Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2010 Château Malartic Lagraviere, Le Comte de Malartic Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVinaftenen stod virkelig i det franske tegn … hele 5 ud af 8 vine var franske, og vi kom skam også omkring Bordeaux via denne Le Comte de Malartic, én af 2. vinene fra det Pessac-Léognan baserede vinslot Château Malartic Lagraviere.

Vinslottet blev oprindelig bygget i slutningen af 1600-tallet og købt i 1803 af af Maurès de Malartic familien med Pierre de Malartic i spidsen.

I 1850 blev slottet købt af Madame Arnaud Ricard, som gav det sit nuværende navn Malartic … efter sigende af respekt for den tidligere ejer greven Hippolyte Maurès de Malartic, en hæderkronet admiral i den franske hær samt Lagraviere efter terrioret med de løse sten, som kaldes “gravels”.

Derefter forblev slottet i familien Ricard eje indtil 1990, hvor det blev solgt til det store champagnefirma Laurent-Perrier champagne. I 1997 blev det imidlertid overtaget af Michele og Alfred-Alexandre Bonnie.

Alfred-Alexandre er en belgisk forretningsmand, som er fascineret af vin. Han har en fortid inden for økonomi samt reklame og har tidligere arbejdet forskellige steder i verden, bl.a. New York, Detroit, Atlanta og Argentina. Han startede en omfattende renovering af slottet og dets marker. Han udvidede bl.a. med yderligere 18 hektar fra en naboejendom og udstyrede vinkælderen med moderne udstyr, rustfrie ståltanke og endnu flere barriques.

I dag råder Château Malartic Lagraviere således over 53 hektar vinmarker, fordelt med 7 hektar med Sauvignon Blanc og Semillon og 46 hektar med Merlot, Cabernet og Petit Verdot. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på 30 år. Vingården følger principperne for bæredygtigt landbrug, og er siden 2008 certificeret økologisk.

Alfred-Alexandres søn Jean-Jacques Bonnie har sammen med Véronique Bonnie-Laplane, Séverine Bonnie og Bruno Laplan efterhånden nu overtaget driften, hvilket sker i samarbejde med de rådgivende ønologer Michel Rolland og Athanase Fakorellis.

Udover Château Malartic Lagraviere har familien også investeret i et andet vinslot i Pessac-Léognan i Bordeaux, nemlig Château Gazin-Rocquencourt samt det argentinske vinhus DiamAndes, som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen. Det argentinske vinhus er købt i et partnerskab med Clos de los Siete Group.

Der laves flere vine på Château Malartic-Lagravière … selvfølgelig hovedvinen, som laves både i en rød og hvid udgave. Derudover laver de 2. vinen Réserve de Malartic med tilnavnet Le Sillage. Ud fra dette bør denne Le Comte de Malartic Pessac-Léognan således være en supplerende vin eller 3. vin om man vil.

Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 45% Merlot og 5% Cabernet Franc. I nogle år er der også en smule Petit Verdot i vinen.

Duftmæssigt er der en smule muldjord, flæsk, sød lakrids, vanilje, mælkechokolade, tobak, fugtige fade, solbær og andre mørke bær. I munden er det frugt, frugt, frugt … modsat duften er der faktisk godt med syre, mørke bær, god fylde, men måske også lidt grov … en grovsmed med muskler iført skovmandsskjorte og leggings.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr., men mere beskedne 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7  

2009 Amiot-Servelle, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

2009 Amiot-Servelle, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, FrankrigEndnu en Chambolle-Musigny Premier Cru fra marken Les Charmes … tænkte, at det kunne være sjovt at smage to vine fra samme mark … forskellige producenter og forskellige årgange. Denne her er fra én af de store kultproducenter, nemlig Domaine Amiot-Servelle.

Vinhuset ligger på Rue Basse midt i Chambolle-Musigny og er grundlagt tilbage i 1920, hvor Clément Tachot begyndte at dyrke nogle vinstokke udenfor byen.

I 1950 blev vingården overtaget af datteren Cécile samt svigersønnen Jean Servelle, og de begyndte en mere målrettet produktion og stiftede vinhuset Domaine Servelle-Tachot.

