2012 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2012 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienTirsdagsvinklubben på jobbet var denne uge flyttet til onsdag … fint for mig. Vinen var en gammel kending, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo.

Det er historisk og stort vinhus, som jeg tidligere har smagt en del vine fra, bl.a. til en decideret Marchesi di Barolo smagning, som blev forestået af Alvise Lunardi, som til dagligt er eksportchef hos det gamle vinhus.

Vinhuset ligger i Barolo by og ejer 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo. Samlet kontrollerer Marchesi di Barolo omkring 120 hektar vinmarker og producerer vine fra alle de lokale druesorter, som findes i Langhe, Roero og Monferrato.

Husets historie går helt tilbage til 1807, hvor Marquisen af Barolo, Carlo Tancredi Falletti giftede sig med den franske adelskvinde Juliette Colbert de Maulévrier, som så et stort potentiale i vinfremstilling og startede en vinproduktion. Efter Juliettes død i 1864 fortsatte slottet vinproduktionen under navnet Agenzia Tenuta Opera Pia Barolo.

Dette foretagende blev senere købt af den lokale vinbonde Pietro Abbona sammen med sin bror Ernesto og hans søstre Marina og Celestina, og det er denne familie, som nu på 5. generation fortsætter arven efter Marquis Falletti under navnet Marchesi di Barolo. Vingården ligger fortsat med en storslået udsigt over Marquis Fallettis Barolo slot, som også – sammen med slottet Serralunga – er flot gengivet på vinetiketterne fra Marchesi di Barolo.

I dag er det Anna og Ernesto Abbona, 5. generation af Abbona-familien, som driver Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo.

Jordbundssammensætningerne er i de lavere dele af Piemonte ret specielle, og stilen i Marchesi di Barolos vine afspejler klart familiens målsætning om at overføre disse unikke terroirudtryk til de forskellige vintyper, så de typiske udtryk af lokale vine bibeholdes.

Denne almindelige Barbaresco fra Marchesi di Barolo har jeg tidligere smagt i både årgang 2009 og 2010. Den er selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo, og vinen er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges af et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

Duften er violer, godt parfumeret … virkelig lækker aroma, virker meget let med jordbær, blæk, mynte, mejeri og syrlige noter, men virker allerede i duften langt mere kompleks og elegant end både 2009’eren og 2010’eren.

Smagen er frisk, let og mild med lyserøde frugter, hindbær, kirsebær, let syre, lidt peber og tanniner, som er tydelige … men slet ikke dominerende, Men jo mere luft du giver vinen i munden … jo tydeligere bliver det italienske syreaftryk. Sådan skal det være. Den er slet ikke så flad i udtrykket som 2009’eren og 2010’eren. Der er langt mere balance mellem frugt og syre.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 235 kr.

Rating 4,5/7   thumbthumbthumbthumbhalf_thumb

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, Italien

2015 Fondo Bozzole, Le Mani, Lombardiet, ItalienJeg var forleden forbi importøren Extra Brut Vinimport for at købe lidt nye forsyninger … bl.a. fra nogle af de nye huse, som Martin har fået i sin stald. Der smagte jeg en rest af en flaske Le Mani fra netop et af disse nye vinhuse, Azienda Agricola Vitivinicola Fondo Bozzole, åbnet for 3 dage tidligere, men fortsat frisk og læskende … men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Fondo Bozzole ligger på adressen Via Bozzole 12 omkring 2 kilometer øst for den lille by Poggio Rusco i Mantova området. Og hvor er så det? Ja, det er i Lombardiet … men det absolut østligste hjørne af Lombardiet og dermed faktisk syd for Veneto og endda lidt øst for Gardasøen … bare lidt længere mod syd.

Selvom Lombardiet ligger lige mellem Piemonte og Veneto, så er det ikke så tit, at vi støder ind i vine fra Lombardiet herhjemme og det skyldes måske, at det er en lille vinregion, hvor det meste vin afsættes i Milano. Derfor ses vinene fra Lombardiet sjældent uden for Italien, selvom de i Lombardiet faktisk producerer rigtig gode mousserende vine.

Der produceres bl.a. god Lambrusco, som man jo ellers mest forbinder med området Emilia-Romagna. Men Fondo Bozzolo ligger netop i appellationen Lambrusco Mantovano – også kaldet Oltre Po Mantovano – i Lombardiet, og det er faktiske eneste sted udenfor Emilia-Romagna, at der produceres ægte Lambrusco. Vinhuset er også – som de selv skriver det – et Agricola Vitivinicola Biologica e produciamo Lambrusco Mantovano DOP, Spumante Rosè & Trebbiano IGP.

