Tag-arkiv: Tyskland

2009 PinoTimes, Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland

2009 PinoTimes, Pinot Noir Trocken, Pfalz, Tyskland2 Lagen Ein Wein står der kækt på fredagens vin. Vinen hedder, meget passende på den ydmyge skribents tørst denne aften PinoTimes og er som navnet antyder en Pinot Noir … endda Trocken, og den kommer fra Pfalz i Tyskland.

Det med “de to” dækker over, at vinen her er lavet af 2 fætre og lavet på druer fra de to fætres respektive vingårde. Fætrene hedder Philipp Kiefer og Dominic Stern, og de er vinmagere på henholdsvis Wein- und Sekthaus Aloisiushof og Weingut & Brennerei Stern.

Wein- und Sekthaus Aloisiushof ligger i byen St. Martin, mens Weingut & Brennerei Stern ligger ca. 10 km længere sydøst i byen Hochstadt.

Hvis vi starter med Weingut & Brennerei Stern, så er det etableret af Dominics farfar Josef Stern, som købte vingården tilbage i 1952. Han var en dygtig snedker og bødker, og havde i mange år forinden bygget trætønder og kar til fermentering og lagring af vin.

I dag ejes gården af sønnen Wolfgang, men Dominic har efterhånden overtaget store dele af produktionen fra gårdens i alt 8,5 hektar vinmarker. Markerne ligger omkring byen Hochstadt, og er sandet, løs jord med pænt kalkindhold.

Der dyrkes hovedsagelig Pinot sorter som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Noir, men derudover Chardonnay, St. Laurent, Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau, Kerner, Morio-Muskat, Dornfelder, Portugieser, Cabernet Sauvignon, Merlot og Gewurztraminer.

Pyha, det er da også en slat. Under sloganet “Mindre er ofte mere”, så lægges der vægt på økologi og kvalitet.

Wein- und Sekthaus Aloisiushof er en også en traditionel familie vingård, der blev grundlagt i 1950 af ægteparret Alois og Rita Kiefer.

I dag er der sønnen Michael Kiefer, som står for vingården 19 hektar vinmarker rundt om byen St. Martin, men vinfremstillingen er lagt i hænderne på den anden søn Bernard og han søn Philip Kiefer. Derudover er koner m.v. også inddraget i salg og administration.

Selvom begge vingårde har et stort udvalg af forskellige vine, så besluttede de to fætre og vinmagere imidlertid, at de ville vise deres vinkunnen via et samarbejde med et lille hobbyprojekt.

Under navnet “PinoTimes” har de derfor lavet deres egne vine, eller rettere to vine, nemlig denne Pinot Noir samt en hvid på Pinot Blanc og med druer fra begge vingårde, dvs, både fra St. Martin og fra Hochstadt.

Det var måske ikke en dårlig idé, bl.a. har det tyske vinblad “Falstaff Wein Trophy” kåret de to fætre som “Newcomer des Jahres 2012”, og deres vine har derudover opnået fine anmeldelser. Vinen sælges i øvrigt også fra både Weingut & Brennerei Stern og Wein- und Sekthaus Aloisiushof.

Men, men … lad os nu se, hvad denne kritiske vinskribent kan give disse tyske fætre af anmeldelse.

I glasset den klassiske lyse teglfarve … måske dog en anelse til “the dark side” end normalt for Spätburgundere. Duften er fandme fantastisk … der er den klassiske Pinot næse med sød kostald, måske dog knap så meget sødme som andre tyske Spätburgundere, men i stedet lidt flere grønne noter sammen med hindbær, solbær og en lille spice/krydderi, som jeg for nuværende ikke rigtigt kan identificere. Kan egentlig godt li’, at det ikke bliver for sødt i duften.

Lad os smage, … mere uhmmmmm, det er da flydende elegance. Der er blødhed, fin balance … fint med de lyserøde bær … alt holdt pænt på plads af tanninerne, som også giver en god – omend ikke lang – eftersmag. Det er sgu en fin vin. Jeg havde måske med det popsmarte navn forventet mindre, men det er altid rart at blive positivt overrasket. Synes faktisk, at det er lidt sjovt at finde sådanne små perler, som ikke kan fås i Danmark.

