Amauta var navnet på de Inkarigets vise mænd, der lærte indbyggerne om livet og var respekteret for deres viden om både mennesker, naturen og universet. Og denne Malbec baserede vin fra Bodegas El Porvenir de Cafayate er opkaldte efter de gamle vise mænd.
Bodega El Porvenir de Cafayate er en lille familieejet vingård, som ligger i Cafayate i det argentinske vinområde Salta helt øverst i Argentina. Familiens vinmarker ligger op mod Andesbjergene i op til 1.750 meters højde i et område, der engang var en del af inkariget … derfor også vinenes navnemæssige referencer til inkaerne.
Bodegaen drives af familien Romero Marcuzzi familien, som startede med at lave vin i området i midten af 1970’erne, da Roberto Romero startede med sin første vingård i Tolombón et par kilometer fra Cafayate.
Da familien i år 2000 besluttede sig for fremover at fokusere på fremstilling af små partier af vine af høj kvalitet, blev en gammel vingård i Cafayate købt, restaureret og danner nu baggrund for vinhuset Bodegas El Porvenir de Cafayate.
Vingårdens 50-år gamle vinmarker med druesorterne Tannat og Torrontés blev genoprettet og nye vinmarker blev tilplantet med andre druesorter. Samlet har familien 88 hektar vinmarker, fordelt på 4 marker, nemlig El Retiro, Río Seco, Alto Los Cardones og Alto Los Cuises.
Det er Robertos barnebarn Lucía Romero Marcuzzi, som er sat i spidsen for Bodegas El Porvenir de Cafayate, men hun får god hjælp af husets vinmager Francisco ‘Paco’ Puga samt det kendte vinkonsulent Paul Hobbs, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen.
Paul Hobbs står bl.a. bag det argentinske vinhus Viña Cobos og har været en pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion.
Han er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker og har tidligere arbejdet hos Cantena samt været ansvarlig vinmager for de kendte Opus One-vine. Og så er han altså også vinkonsulent, pt. for omkring 14 argentinske vinhuse, herunder altså Bodegas El Porvenir de Cafayate.
El Porvenir betyder i øvrigt “fremtiden” eller ”hvad der skal komme” og som logo har vinhuset et inka-kors, lidt som en hyldest til de inkaer, som beboede området omkring vingården i det 15. århundrede.
Ud af en årsproduktion på omkring 200.000 flasker vin, så laves 18 forskellige vine, heraf 7 i serien Amuata, 10 i serien Laborum og så husets topvin El Povenir.
Denne Amuata Malbec er 100% Malbec, hvor druerne kommer fra husets største vinmark Río Seco på hele 60 hektar. Marken ligger i 1.700 meters højde og druerne er høstet med omkring 80 hektoliter pr. hektar fra 13 år gamle Malbec stokke.
Vinen er lavet med en kold maceration i 4 dage ved 5 grader før fermenteringen, som sker i rustfrie ståltanke ved 26-28 grader i 14 dage efterfulgt af en yderligere maceration i 15 dage. Har formentlig lagret kort tid på eg, men det fremgår ikke rigtigt. Vinen trækker 14,5% alkohol og er i denne årgang lavet i 6.600 eksemplarer.
Næsen er fyldt med engelsk lakrids, dyb og intens vin … virkelig lakrids, blæk, kirsebær, eg, krydderier, men alkoholen træder lidt frem og kommer nemt til at dominere sanserne.
I munden er det lakrids og grøn peber, ganske skarp og kantet, mens tanninerne er ganske tørre og tydelige. Det mangler både frugt, rundhed og balance, så det bliver sgu lidt pazzzzz fra mig.
Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.
Rating 3,5/7 
Den karismatiske Charles Smith … rock’n’roll vinmager, tidligere bosiddende i Danmark og ex-manager for Psyched Up Janis, har jeg skrevet om før, men hans Eve Chardonnay har dog aldrig været forbi vinbloggen. Det råder vi nu bod på.
Fra Etnas stejle skråninger nupper vi sgu endnu en vin, nemlig vinen Etna Rosso Passo alle Sciare fra vinhuset Ampelon Azienda Agricola e Vitivinicola, der holder til ved Randazzo, altså samme område som Fattorie Romeo del Castello.
Finca Sophenia ligger ved foden af det majestætiske bjerg Tupungato – en del af Andesbjergene – i Gualtallary-distriktet i Mendoza, ikke langt fra Uco Valley. Og det højtliggende vinhus står bag næste vin Altosur Malbec.
Ren og frisk Blaufränkisch fra Hannes Schuster … nemlig hans entrylevel Blaufränkisch, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2013. Her er det en nyere årgang 2015.
Så er vi igen hos den sicilianske mama Chaira Vigo fra Fattorie Romeo del Castello, som laver vin fra marker på den nordlige side af vulkanen Etna … og denne gang med vinen Etna Rosso Allegracore.
Lidt Pinot Noir har jo aldrig skadet nogen … og her er det vinen Subsollum Pinot Noir fra det chilenske vinhus med det franskklingende navn Clos des Fous. Og denne Pinot Noir skadede heller ikke mig … tværtimod.
#rieslingrocks kan man roligt sige om næste vin … nemlig en 2009’er Dürnsteiner Riesling Federspiel, som kommer fra Weingut Alzinger, som holder til ved bredden af Donau floden ved svinget Oberloiben syd for Dürnstein i vinområdet Wachau i Østrig.
Og vi slutter champagne ræset af med denne Rosé … atter en champagne fra Boizels The Essential serie.
De fleste champagner er non vintage aka NV, og altså lavet med druer fra flere årgange, men her har vi fat i en vintage champagne … altså årgangschampagne fra et enkelt år, en 2006’er Gabriel Grand Cru fra champagnehuset Gosset-Brabant.