Tag-arkiv: cabernet franc

1997 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1997 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigDen 4. og sidste Pauillac 5. Grand Cru Classé fra Château d’Armailhac blev en 22-årig årgang 1997 … sikke mange tal.

Hos Wine Spectator er årgangen ratet til 85, mens Parker er lidt mere beskeden med 84, men samlet altså lidt en dårligere årgang på venstre bred i Bordeaux.

Vinen er i 1997 lavet på 58% Cabernet Sauvignon, 23% Merlot samt 19% Cabernet Franc, men altså uden Petit Verdot. Men ellers er vinen lavet som altid.

I glasset er vinen overraskende nok ikke så brun i kanten som 2001’eren. Duftmæssigt er den meget ligetil i frugten, ikke så tung, solbær, kirsebær, har lidt blomster, tobak, virker lidt støvet, ganske syrlig og så kommer der også nogle lidt forstyrrende grønne elementer, sådan lidt eukalyptus agtigt.

Smagen er blød, men vinen virker klart mere moden og endda træt, så det bliver aldrig en kompleks og dyb oplevelse. Der er dog fortsat liv i kludene hos den gamle dame, for smagen er sådan meget direkte, blot uden at imponere helt.

Flere forhandlere herhjemme, men denne 1997 kan ikke længere købes i normale vinhandler.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2009 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2009 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig2009 Château d’Armailhac Pauillac 5. Grand Cru Classé er klasse … en sand perle og blev klart den bedste vin denne eftermiddag, kun lige overgået af Château Mouton Rothschild i samme årgang. Slam.

Årgangen 2009 er én af de bedste årgange i nyere tid … Wine Spectator har ratet årgangen til 97, Parker hele 99 og hos Château d’Armailhac er det helt i særklasse og mange skriver, at det er én af de bedste Château d’Armailhac, som de nogensinde har smagt … og det kobbel vil jeg såmænd gerne hyle sammen med.

Vinen er i 2009 lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 24% Merlot, 14%
Cabernet Franc samt 2% Petit Verdot, men er ellers lavet på samme måde som foregående. Derfor springer vi da bare direkte i smagsnoterne.

Næsen er langt mere aromatisk og landlig i udtrykket end 2013’eren. Der er mere urkraft, mindre syre, mørke og sorte bær, solbær, en lille snart sødme, vanilje, kanel, mere støvet og hænger virkelig godt sammen. Der er også lidt blomster og igen en lysere, mere feminin side af Bordeaux.

Smagsmæssigt er vinen bare ultra-mega-blød, hold da op! Det er sindssygt cremet og vinen nærmest bare smelter i munden, frugten – mørke kirsebær og solbær – er blød og rund, men igen på en fin, sart og feminin facon. Det er sgu overraskende godt, og jeg må bøje mig i støvet for denne smukke vin.

Forhandles i denne gang fx af Slagelse VinKompagni, hvor en flaske koster 595 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2013 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2013 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigVi skulle smage Château d’Armailhac Pauillac 5. Grand Cru Classé i 4 årgange … og vi startede med den nyeste i feltet, nemlig årgang 2013.

Château d’Armailhac stammer fra 1680 og ligger lige mellem Château Pibran mod syd, mens naboen mod er nord er selve Château Mouton Rothschild, som dengang hed Château Brane-Mouton. Oprindeligt var vinslottet ejet af de to brødre Dominique og Guilhem Armailhacq. I flere hundrede år ejede familien Armailhacq slottet, som i 1878 blev overtaget af Grev Adrien de Ferrand, der var svigersøn i Armailhacq familien.

På det tidspunkt var slottet vokset fra oprindelig 15-16 hektar til næsten 70 hektar vinmarker og blev kaldt Château Mouton d’Armailhacq.

I 1931 fik slottet økonomiske problemer, så greven stiftede Société anonyme du Domaine de Mouton d’Armailhacq … et selskab med en flok aktionærer, herunder den unge Baron Philippe de Rothschild, som blev minoritetsaktionær for dog senere i 1933 at overtage Château d’Armailhac helt.

Én af årsager til Rothschild familiens interesse for Château d’Armailhac var, at familien ikke selv havde en park til Mouton Rothschild, og dermed var det jo kun et halvt slot … men naboslottet d’Armailhac havde en park, men også 70 hektar gode marker.