Vinen er købt i Tyskland til 18 €.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2010 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder, Ahr, Tyskland

2010 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder, Ahr, TysklandJean Stodden … das Rotweingut. Frit oversat til “en rødvinsgut” … fedt ord! Ja, sådan står der i hvert fald på Jean Stoddens hjemmeside. Og hvor bor sådan en Rotweingut, ja selvfølgelig på Rotweinstraße i byen Rech i Ahr vinområdet. Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begynder Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, som er fordelt på¨4 parceller, Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Dornfelder og Dunkelfelder.

Her har vi Stoddens basis (laveste) Spätburgunder, hvor druerne kommer fra flere af markerne i Bad Neuenahr, Dernau og Rech. Druerne er håndplukkede, hvilket da tror fanden, når der er stigninger på op til 60 grader, og vinen er fermenteret uden stilke 14 dage ved kontrolleret temperatur, mens modningen er sket i gamle 1.000 liter egetræsfade.

I glasset klassisk fin teglrød farve indikerer klar Pinot Noir. Duftmæssigt slet ikke den typiske kostald sødme, men nærmere lidt fesen duft, nærmest som en lidt krydret Rhône, hvor gassen er gået af ballonen. Også lidt grønne noter og hindbær i næsen. Hmmmm, slet ikke typisk tysk.

Smagsmæssigt en sur rødvinsfætter, som vi har fat i her. Tanninerne og mineraliteten er voldsomt dominerende, og gør vinen usammenhængende. Der mangler frugt og balance, men måske skal vinen ha’ nogle år på bagen. Skal jeg have en vin fra samme område, så vælger jeg klart Meyer-Näkel, som kan fås til samme penge.

Købt i Tyskland til ca. 88 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Cuvee Caroline, Nahe, Tyskland

2007 Schlossgut Diel, Pinot Noir Cuvee Caroline, Nahe, TysklandFredag … tid til forkælelse, og hvorfor ikke gøre dette sammen med Caroline! Vi har nemlig fat i én af de mest fantastiske vine fra Tyskland, Diels Pinot Noir, Cuvee Caroline, her i en årgang 2007.

Schlossgut Diel ligger i byen Rümmelsheim ved borgruinen Burg Layen, ca. 20 km. sydvest for Wiesbaden. Vi er i Nahe, et uanset vinområde i Tyskland, hvor det primært er kooperativer, som laver elendig vin, men hvor der også findes enkelt gode producenter, og så altså også Schlossgut Diel, som laver fremragende vine.

Fæstningen Burg Layen blev bygget i det 12. århundrede og kom i Diel familiens besiddelse i 1802, da Johann Peter Diel erhvervede ejendommen, dens vinmarker, landbrugsjorder og slottet fra Baron Heribert Wolfgang von Dalberg under Napoleons besættelse af området.

Vinhuset drives i dag af Caroline Diel, som I ser på billeder ovenover. hun overtog driften i 2006. Caroline Diel har haft hendes læreår hos førende domæner verden over, dog især i Bourgogne, og hun har en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet.

Caroline elsker at være i vinmarken og hun har i de sidste par år lært hver eneste vinstok på slottet at kende. Caroline er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel. Indtil 2009 var han chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine.

Perfektionisten Armin Diel er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser – uden at lægge fingrene imellem.

I dag er det den samme Diel, man møder på Schlossgut Diel. Armin vendte tilbage til slottet i midten af 80’erne med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Knap 2 dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet.

Diels evner er uhyggelige. Han er en dygtig smager, og til sin vinguide og sine vinbøger smager han både alle de bedste tyske vine samt en stor del af verdens andre store vine. Samtidig er han ikke bange for udfordringer og for at sætte sig meget høje mål.

Schlossgut Diel ejer 3 klassificerede marker, alle “erste Lagen” – Nahe’s Grand Crus:

Goldloch

Diel ejer 4 hektar og er dermed den største ejer af denne legendariske mark. Nogle mener, at navnet Goldloch kommer fra, at minearbejdere søgte efter guld her i det 17. århundrede, mens andre mener navnet kommer fra, at vinene fra dette område er deres vægt værd i guld. Et tyndt lag af ler i undergrunden giver i hvert fald vinene kraft, elegance og dybde.

