Aftenens oplevelse … fabelagtig … og så endda “bare” en sølle Vin de Table. Men denne Vin de Table kommer selvfølgelig heller ikke fra en mister hvem-som-helst. Vi er nemlig hos den legendariske og mytiske figur i Chateauneuf, den gamle Henri Bonneau, hvis vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen.
Jeg er vild med Henri Bonneau … og gav topkarakter, 7 x Thumbs Up, da jeg i september måned sidste år smagte hans Châteauneuf du Pape Cuvée Marie Beurrier.
Dengang skrev jeg også en del om Henri Bonneau, så hvis du vil vide mere om denne fabelagtige producent, så læs den tidligere anmeldelse.
Alle vine hos Henri Bonneau laves på bedste gammeldags facon i en kælder, som ikke har ændret sig i adskillige årtier. Et besøg hos Henri Bonneau – Paven af Châteauneuf – er som en rejse i tiden. Det er et unikt øjeblikket , hvor man får muligheden for at opleve den autentiske sjæl af Châteauneuf-du-Pape, den største af de sydfranske appellationer.
At besøge Henri Bonneau er imidlertid stort set umuligt. Adressen står ikke i bøgerne og der er intet navn på døren, som i øvrigt ikke åbnes. Utallige journalister har forsøgt at besøge den lille vingård. I reglen forgæves – Bonneau afskyr reklame!
Monsieur Bonneaus vine er magtfulde, sensuelle, bløde, intense, harmoniske og utrolig komplekse – det tætteste man kan komme på perfektion! At drikke et glas af Henri Bonneaus vine er både en ekstrem sjælden oplevelse og et stort privilegium. Det betyder også, at Bonneau Châteauneuf-du-Pape’er er hundedyre (over 1.000 kr.), og næsten umulige at komme i nærheden af.
Imidlertid laver Bonneau også en Vin de Table, nemlig denne Les Rouliers, som tit bliver omtalt som en deklassificeret Châteauneuf. Det er forkert. Druerne kommer fra Laval-Saint-Roman i Gard departementet, på den anden side af Rhônefloden, hvor Bonneau har 2,5 hektar, købt tilbage i 2001.
Men vinen har alt fra en lille Châteauneuf og den er fuldstændig i Bonneau stil: let i farven, men kraftig og dyb i smagen og meget kompleks. Den udgør en fremragende introduktion til Bonneaus vine.
Vinen er en N.V. (Non Vintage), men en lille tal-serie nederst til højre på etiketten afslører lidt om årgang. I dette tilfælde, så står der 12.12-07.05 og det betyder, at der er tale om lot 12 (tønde 12) fra årgangene 2005 og 2007. Lavet på 80% Grenache og 20% Cinsault og ellers på samme måde, som alle Bonneaus øvrige vine, bl.a. uden klarering, filtrering eller brug af sulfitter og selvfølgelig lagret i en del år.
Vi smagte vinen blindt (selvfølgelig) og min første indskydelse var, at der var tale om spansk Tempranillo, da der er stor sødme og mørk frugt i duften. Surprise, det er Rhône, men duften er lang mere blid og frugtrig end Rhônevine normalt er. Ingen lavendel, men derimod frugtsødme, meget intens, hestestald … fandme flot duft.
Smagsmæssigt overraskes du af en fantastisk blødhed, fylde og flot balance. Derudover også en lethed, blidhed … næsten som om, at vinen er tynd … meget elegant. Man kunne næsten fristes til at sige, at vinen har frugt og fyldighed fra Spanien, syre fra Italien og elegance fra Frankrig. Der er en meget stor dybde i vinen, og det elsker jeg sgu. Føj, hvor det smager godt.
Jeg er oppe at ringe … som I sikkert kan fornemme, og smider straks 6 x Thumbs Up. Det er måske en ½ for meget eller for lidt. Jeg er ligeglad. Jeg elsker denne vin. Og til prisen lidt af et røverkøb. Måske ikke, når man tænker på, at det er en Vin de Table … men igen, jeg er ligeglad … og bare glad. Mere af denne vin, tak!
Købt hos Strobel Vinimport, pris 225 kr. Strobel skriver også; Henri Bonneaus magi til menneskepris. Jeg er enig.
Videre med de røde vine fra den gastronomiske tur rundt i Frankrig, og næste sted vi landede var i det dejlige Provence med en Bandol fra ikke mindre end Domaine Tempier. Domaine Tempier er Bandols ubestridte konge. Det manifesteres årgang efter årgang, takket være Domaine Tempiers fantastiske vinmarker og ønologen Daniel Ravier.
Fra Canada … et lidt ukendt vinland … til et kendt vinland, nemlig Frankrig, eller helt præcis til det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.
Lørdag stod den igen på vin … og igen en vin fra online vinfirmaet 
Sidste vin torsdag. Igen et fabelhøjt niveau, og en flot vin, som Paul havde fundet. Vi er taget en smule nord på i forhold til foregående vin, nemlig til det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.
Vine fra Châteauneuf-du-Pape har givet mig nogle af de største vinoplevelser … jeg husker fortsat Henri Bonneau, Pégaü, Clos des Papes og Beaucastel som nogle af de allerbedste vine, som jeg nogensinde har smagt.
Med sidste vin onsdag sluttede rejsen i Rhône, nærmere præcis i Châteauneuf-du-Pape hos det gamle hæderkronede Clos du Mont-Olivet, grundlagt af Romain Jausset, der der havde erhvervet nogle parceller, som gik i arv til hans svigersøn Seraphin Sabon i 1932.
Mens en lille sommerfugl smagfuldt pryder etiketten er det … i takt med sommerens forhåbentlige komme, igen tid til en vin fra Perrin brødrene Perrin & Fils, som jeg tidligere har anmeldt vine fra, bl.a. deres 
Næste vin er fra én af mine ynglingsproducenter i Rhône, nemlig Perrin brødrene, som udover negociant-firmaet Perrin et Fils jo også ejer det klassiske og hæderkronede Château de Beaucastel i Chateauneuf du Pape. Og det er et slot med stolte traditioner og en lang, lang historie, som går helt tilbage til midten af det 16. århundrede.