Vinanmeldelser

2016 Arnaldo Caprai, Colli Martani Grechetto Grecante, Umbrien, Italien

Den lille, eksklusive smagning hos Arnaldo Caprai Società Agricola startede selvfølgelig med en af husets hvidvine på Grechetto, vinen Colli Martani Grechetto Grecante i nyeste årgang.

Vinen er lavet med druer, høstet med udbytte på 80-90 hektoliter pr. hektar og fra marker med undergrund præget af silt og ler. Det er en vin, som Caprai lavede første gang i 1989 og som selvfølgelig er lavet på ren stål uden nogle former for lagring på egefade. Vinen er i stedet lagret 3 måneder i tankene og yderligere 3 måneder efter flaskning. Caprai laver årligt 80.000 flasker af denne vin.

Caprais Grechetto er duftmæssigt mere krydret end de andre Grechetto vine, som jeg smagte i Umbrien. Der er dog også godt med æbler, abrikos, havtorn samt kalk og egentlig okay friskhed.

Smagsmæssigt fint med æbler, syrlige æbler, abrikos, citron og en ganske fin vin, som er frisk og sprød. Der lidt kalk eller nogle andre mineraler og igen krydrede elementer. Lang tør eftersmag med citrus og en snert bitterhed.

Forhandles herhjemme i Føtex, hvor den (selvfølgelig) i øjeblikket kan fås på tilbud til 80 kr. pr. flaske mod en normalpris på 110 kr.

Rating 4/7  

Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Arnaldo Caprai … områdets respekterede frontkæmper

Arnaldo Caprai Società Agricola er nok det vineri, som har haft størst betydning for DOCG Montefalco Sagrantino vinene, så selvfølgelig skulle jeg da også besøge dette vinhus.

Det er samtidig det største vinhus i området og har således hele 150 hektar vinmarker, et stort, moderne og imponerende vineri, som bl.a. omfatter ikke mindre end 2.800 barriques i kælderen.

Vinhuset ligger få kilometer nord for Montefalco og er grundlagt i 1971, hvor Arnaldo Caprai købte vingården Val di Maggio med 5 hektar vinmarker og begyndte at producere vin.


Stort state-of-the-art vineri for Arnaldo Caprai Società Agricola 

Han var egentlig en succesrig forretningsmand indenfor tekstilindustrien, men havde en drøm om at producere vin. Og derfor forfulgte han drømmen og blev vinproducent. Han blev forelsket i de lokale druer og opkøbte også løbende yderligere marker i området.

Det blev dog sønnen Marco Caprai, som blev afgørende for vinhusets international anderkendelse og succes. Marco overtog driften i 1988 og han kom både med en stor passion og med et klart mål om, at lave de bedste kvalitetsvine.


Indgangen til smagelokale og butik

Derfor begyndte Marco Caprai i 1991 en større investering, både opbygning af stort state-of-the-art vineri, opkøb af yderligere vinmarker, men også i forskning, forsøg og udvikling af husets vine.

Han indgik nemlig også samme år samarbejdsaftaler med universitetet i Milano samt andre institutter om forskning i, hvordan kvaliteten af Sagrantino druen kunne forbedres via nye kloner.

Efter nogle år havde han sammen med forskerne fundet nogle kloner af Sagrantino, som var specielt anvendelig i produktionen af kvalitetsvine på Sagrantino og i dag danner baggrund for vinene fra Arnaldo Caprai Società Agricola og mange andre producenter.

Marco Capri tilskrives da også en stor rolle i bestræbelserne på at redde den ellers oversete og næsten uddøde Sagrantino drue og vinhuset har da også i 2012 fået Wine Enthusiasts prestigefulde pris European Winery of the Year, hvor juryen netop begrundede det med, at Caprai har bragt den lokale drue Sagrantino de Montefalco og vinregionen Umbrien frem i søgelyset.

Og så er Marco også lidt en ildsjæl og bannerfører for vinproducenterne i Montefalco området. Han har ikke blot gjort Sagrantino vinene kendt, men er også med i ledelsen af Consorzio Tutela Vini Montefalco, foregangsmand i etablering af en vinrute i området og indførelse af en grøn revolution, hvor dyrkningen bliver mere naturlig med enten økologisk eller biodynamiske metoder.

