Vi smager endnu en vin fra Vinhos Norte … deres Tapada dos Monges Vinho Verde Arinto … selvfølgelig lavet på den herhjemme ukendte drue Arinto.
Det er en drue, som også kendes under navnet Arinto de Bucelas og stammer fra netop Minho området og derudover Bucelas og Tejo regionen. Den giver et stort udbytte og er kendt for stor duft af lemon.
Som med den foregående vin fra Vinhos Norte er der ingen oplysninger om produktionen af Tapada dos Monges Vinho Verde Arinto, så vi springer derfor bare videre til mine smagsnoter.
Næsen er klart mere fyldig end den foregående Vinhos Norte vin, mere kraftig og røget, mens frugten er mere eksotisk med mango, papaya, fersken, abrikos og lemon.
I munden er vinen næsten en smule perlende og igen dybere, mere kraftig end foregående. De røgede noter fra duften gør også igen i smagen, frugten er smagsmæssigt også eksotisk med abrikos og lettere bitterhed.
Jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg heller ikke.