Som sidste vin – og den røde madvin – skulle vi hos Vinhuset Randers smage endnu en vin fra Celler Piñol og det var denne Raig de Raïm 2019.
Her er det dog med Grenache som den primære drue, da mixet består af 70% Grenache, 20% Carignan og 10% Syrah … her er alle druerne fra 12-20 år gamle vinstokke.
Efter gæringen på ståltanke er vinen lagret 4-6 måneder på franske egefade og og efter aftapningen yderligere 6 måneder på flaske før frigivelsen.
I næsen er det igen en ret frugtrig vin, men som med l’Avi Arrufí er der også både blæk, blyanter og så disse fede og jammy bærnoter af både sorte kirsebær og blommer, , brombær, hindbær, nelliker, godt med kanel, gazebind og duften af at være i en vinkælder, sådan lille mulle, frugtsød og våd.
Det er lidt en comfortagtig vin … har fylde og krop, en stor og jammy frugtintensitet, våde fade og har igen lidt blæk og sort peber, men er også lidt kantet, bondsk og rustik … 89 point.
Forhandles af Vinhuset Randers, hvor en flaske koster 130 kr.