Tag-arkiv: pinot gris

Pinot Gris er en hvid druesort, det oprindelig stammer fra Bourgogne, men i dag findes i vinregioner over hele verdenen og i Italien kendes under navnet Pinot Grigio, hvor den er populær for blege vine i let stil.

Pinot Gris er medlem af Pinot familien og kan vel nærmest kaldes en pinkfarvet mutation af Pinot Noir. Faktisk kan de to druesorter ikke skelnes fra hinanden i vinmarkerne, førend de bliver modne. Gris betyder også grå og henviser til den støvede, lysegrå glans, som Pinot Gris druerne også får.

Pinot Gris har særligt opnået berømmelse i Alsace, men er desuden vidt udbredt i Tyskland og Østrig som Grauburgunder. Druen giver ret forskellige vine, alt afhængigt af hvor den dyrkes, og hvordan den vinificeres.

Pinot Gris modner relativt tidligt og giver pæne udbytter. Pinot Gris har naturligt lavt syreindhold og højt indhold af sukker. Derfor kommer de fineste Pinot Gris vine også  typisk fra køligere områder, da Pinot Gris vine fra varmere klimaer har en tendens til at mangle syre, struktur og kan virke for alkoholiske. Det høje sukkerindhold giver mulighed for senthøstede, sødmefulde vine.

I Alsace var Pinot Gris kendt i mange århundreder som Tokay eller Tokay d’Alsace, men i 2007 forbød Den Europæiske Union imidlertid brugen af ​​dette navn i Alsace for at forhindre forveksling med Ungarns prestigefyldte Tokaji vine.

De tyske og østrigske udgaver er som regel syrefriske og runde med en moden pæresmag. I Alto Adige aka Südtirol i det nordlige Italien findes der 630 hektar med Pinot Gris … eller Pinot Grigio, som den kaldes der … en af de mest plantede hvide sorter der.

I Bolzano og Oltradige giver druen her meget blomsterrige vine, mens vinene fra Val Venosta har tendens til at være slankere og friskere. I Friuli og Collio i det nordøstlige Italien laves der også masser af hvidvine på Pinot Gris … de er typisk i mere moderne stilarter med god frugtvægt og noget fyldigere.

Derudover har Pinot Gris også vundet en vis udbredelse i USA, Australien og New Zealand. Oversøisk er Pinot Gris specielt fremtrædende  i USA, hvor specielt Oregon fører an, men også i Washington State og Californien laves der masser af vine på Pinot Gris.

2008 Z’IVO Wines, Mika, Oregon, USA

2008 Z'IVO Wines, Mika, Oregon, USANæste vin fra Z’IVO Wines var denne „Mika‟. Gert havde valgt chardonnay glas til vinen, og det var et godt valg, for druerne er 1/3 Pinot Gris fra Abiqua Vineyard i Scotts Mill lige i midten af ​​Willamette Valley, Oregon og 2/3 Chardonnay fra Premier Pacific Vineyards udenfor Carlton, Oregon.

Pinot Gris druerne er høstet omkring Halloween, og gæret koldt i rustfrit stål. Gæringen blev stoppet før malolaktisk gæring, og dermed bevare sin saftig frugt og syreindhold. Chardonnay druerne er fra unge vinstokke og har gæret i tønder, hvilket tilføjer dybde og tekstur til ​​vinen. Z’IVO Wines producerer efter økologiske og biodynamiske principper og er certificeret medlem af organisationen „LIVE‟ (Low Input Viticulture & Enology).

Duftmæssigt lidt beskeden i starten, men det skulle vise sig alene at skyldes temperaturen. Som vinen blev varmere i glasset, så udviklede duften sig samtidig markant. Der er klart chardonnay i duften, men ikke en fuldfed egetræs duft, men nærmere smør, blomster, frugt og intensitet.

Smagen er cremet, men fortsat rank … der er lidt sødme, men også klare noter af citrus. Smager rigtigt godt. Også en vin, som er værd at anbefale.

Købt hos The Wine Company, pris 95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7