Vinanmeldelser

2012 Weingut Solveigs, Phyllit Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut Solveigs, Pinot Noir Phyllit, Rheingau, TysklandPhyllit Pinot Noir er Jens Heinemeyers vin, der er lavet fra de yngste druer fra Weingut Solveigs marker omkring Assmannshaus og opkaldt efter den rosafarvede skifer, som netop findes i det område.

Den er dog vinificeret på akkurat samme måde, som de andre vine fra vingården, så på den vis adskiller den sig ikke.

I glasset er Pinot Noir Phyllit også mere let, lys end foregående 2011 Present, mere transparent teglfarvet, mens duften i starten virker en smule anonym. Men langsomt vågner den unge kvinde med masser af syre, læder, blomster, nærmest parfumeret med ribs, blæk og violer.

Smagen er også let, frisk med ren og stringent frugt, masser af stram syre, ribs, friske bær, blomster samt aggressive tanniner, lidt peber, som samlet vredt bider dine smagsløg. Det er en ung og vild tøs, heldigvis med masser af Pinot charme og lækkert hår.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 199 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2011 Weingut Solveigs, Present Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

2011 Weingut Solveigs, Pinot Noir Present, Rheingau, TysklandKeeper tog sgu røven på os, ved til hovedretten at servere 4 x Pinot Noir fra Weingut Solveigs i streg, bl.a. denne 2011 Pinot Noir Present.

Lidt sjovt, når jeg nu forleden havde været til smagning med vinmageren Jens Heinemeyer fra Solveigs himself og smagt ikke mindre end 20 forskellige af hans Pinot Noir vine. Alligevel ramte Keeper 3 vine/årgange, som ikke var med i Heinemeyers store vertikalsmagning, hvilket jo i sig selv er ganske imponerende.

Denne Pinot Noir Present er lavet med druer fra marken Presenteberg, der ligger mellem Assmannshaus og Lorch. Generelt sker produktionen ved, at druerne høstes, når de er fuldt modne ved omkring 103° Oechsle, hvorefter de afstilkes inden fermenteringen, som sker i åbne gæringskar.

Processen starter med 14 dages maceration og vinificering sker separat for hver enkelt mark. Efter macerationen presses druerne og gæringen fortsættes i rustfrie ståltanke, hvor vinene også hviler en periode efter fermentering og inden lagring i 18 måneder på brugte egefade. To år efter høsten flaskes vinene normalt og lagrer yderligere 2 år på flaske inden frigivelse … med andre ord lang lagring.

Duftmæssigt har vinen en ganske grøn side, lidt grannåle, stald og frugten er klart kirsebær, måske endda lidt mørkere med blåbær, men er samtidig urtet, krydret med nelliker, fennikel, lidt aftryk efter fadene, eg, brændte noter, blomster samt svag kanel.

Det gælder sådan set også i smagen, som er pæn rustik med en tør, tør syre, godt med tanniner, blæk, kirsebær, blåbær, hvid peber og fortsat meget ung. Det er klart en vin, som vil ha’ godt af at modne nogle år i kælderen.

Forhandles af Distinto, hvor en nyere årgang koster 399 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2009 Weingut S.A. Prüm, Graacher Domprobst Riesling GG, Mosel, Tyskland

2009 Weingut S.A. Prüm, Graacher Domprobst Riesling GG, Mosel, TysklandDampede blåmuslinger og så denne lille fabelagtige 2009 Graacher Domprobst Riesling Großes Gewächs fra Weingut S.A. Prüm … så er vi sgu tæt på himmelrige.

Weingut S.A. Prüm ligger i Bernkastel-Kues på vejen til Wehlen og Prüm-familien kan dokumenteres helt tilbage til 1156, hvor familien havde – og stadig har – sine vinmarker liggende ved de forskellige landsbyer Bernkastel, Graach, Wehlen og Zeltingen.

Selve vinhuset blev grundlagt i 1911, da Sebastian Alois Prüm arvede 7 hektar vinmarker, som hans del af en arv fordelt på 7 søskende efter faderen Mathias Prüm. Vinhuset kaldte han S.A. Prüm efter hans eget navn, men også i respekt for sin farfar, som han – som 3. barn i rækken – havde fået sit navn efter.