Burgberg

Siden 1997 har Schlossgut Diel ejet 1,8 hektar af denne vinmark, hvilket faktisk svarer til halvdelen af hele vinmarken, en unik og meget stejl skråning (30-40 grader) med fremragende mikroklima. Navnet Burgberg refererer til slottet Burg Layen, som jo også er ejet af Schlossgut Diel. Marken er speciel pga. den særlige lerjord med skifer- og grusaflejringer, som er optimalt for produktionen af elegante Riesling vine.

Pittermännchen

Schlossgut Diel ejer 1 hektar (1 ha) af den prestigefyldte mark. Navnet Pittermännchen går tilbage til det 16. århundrede, idet en Pittermännchen var en lille sølvmønt og navnet blev givet for at vise, at vine fra denne mark var af signifikant værdi. Jorden består af skifer og kvartsit med en masser af grus, og denne kombination giver en forfriskende mineralitet til vinene.

Nå, men nu til vinen, der bærer vinmagerens navn, cuvée Caroline, og som regnes for én af de allerbedste røde vine i Tyskland. Meget lys og næsten transparent i glasset. Op af glasset strømmer dufte af stald … ikke voldsomt. Duften er ikke så sød, som jeg normalt forbinder med de tyske vine, men måske lidt mere Bourgogne-agtigt med syre, røg, rabarber og jordbær. Dufter bare helt fantastisk. I munden meget tørhed, mega frugt intensitet og meget blødhed med frugtstyret tanniner, og en rigtig lang eftersmag. Det er topklasse. Meget, meget elegant.

Købt hos Atomwine, pris i dag er 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2011 Weingut Karl H. Johner, Weisser Burgunder & Chardonnay, Baden, Tyskland

2011 Weingut Karl H. Johner, Weisser Burgunder & Chardonnay, Baden, TysklandSå kom der minsandten en vin mere fra Karl Heinz. Ja, det opdagede vi selvfølgelig først efter det obligatoriske gæt på oprindesesland, idet alle vinene serveres tildækket. Onsdag var jeg i hopla … ja, det var jo onsdag … og gættede faktisk oprindelsesland på 5 ud af 7 vine, så jeg klappede også mig selv lidt på skulderen på vej hjem. Way to go Houlberg.

Nå, men tilbage til vinen. Johner vil jeg ikke skrive så meget mere om, for det er jo just gjort i det tidligere indlæg, så lad os i stedet kigge nærmere på denne specielle vin, lavet på Weisser Burgunder & Chardonnay … en cocktail jeg i hvert fald ikke har set tidligere.

Weisser Burgunder eller Weissburgunder er jo det synonym, som man benytter i Baden for Pinot Blanc, og mærkeligt nok kun i Baden. Pinot Blanc er plantet flere steder i Europa, men ingen steder er det en stjernedrue, der egenhændigt står bag vine. Vine på Pinot Blanc er lyse, friske og tørre. Druen benyttes også til at lave mousserende Cremant og i Østrig laves gode søde vine på Pinot Blanc.

Her har Karl Heinz Johner blandet druen med 32% af den verdenskendte Chardonnay. I kælderen sker der en meget blid presning af druerne, og en stor del bliver fermenteret spontant. Vinen blev lavet første gang i 1993, og oprindeligt lod Karl Heinz 100% af vinen gære og modne i brugte barriques, men i dag sker 75% i rustfrit ståltanke og 25% i barriques. Lagringstiden er  ca 6-9 måneder.

Duften er ret fantastisk i denne vin, en meget intens duft af modne æbler … meget kraftigt, og måske lidt citrus har jeg også skrevet. Smagsmæssigt en lidt perlende effekt, der er pærer og vinen er meget blød med både syre og sødme. Sådan … det smager altså bare rigtigt godt. Thumbs up.

Jan havde købt vinen hos Johner til 14€ … og det er der ikke noget at sige til.

Vinanmeldelse 5/7

2009 Weingut Karl H. Johner, Blauer Spätburgunder, Baden, Tyskland

2009 Weingut Karl H. Johner, Blauer Spätburgunder, Baden, TysklandOnsdag bød på bestyrelsesmøde hos min god ven og vinblogger Jan. Det omfattede selvfølgelig også lidt vine, og én af vinene var denne Spätburgunder fra Karl H. Johner. Johner er et vinhus, som jeg tidligere har smagt og skrevet en smule om her på bloggen, nemlig deres Pinot Noir fra Gladstone i New Zealand.

Vil straks linke til Jans blog, hvor han har skrevet en fin artikel om sit besøg på Johner i Tyskland her i sommers.

Vingården i Tyskland er grundlagt i 1985, hvor Karl Heinz Johner og konen Irene slog sig ned efter ti år i udlandet. Årsagen til, at det lige blev i Bischoffingen i Kaiserstuhl skyldes, at det var Irenes hjemby, så hvad var mere naturligt end at slå sig ned der?

Karl Heinz havde en idé om at lave vine i stil med Borgogne, fulde af magt og alligevel med enestående elegance, og det man ikke er langt fra Framkrig, så gik han i gang. I dag er Johner én af de mest berømte vingårde i Tyskland og Karl Heinz en af de mest respekterede vinmagere.

Johner ejer 17 hektar vinmarker, alle i og omkring Bischoffingen. Vinmarker tilplantet med mange forskellige sorter afhængig af jordbunden og placeringen. Ejer Steinbuck og Enselberg markerne. Johner producere sine druer og vine på en meget professionel måde.

Alle Johners vinstokke i Tyskland gror i vulkans jordbund og er over 30 år gamle. Intens optimering af vinplanterne inklusiv reduktion af blade og grøn høst giver druer af høj kvalitet. Til alle røde druesorter benyttes små træfade. Der produceres 80.000 flasker årligt.

Nå, men til vinen. Duften afslører hurtigt drue, der er stald … den fine animalske næse, der er sødme, candyfloss, som er typisk for Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. Der er også lidt eg og jordbund, dufter ret fantastisk.

Smagsmæssigt er det også læske for sind og krop, der er blød fløjl, velour, lyserøde bær og fortsat sødme, men alligevel struktur med fast tannin. Fantastisk længde på eftersmagen. Dammm, det er godt. Thumbs up.

Jan har købt vinen hos Johner, pris 18€ … og det er sgu fornuftigt.

Vinanmeldelse 5/7 

2008 Weingut Kühling-Gillot, Riesling Pettenthal GG, Rheinhessen, Tyskland

2008 Weingut Kühling-Gillot, Riesling Pettenthal GG, Rheinhessen, TysklandLørdag … taget i sommerhus … men har medbragt denne vin, som skulle blive en fabelagtig overraskelse, og som blev nydt til frokost sammen med indkøb fra et udenlandsk madmarked, som denne lørdag var opstillet i Hjørring. Her solgte italienske, hollandske og tyske madproducenter deres specialiteter, men herom senere. Lad os i stedet starte med vinen.

Vi er i Tyskland, eller rettere byen Bodenheim, hvor familierne Kühling og Gillot i over 200 år har dyrket vin og også ejer nogle af de bedste vinmarker i Rheinhessen, bl.a. Sackträger, Pettenthal og Ölberg. I generationer har kvinderne kørt Kühling-Gillot, og denne tradition gælder fortsat, idet vingården siden 2002 har været ledet af Carolin Spanier-Gillot.

Carolin er medstifter af Message in a Bottle, en forening af unge vinavlere og hun er aktivt medlem af foreningen Vinissima, Carolin er en dynamisk vinproducent, som er fuld af kreativitet og energi. Hvis navnet Spanier i Carolin Spanier-Gillot ringer en klokke, som skyldes det at Carolin i 2006 blev gift med Hans-Oliver Spanier fra vinhuset BattenfeldSpanier. Sammen driver ægteparret nu begge vinhuse, og Hans Oliver står nu også for vinifikationen af vinene fra Kühling-Gillot.

Ligesom BattenfeldSpanier arbejdes også hos Kühling-Gillot økologisk. Arbejdet i vinmarkerne og i vinifikationen er tilsvarende fokuseret på maksimal kvalitet. Filosofien kan udtrykkes som “kontrolleret gøren ingenting”. Vinene får derfor lov at lave sig selv i store træfade og får dertil den tid, de har brug for, inden de tappes meget sent. Traditionelle teknikker bruges dermed til at opnå den højest mulige kvalitet og autensitet.

Druerne til denne vin kommer fra vinmarken Niersteiner Pettenthal, som er beliggende i den sydlige ende af “den røde skråning” og marken er med 70% hældning den stejleste topmark i hele Rheinhessen. Den røde skifferklippe når her næsten overfladen og giver en meget mineralsk Riesling med stort krydderi. Vinen er GG, som jo står for Grosses Gewächs, hvilket betyder, at det altid er tørre vine fra Erste Lage-marker – for at forvirre lidt mere så kalder Rheingau, som det eneste område, deres store tørre vine fra anerkendte vinmarker for Erstes Gewächs.

Ligesom vinene fra BattenfeldSpanier sker vinifikationen for de bedste vines vedkommende i nogle helt fantastiske og meget gamle træfade, hvori spontangæres. Efterfølgende tappes vinene meget, meget sent. Derfor viser de sig ofte meget krydrede og gærprægede i de første 6-12 måneder efter aftapningen. Til gengæld åbner de derefter for alle sluser.

Og sluser er der så absolut. I glasset en korngul – og smuk – vin, farven er klart mere gul end Riesling normalt. Duftmæssigt et sandt overflødighedshorn, der er klart petroleum, fersken, pærer, salt, grape, søde bolsjer, blomster og Lux sæbe. Smagen er utrolig intens og der er stor en balance mellem frugt, syre og sødme som bare forkælder din mundhule. Der er lidt citrus, og … jamen det smager sgu himmelsk. En af de bedste hvidvin jeg længe har smagt. Klasse.

Samtidig blev den nydt på terrassen med udsigt udover Vesterhavet … sammen med italiensk parmesan, et godt, groft flütes, lidt tomatpesto samt Dryed Pork Neck og Dryed Pork Muscle … hmmm, det er da livet.

Købt hos Atomwine … normalpris 299 kr., men jeg købte den på bud … men kan ikke huske til hvilken pris.

Vinanmeldelse 6/7  

Vi smider også lige et par stemningsfotos fra i dag op på bloggen:


Oste fra Hoilland


Italiensk skinke


Dryed Pork Neck eller Dryed Pork Muscle … klasse !!!


Italienske pølser


Pesto og tappenader


En lille parmesan ost !!!


Riesling og italiensk pølse … fint samspil


Dryed Prok Neck, Dryed Pork Muscle, Parmesan … frokost !!!

2010 Weingut Friedrich Becker, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2010 Weingut Friedrich Becker, Spätburgunder, Pfalz, TysklandWeingut Friedrich Becker … står for aftenens første rødvin. Inden bulderbasserne starter vi i den lette afdeling med denne spätburgunder, som jeg havde taget med, og den er samtidig én af de flasker, som jeg havde med hjem fra årets sommerferie.

Vi er i den allersydligste del af Pfalz, hvor vi finder Weingut Friedrich Becker, der i de seneste år har opnået en position som Tysklands førende producent af store røde vine på Spätburgunder.

Manden bag denne succeshistorie er den stædige, visionære, kantede, men samtidig charmerende og varme Fritz Becker. Igennem mere end 4 dekader har hans vedholdenhed og stædige tro på egne ideer båret vingården frem til den nuværende position.

Pfalz var tidligere kendt for sine frugtige og søde vine. Folk rynkede på næsen, da Fritz Becker begyndte at lave tørre vine, men stædig i sin tro blev han ved. For mere end 40 år siden plantede han Pinot Noir-stokke på den franske side af grænsen, som løber gennem “Kammerberg” vinmarken, der dog vinmæssigt tilordnes den tyske by Schweigen.

Derfor har man den parodoksale situation, at nogle af Becker’s bedste marker ligger i Frankrig, men dog giver nogle af Tyskland bedste Spätburgundere – deriblandt de efterspurgte Grosses Gewächs-vine og “Pinot Noir” Tafelwein.

Sidstnævnte er kun klassificeret som en bordvin på grund af de stive tyske regler, som ikke tillod brugen af barriques, da man begyndte at arbejde med disse for knap 20 år siden. I mellemtiden er reglerne på dette punkt ændret, men vinens navn minder stadig om en af de forhindringer, der blev sat for Becker, og som har stået på vejen til vingårdens nuværende status. Beckers Tafelwein er da også 7 år i træk kåret som årets bedste tyske rødvin i Gault Millau.

Siden 2004 har vingården gennemgået et generationsskifte. Den “gamle” Fritz og kældermesteren Stefan Dorst støtter i dag sønnen “unge” Fritz, som har overtaget styringen af arbejdet i vinmark og kælder. Fritz junior er selvlært og en af de mest lysende talenter på den internationale vinscene. Hans resultater er imponerende og hans Pinot Noirs fremstår nu som Tysklands uomtvisteligt største.

Jeg har tidligere drukket Beckers Spätburgunder B, Spätburgunder „Sankt Paul“ og den legendariske Pinot Noir Tafelwein, så jeg har store forventninger til denne almindelig Spätburgunder fra dette dejlige vinhus.

Denne spätburgunder er den billigste af Beckers spätburgundere, men duftmæssigt er der sten, mineralitet, der er kostald … ikke så meget eller så sødt, som mange tyske spätburgundere ellers viser, der er lidt krydderier.

I smagen er der dog en sødme til stede, den er strengent, søde bær, jordbær, solbær … mangler måske lidt mere barriques for at tilføre mere krop, men der er fin syre og skarphed, og vinen vokser også yderligere, når den tilføres godt med luft.

Købt i Tyskland – prisen var 12,90€

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Weingut Knebel, Winninger Hamm Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

2010 Weingut Knebel, Winninger Hamm Riesling Kabinett, Mosel, TysklandTorsdag – hjemme fra Vesterhavet – da selv suset fra Vesterhavet råbte til min dårlige samvittighed … haven derhjemme, haven derhjemme”.

Og det var ikke unden grund, for de mange dage med regnvejr havde gjort, at haven trængte til en ordentlig omgang.

Så hele torsdag fra 8-morgen er gået med 5 km hæk, nedklipning af samtlige buske, utallige ture til genbrugspladsen og titusinder andre små haveprojekter. Klap mig bare på ryggen.

Træt og ondt i armene … så trænger man til en rigtig tørstslukker. Efter at have drukket 3 liter vand, så fandt jeg også denne 2010 Weingut Knebel, Winninger Hamm Riesling Kabinett, og hvorfor ikke også kaste sig over denne?

Kabinett hører til den laveste klasse af de bedste tyske prædikatsvine. Kravene til modningsgrad afhænger af druesort og modningsgrad, men ligger mellem 67 og 82 grader Oechsle. Det typisk klassiske vine, der kombinerer høj kvalitet med god frugt og en sødem, der gør dem meget letdrikkelige. Lige noget for en hårdtarbejdende havemand.

Vi er i Mosel, nærmere bestemt byen Winningen, hvot vi finder nogle af de stejleste marker i Mosel, anlagt på små, ekstremt hældende terrasser. Disse ældgamle terrasser styrter ofte sammen og må genopbygges, en ekstremt arbejdsom metode hvor alt foregår pr. håndkraft.

Weingut Knebe har eksisteret som vingård siden 1642, og ejes/drives i dag alene af Beate Knebel, da hendes mand Reinhard døde i 2004. Reinhards navn fremgår dog fortsat på vinene fra Knebel, og Beate har i stedet fået hjælp i kælderen af én af Tysklands mest anerkendte vinkonsulenter, Gernot Kollmann.

Sønnen Mathias Knebel er dog under uddannelse til ønolog, og hjælper ligeledes på gården ind imellem. Vingården er ikke stor, og der ejes i dag alene 7 hektar efter tilkøb af topparceller på markerne Röttgen, Uhlen og Bruckstück.

Derudover køber Knebel druer hos naboer til brug for deres basisvin. Druesammensætningen på markerne er 97% Riesling og 3% Weissburgunder. Der produceres ialt 45.000 flasker årligt.

I glasset er vinen meget gylden, langt mere gul i farven end normalt, nærmest Chardonnay-farvet. Duften er meget svag petroleum … anes kun meget svagt. Til gengæld er der fedme, eksplosiv duft af fersken, abrikos, lidt vanilje og …. kalk? Der er i hvert fald en eller anden form for mineralitet også.

Smagen er … lad os få det frem med det samme … sød. Ikke uudholdelig sød, og der er også lidt mineralitet. Masser af frugt. På andendagen … hvor vinen har fået lidt luft, er den faktisk markant bedre, så det må være et godt råd til denne vin, giv den rigeligt med luft … hvilket en svedig havemand normalt ikke kan vente på.

Heldigvis var jeg nok så træt af alle haveanstrengelserne, at jeg ikke fik drukket vinen … og dermed kan skrive om oplevelsen her dagen efter.

Købt i Tyskland – pris på 13,90€

Vinanmeldelse 4/7   

2010 Weingut Clemens Busch, Riesling vom Grauen Schiefer Trocken, Mosel, Tyskland

2010 Weingut Clemens Busch, Riesling vom Grauen Schiefer Trocken, Mosel, TysklandSidder og kigger på en fabelagtigt himmel … det er første dag af min sidste ferieuge, og jeg har i løbet af dagen slidt med at samle ny Ikea reol og få kørt den gamle på genbrugspladsen. Børnene er gået til ro, og freden har sænket sig, så der er tid til at skrive lidt om aftenens vin, en rigtig dejlig økologisk Riesling fra Mosel.

Weingut Clemens Busch … og ikke at forglemme hans hustru Rita … driver deres vingård på en gammel herrregård i kommunen Pünderich i Mosel.

De etablerede deres vingård i 1986 og har i dag fået sønnen Florian med i produktionen. Siden starten har familien arbejdet i henhold til kriterierne for økologisk vindyrkning, og hele produktionen er i dag 100% økologisk.

Den gamle herregård ligger på bredden af Mosel med udsigt over den største af vinmarkerne Pündericher Marienburg på den modsatte bred. Derudover ejes markederne;  Rothenpfad, Fahrlay, Falkenlay og  Felsterrasse.

Fælles for alle vinmarkerne er, at de er beliggende på meget stejle skråninger, og med forskellig jordtyper. Nogle af markerne er faktisk så stejle, at vinstokkene hvert år rammes af sten fra klippevæggen, hvorfor arbejdet i marken også er forbundet med en vis risiko.

Den forskelligartede terroir giuver fx vine med præg fra “vom roten Schiefer” eller som denne “vom grauen Schiefer”, hvor druerne kommer fra vinmarken Pündericher Marienburg. Lad os se, hvad det lysegrå skiffer har givet til denne spændende Riesling. Duftmæssigt en svag anelse petroleum, der er lidt flæsk, lidt fedme, men også stor mineralitet. Dufter meget, meget behageligt.

Smagen er varme, syrlige æbler, pærer, lidt blomstereng, men fortsat med stor syre og mineralitet, som bare hænger i ganen i lang tid. Også en smule sødme, ikke så meget, men nok til at sikre en god balance. En fin, fin Riesling.

Købt i Tyskland, pris på 12,90 €

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Weingut Friedrich Kiefer, Spätburgunder Halbtrocken, Baden, Tyskland

2009 Weingut Friedrich Kiefer, Spätburgunder Halbtrocken, Baden, TysklandNy dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.

Arhhhh, det er nok ikke lige til mine smagsløg, men prøves skal den nu alligevel. Vi er i Baden, eller mere præcis i byen Eichstetten i Kaiserstuhl tæt på den franske grænsen og ca. 30 km syd for Strasbourg hos Weingut Friedrich Kiefer. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1851 af Friedrich Kiefer, men ejes og drives i dag af ægteparret Martin og Helen Schmidt … deraf underteksten på etiketten; “by m & h schmidt”.

Vingården er på 14 hektar og jorden i Kaiserstuhl består af vulkansk jordbund, og meget ler – nogle gange i en tykkelse på 30 cm til 30 meter! Så er den del ligesom sat på plads.

I glasset fin rubinrød. Duften … lover faktisk godt. Der er den klassiske søde, tyske kostald, der er lidt jord/ler-agtige toner, der er en anelse peber og vilde bær.

Smagen er rund, og selvfølgelig ikke overraskende ganske sød. Der er en smule tanniner, men den savner mer. Ja, det gør den selvfølgelig ikke, når den nu er halvsød, men jeg savner flere tanniner og syre.

Imidlertid smager den bestemt meget bedre end jeg havde frygtet, og sammen med en gang ost er vinen måske slet ikke så ringe. Det er heller ikke helt så sød, som jeg havde frygtet.

Købt i Tyskland til 7,99€

Vinanmeldelse 4/7