Fondo Bozzole drives af de to unge brødre Franco og Mario Accorsi. De er et par rigtige bonderøve … i ordets bedste betydning. De overtog gården ved Poggio Rusco fra deres bedstefar Ezio i 2007. Bedstefaderen havde haft lidt frugttræer, lidt køer … og producerede også lidt ost til det lokale marked.

Brødrene satsede imidlertid mere på frugttræerne … lokale sorter af æbler og pærer, men også på produktion af vin og i starten primært Lambrusco, men mousserende vine med lidt kant. For udover at være et par bonderøve, så er de også øko-flippere … eller i hvert fald bevidste om, at vinen skal laves så naturligt som muligt.

Driften er derfor økologisk, og de arbejder derudover med begrænset udbytte, naturlig fermentering samt begrænset tilførsel af svovl. Deres marker er fordelt på en del parceller, hvor jorden har ler, kalksten samt grus og sandaflejringer fra den nærliggende flod Po mod nord.

Brødrene laver 5 vine, nemlig 2 Lambrusco’er …. for det hedder vel ikke Lambruskøer? Det er vinene Incantabiss og Giano, en Spumante Rosato, som hedder Cocai samt to almindelige vine, den hvide Foxi samt denne røde Le Mani … som i øvrigt betyder hænderne … meget illustrativt vist på etiketten.

Le Mani er lavet første gang i 2013 … det må formentlig så være årgang 2012. Navnet med hænderne er valgt for at hylde håndværket, at det er hænderne, som med lidenskab beskærer, høster, producerer … i det hele taget er vinmagerens værktøj i hele processen.

Vinen er lavet på samme druer som Lambrusco’en, og det betyde her de to druesorter Lambrusco Maestri og Lambrusco Salamino. Vinen er lavet på ståltanke og har slet ikke lagret på egefade, men derimod et år i ståltanke og 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Martin siger selv, at næsen er Lambrusco … og jeg skal ikke modsige ham. Der er sådan en lidt sur/sød duft. Læg der oven i et landligt udtryk, en buket vilde markblomsters, et kandiseret æble, lidt jordbær, blåbær og et strejf mentol.

I munden er vinen meget drikkevenlig … vi er ovre i juicestilen, en venlig hverdagsvin med lakrids, krydderier, en sød gennemgående note samt en syre, som egentlig er ganske indtagende og charmerende. I eftersmagen er der også svage syrlige elementer … så sammenlagt en ganske spændende vin. Lige en vin til bordet på en italiensk café i en lille bondeby sammen med Mamas hjemmelavede lasagne … eller måske et par bløde, udflydende oste. Bingo.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 95 kr.

Rating 4,5/7   half_thumb

2013 Weingut Altenkirch, Lorcher Schlossberg Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2013 Weingut Altenkirch, Lorcher Schlossberg Riesling Trocken, Rheingau, TysklandWeekenden bød også på lidt vin … en enkelt flaske Lorcher Schlossberg Riesling Trocken fra Weingut Altenkirch, som ligger lige ved breden af Rhinen i den lille by Lorch i Rheingau.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1826 af  Friedrich Altenkirch for at sikre forsyning af vine til det prestigefyldte Hotel Zum Schwan. Og da den tyske kejser under et ophold i Rheingau boede på hotel og roste vinene fra Freidrich Altenkirch fik vingården sit gennembrud. Den blev udråbt som officiel leverandør til kejseren.

I 1935 blev vinhuset imidlertid solgt til advokat Dr. Franz Breuer, som efterfølgende har koncentreret sig om at lave Riesling og har udvidet markerne yderligere. Det er i dag Franz’ datter Franziska Breuer-Hadwiger, som driver vinhuset, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på den ansatte vinmager Jasper Bruysten.

Huset ligger ved et af de smalleste steder af Rhinen, hvor markerne er ekstremt stejle med 60% stigning. Huset har samlet 15 hektar stejle skråninger, hvor Riesling fylder omkring 80% og resten er Spätburgunder, Weißburgunder, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer. Jorden er præget af mineralsk skifer og kvartsit  … helt perfekt for Riesling.

Vinene fremstilles i 3 gamle, historiske og hvælvede vinkældre, som hugget hundrede meter dybt i klippen. Vinhuset har dog moderne udstyr til vinfikationen, således de kan sikre bedst muligt aftryk af områdets specielle terrior. 

Denne  Lorcher Schlossberg Riesling Trocken er selvfølgelig – som navnet fortæller (på den måde er tyskerne meget fornuftige) – lavet på druer fra marken Schlossberg ved Lorch. Lavet på rustfrie ståltanke og uden lagring af nogen slags.

