Kvalitetsmæssigt lidt af et hop denne gang til den legendariske Bin 707.
Bin 707 Cabernet Sauvignon blev Penfolds første kommercielle udgivelse af en enkeltmarks Cabernet baseret vin. I dag kan Bin 707 med rette betragtes som Australiens vigtigste Cabernet.
Man kan måske endda kalde den en Grange-søster, blot på Cabernet Sauvignon. Vinfremstillingen og barriquemodningen af Bin 707 er da også næsten identisk med Grange.
Vinen anses som Australiens bedste Cabernet vin, og er det pejlemærke, som andre producenter i landet ”down under” forsøger at nå, og flere har sågar nævnt, at vinen lader sig sidestille med Bordeaux’s 1. cru’er.
I glasset en mørk, flot vin. Ikke kulsort som Bin 2. Duften er langt mere behagelig, men fornemmer rankhed, syre, grønne toner og flere lag dukker op. Smagen er rigtig dejlig, og der er tanniner. Den er fortsat en kraftig fætter, men hestekræfterne er tøjlet flot. Lannnnnnngggggg eftersmag, meget frugtsmag og det mærkes også, at vinen fortsat føles meget ung. Bestemt en vin, som kan gemmes mange år. En massiv, men meget elegant vin.
Prisen er 904 kr. hos Vinspecialisten.
En vin, som jeg gerne vil anbefale, at man prøver.