Det var også Marco Caprai himself, som modtog os, da vi kom til det store, moderne vineri. Men hurtigt startede vi dog en lille rundtur, hvor vi først gik ud til nogle af markerne, der ligger lige op til selve vingården.

Nogle af husets marker

Imens fortalte Marco en historien om vinhuset og Sagrantino druen og vi så også en række marker, hvor Caprai fortsat eksperimenterer med forskellige kloner af de lokale druer. Han laver bl.a. forsøg med en Sagrantino Bianco … og det lyder jo ret spændende.


Smukke, gamle vinstokke

Derefter fik vi selvfølgelig også en store rundtur i selve vineriet, som der bestemt også er god grund til at fremvise. Alt er flot, strømlinet, ordentligt og ganske imponerende, specielt den store barriqueskælder, der – ifølge Marco – i øjeblikket rummer omkring 2.800 barriques.

Og brugen af barriques er også centralt i produktionen af Caprais Sagrantino vine, specielt ny eg. Marco Caprai høster for det første druerne en tak tidligere end andre producenter og anvender derudover alene ny eg på Sagrantino vinene.


Sidst i februar inden vinstokkene begynder af skyde

Det gør selvfølgelig, at der skal bruges mange barriques … rigtigt mange barriques og dermed god plads i kælderen. Det gør også vinene meget tanninrige. Læg dertil, at Sagrantino druen i forvejen er en af verdens mest tanninrige druer, så kan du begynde af forestille dig mængden af tanniner i vinene hos Caprai.


Marco Caprai himself forklarer lidt om vinhuset …


… og viser vineriet frem


inklusiv de mange, mange barriques

Rundvisningen sluttede i den store butik … som selvfølgelig også er ganske imposant bl.a. med stor disk, masser af plads samt et hul i gulvet, hvor besøgende kan få et kig ned til produktionen af vinene.

I et lille lokale ved siden af var der allerede dækket op til os med 6 smageglas pr. mand. Hverken mere eller mindre, men det skulle vise sig, at 6 glas var alt for lidt. For hos Caprai var der et glas pr. vin .., og sådan skulle det bare være. Jeg skulle ikke tage opvasken, så jeg klagede ikke.

I det hele taget var der styr på denne del … altså smagningen, som Marco havde lagt i hænderne på en af de unge, smukke værtinder på stedet. Hun skænkede og hentede løbende flere glas, mens Marco fortalte om vinene. Smageprogrammet sådan her ud:

Og selvfølgelig slog de 6 vinglas ikke til, da vi endte med at smage 9 vine … for hos Arnoldo Caprail skulle der selvfølgelig være ét glas pr. vin, dvs. samlet minimum 9 glas. På den måde var der bestemt styr på tingene hos Caprai.


Klar til smagningen for jeres flittige vinblogger

Og jeg vil med det samme afsløre en hemmelig, nemlig at jeg har det rigtigt svært med med vinene fra Caprai. Dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være.

Han udtrykte det endda en smule poetisk og snobbet, nemlig at totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, men det er jeg ingenlunde enig i. Jeg synes, at vine generelt skal smage godt uden mega lang lagring …. hvad er ellers meningen? Ingen vil vente 40 år på, at en vin modnes.

Men fint at smage Caprais store produktsortiment, hvor specielt de sidste vine ligger højt i både prestige og pris. Sjovt nok, så er det Dansk Supermaked, som er dansk importør. Hvordan det passer med Caprais egne kvalitetsnormer, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men samlet blev det bestemt en interessant eftermiddag og stor respekt til Marco Caprai for hans opbyggede vin imperium. Og vi slutter selvfølgelig med lidt ekstra fotos:

Markerne op til vingården

… og flere vinmarker


Vineriet …. topmoderne state-of-the-art

De rustfrie ståltanke …

… og den imponerende barriques kælder


Tappelinien …


… og den store, flotte butik


… med hul i gulvet


… og en smuk udsigt


… og sluttelig line-up med den respekterede vinmager Marco Caprai

Vinanmeldelser

2014 Palacio Quemado, Crianza, Extremadura, Spanien

Lad os da endelig fortsætte vores lille Vuelta a España med endnu en spansk vin og denne gang er vi langt sydligere. Vi har nemlig fat i en Crianza fra vinhuset Palacio Quemado i appellationen DO Ribera del Guadiana i Extremadura vinregionen.

