Selvom denne 2011 Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin fra Accordini Igino klart vandt flere hjerter denne aften – og helt bestemt Keepers – så ramte den aldrig mit iskolde, teflonbelagte hjerte.
Måske den bare blev for tung, klodset og for meget lige ovenpå den fine Nebbiolo, hvilket også gav den svære arbejdsforhold.
Accordini Igino er da ellers et rigtigt godt Veneto hus, som jeg også selv har besøgt tilbage i 2015, hvilket du kan læse mere om i min anmeldelse af vinen Golfina Lugana.
Det var dengang sammen med Falken, som faktisk besøgte igen denne sommer. De er siden 2015 flyttet til nye og moderne lokaler og Falken har også sendt mig dette foto fra besøget.
Det viser vinmageren himself … Guido Accordini, som, driver vinhuset sammen med datteren Ilaria.
Amarone della Valpolicella Riserva Gino Cordin er husets topvin og kommer i en flaske med en etiket af rød velour, som skal fortælle, at vinen er blød og cremet som netop velour.
Den er lavet på et mix af Corvinone, Corvina, Rondinella og Oseleta druer, der alle udvælges og plukkes i hånden, hvorefter de er tørret i samlet 5 måneder, hvorefter de gæres i rustfri stålkar ved konstant temperatur. Derefter presses druerne ikke, så man anvender kun den fritløbende saft, som lagres 24 måneder på franske egefade, hvorefter den overføres til ståltanke indtil aftapning. Vinen har opnået 95 point fra Luca Maroni.
I næsen er det tale om en mørk og tung fætter … tør, urtet med våde fade og masser af sødme, sød kanel og fede fadnoter i det hele taget. Det dufter lidt af blommejuice med lidt eukalyptus, lakridspiber, en del vanilje og er samtidig faktisk ret krydret, nærmest med våde og vamsede krydderier.
Det er smagsmæssigt også en vin, som næsten skal spises med kniv og gaffel, for det er en fed, tung og kraftig vin … eller i hvert fald skal serveres til en stor peberbøf eller noget i det retning. Den er ganske vist cremet og blød, men det er samtidig med peber samt nogle tørre og bitre elementer, hvor jeg har svært ved at finde en balance. Der kommer igen masser af blommer, masser af alkohol og sødme.
Forhandles herhjemme af Buus Vine, hvor en flaske koster 495 kr.
Sjovt nok smagte jeg for under en måned siden næste vin … en Gamla Cabernet Sauvignon fra det store, kendte Golan Heights Winery i Israel, men dengang var det i årgang 
Vi sprudler videre med endnu en champagne fra Champagne Beurton et Fils i Cuchery og nu med deres Réserve 424 Brut.
Lad os for en stund returnere til Cortina Sulla Strada del Vino i Sydtyrol omkring 15 kilometer syd for Bolzao i Alto Adige, for jeg har nemlig smagt flere vine fra Castelfeder og en af dem er denne 2019 Lagrein Rieder.
Vinhuset Castelfeder er både Weingut, Tenuta og en Azienda Vinicola, for det ligger nemlig ved byen Cortina Sulla Strada del Vino omkring 15 kilometer syd for Bolzao i Alto Adige aka Sydtyrol, hvor alle jo snakker både tysk og italiensk. Men derfra starter vi altså med at smage en 2020 Kerner Lahn.
I den varme Alentejo region tæt på byen Beja i Portugal finder vi den store vingård Herdade da Mingorra, som står bag næste vin, en 2019 Colheita Tinto.
Rui Roboredo Madeira er vi stødt ind i flere gange her på Houlbergs Vinblog, bl.a. med hans Beyra vine og Quinta da Pedra Escrita vine. Men han har også vinhuset Quinta de Fafide, der ligger i udkanten af São João da Pesqueira i Portugal. Derfra kommer næste vin … en 2019 Reserva Tinto.
Vi startede smagningen hos Perla del Garda med bobler og den første var denne Lugana Spumante Brio 2019 lavet efter charmat metoden.
Næstsidste Weingut Tesch vin fra Tesch Tasting Boxen blev den røde 2020 Riesling Karthäuser fra marken Laubenheimer Karthäuser. Den røde linje i London Underground er Central line.
Derefter stod den så på 5 enkeltmarks vine fra Weingut Tesch og den første var denne gulgrønne Riesling Löhrer Berg og selvfølgelig også i 2020 årgangen.