Sebastians broder Johann Josef Prüm arvede ligeledes 1/7-del af markerne og grundlagde efterfølgende et andet Prüm vinhus, nemlig Joh. Jos. Prüm, som i dag ligger i byen Bernkastel-Wehlen.

De andre søskende grundlagde også vinhuse med deres andele af vinmarkerne, og de vinhuse er i dag kendt under navne som Studert-Prüm, Dr. Pauly-Bergweiler, Dr. F. Weins-Prüm, Dr. Loosen samt Jos. Christoffel junior.

I dag har Weingut S. A. Prüm 13 hektar vinmarker fordelt på markerne Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Dompropst, Bernkasteler Lay, Graben, Matheisbildchen, Johannisbrünnchen og Schlossberg samt endelig Ürziger Würzgarten.

Markerne ligger perfekt omringet af klippestrækninger. Jorden og klimaet kunne ikke være bedre for udviklingen af nogle af de skønneste Riesling-vine. Stokkene er 80 år gamle, rodægte og finder ressourcer langt nede i jorden, hvilket gør vinene rige på karakter.

Huset sætter kvalitet over kvantitet, og har således reduceret udbyttet til gennemsnitligt 50 hektoliter pr. hektar, hvilket i princippet kun udgør op til halvdelen af andre vinhuses udbytte.

Vinbruget dyrkes med organisk gødning, og druerne udvælges nøje under høsten, for ikke at gå på kompromis med devisen: “Kvalitet er ikke kun et ord – det er et budskab”.

Siden 1971 har det været Raimund Prüm, som har stået for driften. Han har endda formået at give huset endnu mere succes, og i dag bliver Weingut S. A. Prüm således – som også nævnt indledningsvis –  anset som en af de bedste vinproducenter i Tyskland.

Riesling vine af stor kvalitet og format bliver fremstillet i de gamle kældre hos S. A. Prüm, som respekterer de gamle traditioner inden for vinbrug og kombinerer dem med de nyeste teknikker. Raimund er selv både chef og ønolog, men har også en ansat vinmager Michael Blümling.

Selve vinfremstillingen sker på den over 100 år gamle ejendom i Bernkastel-Kues, og i fremstillingen bruger man bl.a. gamle traditionelle egetræsfade, som kaldes Fuder. De er lavet på lokal eg og har hver en kapacitet på 1.000 liter. De fleste har været anvendt til fremstilling af vin i mere end 60 år.

Egetræsfadene bliver opbevaret i kølige kældre, hvilket gør at gæringen af de unge vine sker langsomt, og at de derved beholder deres friske aroma.

Vinene modnes i flere måneder, og får derved den finesse og karakter, som passer perfekt til de udsøgte og aromatiske Riesling vine. De historiske kælderfaciliteter hos Prüm tilbyder de ideelle forhold for modningen af vinene i den kolde luft, som fugtes af vandet i klippevæggene.

Denne lækre Riesling er selvfølgelig lavet med druer fra den klassiske Graacher Domprobst mark, en af de helt store Große Lage marker i Mosel. Vinen er vinificeret i ståltanke, men lagret en periode sur lie på de store, gamle egefade.

Jeg har smagt vinen tidligere i årgang 2011, men et par år yderligere på bagen skader ikke vinen … tværtimod, for det smager altså bare himmelsk.

Næsen er fyldt med de herligste petroleumdampe, virkelig delikat og nærmest med en æterisk lethed, ædelhed og fuck det dufter bare godt. Modent med svag dekadent Mosel sødme, eksplosive tropiske frugter og aromaerne nærmest strømmer op af glasset med ananas, blomster, mineraler og citrus. Smukt.

Som med 2011’eren er der smagsmæssigt svag sødme og fedme, masser af krop, masser af fylde, tørhed og intensitet. Det smager herregodt, god vedvarende smag. eksplosiv, cremet og selv blåmuslinger må bøje sig og spille andenviolin.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6,5/7  
Vinanmeldelser

2013 De Ladoucette, Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée, Loire, Frankrig

2013 De Ladoucette, Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée, Loire, FrankrigLille, fed og buttet flaske … Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée fra vinhuset De Ladoucette. Den havde vi sgu svært ved at spotte i blindsmagningen.

De Ladoucette er et historisk, gammelt vinhus, som drives af Baron Patrick de Ladoucette, hvis forfader Grev Lafond grundlagde vinhuset tilbage i 1787 da han drog igennem Loire for at sælge høsten fra sine vinmarker i Bourgogne og Beaujolais. Han standsede i Pouilly, hvor han smagte områdets vin. Han satte så meget pris på den, at han besluttede sig for at blive i området og købte et af de største vinslotte, nemlig Château du Nozet.

Derefter blev vinslottet videreført af Lafonds søn, men mest som en hobby, da han selv var direktør for Frankrigs Nationalbank, men er efterfølgende gået i arv fra generation til generation. I dag drives vinhuset af Patrick de Ladoucette som 6. generation.

Familien bor fortsat på det imponerende  Château du Nozet og har selv 65 hektar egne vinmarker, men opkøber derudover en stor del hos andre vinavlere.

Men udover vinproduktionen i Loire har familien også fortsat vinhuse flere steder i Bourgogne, men også andre steder i Frankrig som fx Champagne og Provence, så samlet en større historie.

Denne Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée, som alene laves i de mest vellykkede årgange. Det er selvfølgelig 100% Sauvignon Blanc fra 40 år gamle vinstokke. Vinen er vinificeret på ståltanke og lagret sur lie i tankene nogle måneder inden flaskning og lagring på flaske lang tid.

Næsen er ganske parfumeret … godt med blomster, men også nærmest benzin, æter og petroleum, røg, masser af stikkelsbær, lidt fedme, blomster og lidt citrus. Virkelig indbydende næse.

Smagsmæssigt er det grønt, strengt og det smager af Sauvignon Blanc. Der er godt med bid, jern, mineraler, bitterhed og tonsvis af sure citroner. Det er virkelig en frisk vin med masser af bid, svagt krydret og meget sig selv. Jeg kan virkelig godt li’ den.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5,5/7
Vinanmeldelser

2017 Supernatural Wine Co., Pétillant Naturel The-Super-Nat, Hawkes Bay, New Zealand

2017 Supernatural Wine Co, Pétillant Naturel The-Super-Nat, Hawkes Bay, New ZealandGrumset, uklar, beskidt og djævelsk boblesaft. Et tatoveret dødningehoved på etiketten advarer dig om, at dette ikke er for børn eller stokkonservative vinfolk. Det er Pétillant Naturel The-Super-Nat fra vinhuset Supernatural Wine Co. Av!

Det supernaturlige lille vinhus Supernatural Wine Co. og den visionære Gregory Collinge er vi tidligere stødt på her på vinbloggen. Det ligger helt 6-8 kilometer øst for byen Hastings lige ud til Hawkes Bay på Nordøen i New Zealand.

Vinhuset ligger sammen med det lille ferieresort Millar Road, som ejes af Ginny og Jeremy Collinge sammen med deres søn Gregory. Det var den initiativrige Gregory, som – på en af sine rejser til London – fik idéen om at lave en kombineret vingård og ferieresort i Hawkes Bay.

Det blev til det nybyggede og moderne resort Millar Road, som åbnede i 2004. Samme år gik Gregory også i gang med til at tilplante markerne omkring ejendommen og stiftede så i 2009 vinhuset Supernatural Wine Co. sammen med vinmageren Gabrielle Simmers.

I dag er Simmers dog vinmager på Salmanazar … et andet økologisk og biodynamisk vinhus i New Zealand, så til at hjælpe med vinproduktionen har Gregory Collinge i dag vinmageren Hayden Penny, som tidligere har været flying winemaker i både USA, Spanien, Australien, Bulgarien og New Zealand.

Supernatural Wine Co. er et certificeret økologisk vinhus, som producerer naturlige, skinfermenterede hvidvine samt orangevine med lavt indhold af svovl.

Familien har samlet 19,4 hektar vinmarker, som er certificeret økologisk via BioGro i 2015 og derefter er man gået i gang med processen for også at blive biodynamisk certificeret. Jordbunden er kendetegnet ved god portion af kalk, mergel og ler med vulkanske rester, fossile sandsten og kulholdige sten.