I 1956 blev navnet døbt om til Mouton Baron-Philippe, og i 1974 fik det så endnu engang nyt navn til Mouton Baronne-Philippe efter baronesse Pauline … Philippes 2. hustru, der oprindelig hed Pauline Fairfax.

Da Philppe døde i 1988 overtog Philippine Mathilde Rothschild driften. Hun havde indstillet sin skuespillerkarriere, men ændrede efter et år igen navnet på d’Armailhac, så det igen fik sit oprindelige navn Château d’Armailhac.

Vinslottet er et 5. cru slot med omkring 70 hektar i det nordlige Pauillac. På markerne er fordelingen mellem de forskellige druer 52% Cabernet Sauvignon, 36% Merlot, 10% Cabernet Franc samt 2% Petit Verdot.

Vinstokke er næsten 50 år gamle og vinenelagres 15 til 16 måneder på egetræsfade. D’Armailhac minder stilmæssigt om Mouton Rothschild, men har en lidt mere feminin struktur. Den årlige produktion ligger på 220.000 flasker.

Etiketten skal vi også lige omkring, da den centrale figur er en lille 10 centimeter høj keramisk/glas skulptur for andel halvdel af det 17. århundrede.

Figuren stammer fra Nevers i Frankrig og kaldes L’Automne II … efterår 2. Skulpturen kan i øvrigt findes på Château Mouton Rothschilds museum.

Nå, men vi starter som sagt med at drikke Château d’Armailhac Pauillac 5. Grand Cru Class i årgang 2013. Det er en årgang, som ikke rates så højt … 84 af Wine Spectator. Årgang 2013 var generelt et rigtig svært år i Bordeaux med rigtigt lave udbytter og svingende kvalitet.

Årgangen er lavet med et blend af 59% Cabernet Sauvignon, 28%
Merlot, 12% Cabernet Franc og 1% Petit Verdot. Alle druerne afstilkes, således de fine tanniner alene stammer fra kerner og drueskind. Vinificeres helt traditionelt og lagres 15 -16 måneder på egetræsfade, heraf 25% nye fade, mens resten er brugte fade fra Château Mouton Rothschild.

Vinen fines med æggehvider på den traditionelle måde og antallet – mellem 4-6 pr. tønde – bestemmes hvert år efter en test på laboratoriet og i kælderen.

Næsen er meget ligefrem med frisk solbær, lidt kælder og syren fornemmes langt fremme … er næsten lidt pågående. Derudover er der eg, røget, støvet, blæk og meget let kanel.

Smagen er meget tilbageholdende og syren styrer klart vinen, men egentlig på en fin og elegant måde, meget tør i udtrykket, klart til den mere lette og feminine side og smager egentlig ganske godt.

Forhandles flere steder, bl.a. hos Lorentsens Vinforsyning, hvor denne 2013 kan fås til 395 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, Sydafrika

2015 Neethlingshof, The Caracal, Stellenbosch, SydafrikaMan kan finde Bordeaux blend overalt i verden … denne The Caracal – navnet på den lokale vildkat – er sådan en af slagsen og kommer fra den smukke, gamle sydafrikanske vingård Neethlingshof.

Neethlingshof ligger lige en kende vest for selve Stellenbosch by i den såkaldte gyldne trekant i Stellenbosch, bl.a. lige nabo til De Toren, som jeg også tidligere har skrevet om her på vinbloggen. Selve ejendommen stammer fra 1692 og hed oprindelig De Wolvendans, altså ulvedans.

I 1788 blev ejendommen købt af Charles Marais og hans dengang kun 18-årige hustru Maria. De startede med at udvide vinmarkerne og bygge en stor vinkælder til produktion af egne vin, men Charles døde efter nogle år og efterlod Maria som en meget ung enke på ejendommen alene med 3 børn.

Det afholdte dog ikke Maria fra at videreføre projektet. Hun udvidede sammenlagt vingården til 397 hektar … dog med hjælp fra børnene, to sønner og en datter.

Datteren blev i 1828 gift med Johannes Henoch Neethling, som dermed blev medejer af vingården og faktisk endte med at købe hele vingården. Han ændrede også gårdens navn til  Neethlingshof.

Han var en levemand, som elskede det gode liv og fordybede sig i forskellige aktiviteter i Stellenbosch, hvorfor han også fik øgenavnet Lord Neethling.

