Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2012 Weingut Wageck Pfaffmann, Gutsweincuvée Rot, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Wageck Pfaffmann, Gutsweincuvée Rot, Pfalz, TysklandEfter et par dage på kursus, hvor vinen var elendig og ikke understøttede den gode mad, så proppede jeg denne Gutsweincuvée Rot op, da jeg kom hjem. Udvalgt helt tilfældigt. Vinen kommer fra Weingut Wageck Pfaffmann, som ligger i byen Bissersheim i den nordlige del af Pflaz.

Wageck familien har været vinbønder i Bissersheim for omkring hundrede år. Vingården blev grundlagt af Wilhelm Wageck. Han var født i år 1900, som del af en større familie og havde 7 søskende. Han købte vingården som ung mand, blev gift med Luise Lack og drev gennem årene vingården med både almindelig landbrug, husdyr og lidt vinproduktion.

Det var dog først i 1973, da Wilhelms barnebarn Gretraud blev gift med Gunter Pfaffmann fra Walheim i Landau, at familien begynder at satse på vinproduktionen. Gunter Pfaffmann var uddannet ønolog fra Geisenheim. Det var starten på den nuværende vingård Wageck Pfaffmann, som i dag videreføres af 2 af parrets 3 drenge, nemlig Frank og Thomas Pfaffmann … fortsat med hjælp fra forældrene.

Weingut Wageck Pfaffmann har i alt 39 hektar vinmarker omkring Bissersheim, hvor det specielt er de røde vine som er i fokus. 59% af markerne er tilplantet med røde sorter, primært Spätburgunder, mens resten af de hvide er Riesling, Weißer Burgunder, Gewürztraminer, Chardonnay, Grauer Burgunder, Silvaner, Muskateller og Müller-Thurgau.

Derudover er familien vild med fart … og motorsport. De er således sponsor til Mercedes’ VIP lounge på Hockenheim og Nürburgring. Sponsoraterne er selvfølgelig levering af vine til de respektive lounger.

Vinene er selvfølgelig inddelt i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine og Réserve, som dog kun laves i de bedste år. Husets kendetegn er en lille drage, som også er afbilledet på de fleste etiketter, måske lige undtagen denne Gutsweincuvée Rot, hvor etiketten er meget enkelt med navnet Rot, som spejles nedenunder.

Den er selvfølgelig – som navnet siger – en Gutswein, og er lavet på druen Dornfelder tilsat en smule Spätburgunder. Blandingsforholdet kan jeg dog ikke finde noget om, ej heller om produktionen af vinen. Vil gætte på, at den ikke – modsat de lidt dyrere vine fra huset – er lagret på egefade, men alene på ståltanke. Men det er som sagt et gæt.

I glasset fornægter Dornfelderens mørke farve sig ikke … her kommer den lille andel Spätburgunder slet ikke frem. Vinen har godt med farve, sådan lidt mørkerød med en sjat lilla skær. I næsen er der først nogle krydrede noter samt blomme, brombær … alt sammen sådan nærmest lidt indelukket, tæt, tørt med en note af bladene fra vinstokke. Hvis du har vandret i en vinmark, så kender du duften. Det giver en meget særegen duft … som er ganske speciel, men også kan være svær at forlige sig med.

Smagsmæssigt er vinen stram, ubalanceret med krydderier … arghhh, det bliver aldrig helt godt. Der er pebrede elementer, kirsebær og samtidig også nogle mørkere bær. Vinen er egentlig ganske tanninrig, men man sidder efterfølgende med en lidt bitter og kantet smag i munden. Men WFT … det er ret billig vin og sjovt at prøve.

Købt i Tyskland, hvor prisen er 5,95€ … eller beskedne 44 kr.

Rating 2,5/7 

2013 Undurraga, T.H. Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, Chile

2013 Undurraga, T.H. Cabernet Sauvignon, Maipo Valley, ChileHvor fanden blev fredagens Spätburgunder af? For der kom vel Spätburgunder på bordet fredag? Rolig nu … selvfølgelig var der Spätburgunder i det houlbergske hjem, nemlig en 2014 Spätburgunder S fra Weingut Ellermann-Spiegel. Den har jeg dog skrevet om tidligere.

I stedet får I lidt om denne T.H. Cabernet Sauvignon, som jeg smagte et glas af i går. Den kommer fra det store chilenske vinhus Viña Undurraga, som de fleste af os måske kender fra supermarkedernes hylder. Det er da også et kæmpe foretagende, som ejer over 1.800 hektar vinmarker.

De producerer sindssygt meget vin … alene deres kældre har en kapacitet på ikke mindre end 23 millioner liter vin og vinene sælges i over 70 lande i hele verden.

Vina Undurraga blev grundlagt tilbage  i 1885 af Francisco Undurraga, et multitalent. Han var landmand, advokat, politiker, forfatter og kunstner. Han importerede vinstokke med Cabernet Sauvignon og Pinot Noir fra Frankrig samt Riesling og Gewurztraminer fra Tyskland, og det blev starten til et langt … og stort vineventyr.

I dag ejes foretagendet fortsat af Undurraga familien, nu i 5 generation, og det er én af de ældste og mest kendte vingård i Chile.

Som sagt drives 1.800 hektar vinmarker fordelt på en række større marker, nemlig i Maipo Valley ved Santa Ana de Talagante vingården, Alto Maipo Valley ved La Higuera gården, Coastal Maipo Valley ved Codigua gården, Colchagua Valley ved henholdsvis Colchagua og El Huique vingårdene, Almahue Valley i Cachapoal ved Cerros de Almahue gården, Leyda Valley i San Antonio ved Lomas de Leyda gården og endelig Cauquenes, Maule Valley ved El Tutuvén gården. Pyha, ikke så lidt.

Selve produktionen sker på to lokationer, nemlig på Quinta de Tilcoco i Chiles 6. region samt på Santa Ana i Talagante. Her er der ansat et team af ønologer, som står for vinfremstillingen, Rafael Urrejola, som tidligere har arbejdet på Viña Leyda, Carlos Concha, som hos Undurraga står for husets Aliwen Reserva serie og sluttelig Patricio Lucero, som har en fortid hos et par amerikanske huse.

Undurraga har kæmpet med deres renommé i rigtig mange år, uden endnu at have opnået at komme blandt gruppen af rigtig gode vinhuse i her i landet. På trods af det, og måske fordi deres priser er moderate, har de i mange år været fast leverandør til Dansk Supermarked. Vi kender nok bedst deres almindelige vine, som blot sælges under Undurraga navnet samt vine som Sibaris og Aliwen.

Nå, men tilbage til denne T.H., som står for ”Terrior Hunter”. Vinen er lavet på druer fra specielt udvalgte marker, som aldrig er over 5 hektar, men hvorfor ved jeg ikke. Det siger vel ikke noget om kvaliteten? T.H. serien skal reflekterer terroir, og det skulle være vine som kun laves i små mængder og ikke hvert år … øhhhh tror vi på det? Indtil nu er der lavet hvert år siden 2008. Vinen er lagret 14 måneder på franske egefade, heraf 25% nye. I 2013 er der lavet 32.400 flasker af vinen.

I næsen er her vanilje, solbær … har fået godt med sol, sødme, bark, grafit, rosmarin og mynte. Den virker som lidt af en frugtbombe og marmeladeagtig.  Og sådan er smagen også. Den er blød, fed, cremet og meget sød … ja faktisk er der rigtig megen sødme, bitter chokolade og virkelig opulent, næsten opblæst. Det er lidt som saftevand på syre og giver et lidt fladt indtryk.

Vinen forhandles i Føtex og Bilka, hvor prisen (uden tilbud) koster 85 kr. Sjovt nok skriver Føtex, at vinen hører til forretningens store Cabernet Sauvignon dominerede vine sammen med vine som Château Cantemerle, Château Hautes Terres og Sassicaia … HA HA HA HA. Det er fandme humor … hvis det ikke lige var fordi, at de tilsyneladende mener det.

Rating 3/7 

2004 Cascina Ballarin, Barolo Tre Ciabòt, Piemonte, Italien

2004 Cascina Ballarin, Barolo Tre Ciabòt, Piemonte, ItalienDet var ikke fordi, at vi var mere tørstige … havde nok heller ikke fortjent mere vin, men der kom alligevel et ekstranummer i form af lidt Barolo. Så mens vi nød solnedgangen over Mariager fjord, så drak vi denne Barolo Tre Ciabòt fra vinhuset Azienda Agricola Cascina Ballarin, som ligger i byen La Morra centralt i Piemonte.

Cascina Ballarin er et ægte familieforetagende, hvor alle medlemmer i familien deltager i det daglige arbejde på vingården. Vingården er grundlagt i 1928 og drives i dag af brødrene Giorgio og Gianni Ballarin, og de har i alt 6,5 hektar vinmarker, både omkring La Morra og ved Monforte D’Alba og selvfølgelig med de klassiske druer Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og en smule Cabernet Sauvignon.

Deres vinmarker ligger i nogle af de bedste områder, bl.a. Bussia, Bricco Rocca og Giuli, som nærmest har status som “Grand Cru” i området.

Hos Cascina Ballarin laver man selvfølgelig helt klassisk Barbera, Dolcetto, Barolo og et par Langhe Nebbioloer. Både arbejdet på vinmarkerne og i kælderen er nøje tilrettelagt hos Cascina Ballarin. Opskriften bliver hele tiden tilpasset hver druesort, hver mark og hver årgang. Små detaljer betyder utroligt meget for den færdige vins kvalitet.

Udover vinproduktionen omfatter driften på gården også udlejning af 4 værelser samt en meget lille campingplads, hvor der er plads til få campingvogne.

Udsigt
Solnedgang … mens vi nyder en Barolo Tre Ciabòt.

Denne Barolo kaldes Barolo Tre Ciabòt, fordi Nebbiolo druerne til vinen kommer fra de tre vigtigste vinmarker i La Morra, Novello og Monforte d’ Alba. Og i centrum for markerne findes en lille stenbygning kaldet Ciabot. Vinen er lagret 26 måneder på en kombination af slovenske egetræsfade samt franske barriques samt større tonneaux. Derefter er vinen lagret 8 måneder på flaske inden frigivelse.

Og fin Barolo, som i næsen har en herlig animalsk side … babybræk, igen på den gode måde, urter, hindbær, ribs, violer, mentol, roser, marcipan, læder, kaffe og lidt ristede noter. Uhmmmm. I munden er der – trods alderen – fortsat stramhed, tydelige tanniner, men det er på en eller anden måde afrundet en del, og vinen fremstår helstøbt og komplet. Smager sgu godt.

Forhandles af Vinoble, og prisen for seneste årgang ligger på 369 kr.

Rating 5,5/7 

2008 Château Rauzan-Gassies, Margaux, Bordeaux, Frankrig

2008 Château Rauzan-Gassies, Margaux, Bordeaux, FrankrigMed de næste 2 vine røg vi tilbage i Bordeaux sporet, le sentier de Bordeaux … desværre havde den første, en 2005 Château Batailley 5. Cru Classé fra Pauillac prop, men det havde denne 2008 Château Rauzan-Gassies 2. Cru Classé fra Margaux heldigvis ikke. Pyha!

Château Rauzan-Gassies stammer tilbage fra 1600-tallet, hvor det var ejet af Gaillard de Tardes, og senere Bernard de Baverolles inden det i 1661 blev købt af Pierre de Mesures de Rauzan.

Han var en anerkendt vinkøbmand fra Bordeaux, og på daværende tidspunkt var han sideløbende ansvarlig for vinproduktionen på Château Margaux. Et job, som han bestred indtil 1663. Senere – fra 1679 til 1692 – var han også ansvarlig for produktionen på Château Latour.

Pierre Desmezures de Rauzan gav sit navn til sit nyerhvervede slot i Margaux … Château Rauzan, og han udvidede ejendommen betydeligt, og opkøbte flere ejendomme og marker. I slutningen af 1600-tallet udgjorde vinmarkerne således omkring 40 hektar, en betydelig del efter datidens målestok.

Efter hans død i 1692 arvede hans yngste datter Thérèse hans besiddelser i Pauillac (senere kendt som Pichon Longueville), og hans tre sønner delte ejendommen i Margaux. Men ved den lejlighed blev ejendommen i Margaux efterfølgende opdelt i to … og blev således til Rauzan-Ségla og Rauzan-Gassies, da den ene bror Sieur de Gassies ønskede at producere en vin, som adskilte sig fra slottets vin og det de to andre brødre ville fortsætte. Det blev starten på Château Rauzan-Gassies.

Da 1855 klassifikationen fandt sted var det gamle Château Rauzan samlet opdelt i 4 ejendomme, nemlig Rauzan-Gassies, Château Rauzan-Ségla, Château Desmirail og Château Marquis de Terme. Château Rauzan-Gassies og Château Rauzan-Ségla blev begge klassificeret som 2. Cru Classé sammen med Château Pichon Longueville, mens Château Desmirail blev 3. Cru Classé og Château Marquis de Terme 4. Cru Classé.

I 1945 blev Château Rauzan-Gassies købt af Paul Quié, Han kom oprindelig fra Bordeaux, men var som barn flyttet til Paris, hvor hans far havde opbygget en stor vinhandel i Paris – Sénéclauze – som Paul overtog efter ham. Han Paul ville ikke kun sælge vin … han ville også selv producere vin, så han startede med at købe 5. Cru Classé slottet Château Croizet-Bages og senere altså også Château Rauzan-Gassies samt Cru Bourgeois slottet Château Bel-Orme Tronquoy de Lalande i Saint-Seurin.

I dag er der Paul børn, søskendeparret Jean-Philippe og Anne Françoise Quié, som driver vinslottene. Søskendeparret – som desuden er tvillinger – overtog driften fra deres far i 2001. De er begge uddannede ønologer, men får derudover hjælp fra de tekniske hjælpere Eric Boissenot og Nicolas Pejoux samt markspecialisten Claude Bourgignon.

Jean-Philippe og Anne Françoises onkel – og Pauls ældste broder – Paul-Henri er arkitekt og har forestået en restauration af slottet på Château Rauzan-Gassies samt de tilhørende vinkældre.

I dag omfatter Château Rauzan-Gassies 28,5 hektar vinmarker, hvor der er plantet 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 5% Petit Verdot og 5% Cabernet Franc. Der produceres årligt 90.000 flasker af førstevinen og omkring 30.000 flasker af 2. vinen Chevalier de Rauzan-Gassies. Førstevinen er i årgang 2008 lavet på 68% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 4% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot. Vinifikationen sker i store temperaturstyrede ståltanke i omkring 3 uger, hvorefter vinen lagrer 14-18 måneder på barriques, heraf 30% nye fade.

I næsen er der langt mere kompleksitet … først noterede jeg en animalsk note, lidt landlig,  nærmest med lidt babybræk … men på den gode måde, fugtig muldjord, modne bær, meget frisk i frugten, solbær, lidt chokolademousse og en omgang skolekridt eller kridt i en eller anden form. I munden viser vinen stor tørhed, røde bær, solbær … tanninerne markant og der er syre samt bitterhed i eftersmagen. Men glimrende Bordeaux.

2008 var ikke største årgang … og et stykke fra de efterfølgende 2009 og 2010, hvorfor denne kan findes på uvinum til 280 kr. – eller omkring halv pris af vinen i netop 2009 og 2010.

Rating 5,5/7 

2013 Maison Trintignant, Gigondas, Rhône, Frankrig

2013 Maison Trintignant, Gigondas, Rhône, FrankrigEfter et kort italiensk flirt, så røg vi hurtigt tilbage i det franske spor, nemlig til Rhône med denne Gigondas fra vinhuset Maison Trintignant, som også hedder Trintignant Philippe et Fils. Det ligger faktisk midt i Châteauneuf-du-Pape … en lille butik for de mange turister, som hver sommer valfarter til den vinøse by.

Imidlertid er Trintignant Philippe et Fils ikke en kendt producent, men nærmere et stort negociantfirma, som opkøber druer og laver vine fra både Châteauneuf-du-Pape, Gigondas, Côtes-du-Rhône og Côte-Rôtie. Men de handler imidlertid ikke kun med vin, men alle slags varer lige fra tobak, fødevarer og drikkevarer.

Den danske hjemmeside chateauneuf.dk – som ellers har styr på alle producenter i Châteauneuf-du-Pape skriver, at det er lidt af en turistfælde, og at producenten er lidt mystik pga. de sparsomme oplysninger, og derudover har ganske uhørt høje priser på de ældre vine … specielt set i lyset af, at producenten slet ikke er kendt.

Trintignant Philippe et Fils har dog yderligere en forretning i Châteauneuf-du-Pape, hvor vinene fra firmaet sælges under navnet Reserve Cardinalys, men det beviser vel også bare, at der er penge i vinene fra Châteauneuf-du-Pape og at salget ikke kun er præget af de gode, velkendte producenter.

Trintignant Philippe et Fils er grundlagt i november 1994 og drives af Benoit Jean. Der står i de officielle registre, at selskabet handler med alt … undtagen motorkøretøjer og motorcykler. Tja det er jo lidt af en bred beskrivelse, men fortæller vel også, at det ikke nødvendigvis kun er vinen, som er i højsædet hos firmaet.

Jeg har derfor heller ikke mange oplysninger om denne Gigondas fra Maison Trintignant, så derfor springer vi blot over i mine smagsnoter.

I næsen er vinen en smule anonym, rød og sort frugt … god dybde dog. Der er lidt våde fade, lidt jord og svag peber. I munden nærmest lidt jernholdige noter, en fin ren frugt … lidt alkohol fornemmes, og mangler umiddelbart lidt kompleksitet. Vi fik dog gættet – uden slinger i valsen – at der var tale om vin fra den sydlige del af Rhône. Vel aftenens svageste vin.

Købt i Frankrig, og prisen kender jeg ikke.

Rating 4/7 

2005 Gulfi, Nerosanlorè Nero d’Avola, Sicilien, Italien

2005 Gulfi, Nerosanlorè Nero d’Avola, Sicilien, ItalienEfter 5 x fransk skulle vi lige vildledes en smule … og den mission lykkedes. Jeg har ellers tidligere smagt denne sicilianske Nerosanlorè Nero d’Avola fra vinhuset Azienda Gulfi Società Agricola, som ligger i den sydøstlige del af Sicilien, lige ved byen Chiaramonte Gulfi.

Azienda Gulfi Società Agricola er grundlagt i 1996 af Vito Catania og det råder over 70 hektar jord i det østlige Sicilien. Husets mål er at bevare deres jord og således viderebringe, hvad deres forfædre efterlod dem, nemlig over 2000 års historie, kultur og hårdt arbejde, som de kan overdrage til deres børn.

Fra starten af har Vito Catania samarbejdet med vinmageren Salvo Foti, som virker som en stille og venlig mand, som laver nogle rigtig spændende vine. Deres vine kommer fra gamle vinstokke i de ældste og kendte distrikter i Pachino og Val di Noto: Maccari, Bufaleffi, Baroni og San Lorenzo. Alle deres vine er autentiske udtryk af det område, som de stammer fra og lavet på den lokale drue Nero D’Avola.

For Azienda Agricola Gulfi er ligevægt i det omgivende økosystem essentiel, så økologiske/organiske dyrkningsprincipper er en selvfølge. Alle vinstokke er bundet op efter Alberello-metoden, hvor planten får facon som et lille træ. Det er den reneste essens af siciliansk vinfremstilling, idet det er den eneste form for dyrkningsmetode, der får planten til at integrere sig perfekt med det naturlige, ekstremt varme miljø, og som ikke behøver kemiske inputs eller vanding.

Ved vingården ligger også Locanda Gulfi, som er både et lille hotel og gourmetrestaurant. Der er selvfølgelig også en vinkælder, som er indrettet til smagningerne af husets vine.

Denne Nerosanlorè Nero d’Avola er selvfølgelig lavet på 100% Nero d’Avola, endda af typen “Calavirisi”, og alle druerne kommer fra marken Vigna San Lorenzo på 2,5 hektar. Marken løber langs vejen med samme navn som marken, og vinstokkene er mere end 40 år gamle og giver ikke mere end 40 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet med lang maceration og lagrer derefter 18 måneder på barriques og nogle måneder på flaske inden frigivelse.

I næsen mærkes, at der er lidt alder på vinen. Sidst jeg for er år siden smagte vinen første gang, der var det en årgang 2008. Denne er lige nogle år ældre, og det kan allerede mærkes. Der er dog fortsat noget goddaw i næsen … godt proppet med blåbær, enebær, tranebær … voldsomt frugtintensitet, kul, lakrids, søde krydderier, grønne blade og en lidt animalsk næse. Herligt.

I munden en fyldig sag med mørke bær, krydrede elementer mens tanninerne fortsat er ganske stramme, nærmest voldsomme. Det er virkelig en tanningrig syrebasse, men sammen med en frugtmoden fylde, let sødme og en omgang krydderier. Flot vin. Jeg gættede spansk, men der var vist ingen af os, som ramte denne rigtigt.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 275 kr.

Rating 5,5/7 

2004 Château Gombaude-Guillot, Pomerol, Bourgogne, Frankrig

2004 Château Gombaude-Guillot, Pomerol, Bourgogne, FrankrigFra Médoc halvøen på venstre bred til Pomerol på højre bred, fra Cabernet Sauvignon baserede vine til Merlot baserede vine og fra 1855 klassifikationen til ingen klassifikation. I den lille Pomerol appellation finder vi nemlig vinslottet Château Gombaude-Guillot, hvorfra vi smager førstevinen i en 12 år gammel udgave.

Pomerol er en af de mindste appellationer i Pomerol, alene på 760 hektarer og ligger lige mellem Lalande-de-Pomerol og Saint-Emilion. Det lille areal består næsten udelukkende af vinmarker. Der er ikke mange bygninger eller andre seværdigheder, men godt med vinproducenter … samlet omkring 150 producenter.

Château Gombaude-Guillot ejes og drives af familien Bélevier, som har været vinbønder i en menneskealder. Familien har altid – så længe man kan huske – været vinproducenter i Pomerol og Néac, og det var også tilfældet, da Marie Bélevier overtog slottet i 1868 som en medgift. Ja et slot var – og er – det reelt ikke, men mere ydmyge bygninger og en del vinmarker.

I dag drives Château Gombaude-Guillot af Claire Laval, som er Maries oldebarn. Claire startede hendes karriere som agronom med speciale i jordforhold for kvæg. Hun har ingen uddannelse indenfor vinproduktion, men hendes store viden om jordforhold har medført, at hun har haft en god baggrund for udvikling af vinhuset.

Claire er meget engageret i miljø, så markerne drives økologisk og på sigt skal de også omdannes til biodynamisk produktion. Derudover bruger Claire alene barriques lavet af lokale egetræer. Hun er også – som 2. kvinde nogensinde – optaget i Confrerie des Hospitaliers de Pomerol, som ellers kun består af mandlige vinproducenter.

Huset har samlet 8 hektar vinmarker, som danner baggrund for 3 forskellige vine … denne Château Gombaude-Guillot, som er førstevinen, derefter andenvinen Cadet de Gombaude og endelig vinen Clos Plince. Førstevinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc fra 40 år gamle vinstokke. Høstudbyttet ligger et sted mellem 32-47 hektoliter pr. hektar.

Vinen er fremstillet i temperaturkontrollerede betonkar samt rustfrie ståltanke. Der er alene anvendt druernes naturlige gær, laveste mulige tilsætning af svovl. Efter vinifikationen er vinen lagret 12-15 måneder på barriques, heraf 50% nye. Der fremstilles årligt 25-30.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er her klart mere alder og vinen virker også mere fyldig i næsen, godt med sol, blommer, krydderbuske, en anelse babybræk, blæk, eg samt svag, svag vanilje. I munden er vinen tør, tanninerne fortsat stramme trods alderen på 12 år. Syren virker skarp og der er godt med bær, kirsebær, blommer og godt fast i strukturen. Virker knap så elegant som forrige vin.

Købt på vingården og jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme, men vil gætte på en pris omkring et par hundrede kroner.

Rating 4,5/7 

2011 Château Giscours, La Sirène de Giscours, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Giscours, La Sirène de Giscours, Bordeaux, FrankrigVi kom tirsdag til at mærke, at vor vært – Max Gas – havde tilbragt sommeren i Bordeaux. Jeg er ikke selv bordeauxfil, og køber også selv sjældent vine fra Bordeaux. Derfor er det selvfølgelig altid spændende at smage god Bordeaux, og det er præcis hvad denne 2. vin fra Château Giscours er. Vinen hedder helt passende La Sirène de Giscours.

Château Giscours er et 3. Cru slot i appellationen Margaux i kommunen Labarde. Vi er selvfølgelig på Médoc halvøen … helt præcis ligger det flotte vinslot på Route de Giscours omkring 1 kilometer syd for byen Labarde, omkring 4 kilometer syd for byen Margaux og vel omkring 20 kilometer nord for selve Bordeaux. Og så lige op ad Gironde floden. Så fik vi det placeret.

Slottet har en spændende historie, og stammer helt tilbage fra 1330, hvor der lå en befæstet borg på stedet. Vinproduktionen på stedet kan dateres tilbage til 1552, hvor Seigneur de la Bastide solgte ejendom og tilhørende jord til Pierre de Lhomme, som var en velhavende tekstilhandler fra Bordeaux. Ejendommen blev allerede kaldt Guyscoutz, men Lhomme udbyggede den voldsomt, startede med at plante vinstokke og satte gang i vinproduktionen.

Siden har de forskellige ejere løbende udbygget slottet. Op til den franske revolution var slottet ejet af Saint-Simon familien, men blev derefter konfiskeret og derefter solgt i 1793 til de to amerikanere John Gray og Jonathan Davis fra Boston.

Derefter skiftede slottet ejere flere gange, men dets storhedstid begyndte i 1845, hvor det blev købt af bankmanden Count de Pescatore. Han hyrede Pierre Skawinski til at forestå driften, og det var en god idé. Pierre Skawinski viste sig at være en af de bedste vinavlere i det 1900-århundrede og opfandt bl.a. en specielt plov, som blev opkaldt efter ham.

Skawinski fik gjort vinene fra Château Giscours berømte, var en af forkæmperne mod meldug og var også medvirkende til, at slottet ved den store klassifikation i 1855 blev rangeret som 3. Cru slot. Han forestod driften på slottet i over 50 år … også under familien Cruse, som ejede slottet frem til 1913.

Derefter fulgte en række svære år, men i 1954 blev slottet købt af Nicolas Tari, en tidligere vinproducent fra Algeriet. Han renoverede slottet og tilkøbte yderligere marker, hvorved slottet blev et af de mest produktive vinhuse i Médoc. Tari familien solgte slottet i 1995 til Eric Albada Jelgersma, som i dag fortsat ejer slottet … samt naboslottet Chateau du Tertre.

I 1998 blev både Eric Albada Jelgersma, den ansatte direktør på slottet Jean Michel Ferrandez og vinmagere Pascal Froidefond anklaget for at ha’ blandet mælk, vand og frugtsyre i husets 2. vin La Sirène de Giscours … i samtlige 16.000 kasser og dermed ha’ overtrådt reglerne i AOC Margaux appellationen. Sagen var lækket fra en tidligere ansat og i retten indrømmede Jean Michel Ferrandez også svindlen. Sagen blev først afgjort i retten i 2008.

Men Eric Albada Jelgersma forfremmede hurtigt en ny direktør, nemlig Alexander van Beek, som var ansat nogle år i forvejen. Han har siden fået tingene vendt rundt på ejendommen og fået slottet tilbage til tidligere tiders storhed. Alexander van Beek er i dag også ansvarlig for produktionen på Château du Tertre.

Château Giscours har samlet omkring 400 hektar jord, men alene 165 hektarer er vinmarker, hvoraf de 102 hektar ligger indenfor Margaux appellationen, fordelt på ikke mindre end 43 parceller og anvendes selvfølgelig til produktionen af husets 1. og 2. vin. Derudover ligger der 63 hektar udenfor appellationen i Haut Médoc, og de anvendes til produktionen af vinen Le Haut Medoc de Giscours.

De 102 hektar vinmarker til Château Giscours vinene er tilplantet med 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er omkring 45 år, men flere stokke er helt op til 70 år gamle. En del af markerne dyrkes biodynamisk, og det forventes øget i de kommende år.

Der produceres årligt omkring 25.000 kasser af husets førstevin, mens der produceres omkring 10.000 kasser af denne La Sirène de Giscours. Derudover laver de selvfølgelig rigtig mange flasker af vinen Le Haut Medoc de Giscours samt Cru Bourgeois vinene Château Dutheil and Château Houringe fra lejede marker i Haut Médoc appellationen.

Både første og andenvinen på slottet produceres helt ens … laves i store rustfrie ståltanke samt betontanke. 80% af den malolaktiske gæring sker i tanke og 20% i tønder. Denne La Sirène de Giscours er lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot, 5% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot og høstet med pænt udbytte op mellem 40-45 hektoliter pr. hektar. Lagret 12 måneder på franske barriques, heraf 20% nye og resten brugte fra både første og andenvinen på slottet.

Duftmæssigt gættede vi hurtigt, at det var Bordeaux … ganske klassisk med lidt solbær, kirsebærlikør, masser af frugt, muldjord, gødning, champignon, tobak, trækul, milde urter, violer, cigarkasser, vanilje og næsten en smule voluminøs i udtrykket. Smagen er blød med blæk, solbær og fin renhed i frugten. Der er let bitterhed, mens tanninerne mærkes, men på ingen måde bliver stramme … er nærmest lidt bløde og medgørende.

Købt i Bordeaux, men forhandles af flere herhjemme, bl.a. Køge Vinhandel, hvor 1. vinen koster 343 kr. Denne La Sirène de Giscours har jeg ikke fundet, men den koster formentlig omkring et par hundrede kroner.

Rating 5/7  

2010 Robert Chevillon, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots, Bourgogne, Frankrig

2010 Robert Chevillon, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots, Bourgogne, FrankrigFra Côte de Beaune i Côte d’Or til Côte de Nuits i Côte d’Or eller helt præcis kommunen Nuits-Saint-Georges, hvor vi finder et af mine burgundiske favorithuse, nemlig Robert Chevillon. Derfra kommer denne herlige flaske 2010 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots.

Domaine Robert Chevillon er grundlagt i 1860 af Symphorien Chevillon, som købte 12 hektar jord i Nuits-Saint-Georges. I dag drives vingården af 5. generation i form af brødrene Denis og Bertrand Chevillon, som allerede i 1990 gradvis blev medejere og i 2002 overtog hele driften efter faderen Robert Chevillon, som dog fortsat er aktiv på vingården.

I dag har vinhuset 13 hektar vinmarker, men fordelt på imponerende 70 parceller … og alle i Nuits-Saint-Georges. De bedste marker er 1. cru markerne Les Chaignots, Les Bousselots, Les Roncières, Les Perrières, Les Pruliers, Les Cailles, Les Vaucrains og Les Saint-Georges. De 3 sidstnævnte er de allerbedste marker og har meget gamle stokke, som alle er plantet før 1920.

Selv om domænet i dag har stjernestatus, har man allerede i forrige århundrede optegnelser, der anerkender vinene fra Chevillon som værende udsædvanligt gode. Ved smagning i kælderen hos Chevillon er vinene fra 1960’erne og 1970’ernee stadigvæk på et meget højt niveau.

Chevillon familien har fuld fokus på, at de bedste vine laves i marken, så daglige ture i markerne er helt logisk. Der foretages en grøn høst i juli, for kun at lade de bedste drueklaser hænge tilbage. Der høstes kun i hånden og alle klaser kommer gennem et sorteringsbord, inden de kommer i kælderen.

Hele sunde druer er rygraden i de gode vine. Når druerne er afstilket gennemgår de en kold-maceration på 5-6 dage, inden den naturlige gæring starter. Vinen gæres under 34 grader og det tager 2-3 uger inden vinen er gæret færdig. Vinene lagres på egetræsfade i 15-18 måneder, hvoraf 30% er nye. Denne enkeltmarksvin Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Bousselots er lavet på tilsvarende vis.

Og det er – som altid med vinene fra Robert Chevillon – herlige sager. I næsen er her godt med kompleksitet … sur, lækker og præcis. Det er gazebind, urter, grønne vinblade, kirsebær, jordbær, ribs, eucalyptus, røg, engelsk lakrids, tør jord samt en slat kanel. Smagen er sådan nærmest lidt som hindbær, frisk og let … sur … en ganske markant syre, som virkelig er delikat, præcis og voldsom vanedannende.

Smager altså bare godt, selvom vinen fortsat er en ung teenager … en knøs, som skal modne og udvikles yderligere.

Forhandles af Otto Suenson & Co, hvor prisen er 565 kr. for en årgang 2012.

Rating 6/7 

2011 Domaine des Terres de Velle, Meursault, Bourgogne, Frankrig

2011 Domaine des Terres de Velle, Meursault, Bourgogne, FrankrigToppen af hvid bourgogne i Côte de Beaune er Puligny-Montrachet og Meursault. Sidstnævnte regnes for en af de bedste kommuner til fremstilling af de hvide Bourgogne-vine … fede, mineralske, komplekse og elegante. Og netop en Meursault var næste vin, nemlig fra vinhuset Domaine des Terres de Velle.

Vinhuset ligger i Auxey-Duresses omkring 1 kilometer nordvest for Meursault og er et forholdsvis nyt vinhus, grundlagt i 2009 af det unge og dynamiske par Sophie og Fabrice Laronze. Parret havde inden købet arbejdet sammen på Maison Alex Gambal i Beaune, men en investor fik øje på den lille vingård og anbefalede den til Sophie og Fabrice.

Domaine des Terres de Velle omfatter i alt 6 hektar vinmarker fordelt på parceller i Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet, Meursault, Auxey-Duresses, Monthelie og Volnay … eller med andre ord nogle af de bedste og mest klassiske appellationer i Côte de Beaune.

Der var egentlig 5 hektar vinmarker, da parret købte vingården, men små parceller i Santenay og Pommard blev solgt fra, så de kom ned på 4,5 hektar. Til gengæld blev der købt ekstra parceller i Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Samtidig omlagde parret alle markerne til biodynamisk dyrkning, men er dog endnu ikke blevet certificeret.

Der produceres mest hvidvin på Domaine des Terres de Velle, fordelt med 60% på de hvide og 40% på de røde. Der laves 14 forskellige vine, hvoraf de 9 er hvidvine, herunder denne Meursault, hvor druerne kommer fra markerne Les Crotots på 0,1157 hektar og Les Grands Charrons på 0,1450 hektar … altså ganske små parceller, helt traditionelt for Bourgogne.

Les Crotots ligger i en fordybning lige under 1. Cru marken Le Porusot, mens Les grands Charrons ligger langs den gamle romersk vej fra Puligny til Auxey. Begge vinmarker har en ler- og kalkholdig undergrund og vinstokkene er omkring 30 år gamle. Druerne på de 2 parceller høstes samme dag og presses i vinkælderen med luftpresse i ca. 2,5 timer.

Som det er sædvane i Bourgogne foregår både den alkoholiske og den malolaktisk gæring på fad. Modning foregår på de samme fad med løbende omrøringer, som afhænger af årgangen og varer omkring et år. Vinen flaskes uden nogen form for filtrering.

Og vi er sgu rykket klasser op i forhold til sidste vin … herlig aromatisk, nærmest smør, modne druer, asparges, ristede mandler, morgenurin (det kan man da kalde animalsk) … men på en god måde, grønne blade, sødme, fedme … men også med nogle mineralske noter. Smagen er både blød, fed og har en meget direkte frugt med en afrundet og fløjlsagtig syre. Smager da alt for godt.

Forhandles bl.a. af VildMedVin, hvor prisen også ligger på hele 345 kr., selvom det ikke engang er 1er Cru.

Rating 6/7