Jean og Céciles datter Elisabeth Servelle blev forelsket i én af de unge vinmagere, som arbejde på Domaine Servelle-Tachot. Han hed Christian Amiot og var i 1980 kommet for at uddanne sig hos Jean og Cécile, da det var planen af han skulle overtage driften hos sin far Pierre Amiot, som også var vinproducent i den nærliggende landsby Morey-Saint-Denis.

Men i stedet blev han gift med Elisabeth og parret overtog i 1989 driften efter Elisabeths forældre. Sammen driver de nu Domaine Amiot-Servelle med omkring 7 hektar i Chambolle-Musigny. Siden 2010 har de dog også overtaget omkring 1 hektar vinmarker fra Christian Amiots familie, bl.a. et par Grand Cru parceller, nemlig Clos Saint-Denis samt Charmes-Chambertin.

Deres bedste marker er i Chambolle-Musigny Premier Cru markerne Les Feusselottes, Les Plantes, Les Charmes, Derrière-la-Grange og den legendariske Les Amoureuses. Derudover er det Grand Cru markerne Charmes-Chambertin og Clos Saint-Denis. De har siden 2003 valgt at fremstille alle appellationernes vine efter biodynamiske principper, og har siden 2008 været certificeret økologiske.

Parret har 3 børn, Prune, Violette og Antoine. Antoine er elev på Dijon Business School, Violette studerer musik og er samtidig musikkører i slagtøjsinstrumenter på det lokale musikakademi mens Prune – som den eneste af børnene – har valgt den vinøse vej med uddannelse til ønolog i 2004. Prune har efter uddannelse på forskellige vingårde i Frankrig nu sluttet sig til forældrene i produktionen på Domaine Amiot-Servelle.

Druerne til denne vin kommer selvsagt fra Premier Cru marken Les Charmes … og i Amiot-Servelles tilfælde fra 3 parceller på marken, bl.a. et stykke  ved Feusselottes i centrum af marken. Vinen har været lagret 18 måneder på barriqes … heraf 30% nye fade.

I glasset lys transparent … den fine, delikate og gennemsigtige teglfarve. Næsen har en fin og syrlig animalsk note med mynte, engelsk lakrids, lakridskonfekt, lyserøde bær … knap modne, ribs, hindbær, røg … godt med syre og virker meget ung … nærmest som en ungmø på første date.

I munden er det lethed og direkte, spændstig frugt … syren er direkte, pågående og alligevel let. Og hold da op for en lang eftersmag med meget stramme – men elegante – tanniner, som bare sidder i hele svælget. Det er fint, elegant, ufiltreret og alligevel med en vis tyngde, som gør det en meget komplet vin … bare i en meget ung udgave.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine, hvor prisen for seneste årgang 2013 er 999,95 kr. Jeg købte mit eksemplar for en del år siden en primeur, og da var den lidt billigere, vistnok 599,95 kr.

Rating 6/7 

2004 Weingut Dr. Heger, Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

2004 Weingut Dr. Heger, Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG, Baden, TysklandSpitzenklasse … Ach Du lieber Augustin, hvor smager denne Spätburgunder dog godt. En komplet vin og lige min kop te. Føj, hvor er det godt. Det er denne Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG fra Weingut Dr. Heger, som har fået mig op at ringe.

Jeg har tidligere smagt vine fra Dr. Heger slash Weingut Joachim Heger, bl.a. lillesøsteren Mimus Spätburgunder, som jeg var meget begejstret for og en almindelig Spätburgunder, som dog ikke var noget særligt.

Men med denne Ihringer Winklerberg Spätburgunder GG er der bestemt noget særligt i glasset, men herom senere.

Weingut Dr. Heger/Weingut Joachim Heger holder til i Kasiserstuhl … nemlig i byen Ihringen i Baden området. Hegers vingård er grundlagt i 1935 af landdistrikt lægen Dr. Max Heger.

Hans passion for vin kom egentlig fra hans patienter, hvor mange var vinavlere, og da han samtidig lå i et vinmæssigt smørhul i Kaiserstuhl, den sydvestlige spids af Tyskland, så opkøbte han nogle af de bedste marker som Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Fra 1949 til slutningen af firserne var det imidlertid Max’s søn Wolfgang Heger, også kaldt “mimus”, som drev vingården, men i 1981 overtog Wolfgangs søn Joachim Heger imidlertid driften.

Sammen med sin kone Silvia fortsatte Joachim Heger den strenge kvalitetsfilosofi, som hans far og farfar havde startet, men kombinerede det med moderne teknologi, en god portion entusiasme og urokkelig vilje til at producere kun de allerbedste vine.

For at kunne tilfredsstille den enorme efterspørgsel efter hans vine, grundlagde Joachim Heger i 1986 også Weinhaus Joachim Heger, og han har løbende udviklet produktionen med tilkøb af nye marker, ligesom der købes druer fra andre højt kvalificerede, ambitiøse vinavlere i området.

Og vinene markedsføres altså enten fra Weingut Dr. Heger eller fra Weingut Joachim Heger, selvom de reelt kommer fra samme vinkælder.

I 1997 tilkøbte Heger også vingården Fischer i nabobyen Nimburg-Bottingen. Dermed har Heger i alt omkring 26 hektar vinmarker, som primært består af Riesling, Grauburgunder, Weissburgunder, Silvaner, Spätburgunder, men også andre sorter som fx Muscat, Scheurebe og Gewürztraminer trives fint her. Årsproduktionen ligger på omkring 150.000 flasker vin.

I 1998 blev Joachim Heger udråbt som “Shooting Star of the Year” på grund af hans højt beundrede hvidvine.

Joachim Heger blev også i 20013 tildelt titlen Winzer des Jahres af Gault Millau og chefredaktøren Joel Payne skrev om Joachim Heger; “Han har fra sin vingård i årtier produceret absolut top kvalitet inden for de hvide vin fra de fantastiske marker Ihringer Winklerberg og Achkarrer Schlossberg.

Nu er turen kommet til hans Pinot Noirs, som også har kvaliteterne til at nå op blandt eliten i Baden. Specielt er Hegers Pinot Noirs klassificeret som Grosses Gewächs særligt attraktive takket være deres enestående finesse og en perfekt afbalanceret struktur.

Og det er netop en Ihringer Winklerberg Spätburgunder Grosses Gewächs, som vi her har fat i … og fra den fantastiske mark Ihringer Winklerberg, som regnes som én af de varmeste marker i Tyskland. Vinen er lavet med en maceration på mellem 18 og 25 dage, hvorefter vinen er lagret 18 måneder på barriques, heraf 70% nye fade.

I glasset er vinen transparent teglfarvet. Herligt. Og i næsen den klassiske søde hestestald, animalsk som bare pokker og med lyserøde bær, hindbær, lyse kirsebær, svage blommer, svag vanilje, saftig, let og dansende. I munden meget vedkommende, afbalanceret syre, let peber, hindbær, jordbær, mineraler … den er bare så meget i balance. For satan, hvor smager det godt. Far er glad … meget glad.

Hvem medbragte vinen: Jan

Jan har købt vinen på vingården, pris 50€ … svarende til omkring 372 kr.

Rating 6,5/7 

2009 Weingut Bründlmayer, Pinot Noir Cécile, Kamptal, Østrig

2009 Weingut Bründlmayer, Pinot Noir Cécile, Kamptal, ØstrigPaul havde taget en lækker Pinot Noir med … ja faktisk var 2. gang, at Paul havde denne Pinot Noir Cécile med til én af vore vinaftener. Men da første gang var en årgang 2002 for efterhånden mange år siden og da vinen smager sindssygt godt, så var det et glædeligt gensyn.

Weingut Bründlmayer ligger i Langenlois i Kamptal, en sidedal til Donaudalen godt 70 km nordvest for Wien.

Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Han er meget venlig og uhyre beskeden, og man imponeres over dette mønsterbrug.

Der er i alt 60 hektar, der udnyttes til vin, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og ca. 1/3 dyrkes efter lyre systemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen.

De bedste marker er Zöbinger Heiligenstein, Loiser Berg, Langenloiser Berg Vogelsang og Käferberg. Undergrunden er præget af sten, gammel vulkansk jord, skifer, kiselholdige sten samt de sten, som man lokalt kalder Loisberger granater.

Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. Kamptal ligger i den del af Østrig der kaldes Weinviertel, som er det største vimområde, og mere end 50% af vinmarkerne her er beplantet med druen Grüner Veltliner, der er den mest typiske drue i Østrig.

Hos Bründlmayer er 70% hvidvin, men Willi producerer også 30% rødvin, bl.a. denne Pinot Noir Cécile eller Cécile Blauburgunder, som Willi Bründlmayer også kalder den. De andre røde er på druerne Zweigelt, St. Laurent og Cabernet Franc.

For Willi Bründlmayer er den økologiske balance meget vigtig, så der anvendes udelukkende økologisk gødning i vinmarkerne, dvs. kogødning, grøngødning og komposteret vegetabilsk affald. Der laves også små vandområder omkring flere af vinmarkerne. Det forhindrer erosion og forbedrer mikroklimaet. Der bruges ingen pesticider.

Det ser ud som om, at Bründlmayer ikke længere laver denne Pinot Noir Cécile … i dag hedder hans to Pinot Noir vine henholdsvis Pinot Noir Reserve og Pinot Noir Dechant. Pinot Noir Cécile er lavet af de bedste druer fra markerne Dechant og Käferberg.

Druerne er vinificeret med en relativt lang maceration med skindkontakt for udtræk af farve og tannin. Den efterfølgende lagring foregår over 12-18 måneder i såvel rusfrie ståltanke som nye og 1 år gamle fade af østrigsk eg. Den endelige blanding af de enkelte fade foretages ud fra en vurdering af vinens lagringspotentiale.

I glasset er vinen en smule transparent … men altså ikke helt lys og næsen er fyldt med sød kostald, flæsk, bacon … faktisk helt præcis baconchips og endda ganske tydelige. I ved … dem med 3 striber. Derudover er der lidt røg, våde fade samt en pose lyse bær, jordbær, hindbær samt et touch af lidt krydderier.

I munden er vinen blød og cremet med lidt peber, bitre noter, kirsebær og så lidt mellem-mørke bær, godt med substans i smagen og bestemt ikke ultra let i smagen, som Pinot Noir ofte er. Der er lidt fylde i smagen og der er også lidt peber i eftersmagen sammen med lidt andre krydderier.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Jysk Vin, pris 259 kr.

Rating 5/7  

2001 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

2001 Domaine Roux Père & Fils, Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, Bourgogne, FrankrigLe Premier Vin Rouge på vores vinaften var ganske fransk … klassisk Bourgogne, nemlig en dansende let Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru fra vinhuset Domaine Roux Père & Fils, som vi flere gange har skiftet bekendtskab med her på bloggen.

Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som  ligger ved bjergene i Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne. Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage far Fernands 4 hektar med vinstokke og hengive sig til vin.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede løbende, bl.a. med følgeskab af sine brødre …  Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. I 1977 investerede familien i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne blev også intensiveret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde et stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der kan rumme yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation. nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med far Christian – driver 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise … hvilket gør, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt de top 10 største jordejere i Côte d’ Or i Frankrig.

Der laves to Chambolle-Musigny hos Domaine Roux Père & Fils, en “almindelig” og så denne topvin Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru, hvor druerne kommer fra marken Les Charmes. 1. cru marken Les Charmes har samme eksponering som den berømte Amoureuses, og blot et stenkast fra Clos Vougeot og Les Musigny.

Her står vinstokkene blot i et tyndt lag jord ovenpå den næringsfattige klaksten, som tvinger rødderne ned i sprækkerne for at hente næring dybt nede i den undergrund, der kan dateres tilbage til Jurassic–perioden. Vinene fra Les Charmes får normalt en rigtig god modenhed.

Druerne til denne Chambolle-Musigny Les Charmes Premier Cru høstes manuelt og den første gæring finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke over en periode på 15 dage. Vinen lagrer efterfølgende i 15-18 måneder på delvis nye franske fade inden aftapning på flaske. Chambolle-Musigny er den af rødvinene fra Côte de Nuits, der betragtes som den mest af feminine. Den udtrykker sin intensitet og delikate finesse med stor elegance.

Og det er klassisk, blød og lækker Bourgogne. Næsen er animalsk, stald, gammel kælder, tørret muldjord, røg, hindbær, jordbær, en smule læder, mineralitet og lidt estragon. Lover godt. I munden er det blød, blidt og cremet … alderen har rundet de værste kanter af og vinen fremstår ganske kompleks. Der er jern, mineralitet, grønt og blødt syrebid, lethed og elegance. Sådan skal en balletdanser optræde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles i Jysk Vin, hvor prisen er 560 kr. Jeg har fået mit eksemplar i gave … heldige asen.

Rating 5,5/7 

2014 Monte Zovo, Le Civaie Lugana, Veneto, Italien

2014 Monte Zovo, Le Civaie Lugana, Veneto, ItalienAzienda Agricola Monte Zovo ligger omkring 5 kilometer nordøst for Bardolino ved Gardasøen, og vinhuset er da også opkaldt efter bakken Zovo, som ligger bag vinhuset. Vinhuset står bag denne herlige hvidvin … en Le Civaie Lugana under appellationen Lugana DOC.

Vinhuset er grundlagt i 1925 af Carlo Cottini, som havde en stor passion for vin og grundlagde huset med produktion af vin samt frugt fra en masse frugttræer. Det var dog imidlertid sønnen Raffaello, som reelt startede en decideret vinproduktion på gården.

Det skete omkring år 1950, og vinhuset kom da også til at hedde Azienda Agricola Conttini Raffaello. Han udvidede både vinkælder og markerne. Det var også Raffaello, som i 1965 købte ejendommen Monte Zovi, som i dag er grundstenen hos vinhuset.

I dag ejes vingården er Raffaellos søn Diego, som driver stedet sammen med hustruen Annaberta Cottini og 4. generation i form af sønnerne Michele og Mattia. Det var Diego, som i år 2000 ændrede vinhusets navn til det nuværende Azienda Agricola Monte Zovo.

Vinhuset har deres marker to steder, nemlig syd for Bardolino samt i Valpolicella området. De har også deres produktion på 3 lokationer, nemlig hovedsædet tæt på Bardolino, produktionslokaler i San Pietro in Cariano samt tørreloft/-lokaler i Tregnago et stykke nordøst for Verona.

Samlet har vinhuset omkring 100 hektar vinmarker. På ejendommen Monte Zovo er det markerne Spiazzi, Caprino Veronese og Porcino, mens det på deres ejendommen Palazzo Maffei i Valpolicella er markerne Palazzo, Roccolo og Sole.

Vinhuset laver 13 forskellige vin, lige fra Bardolino vine til fede Amaroner. Denne Le Civaie Lugana er lavet på druen Trebbiano di Lugana, som også kendes under navnet Trebbiano di Soave. Det siges at være den bedste variant af alle Trebbiano sortene, men også blandt de mindst plantede. Trebbiano benyttes i mere end 80 DOC’er.

I næsen er virker vinen nærmest fed i udtrykket … sådan lidt smørblomster, meget florale noter i det hele taget, grønne pærer, frisk frugt, mineraler, kalk og en lille portion citrus. I munden er der fersken, grape samt en let syrlighed med lidt bitre noter. Har ligesom lidt babyfedt på sig … smager ikke fed, men har derimod en dejlig ren mineralitet over sig. Godt valg.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt på vingården, pris kender ikke, men på nettet står den til omkring 10€ … eller ca. 75 kr.

Rating 4,5/7  

2013 Weingut Knewitz, Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

2013 Weingut Knewitz, Spätburgunder, Rheinhessen, TysklandFredag er Spätburgunderdag … sådan er det bare. No Need to Argue, som Cranberries engang sang. Denne fredags Spätburgunder kommer fra Weingut Knewitz, som holder til i den lille Appenheim omkring 10-12 kilometer vest for Mainz og ikke langt fra Rhinen i det dejlige Rheinhessen.

Vingården drives af de to unge brødre Tobias og Björn Knewitz, og de er 3. generation på vingården. Gården ejes dog fortsat af faderen Gerold Knewitz, men siden 2010 har driften været forestået af Tobias og Björn … med storebror Tobias i den styrende rolle.

Tobias deltog allerede i driften som 17-årig, og har inden overtagelsen af driften i 2010 stået i lære hos Weingut Dautermann i Ingelheim samt hos Meßmer og Philipp Kuhn i Pfalz. Og det er et par unge brødre, idet Tobias i dag blot er 24 år, mens Björn blot er 21 år.

Tobias er netop af Falstaff kåret som Newcomer des Jahres 2015 bl.a. grundet hans enorme kvalitetsløft af vinene fra Weingut Knewitz og specielt husets vine på Riesling og Silvaner. Tobias siger selv, at han mål er at gå lige til grænsen.

Vingården har samlet omkring 20 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Hundertgulden, Gau-Algesheimer Goldberg samt Ingelheimer Schlossberg. Ale marker drives økologisk og vingården producerer årligt omkring 100.000 flasker vin.

Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine samt Lagenweine, og denne Spätburgunder er én af husets Gutsweine, som der dog ikke findes de store oplysninger om.

I glasset er vinen nærmest lidt mørk transparent, og ikke den normale lyse, teglfarvede væske, som vi ofte finder i de tyske Spätburgundere. I næsen er der røg, kirsebær, vanilje, lidt mineralitet, men ellers virker den lidt grov og kantet. Det går igen i smagen, som også er en smule grov med kantet syre og bitre noter. Tanninerne virker ellers ganske modne, og der er også lidt ribs og nelliker i det samlede smagsbillede. Ikke min favorit.

Købt i Tyskland via weine.de, pris 8,90€ … eller omkring 66 kr.

Rating 3,5/7  

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, Frankrig

2005 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, FrankrigUltime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.

Ultime er et blend af druerne Alicante, Carignan, Cinsault, Aramon og Gros Noir. Druerne kommer netop fra nogle af Beaus gamle marker. Høstudbyttet er ganske lille, alene 20 hektoliter pr. hektar. Vinen er modnet på tanke og hele 3 år på flaske … og Beau har ikke travlt og går sine egne veje … og hurra for det.

Carignan og Cinsault kender I formentligt … og Alicante er vi også stødt på før. Den kaldes også Alicant Bouschet, og det er en krydsningsdrue, som er skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885.

Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante.

Aramon eller Aramon Noir er en rød drue, som primært dyrket i netop Languedoc-Roussillon, og mellem 1900-1960 var det faktisk den mest udbredte drue i hele Frankrig, men siden er det gået stødt ned af bakke … og i dag kendes druen ikke særligt udenfor Frankrig. Det er en drue, som giver en massiv vækst … den kan producere helt op til imponerende 400 hektoliter pr. hektar.

Og så er der Gros Noir tilbage … og det er en drue også kendes under navnet Trollinger, og er altså en tysk/italiensk drue, som stammer nede fra Sydtyrol/Trentino. Den kendes også under navne som Schiava og Vernatsch.

2005
Her 2005’eren. Årstallet står som 25 samt to prikker. På 2005’eren står tallene uden særlig megen trykfarve.

2006
På 2006’eren er der mere farve i tallene. Og sekstallet står også pænt tydeligt.

Som jeg skrev indledningsvis, så er der forskel på 2005’eren og 2006’eren … endda en pæn sjat. 2006’eren er i mine øjne mere komplet, mere intens og nok også lidt kraftigere. 2005’eren her har en næse med en lidt jordslået note, grønne blade, løvstikke, kirsebær og som 2006’eren meget naturewine i udtrykket.

Smagen er knap så intens som 2006’eren. Det er kirsebær, mørke bær og samtidig med en god syre. Den smager altså bare godt.

Købt hos Vinimperiet, pris 129 kr. Fortsat meget vinoplevelse for den pris.

Rating 4,5/7  

2012 Domaine Beauthorey, Pleine Lune, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine Beauthorey, Pleine Lune, Languedoc, FrankrigNæste vin fra Beauthorey er denne Pleine Lune … en Syrah baseret vin, ganske mørkere end forrige vin, men fortsat med den voldsomme animalske og særegne duft … som helt sikkert deler folk, men også gør Beauthoreys vine noget for sig selv.

Pleine Lune er Syrah … dog tilsat en smule Œillade … øhhh hvad? Hvad fanden er Œillade druen for en størrelse? Ikke overraskende, at Christophe Beau har mange og ukendte druer … og denne Œillade må være én af dem.

Œillade er en fransk drue, som historisk har været dyrket i Languedoc og Provence gennem århundreder, men i dag er tæt på udryddelse. Den bliver ofte forvekslet med Rhône druen Cinsault – som vi netop fandt i forrige vin – som også nogle gange kaldes Œillade Noire, når den sælges i bordvine.

På et tidspunkt mente nogle også, at den var en mutation af druen Picardan, som også nogle gange kaldes Œillade Blanche. Men imidlertid er Œillade ikke i familie med hverken Cinsault eller Picardan. Den er altså bare sin egen, og en drue der giver bløde, frugtrige vine med moderat alkohol.

Nå, men lad os smage vinen, som i næsen giver dig et massivt nyrehug med en voldsom animalsk note … varm og rygende mødding, gamle sokker, mørke bær, læder og en snert af peber.

I munden er vinen præget af meget ren frugt … en slags mineralitet eller nærmest stål, en anelse sødme, stor tørhed, lidt peber og en form for bitterhed i smagen … måske lidt peber, som sætter ind i eftersmagen.

Købt i Vinimperiet, pris 138 kr.

Rating 4/7 

2014 Domaine Beauthorey, Bogus, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine Beauthorey, Bogus, Languedoc, FrankrigBogus betyder falsk, vrøvl eller ævl. Det er også navnet på Christophe Beaus hund samt navnet på én af vinene fra Domaine Beauthorey. Og vinen Bogus er ifølge Beau netop opkaldt efter hunden … og ikke fordi, at man begynder at vrøvle og ævle efter indtagelse af vinen.

Det kan ellers godt være en effekt … kender da mange gode venner, som nemt vrøvler efter indtagelse af lidt vin. Nå, men de vil sikkert sige det samme om mig. Og godt ord igen.

Nå, men Bogus er lavet på 90% Cinsault samt 10% Muscat de Hambourg … i hvert fald ifølge Vinimperiet, mens vinhusets hjemmeside skriver, at de 90% er druen Carignan. Som jeg lige husker vinsmagningen, så lød det som om, at det er Cinsault, som er den rigtige drue i vinen.

Cinsault dyrkes primært i Frankrig og Sydafrika, men som også kan findes i et par enkelte andre vindyrkningsregioner. Cinsault anvendes sjældent alene, men bliver typisk brugt som en blandingsdrue for at bidrage med dens unikke bløde og frugtagtige smagsegenskaber sammen med andre druetyper. Alene giver den typisk vine af ringere kvalitet.

Muscat de Hambourg er nok mere ukendt. Det er en rød drue, og druen kendes da også under navnet Black Muscat. Druen er en krydsning mellem Schiava Grossa – som vi også kender i Tyskland som Trollinger – og Muscat of Alexandria. I Frankrig er den mest kendt i dessertvine som fx Muscat du Ventoux.

Og det er så lidt af en cocktail … disse to druer Cinsault og Muscat de Hambourg, som i Christophe Beaus biodynamiske hænder bliver lidt af en sprængfarlig bombe.

I næsen er her krudt, surkål, blomster, sæbe, røde roser … i det hele taget er vinen meget parfumeret. I munden en virkelig frisk syrlighed, lethed med lyse bær, jordbær, hindbær, ribs og en ganske lækker tørhed.

Købt hos Vinimperiet, pris 86 kr. Ganske fair for sådan en gang vildskab.

Rating 4/7