I dag er ejendommen dog ikke længere familieejet, men i stedet ligeligt af to store industrielle, sydafrikanske vinkoncerner, nemlig Distell – som vi bl.a. kender fra vinene Drostdy-Hof – samt Lusan Premium Wines.

Til at forestå driften har man sat vinmageren De Wet Viljoen i spidsen for driften. Han er uddannet ønolog fra  Stellenbosch universitetet og har også studeret mikrobiologi. Han har tidligere arbejder hos Kendall-Jacksons La Crema projekt i Californien og har nu styret produktionen på Neethlingshof siden 2003.

Neethlingshof har i dag samlet 276 hektar jord, hvoraf alene 110 hektar er vinmarker, mens 28 hektar reserveret til genplantning og bevaring af de lokale Renosterveld arter. Det har imidlertid betydet et problem med mus, som ødelægger vinstokkenes rødder.

For at løse dette har man udsat en stort antal plettede hornugler, som har løst problemet med musene. Til gengæld har naturen så givet inspiration til navnene på nogle af vine, fx The Owl Pinotage eller denne The Caracal … en lokal vildkat aka Rooikat, som de kalder det på den lokale sprog.

Udover vinproduktionen danner den smukke og historiske ejendom også rammen om en restaurant og udlejes også til store bryllupper og fester. Derudover er der også en butik, som forestår store vinsmagninger og sælger gårdens vine.

Vinene er opdelt i 2 serier … Estate vinene og Short Story vinene, hvor denne The Caracal er fra sidstnævnte. Den er – som nævnt – et Bordeaux blend på 57% Cabernet Sauvignon, 19% Merlot, 15% Malbec samt 9% Cabernet Franc.

Druerne er høstet i marts måned, dels ved håndkraft og med maskine, hvorefter de er afstilket og knust. Derefter er gæringen sker i store rotationstanke med udvalgte gærtyper ved 25-29 grader i 7 dage.

Derefter sker der en malolaktisk gæring samt efterfølgende lagring 12 måneder i 300 liters franske fade i en kombination af primært nye samt fade, som er brugt en eller to gange tidligere.

Og jo … næsen emmer faktisk af solbær, så det lugter lidt af Bordeaux, måske lidt sød, syrlig og solmoden i frugten, lidt blommer, men der er også en lidt sjov duft, lidt sød og brændt tilsat lidt kaktuspiller, men det forsvinder ganske langsomt med lidt luft i glasset. Dens franske forbillede kommer også frem med lidt cigaræsker, træ og jord, hvilket suppleres med noter af kaffe, karamel og vanilje.

Smagsmæssigt er det også solbær, lidt kirsebær og egentlig ganske frisk i frugten, faktisk virkelig frisk med blide tanniner, tørhed, grafit og en svag bitterhed. Med luft i glasset afdæmpes kanterne og vinen fremstår ganske helstøbt, mens eftersmagen er forrygende lang, hvilket måske endda er vinens største styrke. Jeg har drukket vinen over nogle dage og det vinder den faktisk på, bl.a. forsvinder de brændte noter  i duften lige så stille.

Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Laurent Lebled, On est su l’Sable, Loire, Frankrig

2016 Laurent Lebled, On est su l’Sable, Loire, FrankrigDet stod forleden skrevet i sandet, at vi skulle drikke vin fra Laurent Lebled, netop den biodynamiske Cabernet Franc vin On est su l’Sable.

Laurent Lebled holder til ved byen Savigny-en-Véron i Loire og etablerede sig som vinbonde i 2010, men det stod aldrig skrevet i kortene, at han skulle være vinbonde. Han drev nemlig sit eget lille trævarefirma, men i kølvandet på finanskrisen i 2008 blev han nødsaget til at dreje nøglen rundt. Han måtte med sorg i hjertet lukke det firma, som han havde drevet i mere end 30 år og lagt hele sin sjæl i.

Heldigvis havde Laurent et par gode venner, nemlig Sébastien Bobinet og Patrick Corbineau, som både kunne trøste Laurent og komme med gode råd. De foreslog Laurent Lebled, at han skulle blive vinbonde … helt på samme måde, som de havde gjort. Hvor svært kunne det være?

Sébastien havde selv forladt sit job i 2003 og slået sig ned som vinbonde, efter han arvede 2 hektar vinmarker fra hans bedstefar. Patrick Corbineau var oprindelig svejser på det lokale kraftværk, hvor han havde ry for at være en af de bedste svejsere i Frankrig, men han havde også forladt jobbet og overtaget sin bedstefars marker.

