I et smukt gammelt stenhus i Castelnuovo Berardenga finder vi et af Chiantis ældste og mest hæderkronede vinhuse, nemlig det klassiske hus Fèlsina, som står bag denne Berardenga Chianti Classico Riserva.

Fèlsina er grundlagt i 1966, da Domenico Poggiali tog et modigt spring og købte ejendommen i Castelnuovo Berardenga … netop på et tidspunkt, hvor det ikke gik særligt godt for de italienske vinbønder. Han var dog ikke selv vinmager, så han ansatte et ungt team til at producere vinene og investerede ellers massivt i vingården.

I tilknytning til gårdens hestestald fandt Domenico Poggiali efter købet af ejendommen også en gammel, underjordisk vinkælder, bygget af sten med brede hvælvinger. Den blev selvfølgelig også samtidig istandsat og har lige siden været brugt til lagring af alle huset vine.

Der blev samtidig opkøbt yderligere vinmarker, således gården samlet rådede over 40 hektar vinmarker, bl.a. markerne Rancia, Rancino, Arcidosso, Arcidossino/Santa Letizia, Casale di Fèlsina, Fèlsina, Casalino, Santa Maria, San Giuseppe, Ruzzatoio, Molino d’Ombrone, Valli, Molinuzzo, Fontalloro og Terra Rossa.

I slutningen af 1970’erne kom sønnen Giuseppe Poggiali med i driften, og derudover hyrede familien også vennen Luigi Veronelli og ønologen Franco Bernabei til at øge både kvaliteten og salget af vinene. Allerede fra 1983, hvor man første gang lavede enkeltmarksvinene Fontalloro og Rancia, begyndte der at blive rift om vinene, fremragende internationale anmeldelser og i dag hører huset til blandt eliten i Toscana.

At Fèlsina hører til blandt de bedste vinhuset i hele Toscana kan blandt andet aflæses på, at Fèlsina hele 18 gange har fået de prestigefyldte 3 glas i den italienske vinbibel Gambero Rosso. Det er der kun 6 andre producenter, som har opnået.

I 1990 kom Giuseppe Poggialis søn Giovanni Poggiali også med i driften, og i dag er det ham, som driver vingården … fortsat med hjælp fra ønologen Franco Bernabei. Siden Giovanni overtagelse er der sket lidt ændringer, bl.a. har man investeret i rustfri ståltanke og samtidig også omlagt hele produktionen til økologisk drift. Men ellers holdes der fast i de gammeldags traditioner.

Denne Berardenga Chianti Classico Riserva er lavet med druer – 100% Sangiovese – fra husets marker omkring Castelnuovo Berardenga. Vinstokkkene er plantet i 1970’erne, men suppleret og delvis omplantet senere. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke med en maceration ved 28-30 grader i 14-16 dage, hvorefter vinen lagrer på medium-store egetræsfade i 12-16 måneder efterfulgt af 3-6 måneder på flaske. Huset har lavet denne vin siden 1967.

I næsen er der godt med røg, hævet dej, skovbund … og en klar italiensk syre, lidt trøfler, gammel kælder, mellemrøde bær, jordbær, kirsebær, lette blommer, tobak, læder, blomster samt en eller anden form for mineralitet, kul eller tørv. I munden er vinen blød, elegant … noget mørkere i udtrykket end Chianti generelt. Der er grønne elementer, sød tobak, jordbær, kirsebær, champignon samt egetræ, der virker godt integreret og ellers er der syre og meget stramme tanniner. Flot Chianti.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Domaine Brandis, hvor prisen er 249 kr.

Rating 5,5/7   

Vinpusheren sluttede den eksklusive smagning med sidste tema; stald, læder, hængt kød og hvorfor gnavne gamle mænd ved bedst, hvor stor Brunello skulle møde stor Hermitage … og det kunne vel kun ende med et kæmpe brag?

Specielt da første vin – Brunello’en – var fra vinhuset Cerbaiona, som vel er kendt som én af de allerbedste Brunello producenter. Vinene derfra er verdenskendte, men koster også det blege … hvilket også gælder for denne Brunello di Montalcino.

Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana knap 1 kilometer sydøst for Montalcino for enden af en blind grusvej … lige forbi producenten La Fornace og området, hvor Giulio Salvioni har sine marker.

Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Diego havde tidligere været pilot 25 år hos det italienske flyselskab Alitalia, og var endda første pilot i Alitalia, som fløj selskabets første Boing 747. Derfor kaldes Diego også i dag fortsat ”Commander” af de lokale.

Det var en drøm om at producere vin, som medførte, at Diego og Nora købte Cerbaiona ejendommen beliggende på et højdedrag lige øst for Montalcino. Parret var begejstrede, men vidste egentlig ikke så meget om vinfremstilling, så Diego besøgte derfor en række af områdets bedste producenter og stillede dem et utal af spørgsmål om vin, fremstillingsmetoder, arbejdet i marken og meget mere.

Diego var især inspireret af Biondi-Santi, hvis traditionelle filosofi han synes specielt godt om, så den vej ville han også gå med hans vine. Han fik renoveret ejendommen og genplantet del af vinmarkerne, bl.a. med stiklinge fra netop Biondi-Santi og allerede i 1980 producerede Diego sine første vine … sammenlagt 70 flasker.

Og lige siden har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino … vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade.

Diego Molinari vingård Cerbaiona har alene 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer … og med alene 3 hektar vinmarker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen af Brunello’er selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere. Den samlede produktion af vine på Cerbaiona er alene 8.000 flasker årligt.

Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona, nemlig først og fremmest husets Brunello di Montalcino, som der kun laves 650 kasser af årligt. Derudover laves der en Rosso di Montalcino, som er gårdens 2. vin … en slags mini Brunello og endelig en Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot.

I dag er Diego ved at være en ældre herre … men kan sit shit, hvilket jeg selvfølgelig vender tilbage til senere. Imidlertid har alderen nu betydet, at Diego og Nora i december 2015 har solgt Cerbaiona til den amerikanske investor Gary Rieschel, som har været venner med Molinari familien og ofte er kommet på vingården.

Han har nu indsat Matthew Fioretti som daglig leder af vingården, og han vil fremover sammen med sin italienske hustru, som stammer fra Bergamo bo på Cerbaiona og fremstille de eksklusive vine. Men til og med 2015 høsten har vinen altså fortsat været lavet af Diego Molinari.

Denne 2008’er Brunello har gæret på de gamle cementtanke og lagret på 25 hektoliter slavonsk eg i omkring 40 måneder.

Nå, men lad os se, hvad den gamle herre egentlig kunne med denne årgang 2008 af hans berømte Brunello. Og lad mig afsløre med det samme … dette er sgu godt. I næsen nærmest lidt muggen kælder, tobak, sved, omklædningsrummet efter en oldboyskamp, kødfuld, syrlige kirsebær, dyrisk med animalske noter, læder, let mentol, rosenblade, orange/appelsin, plaster, hospitalsgang og en spændende gang surhed af en slags. Lyder måske ikke tillokkende … men total ZEN … eller det man på dansk kalder klasse.

I munden KAPOWWW … tørhed, champignon, elegance … hold da op, hvor er der bid og tørhed. Fuck hvor er den tør, ekstremt … en tørhed helt udover det sædvanlige. Kalder nærmest på ens tandbørste. Fortsat ung, spændstig og med de tørreste tanniner, som jeg har smagt i mands minde … virkelig gemmepotentiale … hvis man altså ikke bare drikker den med det samme. Mums.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 899 kr., men på tilbud denne aften til 799 kr.

Rating 6,5/7   

Den anden duellant i den nervepirrende kamp Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister var denne Brunello di Montalcino Pelagrilli fra det toskanske vinhus Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke. Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Peligrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke. Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse.

Og i glasset er der nu også mere farve, mens duften klart er mere moderne, fyldig, fed, mørk og varm. Der er mørke bær, blåbær, blommer, læder, te-blade, møbelværksted, eg, mælkechokolade, kaffe, vanilje samt lidt krydrede noter, men mærkelig nok også mere anonym i udtrykket … eller måske bare mere allround. Lidt til den opulente side.

Smagen er ganske blød, rund og fyldig. Igen går de mørkere bær igen, lidt blommer … fin tørhed, men lidt mere fed og bulder i smagen, som dermed ikke virker så elegant. Tanninerne er fortsat unge, markant og meget stramme, hvilket hjælper det fede hvalpefedt lidt på vej.

Dejlig vin … men min stemme ligger på sejr til Piemonte i kampen mellem Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister. Men hvad ved jeg … måske er jeg bare en gammel traditionalist … konservativ og forstokket. Men sådan er jeg.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 399 kr., men på tilbud denne aften til 349 kr.

Rating 5/7