Jeg havde taget en af mine “gamle venner” med, altså et af mine favorithuse i USA, nemlig K. Vintners med den skørre og formidable Charles Smith. Vanvittige etiketter og super vine. Det var første gang jeg smagte denne Miltbrandt, og en fornem sag, power og flot balance. Yamm.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Kategoriarkiv: Vinanmeldelser
2006 Bodegas Arzuaga Navarro, Crianza, Ribera del Duero, Spanien
Et kendt vinhus på vore vinsmagningsaften, idet Steffen tidligere har haft nogle fra Bodegas Arzuaga Navarro med. Denne gang var det Paul, som medbragte en dejlig Ribera Del Duero vin, og ihhhh hvor kan de egentlig bare lave god vin. Rund og fyldig, og en superdejlig vin.
Hvem medbragte vinen: Paul
2007 Bodegas y Viñedos Artadi, Viñas de Gain, Rioja, Spanien
Endnu en gang tempranillo, dælme en dejlig drue, her fra Bodegas y Viñedos Artadi i Rioja området, men ikke et gammeldags egetræksmonster, men en en mere ungdommelig og mineralsk vin, som virkelig er godt håndværk.
Hvem medbragte vinen: Jan
2009 Casa Vinicola Battistini, Sangiovese di Romagna, Emilia-Romagna, Italien
Så kom vi for første gang denne aften til Italien med en rigtig lille charmetrold, nemlig denne på sangiovese. En vin hjembragt fra ferie i Italien, og det smager sgu godt. Tumbs up. Er også helt vild med etiketten, fandme bare i orden.
Hvem medbragte vinen: Steffen
2006 Bodegas Habla, Habla No 5 Tempranillo, Extremadura, Spanien
Tredje gang for tempranillo denne aften, nemlig med min medbragte Habla No. 5 fra det tekniske meget dygtige vinhus Bodegas Habla i Extremadura i den sydlige del af Spanien. Et rigtig powerbombe, men med en god balance og elegance. Det smager fandme bare godt.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
2008 Edmeades, Mendocino County Zinfandel, Californien, USA
Aftenens sidste vin Mendocino County Zinfandel … og en genganger fra en tidligere aften, så jeg vil egentlig bare gentage mig selv; Flot vin, der er hestekræfter i denne vin, men på en meget behagelig måde pga. zinfandel druen. Det er sgu god stil, og ikke noget af sige til, at vinene fra USA er populære. Tak for denne oplevelse.
Hvem medbragte vinen: Paul
2010 Domaine De La Janasse, Côtes du Rhône Rose, Rhône, Frankrig
Terassevinen, som vi ganske passende indtog på Paul nylagte (og udvidede) terasse sammen med nogle små “nips” (brød med pesto), som Paul i kulinarisk iver havde fabrikeret til lejligheden. En dejlig rosé, som bare er super på en god sommerdag. Vi nød den i hvert fald mens vi sugede resten af dagens varme til os.
Hvem medbragte vinen: Paul
2009 Weingut Robert Weil, Riesling Kiedricher Trocken, Rheingau, Tyskland
Aftenens hvidvin, og en god eksponent for, hvordan god hvidvin skal smage. Vi har vist alle enige om, at der var tale om en riesling, men vandene var delt, hvorvidt vinen var fra Alsace eller Tyskland. En tysk fra Robert Weil, og en fremragende hvidvin, som fluks faldte i alles smag. Nam nam.
Hvem medbragte vinen: Paul
2007 Dog Point Vineyard, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand
En vin, som jeg havde glædet mig massivt til at smage siden den røg i vinkøleskabet for lidt over et år siden. Og hvilken vin … tror ikke kun det var forventningens glæde … men også et kvalitetsboost af den anden verden. Og gud hvor jeg elsker Pinot Noir, ren glædemost for store drenge. Her er stor duft, og smagen er lige i skabet … en smule sødme og super balance. Noget af de bedste New Zealanske pinot noir, som jeg har smagt i mit liv. Vauw.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
2008 Elio Grasso, Barbera d’Alba Vigna Martina, Piemonte, Italien
Herefter kom vi lidt i vildrede … hvor kom denne vin fra. Speciel smag, som langsomt vinder på én. Ingen gættede, at der var tale om en italiensk vin … Barbera d’Alba Vigna Martina, endda fra Elio Grasso, som vi tidligere har smagt (Barolo, Gavarini Chiniera). En super vin, som alle om bordet var vilde med.
Hvem medbragte vinen: Paul