Duften er meget ren æbler … masser af æbler, en smule modne pærer giver lidt sødme sammen med græs, citrus og måske også en smule kalk, Smagen er også tons af grønne æbler .. vi snakker nærmest Rynkeby Æblejuice på syretrip. Virkelig syrlig æblejuice … men så egentlig heller ikke så meget mere.

Købt i Tyskland til 15,50€ … eller omkring 115 kr.

Rating 4/7  

2011 Ferraton Père & Fils, Ermitage Les Dionnières, Rhône, Frankrig

2011 Ferraton Père & Fils, Ermitage Les Dionnières, Rhône, FrankrigGert E’s monstrøse vinaften blev afsluttet med Hermitage i form af denne Ermitage Les Dionnières fra vinhuset Ferraton Père & Fils, som holder til nede ved Rhône floden i byen Tain l’Hermitage

Vinhuset er grundlagt af Jean Orëns Ferraton i 1946, og dengang havde vinhuset alene 3 hektar vinmarker i Hermitage. I dag drives vinhuset dog af 2. generation i form af sønnen Michel Ferraton, selvom dennes søn Samuel Ferraton – og dermed 3. generation – var ved at overtage.

Samuel blev dog alvorlig sået i en motorcykelulykke, så Michel må fortsat stå for driften, hvilket dog sker i samarbejde med et hold af ønologer, bl.a.  den dygtige ansvarlige vinmager Damien Brisset.

Vinene fra Ferraton Père & Fils bliver produceret ud fra traditionelle vindyrkningsmetoder men med nye og innovative ideer.  Da Michel er venner med Michel Chapoutier, så har han rådgivet vinhuset med yderligere knowhow. De to venner indgik i 1998 et samarbejde, hvor de omlagde produktionen til først økologisk og senere biodynamisk drift.

Vinhuset har selv 15 hektar vinmarker, som ligger i Hermitage, Crozes-Hermitage og Saint-Joseph, men derudover fungerer huset også som negociantvirksomhed og laver vine fra købte druer fra Crozes-Hermitage, St. Joesph, Côte-Rôtie, Condrieu, Cornas, Châteauneuf-du-Pape, Côtes du Rhône, Côtes du Rhône Villages Plan de Dieu og Tavel.

I Hermitage ejer Ferraton Père & Fils parceller på markerne Le Méal, Les Dionnières, Le Reverdy og Les Miaux. På Les Dionnières, som leverer druer til denne vin, er vinstokkene 35 år.

Det er selvfølgelig ren Syrah og lavet med maceration i betontanke for hele 4 uger, hvorefter vinen er lagret på egefade, heraf 30% nye i mellem 14-18 måneder afhængig af årgangen.

Duftmæssigt en mørk Jern-Henrik af bedste skuffe. Duften er dyb og mørk fadfedme, sødme, solbær, blæk, baconfedt, sød engelsk lakrids og krydderier. Smagen er mørkerøde bær, lette blommer, solbær, blød syre og bløde tanniner, let peber, kaffe og chokolade. En rigtig herrevin og et perfekt punktum for en dejlig aften.

Forhandles hos dkWineImport, hvor prisen er 450 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, Italien

2009 Angelo Gaja, Barolo Dagromis, Piemonte, ItalienAftenens store overraskelse var denne Barolo Dagromis fra det legendariske vinhus Angelo Gaja … ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter… en levende legende.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for Kongen af Piemonte og har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1859 af Angelos oldefar Giovanni Gaja, hvis familie havde emigreret fra Spanien i 1600-tallet. I det nye land lavede Giovanni vin og åbnede et værtshus i Barbaresco, hvor han kunne servere sine vine sammen med et måltid mad. Senere fik han også en ordre med at levere vine til den italienske hær.

I 1937 satte Gaja for første gang deres navn med store røde bogstaver på etiketterne, og fik både før og efter 2. verdenskrig tilkøbt yderligere marker for både at hæve kvaliteten og kvantiteten af husets vine. Det var nu imidlertid Giovannis moder Clotilda Rey, der påvirkede sønnen til at hæve priserne for vinene … for at sikre prestigen ved vinene.

Angelo Gaja begyndte sin karriere hos Gaja i 1961 som ung 21-årig nyudannet ønolog fra Enological Institut i Alba og Montpellier i Frankrig med en universitetsuddannelse indenfor økonomi fra University of Turin. På det tidspunkt var der alene omkring 100 vinproducenter i  Barbaresco og Barolo. Gaja var allerede dengang en stor vingård med betydelige marker ved Barbaresco.

Angelos far havde dog samme besluttet udelukkende at producere vine på egne druer. Da man kun ejede marker i Barbaresco-området, tvang det firmaet til at opgive produktionen af Barolo.

