Sidste vin fra bestyrelsesmødet i mandags blev denne Wallace fra den berømte australske vinmager Ben Glaetzer, en Shiraz/Grenache baseret vin opkaldt efter hans hustru Judith, som hed Wallace før hun giftede sig med Ben.
Glaetzer familien har lavet vin i Australien siden 1888, men det var reelt først omkring 1918, at Colin Glaetzer grundlagde vinhuset. Og dermed er Ben bogstavelig talt opvokset med vin og nærmest født til at være vinmager.
Når Bens legekammerater omdelte aviser eller slog græsplænen for at få deres lommepenge, gik den unge Glaetzer til hånde i faderens vingård. I en alder af 14 år kunne han reelt arbejde som fuldbefaren vinmager, selvom han ifølge de australske myndigheder ikke måtte smage på vinen, før han fyldte 18 år.
Ben Glaetzer er den australier, som har scoret flest anmeldelser over 95 point i Robert Parkers vinmagasin, The Wine Advocate. Opskriften på hans succes er ganske simpel; Høst et begrænset udbytte fra exceptionelt gamle vinstokke (op til 120 år), som vokser på de bedste marker. Ved at vinificere vinene meget nænsomt, så bevarer Ben vinenes elegance og friskhed, også selvom de er kolossalt koncentrerede.
Ben er involveret i tre vinprojekter: Han er medejer af Heartland Winery, som fremstiller ”value-for-money” vine på druer fra forskellige distrikter i South Australia. Han er også medejer af Mitolo Wines, hvor han laver ufattelig intense vine på druer fra McLaren Vale og Barossa Valley.
Sidst men ikke mindst leder han Glaetzer Winery, hvor han fremelsker en række vine, der regnes for referencepunkter i Barossa Valley og her på bloggen har jeg tidligere smagt og skrevet om vinene Amon-Ra samt Anaperenna. Og faktisk laver Ben alene 4 forskellige vine på Glaetzer Winery … nemlig de to nævnte, vinen Bishop og denne Wallace.
Både Bishop og Wallace er hustruen Judiths pigenavne, og da hun er af skotsk afstamning, så er etiketten selvfølgelig prydet med et keltisk kors, en tidsel og en mønster med keltiske knuder. I denne årgang 2006 er vinen lavet på 70% Shiraz og 30% Grenache fra 60 år gamle vinstokke i Barossa Valley.
Vinifikationen af Shiraz druerne er sket på egetræsfade og Grenache i rustfrie ståltanke. Efter endt maceration er vinen lagret 14 måneder på brugte, franske og amerikanske fade … typisk fade, som er 3 og 4 år gamle.
Og det er rigtig aussi-power-koncentrat med aromaer af tobak, lidt alder, blommer, solbær, engelsk lakrids, mælkechokolade, vanilje … meget jammy, virkelig frugtbombe. Og det er også lige præcis smagen … næsten overdone … proppet med frugt, peber, chokolade, appelsinskal og lidt støvede tanniner. Blød, powerfuldt og kraftigt. Og virkelig meget.
Forhandles flere steder, bl.a. wine.dk, hvor en nyere årgang 2013 koster 189 kr.
Rating 4,5/7 
I den østligste del af Toscana, omkring 5 kilometer nord for den lille by Arezzo finder vi Relais La Torre … et lille Bed & Breakfirst smukt beliggende i en gammel antik villa fra 1756 kaldet Baiellina med det tilhørende gammelt fængselstårn Torrino.
Næste vin er multo interessante … vinen cuvée Ivresse des Sens fra vinhuset Domaine Sol Payré a.k.a. viticole vigneron indépendant Pascale & Jean-Claude Sol, et spændende hus beliggende ved den lille landsby Elne i den catalanske region, den allersydligste del af Roussillon mellem Perpignan og Collioure ved foden af Pyrenæerne, grænsende op til Spanien.
Fredagens Spätburgunder var denne Dorf Spätburgunder fra en vinmager med det herlige navn Durst … Weingut Andreas Durst, en vild, rå, spændende og tørstslukkende sag lavet i et blend med druer fra 2 års høst og ordene Durst – Ein Name – Kein Program skrevet på etiketten.
På adressen Via Fasano 132 i den lille by Locorotondo … i et lidt ramponeret kvarter uden vingård-idyllisk charme finder vi Progetto Vino Di Lorusso Michele C. Societa’ in Accomandita.
Vi fortsatte i det Bordeauxfile spor … endda med endnu en vin, som den – efter min vurdering – overvurderede Parker har givet 100 point i årgang 2010, nemlig én af Bernard Magrez’ topvine, førstevinen fra Château Pape Clément i Pessac-Léognan, Bordeaux. Her har vi dog vinen i årgangen 2011.
Pinot i glasset … så burde jeg være på hjemmebane, men til det ondsindede byggesjaks moro, så gættede jeg sgu ikke denne Prospector Pinot Noir fra vinhuset Sacred Hill Vineyards. Synes det var lidt en bulderbasse … og det er den vel egentlig også, men det vender jeg fluks tilbage til.
Minsandten om næste vin ikke også var fra samme vinhus … Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, nemlig en livlig, dansende, rank og mere konsekvent storesøster, en ren Verdejo baseret storesøster i form af vinen Gran Cardiel Verdejo. Det gættede vi sgu ikke lige.
Slinger Bistro anbefalede denne champagne til vores velkomstsnacks … Brut Premier fra Louis Roederer, som jo også er et af de gamle, klassiske champagnehuse, som er kendt for deres Cristal Cuvée de Prestige champagner. Denne er deres basis Non Vintage champagne.
Dejlig vin siger konen … helt af sig selv og helt uden, at jeg som ellers vanligt har efterspurgt hendes mening. Vinen er hvid, hedder Marieta, er lavet på druen Albariño og kommer fra vinkooperativet Bodegas Martín Códax … og ja, er en dejlig vin.