Denne vin sælges med ord som; forførende dråber af Syditalien og en dejlig vin fra et særdeles interessant område i Italien. Vinen har den store industrielle importør Taster Wine kaldt Maravigna Biferno Reserva og bagetiketten afslører, at den er lavet af R.D.G., som ligger byen Fossalta di Piave i Veneto området.
Imidlertid kommer vinen ikke fra Valpolicella eller andre områder i Veneto, men derimod fra appellationen Biferno, som ligger i det mere ukendte vinområde Molise et godt stykke nede i Italien på østkysten syd for Abruzzo og nord for Apulien. Området er præget af utrolig anonyme og masseproducerede vine … ofte høstes der mere end 300 hektoliter pr. hektar, hvilket jo er omkring 750-1.000% mere end gode italienske kvalitetsproducenter.
Så på den måde kan man jo roligt sige, at vinen kommer fra et spændende område!
Et søgning på internettet afslører, at producenten R.D.G. er lig med Casa Vinicola Botter, som er en stor vinproducent, som laver vine fra mange områder i Italien og samarbejder med en lang række vinavlere over det ganske land. De har også flere andre vine, som har den sjovt formede etiket som denne Maravigna Biferno Reserva.
Casa Vinicola Botter er grundlagt i 1928 af Carlo Botter som et engrosfirma indenfor vin, men først efter 2. verdenskrig begyndte Carlos sønner Arnaldo og Enzo Botter at sælge vin på flasker, men i dag er virksomheden ejet af 3. generation, som selvfølgelig er opkaldt efter grundlæggeren Carlo Botter.
Det store foretagende laver over 10 millioner flasker vin årligt, bl.a. under brands som Botter, Vivolo, Bottero di Cello, Il Palù, Cale, Lunate, Picco del Sole, Tor del Colle, Divici, La di Motte, Gran Passione, Verso og Doppio Passo. Derudover laver de specialproduktioner til bl.a. Danmark som fx denne Maravigna Biferno Reserva.
Den er lavet på 70% Montepulciano, 15% Trebbiano Toscano og 15% Aglianico … og alle druerne skulle være hentet fra marker tæt på floden Biferno, som gennemskærer regionen og samtidig lægger navn til appellationen.
Vinen er lavet med en maceration på 10-12 dage ved kontrolleret temperatur på 25–27 grader. Derefter skulle vinen – efter sigende – ha’ ligger 18 måneder på egefade efterfulgt af 18 måneder på tank inden flaskning og frigivelse.
Nok snak, lad os se, om det virkelig er forførende dråber af Syditalien. Næsen er sød, moden med blommer … men ellers ganske neutral. Dufter faktisk ikke af særligt meget. Smagen er lidt sød, pjasket med lidt røde bær, lidt peber men ikke rigtigt nogen eftersmag. Resten af flasken kommer sgu i maden.
Forhandles flere steder, bl.a. i Vin- & Delikatessehuset, hvor banditten koster 59 kr.
Rating 2/7 
Pligt er et religiøst, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag.
Endelig – med nogle dages forsinkelse – efterårsferie, så en hel friuge venter forude. Vi fejrer det sgu ved at åbne en flaske vino, nemlig denne Incantabiss Lambrusco Mantovano fra vinhuset Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole … og FÅK en sjov, let perlende bonderøvsvin.
Lidt vin på bordet i dag på jobbet … gensyn med et vinhus, som jeg har skrevet om nogle gange og også besøgte sidste sommer, nemlig Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi. Denne gang med vinen Rosso San Pietro, som vinhuset har lavet specielt til det danske marked.
Weitere Spätburgunder an diesem Wochenende … nemlig endnu én af de herlige vine, som jeg har hjembagt fra vores sydtyske roadtrip, her fra Weingut Gunderloch i Nackenheim.
Vi fandt også lidt spændende rød i Bistrotekets vinkort … nemlig denne Pinot Noir Terrior fra det tjekkiske vinhus Vinařství Krásná Hora, som ligger i Hodonín distriktet, en del af regionen og vinområdet Moravia i den sydøstlige del af Tjekkiet.
Bistroteket i Randers er altid et besøg værd … og til frokost vælger jeg ofte Moules Marinières … blåsmuslinger. Så skal der selvfølgelig lidt hvidvin til. Jan og jeg endte med at vælge denne Pouilly-Fumé, som vi også mente måtte behage hustruerne. Vinen kommer fra Domaine Cédrick Bardin.
I var for f….. da ikke nervøse for, at der ikke var Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem i går fredag? Tør da bare sveden af panden, for fredagens Spätburgunder blev denne Spätburgunder Kaiserstuhl fra den gode Weingut Karl H. Johner.
Fuck … den mand ka’ sgu lave Riesling. Ja det er altså den stille og beskedne Julien Albertus fra Domaine Kumpf et Meyer, som jeg snakker om. Denne Riesling Westerberg er f…… fantastisk og næsten på samme niveau som hans 
2. dagen på den lille, kartoffelrige ø midt i Kattegat bød på en reprise … igen aftensmad på Restaurant SAK, da min ellers så omhyggeligt forberedte plan med middag lørdag aften på Brundby Rockhotel – hvor fruen og jeg boede, da vi blev gift for herrens mange år siden – gik i vasken, da Gufs lille hotel var booket til et større arrangement.
Grillet entrecôte stegt med krydderurter, glaserede grøntsager, tyttebær, sauce blanquette, rødvinssauce og Samsø kartofler
