Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

Vinanmeldelser

N.V. Nicola Di Sipio, Spumante Metodo Classico Brut, Abruzzo, Italien

N.V. Nicola Di Sipio, Spumante Metodo Classico Brut, Abruzzo, ItalienSmuk, sexet og elegant flaske Spumante Metodo Classico Brut fra Azienda Agricola Nicola Di Sipio, som jeg jo har skrevet om et par gange her på det sidste.

Italux har skam også mousserende vine, bl.a. denne Spumante, som jeg velvalgt selvfølgelig havde gemt til nytårsaften som en lille vinøs – men sexet – raket til at skyde det nye år i gang.

Azienda Agricola Nicola Di Sipio drives af den yndige Giulia Di Sipio, men alt det kan I læse om i mit tidligere indlæg om vinhuset. Det er i øvrigt den smukke vinmager, som I kan se på billedet ovenfor.

Denne Spumante Metodo Classico Brut fra Nicola Di Sipio er lavet på 60% Chardonnay og 40% Pinot Noir. Som navnet siger, så er den lavet efter Metodo Classico aka champagnemetoden med 2. gæring på flaske. Denne er lagret 36 måneder på flaske med bærmen indtil dégorgement, som er sket i foråret 2016.

Næsen er søde æbler, nedfaldsæbler, abrikos, fersken og i det hele taget ganske aromatisk. Der er toast, ristet franskbrød og en vis sødme og koncentration. Herligt.

I munden er boblerne utroligt blide, ja næsten forsvindende blide … der er blød syre, eksotiske frugter og lidt krydderier. De blide bobler giver vinen en perlende effekt og sammen med den blide syre en vis friskhed. Lidt af en charmetrold.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 138 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

N.V. Domaine Gachot-Monot, Crémant de Bourgogne Brut, Bourgogne, Frankrig

N.V. Domaine Gachot-Monot, Crémant de Bourgogne, Bourgogne, FrankrigSå kom vi ind i det nye år … og hos jeres flittige vinblogger selvfølgelig med en røvfuld vine på bordet, herunder denne Crémant de Bourgogne Brut fra Domaine Gachot-Monot.

Som med alle Non Vintage vine, så er det jo svært at vurdere, hvor gamle vinene egentlig er. Så det kan ses af etiketten, så har denne Crémant de Bourgogne da i hvert fald nogle år på bagen og jeg vil forsigtigt gætte på, at den formentligt er fra 2008, 2009 eller noget deromkring. Men det er ingenlunde sikkert, for jeg kan heller ikke huske, hvorfra jeg har vinen, så den kan godt være ældre.

Jeg har nemlig tidligere tilbage i 2006 mødt Damien og Liselotte Gachot, som driver Domaine Gachot-Monot. Liselotte er pæredansk og har familie her i Randers, så jeg har tidligere smagt vinene fra Domaine Gachot-Monot og har også kunnet købe disse til fordelagtige priser.

Dengang smagte jeg faktisk også denne Crémant de Bourgogne Brut. Kan det være en flaske fra dengang?

Domaine Gachot-Monot ligger ved byen Corgoloin omkring 2 kilometer syd for Nuits-Saint-Georges. Domaine Gachot-Monot er grundlagt til i 1890 og Damien Gachot er 5. generation på vingården og overtog driften i 1993 efter sin mor.

Damien har omkring 13,5 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter appellationer som Nuits-St-Georges, Chambolle-Musigny og Saint-Aubin i det sydlige af Côte de Nuits området i Bourgogne. Pinot Noir druen udgør omkring 90% af produktionen, hvor de resterende 10% er fordelt på druesorterne Chardonnay, Aligoté og Gamay.

Arbejdet i vinmarken udføres efter de traditionelle metoder tilsat lidt ny teknologi, deriblandt begrænsning af høstudbyttet samt begrænsning af unødvendig sprøjtning af markerne.