Efter flere rejser til Frankrig – og tvister med sin far – indførte Angelo Gaja flere nye metoder og revolutionerede vinfremstillingen af Nebbiolovinene.

Fra 1961 begyndte de første eksperimenter med grøn høst, hvor udbyttet blev reduceret fra omkring 75/80 hektoliter pr. hektar til 35 hektoliter pr. hektar. Det havde ingen før ham haft mod til.

Han indførte også malolatisk gæring og brug af franske barriques, andre flasketyper og længere korkpropper. Der blev også – igen til faderen utilfredshed – investeret i moderne temperaturstyrede ståltanke og derudover blev der også plantet flere franske druersorter.

Der blev investeret i yderligere marker, og bl.a. blev Darmagi vinmarken i Barbaresco, en førsteklasses Nebbiolo mark, tilplantet med Cabernet Sauvignon. Gaja erklærede, at det ikke skyldes hans kærlighed til Cabernet Sauvignon, men ud fra en fast overbevisning om, at der kunne laves stor Cabernet, som lagret i barriques, kunne bevise, at Italien var i stand til at lave verdensklasse vine, som også kunne åbne verdenens øjne for hans vine på de lokale druer.

Og Gajas omdømme steg løbende i løbet af årene, bl.a. på grund af en kompromisløs  tilgang til kvaliteten af vinene fra Gaja, fx nægtede han i af sælge 12.000 kasser af hans 1984 Barbaresco under eget navn og solgte det i stedet bulk. Og hans status steg også løbende og hans 1985 Barbaresco blev af Wine Spectator kåret som den bedste vin nogensinde lavet i Italien og har året kåret Angelo som Man of Year. I den italienske vinbibel Gambero Rosso er Gaja den eneste producent med 5 stjerner og således i en kategori for sig selv.

Gaja er modernist, men i modsætning til andre modernister, så begrænser Gaja anvendelsen af ny eg. Han gærer dog vinene i op til 30 dage i stedet for den gammeldags måde med 5 dages ferminering. Selvom Gaja anvender barriques med en tredjedel ny eg, så lagrer vinene færdig i store, traditionelle 10-100 hektoliter fade, hvor nogle af dem er 80-120 år gamle.

Først i 1988, hvor man fik mulighed for at købe en vinmark i Marenca e Rivette ved Serralunga, kunne man igen være leveringsdygtig i Barolo. Efterfølgende er der dog opkøbt yderligere marker i Barolo efterfølgende, bl.a.  Barolo Sperss.

I dag har Angelo Gaja omkring 100 hektar vinmarker i Piemonte, men har også siden 1994 produceret vine i Toscana med købet af vingårdene Pieve Santa Restituta i Montalcino og Ca’ Marcanda i Bolgheri, men det er en helt anden historie. Den kan i læse om i mit blogindlæg om vinen Ca’ Marcanda di Gaja Promis.

De 100 hektar i Piemonte er fordelt på ikke mindre en 42 parceller, bl.a. marker som Costa Russi, Sorì Tildìn og Sorì San Lorenzo i Barbaresco og Sperss, Conteisa Cerequio og Dagromis i Barolo samt Darmagi, Sito Moresco og Alteni di Brassica, blot for at nævne nogle få.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet. Men det er specielt Gaia Gaja, som efterhånden er ved at overtage roret i familieforetagendet, selvom Angelo – som nu er over 70 år – fortsat deltager i driften.

Nå, men her har vi altså en Barolo fra Gaja … fra marker Dagromis. Dagromis er lavet af druer fra de marker, som Angelo Gaja i 1995 købte af familien Gromis. Dagromis betyder, på den lokale dialekt hjemme hos familien Gromis, og vinen er lavet på druer fra 2 gamle vinmarker, nemlig Dagromis i La Morra samt en mark ved Serralunga op ad Sperss vinmarken.

Vinificeringen foregår i Gajas vinkælder i Barbaresco. Gæringen foregår med druernes egen gær på temperaturregulerede ståltanke og varer i 3 uger. Efter en 100% malolaktisk gæring bliver vinen først modnet i 12 måneder på barriques, hvoraf de 50% er fra Allier i Frankrig og 50% fra andre lande i Europa. Omkring 30% af disse fade er nye og resten 1 til 2 år gamle. Derefter bliver vinen yderligere modnet i 12 måneder på store klassiske træfade på 20-30 hektoliter.

Næsen er let animalsk, med lyse bær, sure kirsebær, granatæbler,  tranebør, blæk, violer, rosenblade, champignon, tobak, italiensk grønhed, egetræ, læder, lakrids samt en lille bolsjesødme.

I munden … hold nu op, hvor er der stor tørhed. Det er syrligt, Nebbiolo surhed, kyssemund syrligt og vinen nærmest tørrer munden totalt ud og sætter sig på tænderne. Der er blyanter, lakridsen kommer rullende … flot balance og en sindssyg lang eftersmag. Klasse fornægter sig ikke, men 5-10 år i kælderen vil helt sikkert klæde den.

Købt hos dkWineImport, hvor prisen er 375 kr. og det er – tro det eller ej – faktisk billigt for denne vin, idet priserne normalt ligger 100-200 kr. højere … så kig dig for.

Rating 6/7 

2009 Weingut Kloster Eberbach, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, Rheingau, Tyskland

2009 Weingut Kloster Eberbach, Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, Rheingau, TysklandVi fortsætter stort set med samme vin som før … Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken, men nu blot i en ældre årgang 2009 og nu fra øverste kvalitetsniveau, nemlig det som Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach kalder Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller.

Gutsabfüllung aus dem Cabinetkeller er en betegnelse for husets bedste vin, og den betegnelse har eksisteret i over 300 år og har altid krævet, at druerne kom fra de bedste marker, at udbyttet er under 50 hektoliter pr. hektar, en selektiv høst med håndkraft og omhyggelig vinificering. Med andre ord … en Großes Gewächs. Husets bedste Spätburgunder.

Og det med traditioner fylder i det hele taget meget hos vinhuset Eberbach. Udover at Kloster Eberbach er en af de største tyske producenter og verdensberømt for den flotte portefølje af vine fra de forskellige byer og parceller, så er huset også kender for den årligt tilbagevendende vinauktion.

Det er en auktion, hvor priserne kan svinge sig op i det næsten utænkelige. I 1985 blev der eksempelvis solgt en Steinberger Trockenbeerenauslese årgang 1893 til den nette sum af 22.000 D-mark, som det hed dengang … eller næsten 90.000 kr.

Den rekord blev dog slået året efter, hvor en Neroberger Riesling Trockenbeerenauslese 1893 gik for hammerslag på omkring 138.000 kr.

Nå, men tilbage til denne Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder Trocken aus dem Cabinetkeller, som har lagret på egefade … men igen kan jeg ikke se hvor, hvor lang tid det er sket. Derfor springer vi da bare lige frem til mine smagsnoter.

Næsen er fortsat ganske karakteristisk med animalsk, sød hestestald, men måske lidt mere mørk og intens i udtrykket end lillesøsteren. Det er fortsat jordbær, hindbær … men også søde kirsebær, fine krydderier, egenote, bacon, svag lakridsrod, blomster, fint og let parfumeret samt elementer af salt og mineraler. Herlig og forfinet aroma.

Smagen byder på silkefin elegance og en smule fyldig i smagen, men på en blød, blid og cremet facon. Der er noter af eg, vanilje, kirsebær samt lidt syrligere bær. Smuk balance mellem kraft og elegance. Hvor smager det dog godt … et klart niveau over lillesøsteren, men måske har de 4 år betydet mere rund- og modenhed. Hmmmm … das ist gut.

Sigurd Müller Vinhandel forhandles vinene fra Eberbach herhjemme, men jeg har ikke fundet denne. I Tyskland koster vinen 49,90€ … eller omkring 372 kr.

Rating 6/7  

2013 Domäne Assmannshausen, Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken, Rheingau, Tyskland

2013 Domäne Assmannshausen, Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken, Rheingau, TysklandAssmannshausen er en lille, malerisk og romantisk by ved Rhinen i det nordvestlige hjørne af Hessen blot et par kilometer vest for Rüdesheim. Der finder vi Die Hessische Staatsweingüter Domäne Assmannshausen, som står bag denne  Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken.

Vinhuset er en del af Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach, som også ejer Domäne Steinberg og Domäne Bergstraße.

Kloster Eberbach ligger ved byen Eltville lidt nordøst for Geisenheim og blev grundlagt af augustinermunkene i 1116, men allerede i 1136 overtaget af cistercienserne udsendt af Bernhardt de Claivaux. Klosteret havde et meget enkelt regelsæt, som var Ore et Laborum, hvilket betød bed og arbejd.

Som resultat af denne levevis blev der i løbet af kun 40 år etableret ikke mindre end 200 mindre klostre langs Rhinen mellem Worms og Köln. Domäne Assmannshausen er et af disse gamle klostre, etableret tilbage i 1200-tallet, selvom den nuværende vingård er bygget omkring 1924.

Kloster Eberbach blev derfor verdens største vinhus, der omkring år 1500 rådede over imponerende 10.000 hektar vinmarker fordelt på 200 vingårde.

I dag råder Kloster Eberbach over omkring 220 hektar vinmarker fordelt på 6 ejendomme med tilhørende 3 domæner, altså Domäne Steinberg, Domäne Bergstraße og Domäne Assmannshausen. Der er således marker ved byerne Assmanshausen, Rüdesheim, Steinberg, Rauenthal og Hochheim samt Bensheim i det sydlige Frankfurt.

Kloster Eberbach er således én af Tysklands største vinproducenter med fremragende vinmarker og en bred vifte af forskellige vine gående fra de knastørre tørre hvide til senthøstede botrytiserede søde vine samt elegante rødvine på Pinot Noir. Der produceres årligt over 2 millioner flasker vin på Kloster Eberbach.

Kloster Eberbach har siden 1866 været statsejet … først af Preußisches Domainenweingut og siden 1945 af den hessiske stat, som jo fortsat i dag driver vinhuset under navnet Hessische Staatsweingüter Kloster Eberbach.

Denne Assmannshäuser Höllenberg Crescentia Spätburgunder Trocken er lavet af druer fra den berømte mark med samme navn … Assmannshäuser Höllenberg, som med sit mikroklima og stejle skråninger samt undergrund af skifer og kvartsit, gør markerne helt perfekte for både Riesling og specielt Pinot Noir.

Marken er samlet på 46 hektar, er ganske stejl … 30 til 65 procent og ejes af flere producenter, bl.a. Weingut G. H. von Mumm, Weingut August Kesseler og Weingut Krone, blot for nævne nogle få. Det  bedste stykke på Höllenberg kaldes Filetstück.

Vinene Eberbach / Assmannshausen er opdelt i 3 kvalitetsniveauer, Cabinetkeller, Crescentia og Gutsweine, så denne Spätburgunder hører således til den mellemste gruppe. Jeg har ikke kunnet se, hvor lang tid vinen er lagret på egetræsfade.

Næsen er klassisk Spätburgunder …. sød stald, skøn animalsk med lette jordbær, hindbær, bolsjer, lethed og dufter bare godt. Der er svage noter af lakrids, en krydret syre og samtidig elementer af mineraler, kridt eller sten.

Smagen er sådan meget ren frugt, hindbær, jordbær med lidt jern og meget direkte straight-forward. Det er god Spätburgunder uden de store dikkedarer. Sådan.

Sigurd Müller Vinhandel forhandles vinene fra Eberbach herhjemme, men jeg har ikke fundet denne. I Tyskland koster vinen 19,90€ … eller omkring 148 kr.

Rating 5/7 

2011 Mongeard-Mugneret, Vosne-Romanée, Bourgogne, Frankrig

2011 Mongeard-Mugneret, Vosne-Romanée, Bourgogne, FrankrigSelvfølgelig skulle Gert E også lige putte en ægte Bourgogne ind mellem de tyske vine, her i form af en Vosne-Romanée fra Mongeard-Mugneret, som jeg for omkring 4 måneder siden – og igen sidste weekend – smagte en 2005 Beaune 1. Cru Les Avaux fra … og gav 7 fede tommelfingre. Bingo.

Domaine Mongeard-Mugneret … eller Mongeard Mugneret & Fils, som der står på det blankpolerede kobberskilt foran vinhusets port i Vosne-Romanée, er et gammelt vinhus i Bourgogne, beliggende tæt på det legendariske Château du Clos Vougeot.

Det er grundlagt i 1620 og har i over 8 generationer været drevet af familien Mongeard-Mugneret. Det fik dog først sit nuværende navn i 1945, da Eugène Mongeard giftede sig med Edmée Mugneret.

I dag er det 8. generation i form af Vincent Mongeard, som driver det traditionsrige vinhus med dets omkring 30 hektar vinmarker, som er spredt ud på omkring 35 forskellige parceller, hvor der dyrkes både Chardonnay og Pinot Noir. Det giver en produktion på ikke mindre end 41 forskellige vine, bl.a. en hel del 1. Cru og Grand Cru vine.

Blandt vinhusets Grand Cru vine findes der Echezeaux, Grand Echezeaux, Clos de Vougeot og Richebourg og derudover laver man vine fra en lang række 1. Cru marker og selvfølgelig Villages og regionalvine.

Der lægges stor kærlighed i vinmarkerne, hvor alle parceller behandles separat efter deres behov. I kælderen behandles mosten nænsomt og de fleste vine lagres på nye egetræsfade inden den endelige aftapning, der sker uden filtrering.

Her er det ikke 1. Cru men en byvin … dvs. en Vosne-Romanée Village fra markerne tæt på vinhuset, hvor man samlet har omkring 2 hektar med jord præget af sten og kalksten. Vinstokkene er der omkring 45 år gamle.

Næsen er klar Pinot Noir … lys frugt, hindbær, jordbær med syrlige noter, grønthøster, eg, syrlige bolsjer, våd hund, jord samt ristet franskbrød. Klart syrligere end dens tyske slægtninge.

I munden er vinen også mere stringent og jernet, hvis man kan bruge det udtryk. Der er fortsat en utrolig lethed over vinen, syrlige bær, grønne og våde blade, meget præcis syre samt ganske aromatisk og elegant. Er dog fortsat meget ung … og mangler – som Beaune 2005’eren  – at få rundet og modnet noget af frugten.

Forhandles hos dkWineImport, hvor prisen er 395 kr.

Rating 5,5/7  half_thumb

2010 Weingut Burg Ravensburg, Dicker Franz Blaufränkisch Großes Gewächs, Baden, Tyskland

2010 Weingut Burg Ravensburg, Dicker Franz Blaufränkisch Großes Gewächs, Baden, TysklandGert E fortsatte den tyske indmarch … denne gang med en Blaufränkisch fra Große Lage marken Dicker Franz og vinhuset Weingut Burg Ravensburg, som jeg tidligere har stiftet bekendtskab med her på bloggen.

Weingut Burg Ravensburg er et gammelt vinslot, som stammer tilbage fra 1251 og det er et af de ældste tyske vinhuse. Slottet som ligger ved byen Sulzfeld i Kraichgau området i Baden.

Indtil 2009 blev det drevet af Freiherr Göler von Ravensburg, men på grund af økonomiske problemer og konflikter blandt arvingerne til Göler, så blev vinhuset i 2010 overtaget/købt af Heinz Heiler, som også driver vinhuset Weingut Heitlinger. Prisen var den nette sum er 7 millioner euro.

Heinz driver selv både Weingut Heitlinger samt tilhørende Restaurant im Weingut Heitlinger i Östringen-Tiefenbach, lidt længere mod nord for Burg Ravensburg.

Men efter købet af det gamle slot, så har han såmænd også lavet en flot restaurant på Burg Ravensburg, mens han dog har flyttet vinoteket på Ravenburg til smagelokalerne på hans vingård i Östringen-Tiefenbach.

Til  Weingut Burg Ravensburg hører 33 hektar vinmarker, hvorfra der årligt produceres omkring 260.000 flasker vin, primært på druesorterne Riesling, Lemberger, Schwarzriesling, Spätburgunder, Weißburgunder, Grauburgunder og Trollinger.

Husets topvine er GG, dvs. Großes Gewächs VDP Baden og kommer fra de bedste marker, nemlig de tre vinmarker Husarenkappe, Löchle og Dicker Franz. Og det er jo netop en vin fra sidstnævnte mark, som vi her har i glasset.

Große Lage marken Dicker Franz er opkaldt efter Freiherr Franz Göler af Ravensburg, som levede mellem 1701 og 1765. Han elskede de kulinariske lækkerier og fremgår af de gamle familieoptegnelser som én af familiens store mænd.

Faktisk er det ikke kun Dicker Franz’ yndlingsvinmark, som blev opkaldt efter ham, for også det markant tårn på Burg Ravensburg er opkaldt efter den tykke mand.

I dag er det i øvrigt primært druesorten Lemberger, som vokser på Dicker Franz marken, som er på samlet omkring 7 hektar. Lemberger druen kender vi også som Blaufränkisch, og det er netop også, hvad den kaldes på denne vin.

Navnet på marken Husarenkappe, som vel bedst kan oversættes til husarens kasket,  går tilbage til Baron Benjamin Göler af Ravensburg, som var major i Baden Husar Regiment. Historien fortæller, at han fik en ordre fra sin øverste chef Markgraf Karl-Friedrich von Baden, om at fragte små Riesling planter til Baden. Benjamin fragtede stiklingerne i sin kasket til Sulzfeld … og det blev starten på vinmarken Husarenkappe.

Husarenkappe er på omkring 5,5 hektar, mens Löchle marken er på 6,5 hektar. Udover de tre nævnte topmarker, så ligger de øvrige marker lige omkring Burg Ravensburg, og herudover lidt mellem Sulzfeld og Hügelland. Herfra laver huset også nogle vine, som markedsføres under navnet Freiherr von Göler.

Nå, men denne Dicker Franz Blaufränkisch Großes Gewächs er gæret på træfade med efterfølgende malolaktisk gæring på små brugte barriques og efterfølgende lagring i 10-15 måneder.

Og det er elegant, let og krydret vin. I næsen kan man til at starte på forledes til at tro, at der er tale om Pinot Noir, men så alligevel ikke, for der er ikke helt klare Pino noter. Der er i stedet peber … godt med peber … virkelig atjuuu sammen med egetræ, røg, bacon, jord, blåbær, hindbær, tørrede urter, mynte, jern, kalk … eller en form for mineralitet samt et strejf af lidt kakao.

