Arcane betyder mystisk … og vinmageren Xavier Vignon elsker mystik og måske derfor laver han også en serie vine under Arcane navnet og etiketter bestående af tarotkort.
Her smager vi en af hans skabninger … en La Temperance Cairanne lavet fra druer fra 4 forskellige årgange.
Jeg har – da Xavier startede med at lave vinene med tarot etiketterne – smagt og skrevet om Xavier og Arcane vinene. Det kan du læse mere om i mit lille blog indlæg; Seriesmagning af vinøse tarotkort … Xavier Vignons Arcane vine.
Denne Arcane La Temperance Cairanne er lavet på 90% Grenache og 10% Syrah fra nogle af Xaviers ældste vinstokke, som ligger i Cairanne og vinen er en limited edition, som er består af fire forskellige årgange, nemlig 2015, 2016, 2017 og 2018.
I vinkælderen bruger Xavier anderledes metoder for at skabe fremme det unikke Cairanne-terroir og fx modner og gærer han således vinen i særfremstillede 200 liters glaskupler, der er med til give det reneste udtryk af druerne. Metoden siges at være brugt blandt førende producenter i Loire og Bourgogne. Den trækker højoktan på 15%.
I næsen er det egentlig en frugtrig vin … nok pga. gæring og lagring på glasbowler, så man får masser af ren frugt, brombær, solbær og blommejuice, måske endda lidt hindbær, middelhavskrydderier, en anelse sød lakrids, kaktus og kernelæder. Men mærker på ingen måde den høje alkohol.
Det gør du faktisk heller ikke i smagen, der er utrolig fløjlsblød, tilbagelænet og fyldig. Der er ingen modhager nogle steder, men i stedet en dejlig tør, mørk og fyldig smag … tør engelsk lakrids, tør kakaopulver, mørk bitter chokolade, sød tobak, peber, tør jord og tanniner, der er levende, lyse og alligevel spiller sammen til et harmonisk, mørk og intenst bid. 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor prisen er 199,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 99,95 kr.