Damien Gachot blev både i 2003 og i 2006 kåret til årets unge vintalent for Côte de Nuits området.

Denne Crémant de Bourgogne Brut har jeg ikke de store oplysninger om, men den skulle efter sigende være lavet på 100% Pinot Noir – altså en Blanc de Noirs – og efter champagnemetoden med andengæringen på flaske. Det er vist også det, som jeg ved om produktionen.

Næsen er dejlig dyb pære og overmodne æbler, lidt toast og vanilje. Det er en ganske fyldig duft, som har en vis varme over sig. Smagsmæssigt er boblerne meget behagelige, lidt store bobler, som dog ikke er aggressive. Smagen har en syrlig kant, lidt simpel og enkel vin, men holdt i god balance. Godkendt.

Ingen importør herhjemme og prisen på vinen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2014 Tenuta Fionia, Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, Italien

2014 Tenuta Fionia, Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, ItalienFyn er fin, sang Lasse og Mathilde engang og det kan den danske vinøse ildsjæl Kenneth Løndahl skrive med på. Med base i Nyborg på Danmarks tredjestørste ø driver den gæve fynbo nemlig virksomhederne Tenuta Fionia ApS og W. & S. Direct DK, der laver vine i Italien, herunder denne Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi.

Kenneth Løndahl startede i vinbranchen som butikselev i 1990 i H.J. Hansen Vine aka Vinspecialisten, og har derudover studeret vin med ophold som kælderrotte hos bl.a. Simi Winery i USA, Henschke i Australien, Seresin Estate i New Zealand, Joseph Drouhin og Maison Moillard-Grivot i Bourgogne, Delas i Rhône, Château Smith Haut Lafitte og Château Haut Sarpe i Bordeaux samt hos Didier Dagueneau i Loire.

Han har været medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i H.J. Hansens Vinhandel og drevet/opbygget kædens Vinspecialist butik i Nyborg. Han solgte dog forretningen i Nyborg til kæden i 2009.

Derudover har Kenneth Løndahl også været eksportdirektør i firmaet Western Wines, som er en del af den amerikanske koncern Constellation Brands og skulle vistnok også ha’ været salsgansvarlig for Prins Henriks vin fra slottet Chateau de Caix i hele Norden. Han har også haft den legendariske Brunello-producent Biondi-Santi blandt sine kunder.

I 2001 stiftede han enkeltmandsfirmaet W. & S. Direct DK, et konsulentfirma som servicerer MGM Mondo del Vino i Danmark og andre lande. MGM er vi jo netop lige stødt på, nemlig med vinen Zîronda Amarone della Valpolicella.

I dag koncentrerer Kenneth Løndahl sig dog om selv at producere vine fra Italien. Det sker både via de danske firmaer W. & S. Direct DK og Tenuta Fionia ApS samt det italienske selskab Qwine SRL, som Kenneth ejer sammen med den italiensk forretningspartner Marco Martini.

Det italienske selskab Qwine har deres hovedkontor i Emilia-Romagna, mens vigtigste lager og produktionsanlæg er placeret tæt ved Asti i Piemonte regionen. Derudover tager Kenneth – med base i Nyborg – sig af eksporten til den nordlige del af Europa.

De initiativrige vinfolk har fundet en gruppe vingårde i Veneto og Piemonte, Marche, Abruzzo, Umbrien og på Sicilien, som kan levere druer til deres vine. Fra en start på cirka 300.000 flasker producerer selskabet Qwine SRL i dag 1,3 millioner flasker og har en omsætning på knap 3 millioner euro.

På Sicilien er deres samarbejdspartnere Cantina Corbera, beliggende i Santa Margherita Belice, Vaccaro Winery, en privat vingård ejet af Vaccaro familien og beliggende i Salaparuta samt endelig kooperativet Aurora Valle Templi i Agrigento.

