2013 Weingut Rudolf Fürst, Centgrafenberg Frühburgunder, Franken, Tyskland

En lille ønsk-hinanden-go’-jul hyggestund hos Gert bød på et par vine … først denne herlige tyske Centgrafenberg Frühburgunder fra Weingut Rudolf Fürst. Og som man jo siger på tysk; es ist nie zu spät Frühburgunder zu trinken und nie zu früh Spätbunder zu trinken … eller noget i den retning.

Weingut Rudolf Fürst holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Weingut Rudolf Fürst er ét af Frankens bedste vinhuse, som jeg også tidligere har skrevet om, senest da jeg – for ikke så lang tid siden – smagte husets 2013 Bürgstadter Spätburgunder og tidligere også husets 2014 Spätburgunder Tradition. Jeg vil derfor heller ikke skrive en masse om vinhuset igen, men blot henvise til de tidligere indlæg, hvis du vil læse mere om vingutten.

Denne Centgrafenberg Frühburgunder er lavet på en blanding af druer fra markerne Bürgstadter Centgrafenberg, en stor sydvendt mark øst for floden Main samt Bürgstadt med udsigt til byerne Miltenberg og Bürgstadt. Den er samtidig basis for størstedelen af Fürsts vine.

Bürgstadter Centgrafenberg er en forholdsvis stor mark, samlet på 83 hektar og de bedste dele af marken er Gewanne Walzrain, Hunsrück, Hohenlinde og Vogelsberg. Fürst har hans parceller både på den centrale del af Centgrafenberg.

Vinen er lavet helt traditionelt … og hos Furst betyder det minimal intervention i vinmarkernes cyklus, stærkt reducerede udbytter, nænsom vinifikation og lang lagring på træfade. Her er det gæring og maceration i åbne egetræskar og efterfølgende lagring 18 måneder i barriques fra Bourgogne, altså fade på 228 liter. Dem kalder tyskerne Stückfass.

Og op af glasset stiger sød, tysk kostald … herlig animalsk og helt efter bogen, måske en kant mere grønt og frisk, som vinene fra Franken ofte har, men bestemt godkendt. Det er let, lys med kirsebær, jordbær, let stikkelsbær, salt og en smule blyant.

I munden er vinen let, balanceret med sødme og blid syre, lidt jernagtige noter, en smule peber i bagmunden samt søde kirsebær. Derudover har vinen samtidig en tiltalende mineralitet, hvilket sammen med den gode lethed giver et elegant og vedkommende indtryk.

Gert har købt vinen hos Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. I Tyskland koster vinen omkring 27,50€ … eller omkring 205 kr.

Rating 5,5/7  

2007 Gianfranco Bovio, Barolo Gattera, Piemonte, Italien

Sjovt nok havde Jan også fundet lidt Barolo med alder frem, nemlig denne 2007 Barolo Gattera fra Gianfranco Bovio  … og dermed kunne vi jo smage de to Barolo’er op mod hinanden.

Azianda Agricola Bovio Gianfranco – ja de italienere bytter altid om på rækkefølgen af fornavn og efternavn i de officielle navne – ligger et par kilometer længere mod nord end Scarzello, nemlig lige nordøst for La Morra og i øvrigt ikke mere end knap en kilometer fra superproducenten Elio Altare.

Som Scarzello ejes vinhuset også af 3. generation i form af Gianfranco Bovio, der overtog driften i 1970’erne efter hans far Alessandro.

I dag er Gianfrancos datter Alessandra – jeps, hende på billedet ovenfor – dog på vej ind i familieforetagendet sammen med hendes mand Marco Boschiazzo, hvilket dog sker med hjælp fra vinmagerne Matteo Franchi og Robert Tofan.

Azianda Agricola Bovio Gianfranco har samlet 6,5 hektar vinmarker, der ligger i La Morra, Barolo og Castiglione Falletto. Vinhuset laver tre Barolo vine, en almindelig Barolo samt de to enkeltmarksvine Arborina og denne Gattera.

Derudover laver de en Nebbiolo Firagnetti, en Barbera d’Alba Ciotto og en Barbera d’Alba Regiaveja, en Dolcetto d’Alba Dabbene samt en hvid Langhe Bianco Alessandro.

Som hos Scarzello laves vinene meget traditionelt med lang maceration og lagring på store egefade, så på den måde er der også mange lighedspunkter mellem de to vinhuse.

Udover vinproduktionen driver familien også restauranten Ristorante Bovio i La Morra – ja faktisk er det Alessandras mand Marco Boschiazzo, der er le chef … køkkenchef på restauranten, som udover formidabel udsigt og italiensk gourmetmad kan prale af en mægtig vinkælder med vine fra over 1.000 forskellige vinhuse fra hele verdenen.

Mon ikke, at man også kan få denne Barolo Gattera på restauranten? Vinen er lavet med druer fra marker Gattera, som er på omkring 1 hektar. Lavet med maceration på mellem 30-40 dage efterfulgt af lagring 24 måneder på store slovenske egefade, 6 måneder i betontanke og 6 måneder på flaske. Der er ikke sket filtrering ved flaskningen. Der produceres årligt 4.500 flasker af denne vin.

I næsen er der også lidt af samme nuancer som hos Scarzello vinen, altså lidt balsamisk syre, kirsebær, ribs, trøfler, tjære, kirsebær og tørrede urter, men virker en anelse mere varm … mere omfavnede i næsen. Der er også mere snert af jord, let mentol, tobak og måske lidt bitter chokolade? Dufter også rasende godt.

Smagsmæssigt er Bovio også mere varm, blød og rund i udtrykket … selvom der bestemt fortsat er godt med syre. Syren er dog i virkelig flot balance. Der er også syrlige kirsebær, fennikel og noter af eg. Virkelig lækker vin.

Bovio er mere imødekommende, blød og varmere end Scarzello’en, men Scarzello’en måske er mere præcis, punktlig og håndfast i dybden. Fedt at smage disse vine efter hinanden.

Mener Jan nævnte, at den var købt på S’vinbar, men prisen kender jeg ikke. Mon ikke den ligger omkring 250-300 kr.

Rating 6/7