Helt præcis holder vinhuset til tæt ved den store sø Embaise de Alange … ja faktisk ligger selve vinhuset ved den øverste del af søen midt i byen Alange i Badajoz området, mens husets marker ligger længere mod syd ved den vestlige side af søen.

Vinhuset er grundlagt i 1999, da Alvear familien købte stedet og trådte til med hele deres knowhow, erfaringer og stolte vintraditioner.

Familien har nemlig gennem 8 generationer drevet det store historiske vinhus Bodegas Alvear, som ligger endnu længere mod syd i byen Montilla i Andalusien, Spaniens sydligste vindistrikt, men havde nu mod på yderligere ekspansion.

Samlet har familien 94 hektar vinmarker, hvor Tempranillo dækker omkring 50% af markerne. De øvrige sorter er Garnacha, Syrah, Petit Verdot samt en række lokale druesorter.

Familien har efterfølgende sat Envinate Group til at stå for vinfremstillingen. Envinate Group består af de 4 unge vinmagere Alfonso Torrente, José Ángel Martínez, Laura Ramos og Roberto Santana, som hjælper en række spanske vinhuse.

Og en af disse vine er altså denne Crianza … altså en Tempranillo baseret vin, som er lagret minimum 2 år, heraf 6 måneder i eg. Hos Palacio Quemado kommer druerne fra nogle af husets ældste vinmarker, som er omkring 16-17 år gamle og den har lagret 9 måneder på nye franske og amerikanske 500 liters egefade.

I glasset mørk druesaft, som dufter lidt af medicinskab, blæk, grafit, blåbær, mørkerøde kirsebær, eg, flint og mineraler og nærmest lidt sprøjtede vinblade.

Smagsmæssigt virker det som ung og frisk frugt … sådan mere mellemrøde bær og bestemt lettere i smagen end duftmæssigt. Der er lidt peber, friskhed og meget straight forward uden så mange dikkedarer. God allround vin.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 115 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2015 Bodegas Don Diego, Tramoya Rueda Verdejo, Rueda, Spanien

Jeg stødte for et år siden ind i dette vinhus Bodegas Don Diego … og nu dukker der endnu en vin op derfra, nemlig denne Tramoya Rueda Verdejo.

Bodega Pedro Escudero ligger i den lille by La Seca omkring 25 kilometer sydvest for Valladolid i Rueda appellation under Castilla y León. Vinhuset er et lille sideprojekt fra Pedro Escuderos børn Pablo, Maria og Diego Escudero. Og vinene bliver da også produceret på Bodega Pedro Escudero, som er grundlagt i 2002 af Pedro Escudero sammen med hustruen Paula. Pedro var selv opvokset i området og havde i flere år beskæftiget sig med vin.

Bodega Pedro Escudero har i alt 32 hektar vinmarker, hvor der udelukkende dyrker de hvide druesorter Verdejo og Viura, hvilket giver bases for 4 forskellige hvidvine, nemlig vinene Fuente Elvira Verdejo, Fuente Milano Verdejo og Fuente Milano Verdejo-Viura samt Valdelainos Verdejo.

I dag er sønnen Pablo Escudero ansvarlig vinmager … men udover dette har han også – sammen med sine søskende Maria og Diego – gang i projektet Bodegas Don Diego, hvor de fra vinmarken Tramoya laver 6 forskellige vine, nemlig serierne Tramoya og Varrastojuelo.

Bodegas Don Diego projektet er etableret med den hensigt, at præsentere et udvalg af mere moderne vine end normalt hos Bodega Pedro Escudero.

Vinene laves – som hos faderen – alene på druerne Verdejo samt Viura. Og høsten fra vinmarken Tramoya sker også med et forholdsvis pænt udbytte på hele 70 hektoliter pr. hektar.