I Puglia arbejder Qwine arbejde med forskellige partnere, herunder kooperativet i Matino, hvor vinfremstillingen sker med hjælp fra den erfarne vinmager Francesco Conserva, der kender Salento-området meget godt.

I Veneto arbejder Qwine med flere producenter af forskellig størrelse, men primært med Vignaioli la Castellana, som er et større familieejet vineri i Marano di Valpolicella.

Druerne til denne Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi kommer fra en vingård, som tilhører familien Flippetti. Vingården ligger lige nedenfor kooperativet Terre Cortesi Moncaro Società Cooperativa lidt øst for byen Montecarotto i Marche området.

Vinmarken, der udelukkende er tilplantet med Verdicchio druer, er på 25 hektar, grundlagt i 1975 og ligger ikke langt fra landsbyen Poggio San Marcello op til landevejen Via Coste del Molino. Marken er placeret på en stor sydøst vendt bjergside, omkring 350 meter over havets overflade. Markens jord er en blanding af grus og alluviale stenede teksturer.

Vinplanterne er placeret relativt langt fra hinanden og tæller beskedne 3.333 planter per hektar. Mellem hver vinrækkerne er en spændvidde på 2,5 meter og der er 1,2 meter mellem hver plante og der er høstet med et udbytte på 60 hektoliter pr. hektar.

Alle druer til Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi er håndplukkede og nænsomt behandlet fra druerne plukkes til de ankommer til vingården. Plukkerne benytter små kurve og der sikrer, at der alene anvendes intakte klaser af bær til pressen.

Kenneth Løndahl producerer også vinen lokalt, nemlig hos Azienda Agriciola Danilo Mattei, en familiedrevet og topmoderne vingård, som er oprindeligt er etableret tilbage i 1948.

Siden Danilo Mettei købte gården i 2003 har han investeret i topmoderne udstyr og ansat nyt personale.  Samtidig har Danilo givet Kenneth plads til, at han kan producere denne Occhio Verde Verdicchio dei Castelli di Jesi på vingården, hvilket er sket med hjælp fra vinmageren og konsulenten Tim Manning.

Nå … lang historie og indflyvning, men lad os for pokker da smage vinen, som i glasset er nærmest mellemgul og virker samtidig lidt fed i saften, hvilket også gør igen i duften. Der er en fed og opulent næse, næsten Chardonnay fed. Der er fad, smørblomster, tonsvis vanilje, fersken, abrikos, kokos, astronaut is, hvid chokolade samt lidt sød mandarin. Virkelig en indbydende næse.

Smagen er også fyldig, rig, cremet og alligevel med et vist syrebid, hvor der er citrus, grape, nødder, mandler og en vis tørhed i skøn forening. En lille drilsk bitterhed klæder den saftige, fede og fyldige side og giver en god balance. Og det smager altså rigtigt godt … og så med dansk islæt. Vi kipper med flaget.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske kan købes til 81,09 kr. mod en normalpris på 155 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

 

Vinanmeldelser

2016 Klosterweingut Abtei St. Hildegard, Spätburgunder Weißherbst Spätlese, Rheingau, Tyskland

2016 Klosterweingut Abtei St. Hildegard, Spätburgunder Weissherbst Spätlese, Rheingau, TysklandNår nonnerne om sommeren går og synger på klosteret Abtei St. Hildegard, så er det måske fordi, at de har drukket for meget af denne lille sommervin … en småsød Spätburgunder Weißherbst Spätlese.

Vinen er en af de nærmest religiøse souvenirs, som jeg havde med hjem fra et besøg hos Klosterweingut Abtei St. Hildegard på vores roadtrip til Rheingau sidst i oktober. Ret beset er det vel en vin, som skal nydes om sommeren, men fruen kaldte på vin … og så lå denne Spätburgunder Weissherbst Spätlese fra de  sødeste nonner tilsyneladende bare lige øverst.

