Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2011 Graceland Vineyards, Three Graces, Stellenbosch, Sydafrika

Tredje gang er lykkens gang … siges det i hvert fald, og med denne Three Graces er det således tredje gang, at jeg smager en vin fra det sydafrikanske vinhus Graceland Vineyards. De to første gange har jeg ikke været særlig begejstret. Er det også tilfældet denne gang?

Graceland Vineyards ejes og drives af Paul og Susan McNaughton, som købte vingården i Stellenbosch i 1990. Da parret købte stedet fandtes der alene et gammel hus og en misligholdt vinmark for foden af Helberg Mountains i Stellenbosch.

Da Poul altid havde været Elvis fan blev huset døbt Graceland, og vinenes navne blev derfor også Graceland

Den gamle vinmark blev revet op og i begyndelsen af 1990’erne blev der plantet 8 hektar nye vinstokke med Cabernet Sauvignon og Merlot, og senere marker med Shiraz.

Der er tale om en mindre familiedrevet ejendom med 18 hektar vinmarker. I de første år havde de ekspertbistand udefra til at lave vinene, men siden 2002 har Susan haft det fulde ansvar for vinfremstillingen.

Alle på stedet er involveret i den daglige drift, selvom det er Susan, der som vinmageren er den drivende kraft. Paul står for økonomi og administration, og alle andre inklusiv børnene, giver en hjælpende hånd i markerne og i kælderen.

Jordbunden på stedet er særdeles velegnet til røde druer, hvorfor man kun producerer røde vine. Man laver 5 forskellige vine på gården, en Merlot, en Shiraz, en Cabernet Sauvignon, en Strawberry Fields på  70% Shiraz og 30% Cabernet Sauvignon og så denne Three Graces, som er et blend af de tre nævnte druer.

Helt præcis er blendet 60% Cabernet Sauvignon, 20% Shiraz og 20% Merlot. Druerne er lagret hver for sig i 14 måneder, hvorefter den endelige blanding er lavet. Efterfølgende er blandingen lagret yderligere på fad i 8 måneder, heraf på 10% nye fade.

Igen må jeg indrømme, at det bare ikke er mig. Måske er jeg mærkelig. Jeg har ingen aversion imod sydafrikanske vine, men vinene fra Graceland Vineyard er bare ikke mig. I næsen er vinen sød … meget sød med chokolade, solbær … nærmest solbærmarmelade, en smule peber og våde fade. Smagen er også meget sød med et lidt skævt peberbid … peber og marmelade går bare ikke godt i spænd sammen. Der er mørke bær, men det er sgu for sødt og voluminøst.

Købt hos Jysk Vin, pris 229 kr.

Rating 3/7 

2012 Château Rouget, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Med næste vin blev det klassisk Bordeaux, idet vi her har fat i førstevinen fra det lidt mere ukendte Château Rouget i Pomerol … altså på den højre bred. Bliver I også – som mig – altid forvirret over dette med højre bred og venstre bred? Højre … i forhold til hvad?

Nå, men det med højre og venstre er altså set nedefra, dvs. fra syd mod nord og i forhold til floden Gironde, som dermed deler de to breder aka. sider.

På højre side finder vi Saint-Émilion, Pomerol og Fronsac. Her dominerer Merlot, som typisk blandes med Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Sammenlignet med vinene fra venstre bred, er vinene her mere feminine og modner hurtigere.

På venstre side har vi bl.a. Médoc halvøen og kendte kommuner som fx Margaux, Saint-Julien, Pauillac og Saint-Estèphe. Vinene fra Girondes venstre bred er generelt domineret af Cabernet Sauvignon, mens Merlot spiller andenviolin. For det meste er der også mindre procentdele af druesorterne Cabernet Franc og Petit Verdot iblandet.

Nå, men med Château Rouget er vi altså på højre bred, hvor slottet er beliggende ved Pomerol by, nabo til Château La Croix-de-Gay. Slottets historie går langt over hundrede år tilbage, og menes bygget omkring år 1700, hvor det var ejet af familien Bayonne, som var en anerkendt familie i Pomerol.

Pierre Bayonne var fx borgmester i Pomerol omkring år 1804, og samtidig en meget talentfuld vinmager. På det tidspunkt var slottet klassificeret blandt de fem bedste godser i appellationen. Imidlertid blev slottet solgt i 1925 til Marcel Bertrand, som senere overdrog slottet til hans nevø François-Jean Brochet i 1974.

Siden 1992 har slottet været ejet af Labruyere familien. Familien Labruyère kommer fra Beaujolais området i Bourgogne, hvor de siden 1850 har drevet vinhuset Domaine Labruyere i Moulin-à-Vent. De har dog udvidet deres aktiviteter – både med Château Rouget – men også med Domaine Jacques Prieur i Bourgogne.

Det er Jean-Pierre Labruyère, som står i spidsen for foretagendet, men i dag er driften lagt i hænderne på sønnen Edouard Labruyère, som har allieret sig med den verdenskendte vinmager Michel Rolland samt en assisterende vinmager ved navn Antoine Ribeiro.

Og de driver nu de omkring 18 hektar vinmarker på Château Rouget og laver – i bedste Bordeaux stil – 2 vine, første vinen, som blot hedder Château Rouget samt andenvinen Le Carillon de Rouget.

Vinen er lavet på 85% Merlot og 15% Cabernet Franc, og kommer fra 40 år gamle vinstokke. Vinen er lavet ved vinificering i både egekar samt rustfrie ståltanke, hvorefter vinen sammenstikkes og lagres 18 måneder på barriques, heraf en tredjedel nye fade.

I næsen afsløres med det samme, at der er tale om Bordeaux, klassisk muldjord, våd skovbund … derudover faktisk ganske animalsk med en smule babybræk (på den fede måde), violer, solbær, kul, blæk, chokolade, vanilje, en mule jern og virker ganske blød samt kompleks. I munden god tørhed og alligevel blid, blød, fyldig med frugt, blommer, solbær, lidt grønlige og syrlige noter. Tanninerne er til stede, men faktisk ganske bløde og afrundede. Flot vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 409 kr.

Rating 5/7 

2012 Schubert Wines, Pinot Noir Block B, Wairarapa, New Zealand

Byggemødet første rødvin … rettelse; byggemødet første udenlandske rødvin blev denne Pinot Noir Block B fra vinhuset Schubert Wines, som ligger lidt nord for Martinborough i Wairarapa provinsen i den sydlige del af Nordøen på New Zealand. Nord – Syd – så fik vi vist den sat på plads.

Det er heller ikke langt fra selve Wairarapa søen. Lige dér har det tyske par Kai Schubert og Marion Deimling slået sig ned. De er begge ønologer fra det anerkendte tyske Geisenheim Universitet for vinavl & ønologi, og har tidligere arbejdet for Erni Loosen hos Vinhuset Dr. Loosen i Bernkastel.

De havde dog en drøm at selv at lave vin … og gerne i et land udenfor Tyskland. Efter rejser igennem Oregon og Californien i USA, Australien og dele af Europa, så kom de endelig til Martinborough i New Zealand, og dér fandt Kai og Marion, hvad de havde ledt efter … et ideelt sted for deres sande lidenskab … Pinot Noir.

I foråret 1998 købte de derfor en lille etableret vingård og 40 hektar bar jord, og startede med at tilplante 14 hektar med forskellige kloner af Pinot Noir.

Vinstokkene er primært tilplantet på to vinmarker, The Home Block, som ligger tæt på gården ved Martinborough, Wairarapa samt The Marion’s Vineyard – selvfølgelig opkaldt efter fruen i huset – beliggende ved East Taratahi, Wairarapa. Klimaet i området kalder de selv cool-climate, da det minder meget om de køligste vinområder i Europa.

Filosofien er meget klar. Kun sunde vinstokke kan give perfekte druer, og kun perfekte druer af højeste kvalitet kan give fremragende vine. Derfor har de overordentlig meget fokus på plejen af planter og jord, selvfølgelig efter økologiske principper.

Druerne til denne vin … Pinot Noir Block B kommer fra Block B – en lille del af Marions Vineyard, hvor der er plantet 5 forskellige kloner af Dijon Pinot Noir, nemlig klonerne 115, 667, 777, 114 og 113. Alle druer plukkes i hånden.

Efter plukning og den første sortering i vinmarken bliver druerne transporteret til Schuberts vineri, hvor de sorteres en ekstra gang og helt afstilkes med undtagelse af de hele drueklaser, der indgår i presningen. Ved hjælp af en kran bliver druerne meget forsigtigt anbragt i temperaturkontrollerede ståltanke, hvor en kold maceration finder sted.

Gæringen starter efterfølgende og hele processen tager 4-6 uger. I løbet af denne proces foretages af og til en meget nænsom omrøring. Når processen er tilendebragt, flyttes den unge vin og drueskallerne forsigtigt til vinpressen uden brug af pumpe, men udelukkende ved håndkraft i spande. Der udføres en let presning, og den unge vin overføres derefter til lagring på franske egefade – 45% nye – i 18 måneder.

Og i glasset også en lysere vin … ikke så lys som nogle af dens europæiske søstre, men en tand mørkere. Underligt udtryk i øvrigt … en tand mørkere, som om tænder er mørke. Nå, men i næsen helt klare Pinot Noir noter, lidt stald … både heste og køer, hindbær, skovbær, vilde jordbær, eg, lidt nelliker, mineraler og en smule krydderier.

I munden er vinen grøn, syrlig … det er hindbær, ribs … faktisk godt med syrlighed, og derudover lidt krydderier. Elegant, men måske knap så let og elegant, som de vinene fra det land, som Kai Schubert og Marion Deimling forlod … der große Vater-land. Men det er en ganske okay Pinot Noir uden jeg svinger mig helt op.

Købt hos Jysk Vin, pris 289 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, Frankrig

2013 Domaine Roux Pere & Fils, Puligny Montrachet Les Enseigneres, Bourgogne, FrankrigMed tillægsord som utrolig, absurd god, overbevisende – måske endda svimlende – var denne flaske Puligny Montrachet Les Enseigneres fra vinhuset Domaine Roux Pere & Fils en eminent start på den officielle del af byggemødet … aka. vinaftenen for rigtige mænd.

Og lad os endelig lige først komme lidt omkring vinhuset. Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som ligger på adressen Rue des Lavières ved bjergene i den lille by Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne.

Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage faderen Fernand Roux’s vingård med 4 hektar vinstokke og hengive sig til vinproduktion.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften, så var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede fortsat løbende, bl.a. kom Christians brødre også med i foretagendet … Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. Løbende har familien også efterfølgende investeret i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne er også gennem årene blevet yderligere forbedret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde det stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der rummer yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation, nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med faderen Christian – driver de nuværende 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise. De 65 hektar er meget i Bourgogne … og gør også, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt ​​de top 10 største jordejere i Côte d’Or i Frankrig.

Denne Puligny Montrachet Les Enseigneres er selvfølgelig 100% Chardonnay, og druerne selvfølgelig fra marken Les Enseigneres. Druerne høstes manuelt og fermenteringen foregår helt traditionelt på egefade, hvoraf 30-35% er nye. Den efterfølgende fadlagring strækker sig over 12-14 måneder inden aftapning på flaske.

Og hvilken herlig aroma … faktisk er vinen meget aromatisk med blomster, appelsinskal, vanilje, fadnoter, hyld, smør, marcipan, nødder, mandler samt nærmest lidt skaldyr eller muslinger. Virkelig lidt en oplevelse. I munden har vinen nærmest lidt noter fra nødder og er ellers cremet, blød, fyldig med appelsin – men selvom der ikke er så megen syre, så bliver smagen aldrig for fed … men er elegant og med en superfin balance.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 389 kr.

Rating 6/7  

2013 Hedegårdens Vinavl, Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent, Jylland, Danmark

I det lille danske raid … el tour danés blev rosinen i pølse-enden noget så eksotisk som en dansk portvin, nemlig Hedegårdens Vinavls Portvin nr. 30X Leon Millot & Regent, men da vinen jo ikke kommer fra Douro regionen i det nordlige Portugal, så er betegnelsen portvin selvfølgelig lidt af en tilsnigelse.

Vi er i stedet i regionen Jylland i den hjemmelige andedam. Vor værtslige vinbonde fortalte, at Danmark nu faktisk officielt er blevet opdelt i 4 vinområder aka. distrikter, og at hele Jylland er ét af disse. Jamen, så kan man jo snakke om AOC Jylland … eller måske DOCG Jylland vine?

Og så er det store spørgsmål selvfølgelig også … er denne portvin en Ruby eller Tawny? For Vintage er det jo helt klart, nemlig årgang 2013. Nej, Simon kalder det nu også portvin i anførelsestegn, og siger at det alt godt fra gården, let fadlagret.

På etiketten står der også, at den er lavet på druerne Leon Millot og Regent, og at den er til nydelse i godt selskab. Og portvin smager den nu heller ikke helt af. Men som dessertvin … absolut et fint bud på en lidt anderledes oplevelse.

I næsen er der nærmest intense blomsterpollen, porse, rugbrød, lakrids og stjerneanis, appelsin, lærkeskud, gran, harpiks i skøn forening, og dufter ikke som noget, du har fået før. I munden er vinen sød og har godt med power … nærmest som en sød brændevin, likør og således ganske sød og indbydende.

På vingården koster denne portvin på 35 cl 185 kr.

Rating 3/7 

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Regent, Jylland, Danmark

Byggesjakket må ha’ haft én af deres bedre dage … opført sig nogenlunde anstændigt, ædruelige og nærmest behagelige, men nu var det jo også et emne, som interesserede os. Det kunne vores vinbondevært tilsyneladende mærke, så han synes også, at vi skulle smage hans topvin, som ellers ikke var på smageprogrammet.

Hedegårdens Vinavls topvin er denne Bonde Bordvin Regent, som koster lidt mere end de øvrige røde, men i øvrigt synes lavet på samme måde, dvs. lagret 4 måneder på egefade. Det er en vin, som Simon er begyndt at lave lidt senere og virkede ganske stolt over.

Nu havde Simon sørget for, at både vinene på Bolero/Rondo samt Rondo/Leon Millot var åbnet, luftet og dekanteret et par timer inden vort besøg … men det var så ikke tilfældet med denne Regent. Den var måske derfor også en smule mere utilgængelig, men herom senere.

Lad os først kigge nærmere på Regent druen, som er en ret ny druesort, der er fremavlet på instituttet for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland og frigivet til salg i 1989. Der er tale om en interspecifik sort, hvis forældre er hybriden Chambourcin og en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau.

I EU-landene kunne vin lavet af Regent de første år kun få den laveste kvalitetsbetegnelse – således alene Tafelwein i Tyskland – fordi sorten er en hybrid. Men i dag er Regent inden for EU godkendt som en sort, man kan bruge til fremstilling af kvalitetsvine på linje med andre vinifera-sorter.

Og i næsen var den også langt mere grøn og utilnærmelig i udtrykket. Der er lidt grene, brændestak, stikkelsbær og solbær i underlig kombo samt nærmest lidt hård eg. I munden er vinen mere elegant, stringent og let med godt frisk frugt … hvorfor jeg til fulde forstår, at Simon kalder denne for topvinen.

Den manglende luft/iltning gjorde dog også smagen en anelse for stram og syren alt for dominerende. Tanninerne godt stramme og klæbede nærmest til fortænderne. Det havde selvfølgelig været sjovt, hvis vinen havde været åbnet på samme tid som de øvrige … men sådan er livet jo engang imellem. Måske man blot skulle besøge vingården igen – det kan klart anbefales.

Denne vin koster 275 kr. på vingården.

Rating 3/7 

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Rondo & Leon Millot, Jylland, Danmark

Og vi fortsætter i samme plovfuge … blot med vinbonden Simons Bonde Bordvin på Rondo & Leon Millot … et mere klassisk blend i Danmark, og umiddelbart også den bedste af de røde vine fra Hedegårdens Vinavl. Og det er tilsyneladende to druer, som klæder hinanden ganske pænt.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af professor Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af professor Helmut Becker og en af frøene blev til Rondo. Rondo er i dag den mest dyrkede rødvinsdrue herhjemme.

Og lige efter kommer Leon Millot, som også er en hybrid skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace ved at krydse Millardet et Grasset, som selv er en hybrid, med sorten Goldriesling. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, hvorfor man herefter energisk søgte at fremavle mere robuste sorter. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Og jeg har faktisk en enkelt vinstok på Leon Millot stående ved min terrasse, og bidrager på denne måde til den vide udbredelse.

Og her har vi altså Rondo & Leon Millot i skøn forening, og lavet på fuldstændig samme vis som forrige vin, dvs. lagret 4 måneder på eg, og bør som søsteren åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset fortsat en ganske mørk vin … men langt mere klassisk i duften. Det er lidt solbær, blåbær, lidt rustik, en smule kantet måske og en kende neutral i aromaen. Til gengæld er vinen langt mere blød og langt mere sammenhængende end forrige vin. Der er knap så meget syre … mindre syrlig, mere fylde sammen med fin fylde for en dansk vin … og en smule peber.

På vingården koster vinen 200 kr., hvilket er ganske okay for denne lille danske bandit.

Rating 3,5/7   

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Bordvin Bolero & Rondo, Jylland, Danmark

Nogle af os husker måske scenen mellem Dudley Moore og Bo Derek i komedien 10 fra 1979 … hvor den ultra-sexede Jenny Hanley med cornrows & perler i håret forfører den elskovssyge, overgangsalderramte og lidt kiksede George Webber til musikken af Ravels Boléro.

Jeg gør … og det betyder også, at når jeg hører navnet Bolero, så tænker jeg ikke på hverken en kort trøje eller en ukendt druesort, men netop på den sjove og dengang vovede scene … og den underskønne Bo Derek, som vel også fik sit gennembrud i netop denne film.

Men nu har vi imidlertid fat i noget mere håndfast, nemlig en dansk flaske vin lavet netop druesorten Bolero og den mere kendte Rondo. Og igen fra vinbonden Simon fra Hedegårdens Vinavl ved Skødstrup nord for Århus.

Bolero er en forholdsvis ny drue under det danske himmelstrøg. Det er også i det hele taget en relativ ny rødvinsdrue frembragt på forskningsinstitut Giesenheim i Tyskland ved krydsning af Rotberger, Reichensteiner og Chancellor … alle også relativt ukendte druer.

Rotberger er således opstået i 1928, da Heinrich Birk på netop Geisenheim krydsede druerne Trollinger og Riesling. Den skal i øvrigt ikke forveksles med druen Rotburger, som også er kendt under navnet Zweigelt og oftest findes i Østrig. Den anvendes oftest til rosé- og mousserende vine.

Reichensteiner er opstået i 1939 og er en krydsning mellem Müller-Thurgau, Madeleine Angevine og Calabreser Froehlich … og er ganske udbredt i England af alle steder. Og endelig er Chancellor også en slags hybrid, opfundet af Albert Seibel omkring år 1860 … og den kaldes i øvrigt også Seibel 7053.

Med andre ord … så er Bolero en værre krydsning fra krydsninger. Men druen giver en mørk og fyldig vin med god frugtsmag, og så siges den at være mere hårdfør, frost og sygdomsresistent end selv Rondo, hvorfor nogle danske vinbønder er begyndt at sætte deres lid til Bolero druen. Bolero giver samtidig et stort udbytte, som kan hænge indtil efterårsfrost. Klaserne er store og løse, hvorfor de er meget sunde og lette at håndtere.

Og denne krydsning af en druer er her blandet med Rondo, blandingsforholdet kender jeg dog ikke. Vinen har lagret på fad i 4 måneder, og vinbonden Simon anbefaler, at vinen åbnes og dekanteres 2 timer før nydelse.

I glasset en ganske mørk vin med et nærmest lilla skør i kanten. Næsen er lidt markant med en slags “vådsødme”, lidt nelliker, mørk chokolade, syrlige boysenbær samt lidt kant og et lille skarpt hjørne. I munden er der blåbær, godt med syre … lidt kantet og stram, men ganske fine tanniner, som mærkes på fortænderne og det er ganske fint.

Pris på vingården er 200 kr. for denne vin.

Rating 3/7 

2014 Hedegårdens Vinavl, Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay, Jylland, Danmark

Søger man i Google på “dansk Chardonnay” får man 0 resultater. Okay … det passer ikke helt, for 39 af resultaterne omhandler Dansk Varmblod Chardonnay, som er en kernedansk hesterace kendt for; store skridt, god til galop, lidt som at sidde på en gyngehest og ellers stor samt rummelig.

Men danske vine på Chardonnay lever mere livet i stille skridtgang, for jeg har aldrig tidligere smagt en dansk vin på Chardonnay. Det er ellers én af verdens mest berømte og succesfulde grønne druer, som ellers siges kan tilpasse sig i ethvert klima. Ja, måske lige undtaget det danske … troede vi da i hvert fald.

For Simon hos Hedegårdens Vinavl laver nemlig vin på Chardonnay, nemlig denne Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay. Og her har vi fat i vinen i en årgang 2013.

Bonde Hvidvin nr. 21 Chardonnay er lavet ved, at druerne efter høst har stået koldt med skind og kerner i 8 timer inden presning og gæring. Lavet på rustfrie ståltanke og uden brug af fad. Og som Simon skriver, så er vinen lavet med gammeldags slid og slæb, plejet med sund fornuft og ekspertise.

På bagetiketten står navns nævnelse på alle dem, som har været med til at plukke druerne. Sådan … det er sgu klasse.

Lad os smage vinen, som i glasset – hvilket måske også kan fornemmes på fotoet – er meget lys, nærmest hvid i glasset, og dermed langt fra de oversøiske Chardonnay’er, som vi ofte støder på i supermarkeder og vinbutikker.

Duften er ikke sådan typisk Chardonnay, men med lidt urter, æbler, mjød, honning … et fjernt strejf af lidt eksotisk frugt og måske lidt gærnoter. Smagen er let, frisk … men også blød og blid. Overrasker virkelig … og det er i positiv retning. Her er æbler, frisk frugt … bevares ikke så stor tyngde og mere letbenet end vi oftest møder Chardonnay, og eftersmagen også forholdsvis kort.

Men dansk Chardonnay mine damer og herrer, piger og drenge, ladies and gentlemen … som Kim Larsen sagde i hans velmagtsdage i Gasolin. Ganske fornøjelig sommervin, som bestemt er fin … specielt i forhold til, hvad jeg ellers har smagt af danske vine.

Prisen på vingården er … fik ikke noteret, men mener det er 200 kr. Det er selvfølgelig en slat i forhold til dens udenlandske søstre, men ikke galt for en dansk vin.

Rating 4/7 

2013 Hedegårdens Vinavl, Æbleisvin, Jylland, Danmark

Æbleisvin … ja, det gælder om at lægge trykket rigtigt … æble-isvin og ikke æble-i-svin. Og hos Hedegårdens Vinavl har Simon skrevet på etiketten, at den er lavet på økologiske æbler og passer til kage, is, frugt & godt selskab med flot udsigt.

Det er fandme humor! Lad os få godt selskab med flot udsigt. Simon hviskede også, at de ældre kvinder elsker denne vin. Og det er også ganske forståeligt, og på det område står jeg gerne i kø sammen med de grå fruentimmere … for det er en ganske dejlig og frisk lille dessertvin.

Vinen er lavet ved, at æblerne selvfølgelig først presses til most, hvorefter saften langsomt fryses ned. I processen opstår der et lag af vand, som er den del, der fryser først. Den del fjernes og tilbage er nu kun den mest sukkerholdige del af mosten, som stadig er flydende.

Denne aftappes og sættes til at gære … og viola … så har man æble-isvin. Okay, det lød lidt nemt, men det var nogenlunde, som jeg forstod produktionsmetoden.

Og det med produktion af æble- og frugtvine måske et område, hvor vi danskere virkelig kan være med. Dels er vi gode til at dyrke æbler med lidt syrlighed og så har vi også allerede de første erfaringer, bl.a. har Cold Hand Winery i Randers jo virkelig fået vind i sejlene med deres æble- og frugtvine.

Således har websitet Gastromand bl.a. rost vinene fra Cold Hand Winery og givet dem flotte anmeldelser. De skriver bl.a. i en af anmeldelserne – apropos Simons udtalelser – følgende vise ord; Denne vin ville jeg servere for kvinderne i selskabet og bare nyde deres ansigtsudtryk når de smager, herefter vil jeg nikke anerkenderne og svare – “ja, ved det godt, den er god” med et kækt smil på læben.

Og det er denne æble-isvin fra Simon såmænd også. Duftmæssigt er det æbler, nødder, honning, sødme … nærmest lidt æblejuice med høj octan af sødme, ganske fint. Smagen er sød, god balance … ikke noget, jeg egentlig har den store forstand på, men det smager sgu ganske fint, og jeg forstår fuld ud, at de velvoksne kvinder valfarter til Hedegårdens Vinavl.

Pris på gården er 150 kr. for 35 cl.

Rating 4/7