Dette er en af børnenes Verdejo vine, lavet med druer fra 40-50 år gamle vinstokke og lavet med kold pre-fermentering carbonic maceration, altså fermenteret i kuldioxidrige tanke før presning af druerne. Det gør, at fermenteringen starter indeni druerne, selvom druerne i bunden kvases af presset. Metoden skulle efter sigende give mere frugtrige vine. Derefter sker den almindelige fermentering, selvfølgelig også i rustfrie ståltanke.

Næsen er frisk og grøn med græs, hø, ganske aromatisk med både sæbe, blomster, fersken og melon, måske endda lidt fennikel. Virker som et frisk pust og det bliver heller ikke for grønt.

Smagen er også frisk med lidt jern og godt med citron. Vinen er sådan meget ligetil og uden den store kompleksitet, men smager rigtig godt … frisk vin.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 95 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2013 Castello di Monsanto, Chianti Monrosso, Toscana, Italien

Når man næsten lige har drukket en sindssyg lækker 1968 Chianti Classico Riserva Il Poggio fra Castello di Monsanto, hvad er så mere naturligt end at rode rundt i vinkøleskabet for at se, om der mon skulle ligge lidt Castello di Monsanto vin på lager? Bingo med denne 2013 Chianti Monrosso … ganske vist fra en lavere hylde.

For Chianti Monrosso er husets entry-level Chianti, der kommer fra yngste vinstokke fra Colli Senesi området, 80% Sangiovese 15% Canaiolo og 5% Merlot, lavet med maceration i 12-15 dage og fadlagret på store slavonske egefade i 12 måneder.

Og igen godt med kvalitet … blid og blød Chianti. Næsen er let og landlig, virker som en utrolig blid Chianti med lidt bolsjesødme, skovbund, mulle blade, kirsebær samt en sjat milde krydderurter.

Den smager også godt … er blød, rund med en lækker mild frugt, blid som et lam og syren virkelig afbalanceret. Der er ikke mange tanniner, så det gør vinen meget let, simpel og meget drikkevenlig. Meget venlig vin, som smager rigtigt godt.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 90 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Schlosskellerei Gobelsburg, Urgestein Riesling, Kamptal, Østrig

Schlosskellerei Gobelsburg er Weingut Schloss Gobelsburg og omvendt. De mere almindelige vine – som denne Urgestein Riesling – sælger det historiske vinhus under navnet Schlosskellerei Gobelsburg med en etiket, som stammer fra et original litografi omkring 1840 og viser slottet og kirken fra nordøst.

Derudover sælger de endda også en række billigere vine under navnet Domaene Gobelsburg, mens husets bedste vine og Erste Lage vine sælges som Schloss Gobelsburg.

Det er jo ikke så lang tid siden, at jeg drak en lækker 2014 Riesling Beerenauslese og skrev om huset. Der skrev jeg også lidt om vinhusets lange historie, der går helt tilbage til 1171, men siden 1996 har været forpagtet ud til Willi Bründlmayer og Michael Moosbrugger.

Det er dog Michael, som nu driver vinhuset til dagligt, og det er også Moosbrugger, som I ser på billedet ovenfor sammen med en af stedets mange munke.

Druerne til denne Urgestein Riesling kommer fra nogle af husets yngste vinstokke fra marker ved Gaisberg og Heiligenstein. Stokkene er maksimalt 15 år gamle, giver et større udbytte end de ældre stokke, men selvfølgelig ikke rødderne så dybt nede i undergrunden præget af kalk, gips, anhydrit og store mængder af stensalt.

Vinen er vinificeret og lagret 2-3 måneder  på rustfrie ståltanke inden vinen flaskes.

Duftmæssigt virkelig en dejlig Riesling … fin dybde med sten, mineraler, blomsterstøv, lidt fedme, fylde, fersken, pærer og citron samt en svag syrlig mødding. Nice.

I munden er det klart masser af grape, appelsin, frisk og sprød med let bitterhed, men lige tilpas sødme til at afbalancere bitterheden og en kontant, men blid syre.

Bichel Vin er dansk importør, men denne vin er ikke fundet på deres hjemmeside. Udenbys koster den 10,90€ … svarende til omkring 81 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Montedidio Societa’ Agricola, Syrah 17 Regia Maestà, Sicilien, Italien

Denne vin har – tilsyneladende primært i danske medier – fået masser af roser. Vinen alle snakker om, en italiensk vildbasse, fuld valuta for pengene og andre superlativer. Vinen hedder Syrah 17 Regia Maestà og kommer fra et vinhus, som kaldes Montedidio Societa’ Agricola.

Den Korte Avis giver 6 ud af 6 stjerner og skriver, at den kommer fra en lille vingård på Sicilien, men det er nu en sandhed med modifikationer, for producenten Montedidio Societa’ Agricola holder til i byen Paternopoli, der ligger ved byen Paternopoli omkring 50 kilometer øst for Napoli i Campanien og dermed langt fra Sicilien.

Importøren skriver også, at det er et familieejet vinhus med tilhørende agriturismo, men det er et agriturismo, som er umuligt at finde på nettet. Lidt svære vilkår for et agriturismo.

Søgninger på vinhuset eller på vinene kommer ikke ud med mange resultater, så det er på ingen måder en kendt vingård og der findes heller ikke mange oplysninger om vinene fra huset. Dog skulle Luca Marori efter sigende havde givet vinen høje point.

I stedet for en lille vingård, så er Montedidio Societa’ Agricola et lille vinkonsulentfirma … et selskab med 3-4 ansatte og grundlagt i 2011. De laver – så vidt jeg kan se – designede vine på opkøbte druer fra forskellige områder i det sydligere Italien, primært Puglia og Sicilien, og sælger vinene til udvalgte lande.

Vinene laves alle med Regia Maestà navnet og et tal … Syrah 17, Primitivo di Manduria 15, Nero d’Avola 14, Nero di Troia og Grillo 12 samt nogenlunde ens etiketter.

Denne Syrah 17 Regia Maestà skulle efter sigende være lavet på druer fra appellationen Sambuca di Sicilia fra en kun 5 hektar lille mark og altså opkøbte druer.

Kommunen og appellationen Sambuca di Sicilia ligger i den vestlige del af Sicilien i Agrigento provinsen, næsten helt ovre ved Marsala, hvor man jo laver den kendte dessertvin. Faktisk ligger Sambuca omkring 15 kilometer sydvest for byen Corleone … men ellers ingen snak om mafia her ;o)

Det er 100% Syrah og vinen trækker ikke mindre end 16,5% alkohol og er således lidt en anderledes vin fra Sicilien. Alle druer bliver plukket med håndkraft, afstilket og derefter knust forsigtigt. Efter endt vinifikation lagrer vinen 10 måneder i 225 liters franske egetræsfade. Der skulle alene være lavet 8.000 flasker af vinen.

Den sælges – som nævnt – med store appellativer som siciliansk urkraft på flaske, kraftkarl af de sjældne, super lækker Syrah, bliver ikke bedre end det og en helt fantastisk vin, blot for at nævne nogle få. Og så sælges den med masser af rabat, hvilket vi danskere jo elsker. Du sparer hele 51,33% og får endda fri fragt oveni … se det er jo helt fantastisk … eller er det nu også det?

For hvis vinen kun er kendt i få lande, måske endda næsten kun Danmark, så er det vel svært at sammenligne en rabatpris med en vejledende pris? Lad os se nærmere på vinen.

Gert sagde, at den lugtede som om, at der var en gnu i vinflasken, og den har da også en animalsk side, hvilket vi jo godt kan li’. Det vidner om et naturprodukt. Der er også lidt mejeri, godt med sød og varm frugt samt græs og eukalyptus. Svært at definere vinen ud fra duften, som stikker lidt i forskellige retninger.

I munden er det en ordentlig mundfuld … fed og opulent med tonsvis af chokolade, kakao, vanilje og sødme. Læg dertil lidt peber samt nogle grønne elementer, så ryger vi også i to forskellige smagsretninger, som jeg har svært ved at få til at harmonere. Ikke at den smager dårligt, men den er virkelig kraftig, krydret og for sød.

Købt hos Vin Med Mere, hvor en flaske 165 kr. ved køb af 6 flasker mod en vejledende pris på 339 kr., som i mine øjne virker vildt i forhold til både smag og det faktum, at vinen er næsten ukendt. Men sådan er der jo så meget.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Jean-Louis Chave, Hermitage, Rhône, Frankrig

Chave er kongen af Hermitage og det smager simpelthen bare FÅKING fabulous … er jeg nødsaget til at sige efter mit første møde med den hundedyre og legendariske druesaft … l’Hermitage 2011.

Der findes ingen over og ingen ved siden af Chave i Hermitage og denne vin er formentlig en af verdens bedste vine. Mine forventninger var høje og troede måske, at jeg vil blive skuffet … men sådan gik det ingenlunde. Tværtimod, men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Chave familien har været vinbønder i Rhône siden 1481 … og på flere af husets flasker står der da også Vignerons de Père en Fils depuis 1481. På denne Hermitage er der dog ikke mange informationer … det er simpelthen ikke nødvendigt, for vinen er en kendt og ikonisk vin.

Domaine Jean-Louis Chave holder til på hovedgaden i den lille by Mauves syd for Tournon i Ardeche området. På samme måde som andre store producenter som Bonneau og Clape, så holder dette anerkendte vinhus til i en ganske uanselig ejendom, som man nemt overser og blot kører forbi.

Oprindelig lå vinhuset i appellationen nu kendt som Saint-Joseph, og der var også dér på bakkerne tæt på Ardèche i kommunen Lemps, at familien dyrkede de første Chave vine tilbage i 1400-tallet.

Men da vinlusen Phylloxera ramte markerne i 1800-tallet, så var familien nødsaget til at flytte til Rhône-dalen, hvor de slog sig ned i landsbyen Mauves på adressen Avenue du Saint-Joseph 37, hvor de fortsat har deres vinkældre.

Og her købte de også – meget forudseende – nogle jordstykker på den anden side af floden i Hermitage.

Siden har vinhuset været et kendt navn ikke blot i Rhônedalen, men i hele verden. Efterspørgsel på husets Hermitage vine – både de hvide og de røde – er så stor, at de sælges på allokation og de findes på de ypperste restauranter over hele verden.

Domainet er gennem alle årene gået i arv fra far til søn og drives i dag af Jean-Louis Chave, der i 1992 overtog driften efter sin far Gerard Chave.

Gérard Chave overtog domænet i begyndelsen af 1970’erne og ham, som udbyggede domænets omdømme og udvidede ejendommen ved køb af flere marker til samlet 14,5 hektar vinmarker … den nuværende størrelse af vinhuset.

Dermed er Domaine Jean-Louis Chave nu én af de største jordejere i Hermitage efter Chapoutier, Paul Jaboulet Aîné og Cave de Tain l’Hermitage.

Da Jean-Louis Chave overtog driften fra faderen i 1992, havde han forinden studeret i USA, først taget en MBA i økonomi på Hartford Universitet og dernæst et kursus i ønologi ved University of California.

Og måske har den økonomiske baggrund haft en indflydelse på Jean-Louis Chave, for han har – på grund af efterspørgslen efter husets vine, og da det ikke er muligt at øge produktionen – dannet J.-L. Chave Selection.

Chave Selection er Jean-Louis’ negociant virksomhed, hvor Jean-Louis Chave køber druerne fra andre vinbønder i området, faktisk fra 10 små domæner, der arbejder ud fra de samme værdier med lavt høstudbytte og mere organiske arbejdsmetoder.

Men her er det altså den vaskeægte vare … husets topvin Hermitage Rouge i en årgang 2011. Druerne er alene delvis afstilket og i meget modne år, så kan der være op til 50% af stænglerne tilbage, så det varierer altså fra årgang til årgang.

Vinificeringen finder sted i en kombination af cement kar, rustfrie ståltanke samt gamle, åbne, franske egetræsfade. Hver parcel er vinificeret separat indtil endelig blanding.

Efter gæring lagrer vinen 18 måneder i egefade, de fleste er brugte fade og alene 10-20% nye fade. Der laves et sted mellem 2.000-2.500 kasser af denne vin hvert år og den er – som nævnt – næsten umuligt at skaffe og sælges alene på allokation.

Og damn, hvor det er monsterlækkert … en næse, som er kødfuld med tørret kød, godt grillet kød, mejeri, mælk, syrnet fløde, kraft, power, gammel kælder, muldjord, asfalt, modne bær, solbær, læder, fernis, tørrede blomster, bagte tomater, jod, lidt kanel og samtidig mineraler, sten og en kold granitnæve lige på næseryggen … slam!

Smagen er saftig, tæt … ja tæt som ind i helvede, powerfuld, kødfuld med kraftige, fuldfede og totalt polerede tanniner, en maggiterning af velsmag, tørt og præcist. Det er vidunderlig afbalanceret med elegance, kraft og cremet balance. Er faktisk nærmest blown away … sådan kan Syrah smage, når det er bedst.

Fået min flaske i gave, men forhandles gennem Jysk Vin. Prisen på sådan en flaske er imidlertid ganske høj … forvent et godt stykke over 1.000 kr. Svær at skaffe.

Rating 7/7 

Vinanmeldelser

2012 Weingut Dr. Heger, Ihringer Winklerberg Mimus Spätburgunder, Baden, Tyskland

Denne Ihringer Winklerberg Mimus Spätburgunder er hentet hjem fra et tidligere besøg hos Weingut Dr. Heger og er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2011.

Vinen er lavet med druer fra parcer på en af Hegers bedste og primære marker, nemlig Ihringer Winklerberg, som samtidig er én af de varmeste vinmarker i Tyskland. Der er flere parceller på Winklerberg, nogle er kategoriseret som Erste Lage og nogle som Grosse Lage. Druerne til Ihringer Winklerberg Mimus Spätburgunder kommer fra Erste Lage parceller.

Vinen lagrer 14 måneder på små franske egetræsfade, heraf omkring 50% nye fade. Vinen er opkaldt efter grundlæggeren Max Hegers søn Wolfgang Heger, som blev kaldt Mimus.

Duften er helt klassisk tysk Spätburgunder med sød hestestald … dufter helt vildt godt med modne kirsebær, nelliker, blæk, krydderier, trøfler, vanilje … virkelig tæt, sød og intens med flot, flot dybde.

I munden er vinen også tør, stram, tæt og stringent med en sød delikat rød frugt og godt med mineraler. Der er også godt med tanninger og fin kontrolleret syre. Smuk, tæt og fløjlsblød vin.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 26€ … svarende til omkring 194 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Le Sot de L’Ange, Caradhras, Loire, Frankrig

Og vi tager endnu et hovedspring med Le Sot de L’Ange og vinmageren Quentin Bourse, nemlig med vinen med navnet Caradhras.

Det er vist efterhånden 6. vin, som jeg smager fra det lille vinhus, der ligger i den lille by Azay-le-Rideau lige ved floden L’Indre mellem Montlouis og Chinon i Touraine i Loire. Og det vinøse højdepunkt fra Le Sot de L’Ange har indtil nu været den næsten kommunist inspirerede Red is Dead Pétillant Naturel … og det laver denne Cabernet Franc baserede Caradhras såmænd heller ikke om på.

Udover Cabernet Franc, så er der tilsat lidt Grolleau og Gamay … selvfølgelig fra Quentins biodynamisk certificerede marker og lavet som nature vin, helt naturligt, totalt ufiltreret og uden brug af tilsætningsstoffer.

Næsen er freaking bio med mørke kirsebær, blyanter, vaskepulver, sprøjtede vinblade – hvilket jo ellers er præcist, hvad de ikke er – grøn ensilage, grannåle, blomster, sort tobak samt en håndfuld krydderurter.

I munden viser vinen muskler, fyldig frugt, jern … ganske rustik med en vis bitterhed og kant. Der var delte meninger om vinen ved bordet af en flok vinnørder, men det er en saftig sag med kant og sin egen karakter.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 120 kr.

Rating 3,5/7   half_thumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger