Torsdagens hvide indslag blev denne chardonnay fra Bodegas Catena Zapata i Argentina.
Alamos serien er meget rimeligt prissatte vine. Nicolas Catena, der blev udråbt som “Man of the Year 2009” i Decanter, som en anerkendelse af hans livslange kamp som foregangsmand for kvalitetsrevolutionen i Argentina, går ikke på kompromis med kvalitet – uanset om at der er tale om vin et prisleje, hvor alle kan være med. Alle druer er håndhøstede, og der foregår en manuel udvælgelse af alle druer, der får lov til at indgå i en Alamos.
For nylig har man opført et nyt vineri dedikeret udelukkende til fremstillingen af Alamos-vin, som en del af den stadige kamp for yderligere at hæve kvaliteten. “Alamos is a consistently excellent value-priced label”, hedder det i Robert Parkers Wine Advocate Dec 2008.
Druerne til denne vin stammer fra udvalgte højt beliggende vinmarker i det vestlige Mendoza. Vinen repræsenterer det højeste niveau for sammensætning af en vin, ved at benytte druer fra mange individuelle mikroklimaer.
Duften af denne er fedme, citrus, slik (vingummi?), men smagen er til gengæld frisk, med lidt sødme, ikke så meget fad. Der er ikke den store fad-fedme, som man ellers nogen gange finder i Chardonnay, og den smager faktisk rigtigt godt.
Prisen er 70 kr. hos Phillipson Wine, og til den pris vil jeg gerne anbefale denne vin.
Anden vin denne tirsdag blev en spanioler, nemlig fra den unge, charmerende Alvaro Palacio på Bodegas Palacios Remondo. Han er efterhånden blevet ét af de store navne i Spanien. I stedet for at overtage den fædrende vingård i Rioja, så rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog på Château Pétrus.
Lige et par glas vin efter arbejde … vores gamle tirsdags-tradition gennem mange herrens år. Første glas en riesling fra Mosel … fra Joh. Jos. Christoffel Erben, som ligger i den lille landsby Ürzig, kendt verden over for vinmarken Ürziger Würzgarten – ophavsstedet for nogle af Tysklands absolut største vine.
Videre med endnu en charmerende vin fra JR aka Weingut Johanneshof Reinisch i Thermenregion i Østrig, nu i form af en Pinot Noir, også årgang 2008 som den forrige Zweigelt. Mærkeligt nok kalder Johanneshof Reinisch ikke deres røde vin her for en Blauburgunder, men bruger det mere internationale “Pinot Noir”.
Torsdagens næste vin, er en rød fra Italien, nemlig denne Barbera d’Alba Paiagalfra Marchesi di Barolo, som er huset, som “opfandt” Barolo.
Tordag stod den på påskefrokost sammen med gode venner. Sammenskud … skulle stå for forretten, og havde lavet en gang ristede kammuslinger på fennikel-æble-dildsalat med tyttebærfløde, yammy, desværre blev kammuslingerne ikke helt ristede pga. for meget væde på panden, men godt smagte det … og så sammen med den medbragte vin, nemlig denne Kung Fu Girl Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine.
Onsdag inden påske, og har knappet endnu en pinot noir vin op, denne gang i form af den velkendte Montes ude fra Gunnar hos Bichel. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.
Fredagens vin – ovenpå torsdagens australske raid – skulle selvfølgelig være en pinot. I køleskabet fandt jeg denne Irony fra Russian River i USA. Russian River er jo det område i Californien, som ligger ud til Stillehavet og hvor det køligere klima resulterer i nogle af Californiens bedste Pinot Noir og Chardonnay.
Fra Bin 28 til Bin 2. I 2’eren er der nu tilført shiraz’en lidt mourvedre. I 1950’erne begyndte Penfolds sideløbende at eksperimentere med mourvedre, og resultatet var så positivt, at man i 1954 fremstillede en Bin 158 Mourvèdre. Druen blev efterfølgende brugt som “hjælpedrue”, hvilket også var tilfældet i Bin 2, da den blev lanceret i 1960.
Torsdag aften stod på en lille eksklusiv vinsmagning af Penfolds vine, herunder specielt Bin 707 og Grange.