Smagen er let med mellemrøde bær, peber, en krydret syre, let kantet, men på en let og elegant måde. I det hele taget er der en god lethed over vinen. Skal vist til at drikke mere Blaufränkisch.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. Udenbys – dvs. i Tyskland – koster vinen 24€ … er det som svarer til 179 kr.

Rating 5/7 

2011 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut Knipser, Cuvée X, Pfalz, TysklandFørste rødvin blev et tysk bordeauxfilsk krydsermissil … Cuvée X – markeret med et stort, fedt og rødt X på etiketten – fra Weingut Knipser.

Knipser ligger i Laumersheim i det nordlige Pfalz mellem Grünstadt og Bad Dürkheim, og vinmarkerne på i alt 53 hektar ligger i både Laumersheim, Großkarlbach og Dirmstein. Druerne er beplantet på de bedste vinmarker, Laumersheimer Kapellenberg, -Mandelberg og -Kirschgarten, Grosskarlbacher Burgweg samt Dirmsteiner Mandelpfad.

De røde druer er Spätburgunder, St. Laurent, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Dornfelder, Portugieser, Syrah, Lemberger, mens de hvide er Riesling, Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Gelber Orleans, Sauvignon Blanc, Sylvaner, Gewürztraminer og Muskateller.

Knipser har produceret vin i Laumersheim siden 1876. Familien Knipser stammer imidlertid fra Sydtyrol i Italien, nemlig fra byen Merano, som ligger lidt nord for Bolzano.

Allerede i 1500-tallet er familien registreret i annalerne i byen, nemlig med Gaudenz Knipser, som var arkitekt og medlem af byrådet.

Det var også der, at familien Knipser i 1582 fik deres familie våbenskjold tildelt af ærkehertug Ferdinand fra Innsbruck. Våbenskjoldet kan i dag på de fleste af vinetiketterne, dog ikke på denne Cuvée X.

Det var imidlertid en sønnesøn af Gaudenz Knipser, som i begyndelsen af 1600-tallet emigrerede til Rhein-Pfalz. I Bockenheim og Wachenheim lagde han kimen til Weingut Knipser.

I mange år blev vinhøsten dog drevet som en sidebeskæftigelse til det øvrige land- og jordbrug, men i 1970 var omfanget af produktion og salg af vine blevet så omfattende og succesfuldt, at Knipser valgte udelukkende at satse på vinproduktion. Derfor blev hele produktionen omlagt og alle marker beplantet med vinstokke.

Æren for dette skal tilskrives Heinz Knipser, som havde overtaget driften i 1948, og selv begyndte at fylde vin på flasker, faktisk som én af første i regionen. Flaskerne skulle sælges direkte til forbrugerne og restauranter.

I dag er det brødrene Volker og Werner Knipser, som har overtaget familieforetagendet, og de har givet vinhuset et alvorligt kvalitetsløft, bl.a. ved at satse mere på de røde vine, og derudover ved at satse på lagring af vinene i små barriques. Alle Knipsers rødvine lagrer således i dag på små barriques, hvoraf op til 100% er nye. Tiden på træfade er mellem 15 – 20 måneder.

Kvalitetsløftet betød at Knipser i 1996 blev kåret som årets vinproducent i det tyske vintidsskrift ”Der Feinschmecker” og adskillige gange siden har Knipsers røde vine været kåret til Tysklands bedste.

Her  har vi lidt en specialvin fra Knipser, nemlig hans Cuvèe X, som jeg kaldte et Bordeauxfilsk krydsermissil. Den er nemlig lavet med Bordeaux som forbillede … specielt Medoc vinene. Blendet er således 40% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc og 55% Merlot. Vinen har lagret 24 måneder på nye franske barriques.

Næsen er dog ikke umiddelbart Bordeaux, men har aromaer af kul, blæk, blyanter, mørke bær, sorte kirsebær, grønne blade, lakridsrod, estragon, mynte, eucalyptus, grøn peber og tørre grene på en busk.

I munden … WAUW, sikke en tørhed. Igen er der grafit, godt med tanniner, mørke kirsebær, solbær, peber, let sødme, kanel, kakao, jern og rust. Selvom den kommer i en høj, slank flaske, så er det en ordentlig mundfuld, fyldig, fed og kraftfuld.

Forhandles ved Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke. Vil gætte på omkring 350-400 kr., da vinen i Tyskland koster omkring 39€. Hos Dansk Vinlager kan vinen købes til mere humane 240 kr.

Rating 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger