Bourgogne er et kluddetæppe af regioner, marker og producenter. Jeg har fortsat meget at lære, men har ikk’ lige haft tid (læs penge) til at blive helt klog på det fascinerende område. Men når man smager god bourgogne, som denne Fixin fra Méo-Camuzet – en af de berømte producenter – bliver man lidt misundelig på dem, der har meget tid.

Domaine Méo-Camuzet – fedt navn i øvrigt – ligger selvfølgelig på Rue des Grands Crus midt i Vosne-Romanée og er grundlagt tilbage i starten af 1900-tallet af Etienne Camuzet. Han var udover vinbonde også både borgmester i landsbyen, præsident for Côte d’Or fra 1902 til 1932 og derudover også særdeles politisk aktiv.

Han var egentlig mere interesseret mere for politik end for vin, men opkøbte i 1920 bl.a, slottet Château Clos de Vougeot med tilhørende marker og samlede i det hele taget flere af de berømte parceller, som i dag er en del af Domaine Méo-Camuzet.

Allerede i 1944 ville Etienne Camuzet dog sælge slottet, da han ikke selv beboede slottet, men blot lod nogle af de små vinbønder, som lejede parceller af slottets vinmarker, bo på det gamle slot.

Det endte med, at han i 1945 gav slottet – som også havde lidt skade i krigens løb – til vinbroderskabet Confrérie des Chevaliers du Tastevin, som efterfølgende istandsatte det og gjorde det til sæde for ordenen.

Han beholdte dog alle vinmarkerne, men ville faktisk også sælge dem, men da han i 1946 blev myrdet, så arvede datteren Maria Noirot sin fars ejendom og marker, som hun forvaltede  frem til sin død i 1959.

Maria Noirot havde ingen børn, så hun testamenterede godset til sin nevø Jean Méo, som dengang var medlem af præsident de Gaulles stab. Maria Noirots ønske var, at alt skulle fortsætte som før på ejendommen … at Jean Méo altså skulle fortsætte med forvalte godset, de unikke vinmarker, de mange små lejere og sælge vinen til négocianter.

Og Jean Méo havde ville ikke bryde arven, selvom han havde travlt med en karrierer i Paris, hvor han både sad i det europæiske råd og havde mange topstillinger hos store virksomheder som fx ELF, France Soir, L’agence Havas og l’Institut Français du Pétrole.

Han samarbejdede derfor med sin fader Gaston Méo samt skiftende forvaltere og lejere af vinmarkerne. Han havde også selv ansvaret for vinsalget til de lokale négocianter, mens han stadig passede sit arbejde i Paris.

I 1985 begyndte man at sælge vinene under navnet Domaine Méo-Camuzet på flasker direkte fra ejendommen og fra 1988 overtog Jean Méo også styringen af vinmarkerne, godt hjulpet til af den store vinproducent Henri Jayer, som var sidste forvalter på domainet.

I dag er det Jean Méos søn Jean-Nicolas Méo, som står for driften af Méo-Camuzet. Han får dog god hjælp fra vinmageren Christian Faurois, som tidligere har været en af de små vinavlere, som havde lejet nogle parceller af husets marker.

Méo-Camuzet har i dag 14,8 hektar vinmarker, som er fordelt på nogle af de bedste marker i Bourgogne, bl.a. Grand Cru markerne Clos de Vougeot, Échezeaux  samt Richebourg. Derudover en lang række 1. Cru marker i bl.a. Vosne-Romanée.

Denne Fixin er lavet med druer fra den nederste del af markerne Le Clos og Les Herbues nord for Fixey, som egentlig – i hvert fald ifølge Méo-Camuzet – fortjener 1. Cru status.

Druerne afstilkes og udblødes ved 15 grader i 3-5 dage inden gæringen helt naturligt sætter ind. Fermenteringen sker med styring af temperaturen med dagen pumpning over, pigeages og efter endt fermentering lagrer vinen på egefade … typisk omkring 2 år.

Næsen er gærede bær … vi tramper nærmest rundt med bare tæer. Der er stor tæthed, modne bær, blåbær og stor koncentration i vinen, som i aromaen virker kraftigere end de fleste bourgogner.

I munden smelter vinen nærmest med kraftig … næsten tyk konsistens, cremet fløjl, fuldfed og alligevel med burgundisk lethed, overlegenhed og elegance. Det er nærmest en tyk pige på en gynge en småkold sommerdag. Flot.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7