Klosterweingut Abtei St. Hildegard aka Benediktinerinnenabtei St. Hildegard er særligt begejstret for denne vin, da vinen har vundet prisen som bedste Weißherbst vin 2017 i Hessische Landeswein- und –sektprämierung. Nonnerne udtaler da også; Für uns ist dies eine große Freude! Uha … de nonner.

Det har også betydet, at vinen i dag er totalt udsolgt … koster lidt mere end nogle af nonnernes øvrige vine, men jeres flittige vinblogger nåede at charme et eksemplar fra nonnerne.

Vinen er lavet på Spätburgunder, hvor man alene ligger druerne i pressen med skaller i 2-7 timer, hvorefter skallerne fjernes, vinen presses og gærer … i dette tilfælde alene i store rustfrie ståltanke.

Vinen dufter ikke af vildt meget … der er lidt hyld, kvæde, en snert hindbær samt lidt stearinlys. Læg oveni lidt grønne blade, men så kan jeg vist heller ikke trække flere aromaer ud af vinen.

Smagsmæssigt er det hindbærsaft med let grape, svag bitterhed samt sødme og en meget lille prikkende syre. Der er ikke megen syre og vi stopper derfor vinen over i kategorien terrassevin for dem, som elsker letsøde vine.

Købt på vingården til 13,90€ … svarende til 104 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2013 Nativ, Rue dell Inchiostro, Campanien, Italien

2013 Nativ, Rue dell Inchiostro, Campanien, ItalienHavde egentlig lyst til lidt let vin ovenpå de fede julevine, men endte med at hive denne Rue dell Inchiostro fra Azienda Agricola Nativ i Campanien ud af vinkøleskabet. Sådan er man jo nogle gange bare total vakkelvorn.

Vinhuset Nativ ligger i frugtbare bakker i Irpinia, den sydlige del af Campanien i provinsen Avellino. Det er et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Her vokser meget gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … stokke som har overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Mario Ercolino og hans hustru. Mario havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne grundlagde vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde således arbejdet hos Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, og han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien.

Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. vinene Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco, den hypede Eremo San Quirico, som er husets topvin, og så denne Rue dell Inchiostro.

Denne Rue dell Inchiostro er lavet på 100% Aglianico, som kommer fra meget gamle vinstokke. Lavet med premaceration i 20 dage og fermentering med udvalgte gærtyper. Efter endt fermentering har vinen alene lagret på ståltanke i 8 måneder. Rue dell Inchiostro betyder noget i retning af den blæksorte vej … og det er en vin, som også har godt med blæksort power.

Og så er det en vin, som Luca Maroni – der jo elsker syditalienske vine – har givet 94 point i denne årgang 2013 … og faktiske hele 97 point i den senere årgang 2015.

Lad mig indrømme med det samme, at jeg aldrig bliver enig med den gode Luca Maroni … eller Parker for den sags skyld. Næ nej, her har jeres flittige vinblogger sgu bedre smag.

Næsen afslører en varm og solrig vin, hvor der er godt med mørk frugt, brombær, solbær, flæsk, lakrids, kakao og krydderier. Smagen er lidt ovre i samme boldgade, fedme, sødme … dog også med en vis rankhed, hvor der er syre, jern og lidt bitterhed. Derudover er det blommer, brombær, chokolade, violer og krydderier. Der er sgu et pænt stykke til 94 point … endsige 97 point.

Købt hos Supervin, hvor en flaske kostede 99,95 kr., mens den kunne fås for 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2010 MGM Mondo del Vino, Zîronda Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2010 MGM Mondo del Vino, Zîronda Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienJeg har tidligere smagt Amarone fra MGM Mondo del Vino. Dengang var det deres Soprasasso Amarone della Valpolicella fra supermarkedernes store hylder, men her er det deres Zîronda Amarone della Valpolicella.

Mondo del Vino – vinens verden – er oprindelig startet i 1991 … og MGM er forbogstaverne fra efternavnene på de tre grundlæggere Alfeo Martini, Roger M. Gabb og Christoph Mack. De var alle tre henholdsvis ønologer/vineksperter og slog pjalterne sammen for at producere innovative italienske vine.

Der er ikke tale om et vinhus med egne marker, men et industrielt foretagende … et stort aktieselskab med en aktiekapital på 10 mio. euro. De opkøber druerne hos forskellige vinavlere, har ansat et stort team af vinmagere, producerer vinene og sælger dem under en række forskellige brands. Og det var været en stor succes.

Siden 1991 har MGM Mondo del Vino formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med.

Vinfirmaet er således i dag blandt de 15 største producenter i Italien med en produktion på over 25 millioner flasker hvert år og små 4,5 millioner 3 liters Bag-in-Box. Alt fra billige Amaroner, Bag-in-Box vine til vine som fx denne Barolo. Der eksporteres til ikke mindre end 55 forskellige lande.

MGM Mondo del Vinos har et ultramoderne vineri fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca tæt på Asti i Piemonte. Det er bygget således, at tyngdekraften transporterer vinen igennem de forskellige etaper af produktionen.

Selve vineriet er delvist omlagt til grøn energi og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder. Det lyder jo meget fint … men selve vineriet ligner nu en stor industriel fabrik, og der er ikke meget charme eller idyllisk vingård over Mondo del Vino.

MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af flying winemakers til hver ny høst for at få inspiration og input.

MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien. De producerer faktisk en hel del vine fra specielt Puglia og Sicilien. Men der er også vine fra Toscana … ja faktisk fra hele Italien. Nogle er endda blot italienske vine uden angivelse af vinområde.

Vinene markedsføringer under 22 forskellige mærker/brands, bl.a. Soprasasso, Itenera, Riva Leone og mange flere. Og så står de altså også bag denne Zîronda Amarone della Valpolicella, som er lavet på 85% Corvina, mens resten er et mix af Corvinone, Rondinella og Molinara.

Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 20 år og er høstet med et udbytte på 80 til 90 tons druer pr. hektar. Efter høst tørres druerne på stråmåtter i 120 dage.

Efter tørreprocessen er mængden reduceret med omkring 40%, hvorefter druerne presses, gæres i 30 dage, hvoraf de 12 dage foregår som koldgæring. Derefter lagres vinen efterfølgende på brugte fade af fransk eg eller de klassiske store slovenske egefade. Vinen hviler på flaske i 12 måneder.

I forehold til foregående Amarone, så er denne mere ærketypisk i næsen, mere landlig og frugtrig med mere tyngde, overmodne fede blommer, nærmest en smule til den vamle side, så nyd den endelig ikke for varmt. Der er også lidt lakrids samt noget, der kan minde om en gammel afsyret kommode … jeg er sgu ærlig talt ikke særlig vild med duften.

Smagsmæssigt? Tja, hvad skal jeg sige? Der er syre, peber og samtidig er det en varm og solrig vin. Den bider lidt af mig og er ikke specielt elegant eller sammenhængende.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske i dag koster 250 kr. Den er nogle gange set på tilbud til 125 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2011 C&G Marano, La Scala Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2011 C&G Marano, La Scala Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienDenne La Scala Amarone della Valpolicella er lavet for Gamafood SRL af C. & G. aka C&G Marano, der ligger i Marano di Valpolicella.

Det bliver vi måske ikke meget klogere af, for det er sgu ærlig talt svært at finde oplysninger om producenten C&G Marano. Ser vi på Gamafood SRL er det et firma, der ligger i Peschiera del Garda og opererer indenfor fødevarer … altså mad og vin. De sælger bl.a. vine fra en række kendte producenter og laver tilsyneladende også selv en række vine, som de får produceret hos lokale producenter.

Med C&G Marano bliver det straks mere svært, for jeg kan ikke finde de store oplysninger om firmaet, som dog tilsyneladende laver vine fra flere steder i Italien, herunder Veneto, Sicilien og Abruzzo.

En hollandsk hjemmeside skriver dog, at der er tale om en vingård, som er grundlagt tilbage i 1886 og ligger imellem Marano di Valpolicella og Valgatara. Den drives af Luigi – efternavn ukendt – som er 4. generation på vingården.

De laver dels vine fra egne marker, men har også langtidskontrakter med vinavlere i både Soave, Bardolino, Valpolicella og Gambellara og landmænd fra andre områder i Italien, bl.a. Puglia, Abruzzo og Sicilien. Vinene produceres både i vinkældre i Valpolicella samt Puglia.

Nå, men her er det så en vin, som er lavet for Gamafood SRL … vinen hedder La Scala Amarone della Valpolicella. Vinen skal jævnfør importøren være lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella samt 5% Molinara. Druerne høstes i begyndelsen af oktober, hvorefter de tørres på stråmåtter til begyndelsen af februar, hvor de har tabt 35–-40% af deres vægt.

Druerne afstilkes efterfølgende, presses, og mosten lægges på store slovenske egetræsfade, hvor gæringen sættes i gang. Efter 45-50 dage er førstegæringen slut, og vinen overføres til egetræsfade på 30-–40 hektoliter, hvor den lagres 25-–35 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted.

Afslutningsvist tappes La Scala Amarone della Valpolicella på flaske hvor den lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt vil jeg aldrig ha’ gættet på, at dette er en Amarone, for næsen er ganske syrlig, stram italiensk syre, men der er dog også lidt blommer, svedsker, eg, blæk, kul og vinen er en anelse lukket i udtrykket. Det er på ingen måder en fyldig og overmoden vin, hvilket jo i og for sig kan være ganske udmærket.

Smagsmæssigt er den dog kedelig og flad … og har samtidig masser af alkohol, lidt kanel og chokolade. Uha, den bider også lidt af mig, selvom eftersmagen egentlig er ganske lang … blot ikke særlig behagelig.

Fundet hos VildMedVin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  
Vinanmeldelser

1992 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

1992 Weingut Schwaab-Kiebel, Erdener Treppchen Riesling Spätlese, Mosel, TysklandJuleaftenens vinøse optur blev Mosel Riesling Spätlese til juleanden, mens nedturen var 2 x gange kønsløse Amaroner, som ganske vist løste opgaven … men bestemt ikke duperede. Den valgte Riesling var denne 25 år gamle 1992’er Erdener Treppchen Riesling Spätlese fra Weingut Schwaab-Kiebel.

Det gode er selvfølgelig, at så er de to Amaroner udryddet! Dem skal jeg selvfølgelig nok fortælle lidt om i de kommende blogindlæg, men lad os først se lidt nærmere på Weingut Schwaab-Kiebel, der holdte til i byen Ürzig ved Moselfloden i det store sving mellem Traben-Trarbach og Bernkastel-Kues.

Når jeg skriver holdte til, så skyldes det, at Weingut Schwaab-Kiebel aka Weingut Horst Schwaab-Kiebel i 2012 stoppede som vinproducent.

2012 blev nemlig på mange måder et skæbneår for det lille familieforetagende, som ellers i fem generationer havde lavet vine  Ürzig. I 2012 blev datteren Karina Weinkönigin i Ürzig og Horst Schwaab-Kiebel døde senere på året. På billedet ovenfor kan I se Horst Schwaab-Kiebel samt den yndige datter.

Familien drev samlet 5,5 hektar vinmarker på Ürziger Würzgarten og Erdener Treppchen og havde produktionen på den gamle gård Fraishof, der stammer fra 1500-tallet og bl.a. tilbage i 1721 blev pantsat til klosteret Himmerod.

Med Horst Schwaab-Kiebels død, så ønskede familien imidlertid at afhænde det lager af vine, som Horst gennem sit liv havde produceret og gemt i den gamle kælder. Og en af disse vine er altså denne 1992’er Erdener Treppchen Riesling Spätlese.

Alle druer var selvfølgelig håndplukkede, når de var godt modne, for markerne er – ligesom andre af de bedste marker i Mosel – så stejle, at maskiner ikke kan komme op – eller ned – endsige holde balancen.

Horst lod alle årene druerne gennemgå en langsom gæring i gamle 1.000 liters fuders for at vinene skulle blive modne, komplekse og bløde. Han producerede vine i alle sødmegrader og i sin helt egen stil.

Og sådan en gammel 1992’er Spätlese bandit spiller da bare max til lidt juleand. Det kan kraftigt anbefales og vinen fik faktisk de to Amaroner til at fremstå kluntede og kedelige. Og selvom Weingut Schwaab-Kiebel måske aldrig var været nogen stor og anerkendt producent, så gør alderen bare noget rigtigt godt for Riesling.

Og sikke da en næse … tonsvis af den herligste petroleum, værksted, gummidæk, harpiks, honning, kvæde samt et svagt tropisk aftryk med lidt ananas. Det dufter sgu da ganske himmelsk.

I munden er der fortsat masser af syre i vinen og sødmen er slet ikke så vild, som man måske kunne forvente. Vinen er virkelig fortsat levende med nogle søde krydderier … let vandet ganske vist, men holder en fin balance, som lige svagt tipper over mod den syrlige side. Der er dog fortsat tilstrækkelig med sødme til at udfordre juleanden og det var fandeme et godt valg.

Vinen kan købes til den nærmest latterlige pris på kun 84,87 kr. hos Winefamly. Det er sgu ærlig talt vildt billigt for en vin med 25 år på bagen. Thumbs BIG UP.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Schloss Schönborn, Riesling Kabinett, Rheingau, Tyskland

2016 Weingut Schloss Schönborn, Riesling Kabinett, Rheingau, TysklandLidt pre-jul-før-hygge med æbleskiver og gløgg bød også på et glas Riesling … en souvenir fra vores roadtrip til Rheingau, nemlig denne Riesling Kabinett fra Weingut Schloss Schönborn, som også kalder sig en Domänenweingut samt Graf von Schönborn, som der jo også står på denne flaske.

Du kan læse om vort besøg på Weingut Schloss Schönborn i blogindlægget Besøg hos Weingut Schloß Schönborn … i et adeligt spor. Der kan du også læse lidt om historien om vinhuset, som ejes af familien Graf von Schönborn, der laver vin i både Rheingau, Franken samt Portugal.

Nå, men denne Riesling Kabinett er en af Weingut Schloss Schönborns Gutsweine … altså en entry-level vin med druer, som ikke kommer fra egne marker, men som er opkøbt hos andre vinavlere rundt om i området.

Vinen er vinificeret helt traditionelt på rustfrie ståltanke med koldgæring og indeholder også pænt med restsukker, nemlig 34,9 gram pr. liter. Det betyder dog også en mindre alkoholprocent på 8,5%.

Lad os se, hvad Weingut Schloss Schönborn kan gøre med hans mere søde Riesling’er. Næsen er ret lækker … der er ikke petroleum, men noget som snerper i den retning sammen med hyld, melon, modne æbler, banan og så masser af blomster. Yammy.

Smagsmæssigt er det dog mere simpelt … der mangler bundtræk, kraft, mineralitet og intensitet. Det smager godt – bevares – men er sådan meget lige ud ad landevejen. En god aperitifvin eller til terrassen en varm dag. Dufter fantastisk og smager godt.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 6,50€ … svarende til 48 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2010 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, Italien

2010 Silvio Grasso, Barolo Giachini, Piemonte, ItalienOg når vi nu er i Barolo land, hvorfor så ikke nuppe endnu en af slagsen? Fra Italux har jeg denne spændende Barolo Giachini fra Azienda Agricola Silvio Grasso i La Morra.

Som tidligere skrevet, så er vinhuset grundlagt i 1927 af Silvio Grasso, men startede dog først i løbet af 1980’erne med at flaske vine under eget navn, da Alsessio Frederico Grasso overtog driften fra sin fader. Det er fortsat Alsessio Frederico, der driver vingården sammen med hustruen Marilena samt deres sønner Silvio og Paolo.

Azienda Agricola Silvio Grasso di Grasso Alessio Federico er en forholdsvis lille vingård, som selv ejer 6 hektar vinmarker, men derudover også lejer yderligere 8 hektar, således de samlet råder over 14 hektar vinmarker.

Det betyder en produktion på omkring fordelt på ikke mindre end 13 forskellige vine, heraf 5  forskellige Barolo’er, herunder altså denne enkeltmarks Barolo med druer fra Vigna Giachini, hvor Silvio Grasso har en parcel på omkring 1 hektar med stokke plantet i 1975.

Vigna Giachini er en af topmarkerne i La Morra og har stort set samme jordbund som nabomarken Rocche dell’Annunziata. Producenter som fx Fratelli Revello og Giovanni Corino har også parceller på Giachini.

Barolo Giachini er vinificeret på rustfrie ståltanke med fermentering på 10 dage, hvorefter vinen lagrer 24 måneder i franske barriques og efterfølgende 12 måneder på flaske.

Vi snakker altså en modernistisk tilgang, mens husets almindelige Barolo faktisk er lavet efter traditionelle metoder og lagring på store, gamle egefade. Ved lagring anvender Silvio Grasso op til 80% nye barriques afhængig af årgang.

Det er lidt sjovt med snakken omkring modernister og traditionalister … og her er Silvio Grasso faktisk lidt af begge dele … men denne Barolo Giachini er altså klart lavet efter de moderne principper.

Samtidig har vi her vinen i årgang 2010, som jo er en monsterårgang … vel bedste siden 1996. Skulle man begynde at investere i Barolo’er, så skulle man nok starte med at købe en røvfuld af denne årgang fra alle de bedste producenter og så ellers gemme dem i kælderen.

Næsen er klassisk Barolo … blæk, violer, stål, renhed, lakrids, syrlige kirsebær og moreller. Det er snorlige Barolo, men endnu meget ungt og burde ligge i vinkælder eller vinkøleskab nogle år endnu.

Den smager dog allerede fortræffeligt nu, for det er sgu dejlig Barolo, streng og præcis, ja nærmest frisk og opkvikkende i smagen med blomster, streng og svag sødlig bærfrugt samt masser af tanniner, som sætter sig i mundhulen og masserer gummerne på bedste vis. Intens og frydefuld … virkelig godt med bundfald, så watch out, når du nærmer dig bunden og det gør du hurtigt.

Den modernistiske tilgang gør det bestemt til fornøjelig drikbar Nebbiolo væske allerede nu, men gad sgu nok smage vinen om 5 år. En af de få ulemper ved en sponsoreret vin er, at den jo helst skal drikkes og anmeldes indenfor kort tid, mens en vin som denne burde gemme og drikkes med lidt mere alder. Rolig nu … I behøver sgu ikk’ at få medlidenhed med jeres flittige vinblogger ;o)

Men vi kan dog sige lidt om potentialet og det er stort … så køb. Jeg vil tro, at en producent som Silvio Grasso faktisk godt kan blive en god investering, for han nævnes ofte sammen med nogle af de helt store kanoner i Barolo.

Og med en pris hos Italux på kun 265 kr. for vinen i den store 2010 årgang, så er det vel en no-brainer, hvis den likviditetsmæssige situation ovenpå julen fortsat er intakt.

Vinanmeldelse 6/7