Tag-arkiv: Alto Adige

Alto Adige vinregionen – også kaldt Trentino-Alto Adige – ligger i det nordligste Italien indesluttet af Alperne. Alto Adige grænser op til Østrig og Schweiz mod nord, Lombardiet mod vest samt Veneto i øst. Det er nærmest lutter bjerge, så landbrug har alle dage været en stor udfordring her.

Kun en lille brøkdel af landbrugsjorden i Alto Adige ligger under 500 meters højde og kun 15% af de stenede og klippefyldte marker er egentlig egnet til dyrkning af afgrøder.

Markerne i Alto Adige ligger fra flad slette i 200 meters højde og op til 1.000 meter højde på deciderede bjergskråninger og i et bælte på begge sider af floden Adige, som løber gennem midten af distriktet.

Alto Adige betyder Sydtyrol … der står derfor også ofte Südtiroler på etiketterne. Den tyske indflydelse i er tydelig i det oprindelige Sydtyrol, der var en del af det Østrig-Ungarske kejserrige indtil slutningen af 1. verdenskrig. Både byerne, druerne og vinene har således også både et tysk og italiensk navn.

Der findes følgende underliggende vinzoner i Trentino-Alto Adige

Selvom Alto Adige er bedst kendt for sine hvidvine, er det faktisk produktionen af rødvin, som er størst. Lagrein er den mest udbredte og vigtigste rødvinsdrue i Alto Adige. Den har et højt indhold af syre og giver kraftige, mørke, magtfulde vine og helt tørre vine.

2009 Nals-Margreid, Lagrein, Alto Adige, Italien

2009 Nals-Margreid, Lagrein, Alto Adige, ItalienÈn af mine medbragte, og én jeg havde glædet mig til. Er vild med området, og Theis vine anbefalede mig at smage denne, som er lavet på én af de mange lokale druer fra området. Druen skulle være sådan lidt en mellemvare, dvs. både blød og lidt tynd, og en vin til en fornuftig pris (120 bananer). Skuffede mig nok en smule … jovist den var drikkevenlig, og en okay vin. Har et par pinot noir fra samme firma, så dem vil jeg forsøge at teste, om de er bedre.
Hvem medbragte vinen: Ulrik