöhrle, Lahrer Spätburgunder Bestes Fass, Baden, TysklandOoh, you make me live, Oh, you’re my Bestes Fass sang Queen på albummet A Night at the Opera i 1975 … eller noget i den retning. Denne Lahrer Spätburgunder Bestes Fass kunne også blive min best friend … også i denne årgang 2019.

Jeg har smagt vinen før, bl.a. i årgang 2018 og forkortelsen BF på etiketten betyder selvfølgelig Bestes Fass, altså de bedste fade af Weingut Wöhrles vin fra husets sydvendte marker ved Lahr.

Druerne har gennemgået en kølig maceration, hvor mosten trækker farve og aroma af skindet inden gæring. Vinen er gæret på ståltank og har dernæst tilbragt 12 måneder på ældre træfade.

Duftmæssigt bliver du glad … alt er sådan meget velordnet … der er både stald, sødme, røgede elementer, en koket lille fadpræg med røg, nelliker, kanel, svag vanilje, lys og rund frugt med jordbær, hindbær, ribs og lidt tranebær, let gærede noter og samlet føles den klart mere let og lys end 2018’eren.

I munden er vinen også lige friseret, vandkæmmet og pæn … først dukker syren op og tager dirigentpinden, hvorved vi starter den lille ouverture med en frisk og letbitter frugt, tranebær, ribs og kirsebær, peber, jern og grønne noter. 2019’eren står fuldstændig ren, stram og stringent … masser af smag, vedkommenhed og trimmet til fitnesscenteret.

Forhandles af Mr Ruby, hvor en flaske koster 249 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 199 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

Houlberg besøgte Restaurant HOS i Odense … afslappet stemning i mørket

En miniweekend i Odense bød – selvfølgelig – på et lille restaurantbesøg med gode vine. Jeg havde endda i god tid lavet en reservation af et bord på Restaurant HOS, der ligger centralt på Kongensgade i midtbyen.

Restaurant HOS er en hyggelig frokost- og aftenrestaurant, som drives af Michelle Hemme og Jakob Spolum. HOS er da også en sammentrækning af forbogstaverne af ejernes efternavne Hemme og Spolum.

Restauranten har specialiseret sig i smørrebrød til frokost … måske endda med en hjemmelavet snaps til, men har derudover åben fredag og lørdag aften med spændende menuer på højt niveau med fortolkning af årstidens råvarer. På den vinøse side har de en kraftig, udpræget burgundiske slagside med et rigtigt fint vinkort.

Vi ankom næsten præcis til det reserverede tidspunkt og fik anvist et bord. Restaurant HOS er ganske lille og utrolig hyggelig. Der emmede af god stemning, så vi følte os omgående godt tilpas. Vi fik et menukort i hænderne, men havde faktisk allerede besluttet os for både mad og vin inden besøget.

Det var vist meget heldigt, for den hyggelige atmosfære i restauranten betød også, at der var noget mørkt … endda så mørkt, at jeg næsten ikke kunne læse menukortet, hvor tilvalgsretterne stod med så små bogstaver, at de nærmest var ulæselige … selv med de medbragte læsebriller.

Nå, men vi valgte at springe på HOS’ 4-retters middag, som bestod af

  • Saltede kammuslinger med havesyre, peberrodscreme & syrnet fløde
  • Ristet helleflynder, sprød kål & kærnemælkssauce med brunet smør & ørredrogn
  • Andebryst med knoldselleri, stegte blommer & madeirasauce med langpeber
  • Æbler, crème anglaise, hasselnøddekiks, marcipan & æblesorbet

Vinmæssigt blev det en kombi-løsning … til fruen en hel flaske hvidvin, som jeg selvfølgelig fik lov at vælge og samtidig også lige kunne smage.

Jeg sprang selv på en prestige vinmenu med 4 forskellige vine tilpasset de 4 retter … eller med andre ord en løsning helt perfekt for vinbloggeren.

Da fruen – og dermed indirekte mig selv – skulle forkæles, så blev hvidvinen en 2018 Riesling Scharzhof fra Weingut Egon Müller og selvom det er en simpel Gutsriesling, så er det bare på et out-standing højt niveau, for Egon er jo konge.

Maden

Men lad os da endelig lige kigge nærmere på maden og vinene fra vinmenuen.

Saltede kammuslinger med havesyre, peberrodscreme & syrnet fløde

Vi startede de 4 retter med kammuslinger, som var saltet eller rimmede … derefter skåret i skiver og serveret noget grønt og let bittert … det var lidt havesyre, der jo er lidt større og grovere end skovsyre.

Kammuslingernes sødme blev komplimenteret af den syrnede fløde … fin lille ret, som HOS vinmæssigt matchede op med en 2017 Riesling Grand Cru Schlossberg fra F.E. Trimbach i Alsace.

Ristet helleflynder, sprød kål & kærnemælkssauce med brunet smør & ørredrogn

Næste ret var også fisk … og niveauer over retten med kammuslinger. Jeg elsker fisk, der er sprødstegt på skindet og denne helleflynder var SÅ PERFEKT med palmekål med bid i under fisken suppleret med en syrlig kærnemælkssauce til at give lidt spændende syre … og så ørredrogn til at poppe lidt i munden. Det er sådan en ret, som jeg bare knuselsker.

Den tilhørende vin var nok også aftenens bedste … en lækker hvid 2018 Saint-Aubin 1er Cru en Remilly fra Domaine Bader-Mimeur … hvor der både var fad og en sprød, vibrerende syre. Sammen var det et match made in heaven … eller hvor man nu laver sådanne oplevelser bedst.

Andebryst med knoldselleri, stegte blommer & madeirasauce med langpeber

Hovedretten var i årstidens ånd selvfølgelig præget af den kommende højtid … andebryst med knoldselleri, stegte blommer og hertil madeirasauce med langpeber.

Hvad fanden er langpeber? Det er tilsyneladende en anden pebersort, der primært dyrkes i Malaysia, Indien og Singapore. Det er en lille 2 centimeter lang peber – også kaldet Piper Longum – der er høstes som umodne og soltørrede fra en lille busk og har en meget mere krydret, mere aromatisk og stærkere smag end almindelig sort peber.

Nå, men her indgik den altså i det kompakte, smagfulde ret … andebrysterne bare så totalt møre, at fruen og jeg drøftede, hvorvidt de måske var lavet sous vide?

Anyway en god ret og selvom jeg måske i mit stille sind havde håbet på en lækker rød bourgogne i vinmenuen, så blev anden selvfølgelig mere korrekt understøttet af en moden 2012 Châteauneuf-du-Pape Les Chapouins fra Perrin brødrene.

Det var dog ikke en Château de Beaucastel vin, men fra deres Famille Perrin serie. Et stort og kraftigt glas vin … et totalt wake-up efter den hvide bourgogne, men et godt match.

Æbler, crème anglaise, hasselnøddekiks, marcipan & æblesorbet

Aftenen sluttede med lidt sødt … marcipan & æblesorbet med en hasselnøddekiks ovenpå og så serveret med lidt af den allestedsværende crème anglaise.

Det var fint uden at være prangende, men vinen fejlede sgu ikke noget, for det var en moden 2001 Sauternes 1. Cru Classé fra Château Suduiraut, der ligger i Preignac ved siden af ​​Château d’Yquem i Graves. Uha … det var sgu også lækker.

Vinmenuen

Dermed kom prestigemenuen af vine samlet til at se sådan her ud:

Jeg har as usual linket til mine eskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

Vi fik undervejs i middagen god information om vinene fra HOS’ flinke vintjener … og da han opdagede, at jeg nok var lidt mere end normalt vininteresseret og stod bag Houlbergs Vinblog, så blev der også tid til lidt mere vinsnak end normalt.

Vi fik også en snak om vinkortet, som er meget frankofilt … specielt Bourgogne er Restaurant HOS rigtig stærke på, men underligt nok, var der ikke en eneste rød fra Tyskland. Men vintjenere kom da fluks med en Spätburgunder fra Mosel, som jeg kunne smage et glas af … og dagen efter købte jeg faktisk en flaske af vinen hos en nærliggende vinforretning.

Samlet en rigtig fin aften … god mad og lækre vine, så bestemt en stor anbefaling herfra.

Samlet anmeldelse 5,5/7

2014 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, Frankrig

2014 Jean-Louis Chave Selection, Hermitage Farconnet, Rhône, FrankrigFalken havde flere kaliber magnum kugler tilbage i sit vinøse skydetelt, for næste vin var et gensyn med Hermitage Farconnet fra Jean-Louis Chave Selection. Sidst jeg drak vinen var i årgang 2008, men det var sgu også helt tilbage i 2012. Her er det en årgang 2014.

Jeg har smagt og skrevet om Chave før her på bloggen, for det var nemlig da jeg smagte Jean-Louis Chaves Hermitage i årgang 2011 tilbage i juni 2017 og senere årgang 2010 i januar 2019.

Modsat de to rigtige Hermitage vine, så er denne Hermitage Farconnet fra hans Chaves selection-program, dvs. hans negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra vinavlere i området og her et det fra opkøbte druer fra 60 år gamle vinstokke på markerne Diognières, Péleat og Greffieux.

Størstedelen af Syrah druerne kommer dog fra Diognières, hvor jordbunden består af alluviale sten og grus, der giver vinen kant og mineralitet. Péleat er beliggende over Diognières og indeholder en større andel af kalksten, mens Greffieux ligger på Le Méal, der med sit store indhold af større sten giver vinen struktur.

Farconnet er opkaldt efter manden, som Jean Louis Chaves farfar købte Hermitage-parcellen Bessards fra og vinen vinificeres på en kombination af brugte tonneaux og stål, hvorefter den lagres på barriques i 18-24 måneder.

Det er ikke jernholdig kugler, som der skydes med, men i stedet i næsen en mørk og frisk frugt, brombær og sorte kirsebær, godt med lakrids, oksefond, godt med tæt struktur, lidt tjære, tørre fade, blæk, mentol, fennikel og stenede mineraler.

I munden er vinen også tør, mørk og bitter som en vinøs guinness, masser af solbær, stringent, hård og frisk, masser af tørre tanniner og så alligevel føles vinen blød og lettere cremet. Der er dog godt med syre, friskhed og lette krydderier.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 439 kr., mens prisen er pt er 339 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2019 Castelfeder, Pinot Nero Buzhholz, Alto Adige, Italien

2019 Castelfeder, Pinot Nero Buzhholz, Alto Adige, ItalienDen sidste Pinot Nero fra Castelfeder var ligeledes en enkeltmarksvin, nemlig deres Pinot Nero Buzhholz og dermed søstervin til Glen.

Buzhholz er en anden af Castelfeders marker og ligger stejlt i 440-500 meters højde i den sydlige del af Sydtyrol lige ovenover den lille by Salorno. Markten ligger perfekt placeret med optimal soleksponering og med vinstokke 25-60 år gamle.

Vinen er lavet præcis som Glen, altså med gæring og maceration i rustfrie ståltanke over 10-14 dage, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på barriques før aftapning og yderligere 3 måneders lagring på flaske.

På den vin viser etiketten et billede af hofnaren og mundskænken Perkeo, som arbejde for Kurfürst Philip von der Pfalz og samtidig var ansvarlig for den fyrstelige vinbeholdning.

Ifølge legenden var Perkeo i stand til at drikke indholdet af et 200.000 liter egefad, men blev derefter syg, hvorfor lægen rådede ham til at drikke et glas vand … og efter den første tår, så faldt han død om.

Castelfeders Pinot Nero Buzhholz 2019 er lidt lysere i glasset end Glen, mens duften har lidt af den samme animalske og landlige side, men her blot mere grøn, mens frugten fortsat er jordbær, kirsebær, mens fadpræget ikke mindre og knap så tungt. Det gør umiddelbart aromaerne mere renfrugtet og man dufter nærmest også pressede grønne blade, hvilket giver mere kant.

I munden er Buzhholz også lige en tand mere syrlig og grøn, men atter er det med en frisk, lys frugt med tranebær, rabarber, hindbær og jordbær, syrlige drops, grapebitterhed, bitre druekerner, peber, stringent syre. afdæmpede tanniner … og absolut bare godkendt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2019 Castelfeder, Pinot Nero Glen, Alto Adige, Italien

2019 Castelfeder, Pinot Nero Glen, Alto Adige, ItalienJeg havde gemt det bedste til sidst … 2 Pinot Nero vine fra Castelfeder og begge endda enkeltmarksvine, hvor den første er denne 2019 Pinot Nero Glen.

Glen er Castelfeders historisk vigtigste vinmark og huset grundlægger Alfons Giovanett har siden 1969 investeret i marken  med dens specielle kombination af undergrund med ler og kalksten og et særligt godt mikroklima. Marken ligger i 450-750 meters højde, hvilket skaber ideelle betingelser for at dyrke Pinot Nero. Vinstokkene er 10-30 år gamle og druerne er høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Efter høsten er gæring og maceration sket i rustfrie ståltanke over 10-14 dage, hvorefter vinen er lagret 12 måneder på barriques før aftapning og yderligere 3 måneders lagring på flaske. På flasken kan man i øvrigt se jernbanebroen over Val di Fiemme, som ikke længere anvendes. Fra broen kan man se 85% af alle vinmarker i Sydtyrol.

I glasset er vinen herlig transparent … lækker mellemlys teglfarvet og samtidig strømmer der liftlige noter op af glasset målrettet mod din næse med landlig, animalsk, blød, lys og rund frugt, jordbær og kirsebær, egentlig ganske frisk i duften suppleret med marcipan, mælkechokolade, sødme samt en fin, æterisk luftighed. Elegant.

Smagsmæssigt er det også fin, luftig og frisk Pinot Nero, hindbær, tranebær, rabarber og jordbær, let, saftig og med en småbitter syre, virkelig slank, fin … tanninerne er også fine, slanke og lette, mens der kommer lette krydderier og lidt peber frem i eftersmagen. Det er sgu da en lækker vin.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 144 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Delaforce, Late Bottled Vintage Port, Douro, Portugal

2017 Delaforce, Late Bottled Vintage Port, Douro, PortugalPortvinshuset Delaforce er grundlagt af Delaforce familien, der har en over 400 år gammel historie, der stammer helt tilbage fra huguenotterne. Vi er tidligere på Houlberg Vinblog stødt på huset, hvorfra jeg nu igen smager en portvin, nemlig denne 2017 Late Bottled Vintage Port.

Jeg har tidligere smagt deres 2017 Vintage Port og dengang skrev jeg også en masse om det gamle portvinshus. Denne gang nøjes vi derfor blot med at kigge lidt nærmere på denne 2017 LBV Port.

Portvinen er lavet på et mix af druerne Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinto Cão, Tinta Barroca, Tinta Amarela og Tinta Roriz aka Tempranillo fra gamle vinstokke. Alle druerneer håndhøstet midt i september, hvorefter druerne er fodtrampet i traditionelle lagares.

Dernæst er vinen gæret og så efterfølgende lagret 4 år på egefade og først derefter er vinen flasket og har dermed fået tid til at udvikle sig i fadene. Den har 105 gram restsukker pr. liter.

LBV … lækker bandit vin kunne det stå for. Det dufter sgu ret godt, men 2017 var altså også en kongeårgang i Douro Port. Det dufter af fed, moden frugt, brombærmarmelade, kogte blommer, hindbær og sorte kirsebær, godt med både tør engelsk og sød finsk lakrids, våde fade, lidt røg, krydderier og alligevel med et svagt syrekick. Det dufter sgu ganske godt.

Men Delaforce 2017 LBV Ports store styrke kommer i smagen, hvor der både er et lille og kontrolleret alkoholisk spark og koncentreret, mørk, fyldig og sød frugt. Det er en lille mega atombombe, der bare lige detonerer i munden med atomar julefryd og englesang, så man bare ønsker at blive portvinsdranker bare i vinterhalvåret.

LBV 2017 har bare lige denne fine balancerede smag, hvor den mørke frugt med brombær og solbær nærmest er kandiseret, blevet tyk og flydende nektar med fede fadnoter, lakrids, mælkechokolade, vanilje og saftighed. Der er flydende velvære.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 6 flasker. Den burde man sgu købe læssevis af. Mums.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2018 Domaine Potinet-Ampeau, Meursault, Bourgogne, Frankrig

2018 Domaine Potinet-Ampeau, Meursault, Bourgogne, FrankrigDomaine Potinet-Ampeau ligger i Monthélie i den sydlige del af Côte de Beaune nær Meursault, Volnay og Auxey-Duresses. Og det er netop en hvid Meursault i årgang 2018, som jeg smager fra vinhuset.

Domaine Potinet-Ampeau drives i dag af 5. generation i form af Vincent Durrieu, men hans mor Chantal Durrieu er fortsat med i driften.

Familien har samlet 10 hektar vinmarker spredt ud over landsbyerne Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Volnay, Pommard og Monthélie. Vinstokkene er i gennemsnit 35 år gamle og alle dyrket efter økologiske principper.

Domænet producerer 18 Côte-de-Beaune appellationer mellem Pommard og Puligny-Montrachet, halvt hvidt og halvt rødt. Det er et hus, som med laver store Meursault vine … og Ampeau navnet har da også stolte traditioner, fx via sin afdøde slægtning Robert Ampeau, der havde et særligt ry som specialist i kældermodnet bourgogne.

Denne Meursault er lavet på Chardonnay druer, som Vincent Durrieu høster fra over 40 år gamle vinstokke på de højt anerkendte enkeltmarker, Pré de Manche og Clos des Luchets. De friskhøstede durer presses direkte i en mekanisk vinpresse, inden nedkøling og 24 timers bundfældning af urenheder.

Mosten omstikkes herefter til en langsom og kølig gæring, der bevarer alle frugtens fine nuancer. Meursault’en fuldendes ved en malolaktisk gæring samt 18 måneders lagring på 228 liter Allier barriques, heraf 20% nye fade.

Lækker smørfed Chardonnay brise … og når jeg skriver brise, så er det fordi, at vinen har en meget let aroma, hvor fadfedmen slet ikke er tung eller dominerende. Der er smør, let ristede nødder, toast og en smule røg. Frugtmæssig er det mest pærer, men de suppleres fra en eksotisk orkester, hvor der spilles lidt abrikos og mango. Dosering er her nøgleordet, for alt er velafbalanceret så fint, let og elegant.

Sådan er smagen også … på inden måder fed eller svulstig, men er rank, fin, sart, feminin og elegant. Det er en franske femme fatale med graciøs, slank og yndefuld krop. Syren er afdæmpet, men har som madame selv styr på alle led i kroppen. Der kommer både lidt citrus, ultrasvagt lidt lemon og dæmpet kalket mineralitet. Man bliver omgående i godt humør og Houlberg giver 5,5 med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen pt er på tilbud til 499,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2019 Weingut Zuschmann Schöfmann, Muschelkalk Grüner Veltliner, Niederösterreich, Østrig

2019 Weingut Zuschmann Schöfmann, Muschelkalk Grüner Veltliner, Niederösterreich, ØstrigLong time no see … men nu smager jeg atter en vin fra vinhuset Weingut Zuschmann Schöfmann, som jeg altid har været imponeret af. Nu er det parrets 2019 Muschelkalk Grüner Veltliner.

Weingut Zuschmann Schöfmann lyder mest som en kringlet alkoholtest, men bag det svært udtalte navn gemmer sig et totalt spændende lille vinhus, der jo helt passende ligger på adressen Winzerstrasse i byen Martinsdorf 30 kilometer nordøst for Wien i Weinviertel i Niederösterreich. Med andre ord i det højre hjørne af Østrig og lige op til grænsen af både Tjekkiet og Slovakiet.

Vinhuset drives af Else Zuschmann og Peter Schöfmann, der i 2009 overtog vingården fra Elses far. De ændrede driften til ren vinbrug og frasolgte de marker, som ikke var egnet til vinproduktion. Tilbage var der 16 hektar vinmarker, som i dag drives økologisk.

Ved overtagelsen vidste parret ikke, om det var muligt at dyrke druerne økologisk, men det gik ganske fint, hvorfor de i 2012 ansøgte om at blive certificeret, hvilket blev gennemført endeligt i 2015.

Weingut Zuschmann Schöfmann dyrker primært Grüner Veltliner, som fylder omkring 60% af produktionen, men derudover dyrker de også sorter som Zweigelt,  St. Laurent og Pinot Noir.

Denne Muschelkalk Grüner Veltliner er lavet med druer fra marken Plesslberg, som har en undergrund med muslingekalk, også kaldet limsten eller skalkalksten, som er over tolv millioner år gammel og ligger på et højt plateau i Bad Pirawarth.

Jordbunden er flintholdig og fossilrig og der er ikke meget næring at hente for vinstokkene. Derfor er udbyttet fra marken også lavt, men til gengæld har druerne godt med kraft … godt hjulpet af en brise af vind, som gør det muligt for druerne at tørre godt og beskytter dem mod råd.

Mosten har først gennemgået 4 timers maceration, hvorefter gæringen på ståltanke er sket spontant, altså alene med druernes naturlige gær. Lang kølig gæring på mellem 16 og 22 grader, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring og så 6 måneders lagring på gærresterne – sur lige – og udelukkende i ståltank. Der er beskedne 1,5 gram restsukker pr. liter i vinen.

Dejlig frisk næse … pærer, selleri, fersken, æbler, citrus og en snert timian, hvide blomster, nærmest helt parfumeret med sæbe og en blomster potpourri, smukt let luftighed, en snert sandeltræ, let peber en lille sød og kold champagnebrus.

I munden er vinen bare smeltende cremet og smørlækker med samtidig med en ren, rank, kalket og mineransk kant. Der er lemon, lemonskal, friske grønne æbler, citroner og en snert grape bitterhed, meget smagfuld, grøn og smager sgu bare rigtigt godt. Selvom vinen er så cremet og fin i smagen, så er det en småtør bandit … virkelig drønlækker Grüner Veltliner,

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men du får 10% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 161,10 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2002 G.H. Martel & Co, Collection Familiale Blanc de Blancs, Champagne, Frankrig

2002 G.H. Martel & Co, Collection Familiale Blanc de Blancs, Champagne, FrankrigNår vi er i gang med at boble over af glæde, så nupper vi da bare endnu en champagne, for det er en Collection Familiale Blanc de Blancs Millesime 2002 fra champagnehuset G.H. Martel & Co.

Huset ligger i Avenay Val d’Or … en lille by nogle få kilometer fra Epernay og er grundlagt tilbage i 1869 af familien Tabourin som et negociantfirma … altså et champagnehus, der alene laver vine fra druer opkøbt af andre vinavlere.

Tabourin familien nåede at drive firmaet i  110 år, men da den allersidste ejer André Tabourin døde i 1979 og der efterfølgende opstod problemer med arven, så blev champagnehuset købt af en den traditionsrig Rapeneau familie fra Champagne, nemlig af François og Bernard Rapeneau fra champagnehuset Ernest Rapeneau.

Ernest Rapeneau havde selv grundlagt sit champagnehus i Hautvillers i 1901, men havde gået på pension i 1965. Men hans sønner François og Bernard erhvervede aktiemajoriteten i G.H. Martel og gjorde G.H. Martel & Co til det primære selskab for  aktiviteterne i Champagne.

I porteføljen hos GH Martel gruppen indgår i dag flere mindre og spændende champagnehuse, der drives stort set uafhængigt af det store moderfirma. Det er fx champagnehuse som Charles Orban i Vallée de la Marne, P. Louis Martin i Montagne de Reims og Château de Bligny i Aube … alle recoltant manipulants aka huse, der kun laver vine fra egne vinmarker.

Med en årlig produktion på over 10 millioner flasker champagne er GH Martel gruppen blandt de 10 største producenter i Champagne og råder over 200 hektar egne vinmarker, som suppleres med druer indkøbt på kontrakt fra yderligere 700 hektar.

I dag styres det store foretagende, altså både den store GH Martel gruppe samt champagnehuset Ernest Rapeneau af Bernards yngste søn Christophe, som er uddannet ønolog og vinmager. Han får dog lidt hjælp fra hans storebror Jean-François, der er ansvarlig for salget.

Denne Collection Familiale Blanc de Blancs Millesime 2002 er selvfølgelig lavet på 100% Chardonnay druer. Her kommer de fra en Grand Cru mark Grand Cru Le Mesnil ved den berømte landsby Mesnil-sur-Oger.

Druerne selekteres allerede i vinmarken og så igen på vineriet, hvor mosten presses fra druerne forsigtigt. Den har først gæret i rustfrie ståltanke, mens andengæringen på flaske er sket i kælderen over 6 år med bærmen. Vinen er degorgeret i 2008 og har så lagret yderligere på flaske i husets gamle kældre.

Duftmæssigt er champagnen meget mostet, saftet og samtidig virkelig med moden frugt. Det er æblemost, gær, nødder, ristede hasselnødder, en smule abrikos, croissanter, bagt butterdej, rugbrød og bagerbutikken suppleres med lidt Monin karamelsirup og endda lidt marcipan … meget velafbalanceret med noget blidt, surt, modent og let sødme. Det er klart en moden, fin og blød næse.

Sådan er smagen også … har denne modne ædelhed, rund med masser af frugtsmag, abrikos, grape og lemon, som – trods alderen – giver en god syre og nerve. Boblerne er dog meget blide, vage samt føjelige og dermed bliver vinen aldrig helt tør, for der er også nogen sødme. Balancen er god mellem surhed, bitterhed og sødme, mens eftersmagen er meget lang. Det giver 5,5 gamle tomler med pil op.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 649,95 kr., men kan fås til 499,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Perla del Garda, Lugana Superiore Madonna della Scoperta, Lombardiet, Italien

2011 Perla del Garda, Lugana Superiore Madonna della Scoperta, Lombardiet, ItalienVi smagte også Perla del Gardas fine Lugana Superiore Madonna della Scoperta i ældre årgang, nemlig i 2011 fra en magnum flaske.

Den er lavet nøjagtig som 2017’eren, alt med med blid presning af Turbiana druerne og så en gæring i rustfrie ståltanke ved 15 grader over 10-15 dage. Derefter er vinen lagret cirka 10 måneder på en kombination af både ståltanke samt små egefade … og så 2 måneder på flaske.

Nu virker næsen fuldstændig olieret som en fed, tyk linolie, har en crazy, vild og animalsk landlighed, masser af vildskab, dybde, abrikos, en dåse pærer, vanilje, power og total modenhed, mandler samt en kælderagtig note.

Smagsmæssigt er der mere kraft, mere saftighed i denne ældre Madonna della Scoperta. Samtidig er der også mere mineralitet samt mere tørhed og måske endda varme. Frugten er fortsat lidt tropisk suppleret med pærer og en snert lemon. Det er rundt og lækkert.

Ingen forhandler herhjemme, men i Italien koster vinen i normal størrelse 21€ … svarende til 156 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7