Supernatural Wine Co. laver samlet flere spændende vine og jeg har tidligere smagt deres fantastiske hvide The Supernatural, som jeg var totalt oppe at ringe over. Men denne gang er det altså deres Pétillant Naturel The-Super-Nat.

Den er lavet på øko-certificerede Sauvignon Blanc druer fra Hawkes Bay og marker med hældningsprocent helt op til 30 grader samt en jordbund med mergel- og lerholdig jord med vulkansk karakter.

Den er lavet alene med den naturlige gær fra druerne og ved at den primære gæring afbrydes inden gæren er færdig med at forbruge druernes naturlige sukker. Dermed flaskes vinen inden kuldioxiden – og dermed boblerne – har spredt sig til vinen.

Det betyder også, at boblerne ved den videre naturlige gæring i flasken bliver mindre vedvarende end boblerne i en champagne og at der ofte også ofte er mere restsukker i en Pét-Nat. De mindre aggressive bobler gør også, at flaskerne på Pét-Nat oftest blot lukkes med en kapsel, hvilket også gælder denne.

Næsen er meget frugtrig, men anderledes … det stinker simpelthen bare anderledes og landligt, men fandens let, luftigt, sart og ganske tilbageholdende. Det bruser vildt med hvidt skum, når det hældes i glasset og der breder sig en aroma af kiwi, modne pærer, lemon, salt og kalk.

Det smager af meget af æblesaft med lidt stikkelsbær, men der er også lidt sødme, mens syren slet ikke er særlig fremtrædende … ja faktisk er vinen lidt syrefattig, hvilket gør smagen en kende flad. Det er egentlig en meget ren smag, hvor man næsten kan smage druerne, men bestemt funky, saftigt og lidt vildt.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 199 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

N.V. Abel Lepitre, Cuvée No 134 Blanc de Blancs Brut, Champagne, Frankrig

N.V. Abel Lepitre, Cuvée No 134 Blanc de Blancs Brut, Champagne, FrankrigByggemødet på Bistroteket startede med lidt bobler … ægte champagne, nemlig denne Cuvée No 134 Blanc de Blancs Brut fra champagnehuset Abel Lepitre.

Champagnehuset blev grundlagt i 1924 i den lille by Ludes-le-Coquet nær Reims af Abel Lepitre. Han havde ikke mange penge, men kom fra en familie af vinavlere og fik hurtigt succes med champagnehuset. Allerede i 1935 startede han også med at eksportere sine champagner … omkring 100.000 flasker årligt.

Succesen blev dog afbrudt af 2. verdenskrig, og tidligt i 1940 døde Abel Lepitre under fangenskab hos tyskerne. Hans søn Jacques var dengang kun 14 år, men overtog trods den unge alder driften efter faderen med hjælp fra moderen Marie Lepitre.

De fortsatte succesen og flyttede 10 år senere champagnehuset til Reims, hvor de bl.a. fik adgang til nogle adgang til nogle af de gamle kældre, som var hugget i kalken under byen. Der byggede de også moderne faciliteter til produktionen, som løbende steg voldsomt.

I dag er produktionen over 1 million flaske champagne årligt, men ejerskabet har skiftet noget gennem de seneste år. I 1985 blev champagnehuset således købt af Mr. Chatellier, som havde grundlagt Chäteau Dauzac.

Men han solgte bygningerne til Veuve Clicquot, men Chatellier fik aldrig succes med produktionen og endte med i 1990 at sælge hele champagnehuset til Marie Brizard Group, som i forvejen lige havde købt Champagne Philipponnat i Mareuil Sur Ay.

Hun lagde de to champagnehuse sammen, men fortsatte med at lave champagner under begge brands. Imidlertid fik hun økonomiske problemer og solgte til sidst i 1997 begge huse til BCC Group.

Det kendes i dag som Lanson-Bcc Group, der – som navnet antyder – bl.a. også omfatter det navnkundige Champagnehus Lanson. De ejer også andre champagnehuse som Champagne Boizel, Besserat de Bellefon, Chanoine Frères, De Venoge og Alexandre Bonnet.

Abel Lepitre regnes ikke helt på højde med fx Champagne Philipponnat, men i samarbejde med det franske firma GB Wines har man fortsat med at lave champagner under Abel Lepitre navnet, selvom det ikke helt står som et selvstændigt champagnehus.

Denne Cuvée No 134 Blanc de Blancs Brut er en champagne, som Jacques Lepitre selv lavede første gang i 1961 som deres topvin og blev den champagne, som husets blev mest kendt for. Det er en Non Vintage – altså uden årgang – selvfølgelig ren Chardonnay, hvor 134 refererer til husets første fad, der havde dette nummer.

Næsen er animalsk, lidt nøddet, frugten abrikos, overmodne æbler og derudover lidt honning, blomster og toast. Duftmæssigt lidt en varm champagne uden vild spændstig syre.

Det gælder sådan set også smagsmæssigt, hvor champagnen har en lidt varm og rund stil, men godt med brus. Det er modne æbler, der er pænt med sødme og champagnen er egentlig pæn cremet, men boblerne er blide, forsvinder også hurtigt og det forstærker den lidt mere varme stil i champagnen, hvor der mangler lidt skarp syre eller mineraler.

Distinto har tidligere været forhandler, og en flaske koster 399 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7
Byggesjakket

Byggemøde 30. marts 2019 … kulinarisk og vinøs aften på Bistroteket

Vort seneste byggemøde startede med en kryptisk SMS besked fra aftenens vært for det forestående møde om, at vi om lørdagen skulle mødes kl. 17.30 ved statuen af konen med æggene i Houmeden midt i Randers … ja faktisk på det sted, hvor der i herrens gamle dage netop lå et æggetorv i byen.

Hvad havde en ægløsningsklar kone fra HC Andersens digt at gøre med vores byggemøde, og hvorfor skulle vi mødes der, når vores byggemøder i sjakket normalt holdes hos hver medlem? Der var mange spekulationer, gætterier og bud på denne abnorme, forvirrende, mærkværdige og perverterede adfærd?

Jeg var nok den mest nysgerrige, så jeg var mødt op hos den knejsende æggedame i pokkers god tid, men hun bemærkede slet ikke min tilstedeværelse, endsige værdigede mig det mindste blik. Hun forblev knejsende, kølig og utilnærmelig trods masser af min pågående houlbergske charme … og en endda ny charmeklud købt netop til formålet. Hun var som Tefal … alt prellede af.

I stedet måtte jeg udnytte ventetiden på den nærmeste café Borgen med lidt moderne, mælkeholdig unisex Café Latte, der dog – som salgs mandlig modvægt – blev fulgt til dørs af en stor og mørk Grimbergen øl for dog at bevare en smule af min maskuline selvopfattelse.

Samtidig havde jeg fra cafébordet et klart overblik til den stenkolde kone … og det var i grunden ikke så galt! Så kunne jeg jo også bare sidde der og knejse med nakken … tage en selfie, som I kan se på billedet ovenfor.

Med bunden synligt i ølglasset … og et par minutter til 17.30, så dukkede aftenens vært – Keeper aka arbejdsformanden – op ved den stenede dame, spottede mig snart gennem ruderne, kom daskende forbi mit ensomme, moderigtige og pariserinspirerede cafébord inden vi sammen listede ud til den hårdkogte æggekvinde.

Langsomt dukkede de andre fra byggesjakket op, så inden længe var holdet intakt og vi begav os afsted … tilsyneladende som hovedløse udrugede kyllinger fra nogle af æggene fra pladsen, men det virkede heldigvis som om, at værten havde et eller andet mål at sigte efter.

Målet var dog ikke bare et tilfældet og ligegyldigt mål, men derimod en af landets bedste bistroer i vor ganske land, nemlig Bistroteket, som Keeper havde besluttet skulle danne ramme om aftenens byggemøde. WAOW.

Keeper havde allieret sig med Peter på Bistroteket, så vi fortsat skulle smage en favnfuld vine blindt, men nu blo serveret af rigtige tjenere og tillagt en lækker menu fra Peters hold i køkkenet.

Og sikke en menu. Selvom vi hver især – næsten – praler af, at være gode kokke, så var maden denne aften lige en tand bedre end normalt, for vi fik en menu, som bestod af:

  • Appetizer; En ske med lidt fiskesalat
  • Forret 1; Chèvre Chaud … varm gedeost på grøn salat
  • Forret 2; Moules … dampede blåmuslinger
  • Hovedret; Oksespidsbryst lavet sous vide med sauce, gulerødder og edamamebønner
  • Appetizer; Rørt tartar af kalveinderlår med rug, peberrod, estragon & agurk
  • Dessert; Tarte Tatin med is

Men inden vi gik i gang med maden, så skulle vi lige sige ordentlig velkommen, og det var selvfølgelig med lidt en mousserende vin,  serveret blindt af Peter sammen med en lille appetizer.

Vi startede helt klassisk med champagne … en Blanc de Blancs, og jeg spottede selv, at det måtte være Chardonnay, selvom det ikke var en ultra tør og ultra skarp mousserende vin, men havde lidt varme og svage bobler.

Appetizer: Fiskesalat

Appetizer’en kaldte Peter for en fiskesalat, hvor lidt torsk var rørt op med lidt urtemayo. Meget lækker lille godbid at starte aftenens raid med og perfekt sammen med champagnen.

Forret 1; Chèvre Chaud

Den første forret var Chèvre Chaud, som direkte oversat jo betyder varm ged. Det er en klassisk fransk ret, med varm gedeost ovenpå en skive hvidt brød på en bund af grøn salat.

Gedeost deler normalt vandene, men jeg er fan og denne Chèvre Chaud smagte også virkelig lækkert. På samme måde som gedeost, så delte næste mousserende vin også vandene, men var også en underlig og quirky vin.

Jeg foreslog noget Pet Nat, men endte med at gætte på, at det var noget frugtvin af en slags, hvilket de andre vist også købte ind på. Det var imidlertid en Sauvignon Blanc Pétillant Naturel The-Super-Nat fra New Zealand. Så var vi ligesom sat på plads.

Forret 2; Moules

Jeg elsker moules … dampede blåmuslinger. Det er nok også den ret, som jeg oftest har bestilt på Bistroteket, som altid udfører retten til UG med kryds og slange. Derfor var jeg i den syvende himmel over, at vi skulle ha’ to forretter og at moules var med i vor menu.

Denne aften var muslingerne også helt perfekte, og som vanligt er retten lavet med lidt flødeskum. Skulle jeg øffe over noget, så var det tilhørende brød ikke helt så godt, som Bistroteket ellers plejer at lave det. Men det er altså i småtingsafdelingen.

Til muslingerne smagte vi 2 hvidvine … en dejlig, charmerende Sancerre og en tæskelækker Mosel Riesling.

Det var en 2013 Sancerre Comte Lafond Grande Cuvée fra De Ladoucette i en erotisk buttet flaske samt en 2009 Graacher Domprobst Riesling GG fra Weingut S.A. Prüm. 

Hovedret; Oksespidsbryst

Hovedretten var oksespidsbryst, som vist var lavet sous vide, i hvert fald var det satans mørt og smagfuld. Og et pænt stort stykke, som blev serveret med lidt kartofler, sauce og grønt … og en stor rødfuld rødvine, hvor vi – helt overraskende – startede med 4 x Pinot Noir fra Weingut Solveigs i Rheingau … den havde vi ikke lige set komme.

Appetizer; Rørt tartar

Lidt rørt tartar af kalvekød kan sgu også få tårerne frem hos jeres flittige vinblogger, og menuen på Bistroteket omfattede også en lille ekstraret med tartar. På den vinøse side blev det bakket op af en Borgogno, Barolo Le Teorie med alder og mer’ lækker Spätburgunder væske.  Lige en aften efter mit hoved.

Dessert; Tarte Tatin

Keeper har tidligere afsløret, at han har en særlig kærlighed for den franske dessert Tarte Tatin. Han har tidligere selv lavet retten og serveret den for byggesjakket, så hvad var mere naturligt end at slutte med Tarte Tatin … klasse.

Den blev smukt fulgt til dørs af en Riesling Auslese med petroleum og masser af sødme, smukt sammensat til desserten. Det blev et sindssygt flot punktum for aftenen.

Det betød, at det samlede vinprogram kom til at se sådan her ud:

Der var mange kendte vine og et par ukendte. Weingut Solveigs havde jeg lige smagt tonsvis af til vertikalsmagning, men Keeper havde faktisk 3 flasker/årgange, som jeg ikke havde smagt.

Men sikke mange opture … en virkelig flot program, hvor mange imponerede, specielt Prüms Graacher Domprobst Riesling GG, Solveigs selvfølgelig og den ældre Barolo.

Blindsmagningen gik fint, og jeg endte med sejren efter en omkamp med Jesper på en ekstravin og helt uden at knejse med nakken … sådan næsten. Peter fra Bistroteket supplerede også det ellers voksne felt med endnu en vin, en 2013 Blaufränkisch Spitzerberg fra Muhr-Niepoort i Østrig … men så manglende vi vist heller ikke mere.

Derefter stod den på bajere og Meyer-terningspil på et lokalt værtshus, hvor vi blev endnu klogere at høre på. Men … sikke en aften, så stor tak til Keeper for en fed oplevelse. Maden, vinen, betjeningen og selskabet var sgu i top.

Og det var i Grunden ikke saa galt!

Vinanmeldelser

2014 Quinta do Pégo, Grande Reserva, Douro, Portugal

2014 Quinta do Pégo, Grande Reserva, Douro, PortugalJeg bliver mere og mere glad for mine lette, elegante Nude Stem Zero glas og nu har jeg fyldt en sjat portugisisk rødvin i et af glassene … en Grande Reserva fra Quinta do Pégo.

Det er en vinhus, som ligger importøren AMKA’s hjerte meget nær, for den er nemlig ejet af AMKA aka Søndergaard familien. Vingården ligger på vejen fra Regua til Pinhao,  omkring 138 meter over Douro floden og vinmarkerne er beliggende op til 350 meters højde.

Quinta do Pégo har produceret vin siden før 1548 ifølge de historiske dokumenter. Deraf kan man udlede, at der – efter al sandsynlighed – har været dyrket vin på gårdens marker siden den romerske besættelse.

Siden september 2003 har Quinta do Pégo været 100% ejet af AMKA. Quinta do Pégo projektet indebærer – udover naturligvis produktion af nogle af de fineste og bedste portvine – en total renovering af de gamle bygninger samt opførelse af en række gæsteboliger på gården.

Efter denne totale renovering åbnede vingården Quinta do Pégo i foråret 2009 i en helt ny form med hotel. Ovenfor på billedet kan I se udsigten til vinmarkerne fra en af liggestolene ved poolen.

Quinta do Pégo råder i dag over omkring 33 hektar vinmarker, hvoraf 30 hektar er beplantet i 2002. Jorden er klassificeret i gruppe A, som er den absolut bedste gruppe. Quinta do Pégos formål er at producere vine af ypperste kvalitet.

Quinta do Pégo Grande Reserva 2014 er resultatet af en omhyggelig udvælgelse af druer og en dygtig vinmager, som hedder Wouter Pienaar. Druerne er dyrket på Quinta do Pégo ejendommen, som er beliggende på venstre side af Douro floden i Douro dalen i Portugal.

Høstudbyttet er lavt, og kun de allerbedste druer er brugt til vinen. Druerne er høstet ved den optimale modenhed – og der er kun brugt specielt udvalgt gær til fermanteringen.

Vinen er produceret af druerne Touriga Nacional, Touriga Franca og Sousão, der er blevet fodtrampet på traditionel portugisisk vis i granit lagars. Derefter har vinen været lagret i 12 måneder på franske egetræsfade efterfulgt af en periode  på flaske inden frigivelsen.

Næsen emmer af masser af solbær, boysenbær, blommer, har sødkrydrede noter, godt med brændte fade, en lidt sjov note, som jeg lige skal tænke over, men noget i retning af kaktuspiller. Der er en tæt næse, mørk, brændt og nærmest tørret i frugten.

Smagsmæssigt er det også en mørk og fyldig vin med mørke bær, solbær, brombær, nogen tørhed, jern, røg samt en lille sødme. Der er dog heldigvis også en fin syre, som holder tingene godt på plads, mens der igen er et lille sjovt krydret element, som jeg ikke lige kan sætte ord på, men smager bestemt godt.

