Tag-arkiv: Italien

2019 Cobue, Lugana Vendemmia Tardiva 31 Ottobre, Lombardiet, Italien

2019 Cobue, Lugana Vendemmia Tardiva 31 Ottobre, Lombardiet, ItalienTil desserten fandt Gilberto Castoldi fra Cobue en Lugana Vendemmia Tardiva frem og det var denne Lugana Vendemmia Tardiva 31 Ottobre 2019.

Sjovt nok findes der ingen oplysninger om denne vin på husets hjemmeside, så måske er det en ny vin i deres sortiment.

Men vinen er lavet på sent høstede Turbiana druer og skal vi ikke gætte på, at de er høstet den 31. oktober 2019? I hvert fald kan Turbiana druen kan hænge på vinstokkene i lang tid. Selvom druerne måske kan se skidt ud, så gør druens tykke skind, at der bevares masser af saft i druerne, hvilket således er perfekt for sødere vine som denne.

Vinen er selvfølgelig – som Gilberto Castoldi selv vil sige – lavet helt uden brug af egefade, altså en vinificering udelukkende på ståltanke og ellers … ingen oplysninger.

Men vinen virker i næsen slet ikke sød, måske endda mere neutral i næsen end forventet, måske endda lidt indelukket. Der er lidt søde krydderier, pærer, papkasser og sultan rosiner.

Smagsmæssigt er vinen heller ikke så sød som forventet, virker hverken som fugl eller fisk. Der er igen lidt fersken, pærer, en snas sødme, en snas syre, men ved ellers ikke, hvad jeg helt skal mene om denne vin.

Ingen forhandler herhjemme og har heller ikke fundet prisen nogle steder,

Vinanmeldelse 4/7 

2020 Marangona, Lugana TreCampane, Lombardiet, Italien

2020 Marangona, Lugana TreCampane, Lombardiet, ItalienDen 4. nabo var Alessandro Cutolo fra vinhuset Marangona i Pozzolengo. Han havde taget sin 2020 Lugana TreCampane med til festmiddagen.

Società Agricola Marangona drives af Alessandro Cutolo, som overtog vingården i 2007 som 3. generation. Man havde dog kun lavet vine siden 1973, for tidligere havde gården blot været et ordinært landbrug.

Men det har Alessandro Cutolo og hustruen Laura ændret, for Alessandro er en lidenskabelig, intuitiv, respektfuld, ung og moderne vinmager, som har et mål om at lave vine, der fuldt ud udtrykker druerne, solen og jorden .. og det er han god til.

Alessandros vingård er på 22 hektar og har vinstokke, der er mellem 10 og 40 år gamle. Marken drives fuldstændig økologisk og vinene er lavet uden den mindste manipulation. I kælderen følger Alessandro de gamle hævdvundne, traditionelle og håndværksmæssige metoder i Lugana, men er begyndt at eksperimentere med forskellige måder for lagring … fx  ottekantede cementtanke og amforaer af ler.

Denne Lugana TreCampane er lavet på 100% Turbiana fra 40 år gamle vinstokke. Lavet med blød presning og gæring i stål ved lav temperatur. Derefter er vinen lagret sur lie i cementtanke i 10-12 måneder og derefter yderligere 6 måneder på flaske.

WAUW det dufter godt, landlig og aromatisk, masser af krop, virker virkelig blød, rund og med et venligt ansigt. Der er lyse stenfrugter, fersken, pærer … godt med mineralitet og urter. Virkelig både lidt bondsk og elegant.

Hvor smager den dog også godt … blød, cremet og næsten smeltende i munden, men det er stadigvæk med grøn, salt, mineralsk smag samt fersken, saftige pærer, modne æbler og lemon. Great wine.

Ingen forhandler fundet herhjemmen, mens vinen i Italien koster 13,73€ … svarende til 102 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2020 Malavasi, San Giacomo Lugana, Lombardiet, Italien

2020 Malavasi, San Giacomo Lugana, Lombardiet, ItalienDet næste vinhus var ikke repræsenteret af vinmageren, men salgschefen Marco Raengo og vi smagte en San Giacomo Lugana fra Malavasi.

Vinhuset har været drevet af Malavasi familien gennem fire generationer og blev oprindelig grundlagt af Tito Malavasi, der brugte vin som betaling til de hjælpere, der hjalp med produktionen af vin.

I dag drives vingården af Daniele Malavasi og han har samlet 10 hektar vinmarker, der ligger mellem Desenzano og Pozzolengo. Han startede reelt en rigtig produktion for 11 år siden og laver i dag omkring 100.000 flasker om året.

Her smagte vi så hans 2020 San Giacomo Lugana, der er lavet med gæring af Turbiana druerne i rustfri stålkar ved kontrolleret temperatur. Vinen er så lagret på stålanke i 2 måneder, hvoraf 20% lagres på brugte franske barriques. Efter aftapning på flaske er vinen så lagret yderligere 3 måneder.

Duftmæssigt er det som en sød parfume, dejlig rund og virker total blød og cremet. Lagringen på delvis barriques kan duftes, men det er bestemt ikke overgjort, for den grønne vildskab er totalt i live. Der er stikkelsbær, grønne blade og så det lille søde touch af vaniljeis og vaniljecreme.

Smagen er smooth og cremet, blød og forførende. Her giver den lille fadlagring virkelig creaminess, mens frugten er sådan mere eksotisk med abrikos og fersken.

Ingen forhandler herhjemme, men på vingården koster en flaske 16,50€ … svarende til 123 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2020 Cantina Ceresa, Lugana, Lombardiet, Italien

2020 Cantina Ceresa, Lugana, Lombardiet, ItalienDen næste 2020 Lugana vin kom fra Cantina Ceresa, der denne aften var repræsenteret af vinmageren Matteo Silva og i glasset var meget lys … næsten helt hvid.

Cantina Ceresa er grundlagt i 1987 af Andrea Conti og holder til i et kloster bygget mellem det 14. og 15. århundrede.

Conti familien ejer en del af bygningen, herunder en gammel underjordisk kælder med fritlagte stenvægge og gamle redskaber, der dateres tilbage til 1800. Munkene brugte selv denne del af bygningen til at lagre den gærede vin og sænkene vinen ned i kælderen via huller i gulvet.

Siden 2016 har det været Andreas søn Massimo Conti, som harb drevet vingården sammen med sin kone Francesca. De får så hjælp fra vinmageren Matteo Silva, som fortalte, at han næsten lige var startet på vingården.

Cantina Ceresa har samlet 10 hektar jord … en af oliventræer og 9 hektar vinmarker, hvoraf de 7 hektar er dedikeret til Lugana vine og her smager vi så deres basis Lugana vin. Den er lavet alene med gæring og lagring på rustfrie ståltanke.

Duften er okay rund, fanger lidt grøntsagsfond, fortsat med masser af de grønne noter med stikkelsbær og lemon. Smagen er clean, frisk og har godt med syre, pærer, lemon og melon og dermed en tak mere rund i smagen end fx forrige vin.

Ingen forhandler herhjemme, men koster i hjemlandet 10,50€ … svarende til 78 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 Citari, Lugana Conchiglia, Lombardiet, Italien

2020 Citari, Lugana Conchiglia, Lombardiet, ItalienVed middagen på Cobue skilte denne lille Lugana Conchiglia 2020 fra Azienda Agricola Citari sig ud i den lille kompakte flaske, der måske kan minde lidt om en Hendrick’s Gin.

Azienda Agricola Citari ligger ikke langt fra Cobue på en bakke i San Martino della Battaglia tæt på det berømte tårn.

Vinhuset er officielt grundlagt i 1975, men historien er egentlig startet en del før, hvor Francesca Fiorentinis bedstefar Francesco Gettuli købte gården i det område, som han var opvokset i.

Derefter blev vingården overtaget af hans datter Giovanna, som drev gården sammen med hendes mand Ugo Mascini samt deres to døtre Maria Giovanna og Francesca. Det var Ugo – der var kirurg – der ved siden af sit job startede med at producere og sælge vin under navnet Citari.

I dag hjælper den en pensioneret kirurg nu datteren Francesca Fiorentini med driften af gården, hvilket sker med hjælp fra nogle af familiens samarbejdspartnere Simone Rigon og hans far Bruno.

Samlet har de 25 hektar jord, hvoraf 21 hektar er vinmarker, der er tilplantet med lokale druer, herunder selvfølgelig Turbiana … hvilket denne Lugana Conchiglia også er lavet på.

Lugana Conchiglia er lavet med gæring af druerne i ståltanke på udvalgte gærtyper og efter endt fermentering er vinen også lagret i tankene sammenlagt 7 måneder, heraf 6 måneder sur lie aka med bærmen.

Duften er pirrende krydret, utrolig aromatisk og blomstrende, mens frugten et let … lemon og stikkelsbær. I munden er vinen klart mere fyldig end fx Cobue, sådan lidt på epo steroider, men fortsat med en stor friskhed, mineraler, salt … stor lækkerhed. Jeg kan vitterlig godt lide denne Lugana Conchiglia. Det blir’ 4,5 tomler med stor pil op.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster en flaske 8,50€ … svarende til 63 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, Italien

2020 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, ItalienVed den efterfølgende middag på Azienda Agricola Cobue fik vi først serveret Monte Lupo i den seneste årgang 2020.

Vinen er lavet som de forrige med Turbiana aka Trebbiano di Lugana druer med gæring alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.

Uha, hvor er den dog grøn, nærmest som hækplanter, så grøn, at du næsten ikke kan se naboen. Der er godt med stikkelsbær, lemon, grønne og umodne pærer samt lidt blomster. Igen er smagen utrolig frisk, godt med syre og salte mineraler .. en stram men flot vin.

Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Cobue, Lugana Camp 8, Lombardiet, Italien

2019 Cobue, Lugana Camp 8, Lombardiet, ItalienDen næste Cobue vin var en 2019’er, men dog ikke deres Monte Lupo, men i stedet en Lugana Camp 8.

Druerne til denne vin kommer fra Colline Moreniche del basso Garda og er ellers lavet som den forrige lillesøster … altså alene på ståltanke og så bare lige en længere lagring sur lie.

Duften er ren, grøn, landlig … meget rank, strunk med både grønne pærer og stikkelsbær. men først og fremmest meget grøn, men samtidig okay moden i frugten.

Men det er i smagen, at vinen viser sin styrke … virkelig blød og der kommer masser af elegance og muskler frem. Der er varme og salte mineraler, lidt eksotisk i frugten, lidt styrke og kraft og samlet set en flot, flot vin.

Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 22,40€ … svarende til 167 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, Italien

2015 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, ItalienMed 2015’eren af Cobues Monte Lupo vin blev det sgu nu meget interessant og klokkeklar bevisførelse for, at Lugana vine absolut kan ældes med ynde.

Vinen er jo lavet som de forrige med Turbiana aka Trebbiano di Lugana druer og alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.

Duftmæssigt er der nu kommet deller på skellettet, god fylde og den dufter næsten som om, at den har været lagret på den eg. Det har den ikke, for Gilberto Castoldi hader eg. Men duftmæssigt er vinen bare så blød, rund, soft og indbydende … WAUW.

Smagen er også langt bedre end de yngre siblinge … langt mere smeltende i munden med lidt dåsepærer, salte mineraler samt en smule sødme … virkelig super og venlig. Flot, flot vin.

Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, Italien

2016 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, ItalienAllerede i denne årgang 2016 Lugana Monte Lupo fra Azienda Agricola Cobue begyndte der at komme nogle spændende ting op af glasset.

Den er selvfølgelig lavet præcis som de forrige med Turbiana aka Trebbiano di Lugana druer og alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.

Der dukker nu i næsen nogle tertiære noter frem … nærmest med symaskineolie, kandiserede lemon og pærer, men ellers en anelse til den neutrale side. Med mere luft i glasset dukker der langsomt en let elegance op, som løfter vinen i forhold til dens yngre søstre.

Smagsmæssigt er vinen også lidt forfinet i udtrykket … elegant endda. Det er så subtilt, let og præcist med super balanceret syre og man føler fortsat denne saltede mineralitet i det bløde bid. Smukt.

Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2017 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, Italien

2017 Cobue, Monte Lupo, Lombardiet, ItalienMed Monte Lupo Lugana vinen fra Cobue fortsatte vi stille og roligt med at bevæge os tilbage i tiden. Dermed var næste så en 2017 Monte Lupo i glasset.

Igen er det Turbiana aka Trebbiano di Lugana og lavet alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.

2017 var en lidt varmere årgang og det kan også duftes i glasset, for der er klart mere krop, men den er også mere blomstret uden at miste de grønne elementer med både grønne æbler og stikkelsbær. Smagen er også mere juicy, men fortsat med salte mineraler, mere peber, lidt Jolly Time og fyldighed.

Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7