Laurent havde ikke selv udsigt til at arve vinmarker og havde aldrig nogensinde arbejdet i hverken vinmarker eller i en vinkælder, men Sébastien insisterede på, at han burde blive vigneron … vinbonde. Laurent var dog i tvivl, men Sébastien lovede han ville vise ham, hvordan man drev en vingård. Så i hele 2009 skulle Laurent assistere Sébastien Bobinet. Og sådan blev det!

Laurent havde altid været vild med vine fra Touraine, og året efter startede han sin søgen efter vinmarker og en vinkælder. Gennem nogle venner fandt han en vinmark på 1,7 hektar samt en velfungerende vinkælder i kommunen Saint-Aignan, men kort tid før underskrivelse af en lejeaftale af vinkælderen, så fortrød udlejeren.

I stedet måtte han improvisere, så fandt han en gammel vingård i Savigny-en-Véron – 10 kilometer fra Bourgueil – og en tilhørende ½ hektar sandet vinmark med Cabernet Franc stokke. Selvom det er over en times kørsel fra den lejede mark i Saint-Aignan, så lejede Laurent det og siden da har han været vinbonde på fuld tid.

Laurents første årgang blev således 2010 … produceret med hjælp fra Sébastien Bobinet og Patrick Corbineau. Opskriften står på økologi i markerne og nul svovl, kulturgær, klaring eller filtrering i kælderen. Laurent arbejder med macération carbonique for sine rødvine, men er jo også oplært af Bobinet, som i Loire kaldes for the master of macération carbonique.

Laurents Lebled adskiller sig dog fra sine kollegaer i området ved typisk at lade macerationen fortsætte helt op til 30 dage (modsat de mere normale 12-15 dage), hvilket tilfører hans vine en god portion maskulinitet og struktur.

I dag driver Laurent samlet 3,4 hektar vinmarker og hans vine er kategoriseret som Vin de France. Det skyldes, at han ønsker at følge sine egne ideer, når han laver vin, og ikke lade sig begrænse af lovkravene for at opnå en bestemt appellation.

Han laver vine på Sauvignon Blanc, Gamay og Cabernet Franc, nemlig vinene La Sauvignonne, On est Su l’Sable, Ça C’est Bon! og Le Gam Cab du Bled. Sidstnævnte er et blend på Gamay og Cabernet Franc.

On est su l’Sable er en ren Cabernet Franc baseret vin, hvor druerne kommer fra en 0,49 hektar stor mark i Chinon og er blandet med druer fra marker i Saint-Aignan. Den er vinificeret på betontanke og med 30 dages macération carbonique. Den er ikke filtreret og der er alene tilsat en smule svovl inden flaskning.

Næsen er klart fyldt med biodynamiske aromaer … det er kål, maskulin armsved, blæk, blyanter, blåbær og kirsebær, men samtidig ganske let i frugten, næsen med Pinot Noirsk lethed samt et let støvet udtryk. Lækker duft, hvis du er til biodynamiske vine.

Smagen er saftig, læskende og let, hvilket gør det til en utrolig drikkevenlig vin med masser af kirsebær, spejderhagl og en utrolig blød og behagelig syre. Det er bondsk, animalsk, let, læskende og smager sgu godt.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 130 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Domaine Nicolas Réau, Anjou Enlèvement Demandé, Loire, Frankrig

2016 Domaine Nicolas Réau, Anjou Enlèvement Demandé, Loire, FrankrigDen store vinmager, jazz- og bluespianist og ex-rugbyspiller Nicolas Réau står bag næste vin i vores lille tirsdagsklub på jobbet. Det er en 2016 Anjou Enlèvement Demandé.

Nicolas Réau er født og opvokset i Anjou regionen ogg var en anset lokal rugbyspiller inden han lagde støvlerne på hylden og gik ind i forretningsverdenen, men deb beslutning fortrød han imidlertid midt i 30’erne. Vennerne Lise og Bertrand Jousse havde uden forudgående uddannelse eller kendskab til vinproduktion sprunget ud som vinbønder og havde startet Domaine LB i Montlouis. Den vej ville Nocolas også.

Lige efter årtusindeskiftet købte han så vingården Clos de la Treille på knap 5 hektar udenfor byen Sainte-Radegonde omkring 25-30 kilometer syd for Saumur i Loire. Navnet blev ændret til Domaine Nicolas Réau og målet var at opnå et omdømme på samme niveau, som da han var rugbyspiller.

De købte marker hører under appellationen i AOC Anjou, men Nicolas udvidede sit sortiment ved at indgå en lejeaftale på 12 hektar jord i AOC Chinon fra Domaine Champs de Vignons i Chinon. Dermed kunne han lave vine både fra Anjou og Chinon.

Med årgangen 2002 fangede Nicolas den franske vin presses opmærksomhed, og i 2009 blev han føjet til Revue du Vin de Frances prestigefyldte årlige klassificering af de bedste vine i Frankrig for sin konsekvente kvalitet af hans vine fra 2006.

Alle marker dyrkes økologisk, og er i øjeblikket under konvertering til biodynami. Derudover høstes alle marker ved håndkraft, for som Nicolas selv siger; høst i hånden er ikke en flot omtale på en etiket, men en måde at forkæle vinen og gøre, hvad der er bedst for vinen.

Høst med maskiner ryster druerne, er ikke skånsom, sluger skidt, sure bær, blade, snegle, mariehøns og de fine edderkopper, der broderer dugen på vinstokkene.

Nicolas laver omkring 65.000 flasker vin årligt fordelt på en række vine, som bærer navne som Petit Clos, Pompois, Clos des Treilles, Cuvée Garance, Cuvée Moi un Ange, L’Enfant Terrible og så altså denne Anjou Enlèvement Demandé.

Det er selvfølgelig 100% Cabernet Franc, som kommer fra 14-16 år gamle stokke høstet med et udbytte på 45 hektoliter pr. hektar og alle klaser er afstilket inden vinifikationen. Den laves med 3-4 ugers maceration, gæring på egefade og derefter lagret på 50% egefade og 50% i betontanke. Der er ikke tilsat svovl … overhovedet,

Navnet Enlèvement Demandé betyder “anmodet fjernet” og etiketten skulle være en kopi af de mærkater, som man sætter på ulovligt parkerede biler i Paris. Det er Nicolas Réaus eget lille oprør mod de mange regler, som den gode vinmager elsker at bryde.

I næsen er det klart biodynamisk vin … det stinker af landlighed på den bedste måde. Det er mødding, armsved, et indelukket tøjskab, lidt motorolie, surkål, katteurt og samlet er det meget klassisk Bio Cabernet Franc, hvor der også blander sig lidt kirsebær, jordbær, blæk og blyanter. Nogle elsker det, mens andre hader det … jeg hører heldigvis til første gruppe.

Smagsmæssigt er det virkelig saftigt med en nærmest Pinot Noirsk lethed, lys, imødekommende med bolsjesødme, blid syre og egentlig ganske let og sart balanceret. Det er virkelig let, fint og utrolig drikkevenlig og så med den herlige, skæve næse.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2007 Château Croizet-Bages, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Croizet-Bages, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigJeg serverede denne 2007 Château Croizet-Bages Pauillac 5. Cru Classé til et bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh, da jeg ved, at Bernt jo elsker Bordeaux … hmmm elsker er nok ikke engang tilstrækkelig dækkende, da han er 102% bordeauxfil.

Château Croizet Bages ligger smukt på Bages-plateauet nær Cru Classé slottene Lynch-Bages og Grand Puy-Lacoste mellem byen Pauillac og Saint-Julien-Beychevelle. Vinen tilhører 5. Cru i 1855-klassifikationen.

Chateau Croizet-Bages har taget navnet efter plateauet og så sin originale skaber – Croizet brødrene. Den ene var retsassistent, og den anden var en lokal advokat. Sammen opkøbte de parceller af vin fra naboerne gennem den første halvdel af 18. århundrede og skabte hermed deres egen ejendom.

Siden er slottet blevet solgt videre flere gange indtil det i 1942 blev købt af den nuværende ejer, som er Quié-familien. I dag er det bror og søster Jean-Philippe og Anne-Françoise Quié, der står i dag for driften.

De ejer i øvrigt også 2. Cru slottet Château Rauzan-Gassies samt Cru Bourgeois slottet Château Bel Orme Tronquoy de Lalande.

Château Croizet-Bages er på omkring 30 hektar, hvor markerne har en undergrund med grus og sand er beplantet med 60% Cabernet Sauvignon, 32% Merlot Noir og 8% Cabernet Franc. I gennemsnit vinstokkene er tæt på 35 år gamle.

Der produceres omkring 12,500 flasker årligt og slottets 2. vin hedder La Tourelle de Croizet-Bages. Denne 2007 Château Croizet-Bages er lavet på 40% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 30% Cabernet Franc, som ligger 12-18 måneder på nye franske egetræsfade.

2007 var et forholdsvis svagt år i Bordeaux, men det er jo også en vin, som typisk skal modne i 10-20 år … så med 11 år på kølerhjelmen, så burde den være drikkemoden nu.

Duften er solbær, kirsebær, godt med frugt i vinen, let moden frugt, eg, masser af eg, cigaræsker, ganske okay næse og meget klassisk Bordeaux aromaer.

I munden kan den megen eg smages, men derudover er frugten en kende syrlig. Der er en fin kombination af frugt og tanniner … samlet indtryk er fin og moden vin, som dog aldrig imponerer mig vildt meget.

Forhandles flere steder, bl.a. Lorentsens Vinforsyning, hvor en flaske koster 300 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2015 Clos les Mets d’Ames, Réchauffement du Climax, Sud-Ouest, Frankrig

2015 Clos les Mets d’Ames, Réchauffement du Climax, Sud-Ouest, FrankrigCéline Oulié er en ung kvinde, som driver vinhuset Clos les Mets d’Ames. Derfra smager vi nu denne Réchauffement du Climax, der er en Tannat baseret vin … men det skal jeg nok vende tilbage til.

Clos les Mets d’Ames ligger ved den lille by Aurions-Idernes omkring 10 kilometer vest for landsbyen Matelln i Gascogne regionen. Céline Oulié var egentlig startet som ingeniør indenfor miljømæssige risici i industrien, men valgte i 2012 at forlade stillingen for som 4. generation at skulle overtage familiens vingård, der siden 1924 havde været drevet af kvinderne i familien.

Inden overtagelse af driften i 2014 skulle Céline imidlertid lære faget, hvilket blandt andet skete hos den biodynamiske producent Sébastien David i Loire.

Der er formentlig også derfor, at Céline allerede kort efter overtagelsen af Clos les Mets d’Ames omlagde produktionen til at være økologisk certificeret i 2015 og derefter også blev biodynamisk certificeret i 2016.

Gården har samlet 20 hektar jord, hvoraf dog alene 5 hektar er vinmarker. Céline har nemlig også lidt æsler og får på sin jord, lidt korn og derudover er der både mose, sø, skov og enge … og på sidstnævnte græsser der 2 hopper.

De 5 hektar vinmarker er opdelt med 3,7 hektar med de røde druer Tannat, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og de 1,3 hektar med de hvide druesorter Petit Manseng, Petit Courbu og Gros Manseng. Det giver basis for en årlig produktion på 7-8.000 flasker vin.

Her er det – som nævnt indledningsvis – vinen Réchauffement du Climax, der er lavet på 90% Tannat og 10% Cabernet Franc fra vinstokke plantet tilbage i 1990.

Druerne er høstet manuelt og nøjsomt sorteret inden en kold forgæring, gæring alene på druerne naturlige gærceller i store kar med en maceration i 15 dage. Efter endt fermentering er vinen lagret et år i store burgundiske foudres … og nogle gange lidt længere, hvis Céline synes.

Selvom næsen er fyldt med mørk frugt, så er den alligevel let, aromatisk og blomsterrig med lidt mentol, en vis gæret syrlighed i frugten, kul og briketter.

Smagsmæssigt har vinen en god nerve, et vist tanninbid, stramt og fast, men slet ikke som jeg husker Tannat druen. Her er den tæmmet meget bedre. Bevares, den tanninrige saft sætter sig i både hals, på tænderne og i munden, men samtidig er syren faktisk meget levende og eftersmagen sindssyg lang. Der er saft, syre og kraft i den spradebasse fra Clos les Mets d’Ames.

Ingen forhandler herhjemme, men vinen koster 26,50€ i hjemlandet … svarende til 197 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2001 Domaine Elian Da Ros, Clos Baquey, Sud-Ouest, Frankrig

2001 Domaine Elian Da Ros, Clos Baquey, Sud-Ouest, FrankrigDerefter smagte vi Clos Baquey fra Domaine Elian Da Ros i en ældre årgang … 17 år gammel, nemlig årgang 2001.

Det er svært at finde præcise oplysninger om 2001 årgangen, men jeg formoder, at den er lavet som foregående vin. Det betyder, at den er lavet på 35% Cabernet Franc, 35% Merlot, 15% Abouriou og 15% Cabernet Sauvignon. Hver druesort vinificeres separat og både Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot afstilkes og gærer i åbne betonkar med maceration i 2 til 3 uger, mens Abouriou anvendes i hele klaser.

Clos Baquey lagrer efter endt fermentering 22 måneder på egefade, hvorefter vinen stikkes sammen. Derefter lagrer den 12 måneder i betontanke og efter aftapning hviler vinen endda yderligere 14 måneder på flaske og først derefter frigives vinen.

I næsen får jeg igen klare Bordeaux referencer, men alderen har også sat sit aftryk på vinen, som dufter af gamle fade med en voldsom modenhed i frugten, lidt indelukket, er faldet noget af på den … og for mig er det klart over-the-hill. Det bliver simpelthen for overmodent for mig … lidt på vej mod kvalm.

I munden er det dog langt bedre, for der er bestemt fortsat masser af liv i vinen. Det smager langt bedre, end det dufter. Der er fortsat mørk og moden frugt, tanniner, blæk, peber … men helt sammenhængende bliver det aldrig, selvom smagen er fin.

Ingen forhandler herhjemme, men i Frankrig koster en flaske 29,95€ … svarende til 223 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2013 Domaine Elian Da Ros, Clos Baquey, Sud-Ouest, Frankrig

2013 Domaine Elian Da Ros, Clos Baquey, Sud-Ouest, FrankrigNæste vin – Clos Baquey fra Domaine Elian Da Ros – havde Bjarne sørget for, at vi skulle smage i 2 årgang med 12 års forskel. Vi startede med den unge 2013’er.

Domaine Elian Da Ros ligger i Cocumont på bredden af Marmandais på den venstre bred af Garonne. Vinhuset drives af Elian Da Ros, som overtog driften på ejendommen efter sin far i 1997. Faderen var imidlertid ikke rigtig vinbonde, men dyrkede både tomater, korn, tobak og druer … sidstnævnte blev blot solgt til det lokale kooperativ i byen.

Elian Da Ros har altid gerne ville være vinproducent og allerede som 14-årig begyndte han at studere vinavl/ønologi og efter studie samt 5 års arbejde i Alsace hos bl.a. Domaine Zind-Humbrecht, så vendte han hjem for at opbygge sin egen vingård på familiens ejendom.

I dag har Elian Da Ros samlet 22 hektar vinmarker på bjergskråninger med jord af grus og kalksten. Alt har siden 2000 været dyrket økologisk og siden 2002 også biodynamisk. Men udover druerne fra egne marker, så opkøber Elian også druer fra en ven, som er vinavler og dyrker markerne efter Elians anvisninger.

Denne Clos Baquey er lavet på 35% Cabernet Franc, 35% Merlot, 15% Abouriou og 15% Cabernet Sauvignon … hver druesort vinificeres separat.  Druerne Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot afstilkes og gærer i åbne betonkar med maceration i 2 til 3 uger, mens Abouriou anvendes i hele klaser.

Vinen lagrer efter endt fermentering 22 måneder på egefade, hvorefter vinen stikkes sammen. Derefter lagrer den 12 måneder i betontanke og efter aftapning hviler vinen endda yderligere 14 måneder på flaske. Først derefter frigives vinen … og så anbefaler Elian også, at du mindst gemmer vinen et år – og gerne 3-4 år – inden den drikkes. Denne 2013′ er frigivet i 2016, så dermed overholder vi så det gode råd fra vinproducenten.

Slægtskabet med naboen Bordeaux til venstre kan næsten duftes i vinen … en mørk, lidt fed vin, aroma med jernbanesveller, en moden syrlighed i frugten, solbær, sæbe, blomster, kødfuld og tæt, lidt læder samt svag peber.

Der er smagsmæssigt også en tætpakket, mørk frugt … en syrlig, fin mørk frugt faktisk, masser af kraft og virker også mere livlig i frugtsmagen end Bordeaux. Der er sprælske tanniner, men de er faktisk ganske fornuftigt integreret i vinen.

Ingen forhandler herhjemme, men i Frankrig koster en flaske 29,95€ … svarende til 223 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7