Importør er AMKA og vinen forhandles både hos Jysk Vin samt hos udvalgte Meny og Spar butikker med en vejledende udsalgspris på 169,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2018 Calmel & Joseph, Villa Blanche Viognier, Languedoc, Frankrig

2018 Calmel & Joseph, Villa Blanche Viognier, Languedoc, FrankrigLad os da bare fortsætte med endnu en vin fra de to negociant vinmagere Laurent Calmel og Jerome Joseph. Det er en hvid af slagsen … Villa Blanche Viognier.

De to ønologer laver også en serie af vine, som de kalder Villa Blanche. I den serie findes der pt. 11 forskellige vine, som de to ønologer selv kalder easy-going vine og da også ligger i et fornuftigt prisleje.

Det er også en Vin de Pays d’Oc … og Vin de Pays betyder jo en landvin, altså et niveau over bordvin aka Vin de Table. Betegnelse Vin de Pays d’Oc betyder, at landvinen kommer fra Languedoc-Roussillon området, hvilket jo er spot on.

Villa Blanche Viognier er 100% Viognier, hvor druerne er opkøbte fra forskellige områder i Languedoc. Druerne er høstet om natten i 2 omgange … den første tidligt på sæsonen og den anden del 15 dage efter. Druerne afstilkes og ligger i kold maceration ved 5 grader i omkring 6 timer, hvorefter gæringen sker ved 17 grader,

En lille del – omkring 15% – er lagret på egefade i 3 måneder, mens resten blot lagrer på rustfrie ståltanke i samme periode.

Og sikke en duft … men det er langt fra viognier i Nordrhône, men her mere varm og omklamrende, en duft af ny renset habitjakke, shampoo, vingummibamser, nogle grønne elementer, abrikos, fersken, pærer og måske endda også lidt muskat.

Smagsmæssigt er vinen fyldig, blød og egentlig fint cremet … lidt opulent måske, men der er også en grøn syre, som dog ligger lidt gemt. Der er også en smule bid fra peber, en bitterhed og alkohol, men ellers ganske omgængelig og bedre end foregående rosé, selvom kompleksiteten ikke stikker så dybt.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 69 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7
Vinanmeldelser

2018 Calmel & Joseph, Amstramgram Cérès Rosé Grande Cuvée, Languedoc, Frankrig

2018 Calmel & Joseph, Amstramgram Cérès Rosé Grande Cuvée, Languedoc, FrankrigDen roséfarvede tsunami er snart på vej i takt med stigning i temperaturerne og jeres flittige vinblogger tester igen én af slagsen … vinen Amstramgram Cérès Rosé Grande Cuvée fra negocianthuset Calmel & Joseph, som jeg har skrevet om nogle gange tidligere.

De to ønologer Laurent Calmel og Jerome Joseph kalder sig selv for créateurs de grands vins en Languedoc et Roussillon, for de har specialiseret sig i at lave vine fra Languedoc-Roussillon og typisk på små vinerier rundt om i området. Laurent Calmel og Jerome Joseph har lavet aftaler med en lang række vinavlere rundt om i regionen og arbejder sammen med disse vinavlere … også med produktionen af vinene.

De to ønologer laver bl.a. 3 vine under navnet Amstramgram .. en hvid, en rød og så denne Cérès Rosé Grande Cuvée, som er lavet på 30% Grenache, 20% Mourvèdre og 50% Cinsault.

Cinsault og Mourvèdre druerne er høstet på normale høsttidspunkter, men Grenache druerne høstes med optimal modenhed … alle druerne afstilkes, hvilket efterfølges af en kold maceration ved 15 grader i 2 timer efterfulgt af gæring med udvalgt gær ved 16 grader og der sker ingen malolaktisk gæring. Vinen har kun lagret kortvarigt i ståltanke.

Det er en rosévin med masser af frugt … jordbær, kirsebær, kiwi, banan og i det hele taget meget frugtagtig. Det er også klart nogle krydderier, lidt tyggegummi – men masser af rød frugt – og ellers noget syrefattig.

Heldigvis er der mere syre i smagen, end duften indikerede. Det er fortsat godt med med frugt, søde jordbær med friskhed fra citroner og en smule grape. Vinen har en god smag, selvom den måske mangler lidt lethed. Houlberg er Houlberg, så rosévine har svært ved at bryde mit beskyttende panser, men denne kunne jeg godt nyde på terrassen.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 3,5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger