Hos den rare Philipp Hettich hos Weingut Salwey fik vi – som et speciel treat – lov at smage en ældre vin, nemlig denne 1999 Oberrotweiler Spätburgunder, som vel i dag svarer til vinen Oberrotweiler Spätburgunder RS … altså en Ortswein.
Philipp havde en speciel gasprop på flasken, således man over en længere periode kan skænke et glas uden iltning af vinen i flasken.
Rent teknisk sker det ved, at en tynd nål belagt med teflon stikkes gennem både plastic og korkproppen, således man kan suge den mængde vin op, som man ønsker fra en uåbnet flaske vin. Samtidig bliver der tilført komprimeret argongas i flasken, således vinen ikke ilter i flasken.
Det skaber et pres i flasken, hvorefter man hælder vin ud i en tynd stråle gennem nålen. Nålen er så tynd, at der ingen luft kan komme ind og gassen gør, at iltning af vinen i flasken ikke sker. Meget smart … og et must for alle vinnørder. Desværre er sådan en sag forholdsvis dyr … mener de koster omkring 1.800 kr.
Jeg har ikke nogle produktionsdato på denne 1999’er, men hvis den er lavet på samme måde som den nuværende Oberrotweiler Spätburgunder RS, så er den lavet med druer, som lige høstes en postgang senere end de øvrige vine hos Salwey … måske det også var derfor, at vi fandt RS’eren mest charmerende?
Det betyder, at vinen er lavet med en macerationsperiode på 21 dage og efter vinificering er lagret på barriques i 12 måneder i både nye og brugte fade. Vinen er derefter flasket uden filtrering.
Lad os smage denne ældre sag, som i glasset er ganske fin transparent … slet ikke brun og ikke de store tegn på, at alderen trykker. Måske en svag orange note i kanten, men så heller ikke mer’.
Næsen er dog moden, men fortsat med masser af frugt, hindbær og nærmest grønne og umodne bær i kombination med grønne noter, urter og lidt gazebind. Dufter da for godt.
Smagen er rund … og den smager lige så godt, som den dufter. Det er blød elegance og totalt i balance. Der er fortsat syre, men årene har tøjlet de mest syrlige kanter og nu smager det bare lækkert. Far er bestemt meget glad. Fint punktum for smagningen hos Salwey.
Hvor er det egentligt sjovt, når vin får lidt alder … ja forudsat det selvfølgelig er en vin, som kan tåle lagring. Det kunne denne bestemt og jeg tænker, at Salweys vine lige præcis er meget velegnede at gemme mange år grundet den tidligere høst og dermed store syreindhold.
Smagt på vingården, hvor en 1999’er ikke kan købes. En 2014 Oberrotweiler Spätburgunder RS koster 17,50€ … eller omkring 130 kr. og det er jo ganske billigt.
Rating 6/7 
Midt i skriblerierne om mit germanske vintogt til Rheinhessen og Baden, så laver vi lige – for alsidighedens skyld – et sceneskifte med en vin fra denne uge … 11th Hour Cellars Pinot Noir fra Scotto Cellars a.k.a. Scotto Family Wines fra Californien.
Efter mit indlæg om Weingut Louis Guntrum … eller helt præcis Louis Guntrum Weinkellerei GmbH, som det helt korrekt hedder … hvad er så mere passende end at drikke en vin fra huset? Det blev denne lille Blanc de Noirs Trocken, som hustruen min og jeg nød i aftes.
Undervejs mod det sydtyske fandt vi sent – tæt på midnat – overnatning på Landgasthof Hess i Neuenstein, vækkede en let forvirret ejer slash portier, som dog hurtigt fandt et par værelser til os og endda også tilbød at finde lidt forfriskninger til os.
I sidste uge tog Houlberg – jeres flittige vinblogger – sammen med vinbuddy Jan en forlænget weekend til Sydtyskland med et kort stop i Rheinhessen og ellers ophold og besøg hos masser af vinproducenter i Kaiserstuhl i Baden. Et vinøst roadtrip … og en herlig oplevelse. Jeg skal senere nok komme med beskrivelser fra vore besøg, præsentationer af flere vinproducenter og anmeldelser af enkelte vine.
I den lille by Villabuena de Álava i Rioja ligger vinhuset Viñedos y Bodegas de la Marquesa … i daglig tale kaldet Valserrano, og de står bag denne Valserrano Reserva.
Bodegas Arzuaga Navarro er vel efterhånden nærmest husvin i byggesjakket … og 5 gange tidligere har vi ved vore byggemøder smagt vine fra det spanske hus. Dermed var dette så 6. gang, og det var i form af husets almindelige Crianza, som jeg sidst smagte i årgang 2009.
Keeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.
Med denne Barolo Gavarini Chiniera fra Azienda Agricola Elio Grasso slipper vi fuldblodshestene løs … avl af bedste skuffe, vrinsk og ægte Nebbiolo. Spænd sadlen stramt. Jeg har tidligere smagt Barolo Gavarini Chiniera … en 2009’er i juni sidste år og denne 2006’er den 22. maj 2010 … men det var før jeg var startet med bloggen.
Så er vi atter tilbage hos den den amerikanske filminstruktør og rigmand Francis Ford Coppola, som faktisk står bag en række lækre vine … og det gælder også denne Director’s Cut Zinfandel, som er knap så voluminøs og sød, som mange amerikanske Zins … men det skal jeg nok vende tilbage til.