Vinanmeldelser

2013 Guerrieri-Rizzardi, Tacchetto Bardolino Classico, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Denne uge bød også på en italiener, nemlig vinen Tacchetto Bardolino Classico fra vinhuset Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi, som ligger ved byen Bardolino … lige klods op af Gardasøen. Det er et vinhus, som specielt er kendt for deres Amarone vine, men faktisk laver en lang række vine.

Vinhuset er i dag ejet af Rizzardi-familien, og det gamle hus i Bardolino har fungeret som vingård siden 1450. Azienda Agricola Guerrieri-Rizzardi sidder i dag på en stor del af de allerbedste og mest eftertragtede vinmarker i Soave, Valpolicella, Valdadige og Bardolino.

Huset fik sit navn Guerrieri-Rizzardi i 1913, da et ægteskab forenede to store vinfamilier; Guerrieri med deres 1450 gamle vinhus i Bardolino og marker rundt om Bardolino samt Rizzardi, som havde sine marker, vineri og vinkælder ved byen Negrar. Derudover ejede Rizzardi familien også ejendommen Dolcè i Valdadige og marker i Valpolicella.

Markerne i Soave købte af Guerrieri-Rizzardi først langt senere, nemlig i 1970. I dag ejer familien samlet 82 hektar vinmarker, hvilket er fordelt med 25 hektar i Valpolicella fordelt på 22 parceller med de tre topmarker Rovereti, Pojega og Calcarole, 40 hektar ved Bardolino og Cavaion fordelt på ikke mindre end 35 parceller, 15 hektar i Soave og endelig 2 hektar i Valdadige.

På markerne dyrker familien en lang række forskellige druer som fx Chardonnay, Garganega, Trebbiano, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Merlot, Molinara, Marcobona, Cortese, Moscato Bianco og Barbera, blot for at tage dem i helt tilfældig rækkefølge.

Siden 1998 har det været Giuseppe og Agostino Rizzardi, som har stået for driften af vinhuset. Og lige siden har vinene i det 200 år gamle familiefirma gennemgået en nærmest revolutionerende kvalitetsfremgang. Derudover har familien i 2011 bygget et nyt og moderne vineri i bakkerne ved Bardolino. Det støtter nemlig Giuseppe Rizzardis filosofi, som går på lave vine med en kombination af oprindelighed og moderne vinifikation. Vinene skal fortsat smage af de lokale druer, og karakteren vil ikke ændre sig til alkoholrige vine med fokus på frugt frem for karakter.

Denne Tacchetto Bardolino Classico er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken Tacchetto, som er på 3,51 hektar og ligger i bakkerne ved byen Cavaion, lidt sydøst for Bardolino. Undergrunden er sandet og fyldt med sten, og vinen er lavet på 80% Corvina, 10% Rondinella og 10% Merlot, 10-15 dages maceration og alene lavet på rustfri ståltanke, hvori vinen også modner 6 måneder. Der er lavet 11.300 flasker af vinen i denne årgang 2013.

I næsen en herlig duft … slet ikke Veneto-tung, men starter med lidt syrlig stald, babybræk … eller noget animalsk af en slags, blæk, syrlig frugt, ribs, tørhed, tørre grene … ganske rustik og en smule grøn. Virker ganske kompleks i næsen. I munden er vinen rund med blid frugt, kirsebær, fin syrlighed og renhed. Faktisk dejligt at opleve, at Corvina og Rondinella kan give så frisk vin. Bliver måske lidt “vandet” i udtrykket og lidt kort i eftersmagen, men bestemt en elskelig vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 115 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Tenute Rubino, Primitivo IGT Salento, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

Sidste weekend bød også på en italiener, nemlig denne Primitivo IGT Salento fra vinhuset Tenute Rubino, som ligger i Italiens hæl, helt præcis ved byen havnebyen Brindisi i Salento i Puglia eller som vi herhjemme kalder Apulien, et varmt og solrigt område, som producerer masser af vin.

Vinhuset hedder helt korrekt Azienda Agricola Dottore Luigi Rubino, idet huset drives af doktor Luigi Rubino, men huset kaldes til dagligt Tenute Rubino, men hed sjovt nok Tenute Del Sole, da jeg sidste gang smagte en vin fra huset. Det var endda samme vin – deres Primitivo – blot i en årgang 2007.

Jeg ved ikke hvorfor, at det har ændret navn … måske den gode Luigi gerne ville ha’ familienavnet mere frem på etiketterne.

Det var nu Luigis fader Tommaso Rubino, som midt i 1980’erne opkøbte en stor del jord i området, da han så store muligheder i Apulien. De købte marker lå lidt oppe i bjergene, og han fik dem til en særdeles fornuftig pris, da ingen andre havde set potentialet i markerne på det tidspunkt.

Han købte ikke mindre end 500 hektar jord, byggede samtidig en vingård og startede med vinproduktionen, men det var imidlertid sønnen Luigi, som virkelig faldt for vinproduktionen, så forretningsmulighederne og byggede videre på sin fars passion. Han fik øget arealet af vinmarker til 200 hektar og det blev reelt starten på Tenute Rubino, som solgte deres første vine i 2000.

Til vinificeringen fik Luigi Rubino hjælp af Renzo Cottarelle, den bedste ønolog i Italien i dag. Allerede i årgang 2001 fik Tenute Rubinos Primitivo Visellio de eftertragtede tre glas i Gambero Rosso, mens husets Jaddico vin fik to sorte glas og et lyserødt, forstået på den måde at den var kandidat til tre glas, men faldt på målstregen.

I dag er det dog ønologen Luca Petrelli, som er ansvarlig for produktionen sammen med Luigi Rubino og hustruen Romina Leopardi, som Luigi blev forelsket i, da hun arbejdede på Tenute Rubino. Hun kommer oprindelig fra Australien, men er af italiensk afstamning og uddannet i vinbranchen. Luigi siger, at hun er den feminine side af vinhuset … selvom hun er en Iron Lady.

De fleste af Tenute Rubinos vinmarker ligger i dalstrøgene, da man her er sikker på en 100% modenhed hvert år. Fordelen ved beliggenheden i bjergene er, at temperaturen falder markant om natten. Derved sænkes gennemsnitstemperaturen under druernes vækstsæson, som således strækkes. Resultatet er et højere syreindhold og mere karakter fra jordbunden, idet vinplanten har tid til at transportere mineraler op fra jorden.

Vinmarker er reelt opdelt i 4 store marker, nemlig markerne Jaddico, Marmorelle, Uggìo og Punta Aquila. Og der dyrkes sorterne Primitivo, Negroamaro, Aleatico, Malvasia Nera, Malvasia Bianca, Montepulciano, Vermentino, Chardonnay, Susumaniello og Aglianico.

Luigi er specielt blevet forelsket i den lokale drue Susumaniello, en rød drue som udelukkende findes i Brindisi området. Han har endda lavet et projekt, hvor formålet er at udbrede denne glemte drue via nye og innovative vine. Således laver Luigi flere vine på druen, bl.a. husets Oltremé og Torre Testa. Flere påstår, at druen er i familie med Sangiovese … så den skal vist prøves en dag.

Nå, men her har vi husets almindelig entry-level Primitivo, lavet i serien The Classics. 100% Primitivo og lavet traditionel på ståltanke, maceration på 15 dage og med fire til seks måneders flaskelagring, inden vinen frigives til salg. Ingen lagring på eg eller andet. Der laves 80.000 flasker af vinen hver år.

Duften er sød, fyldig, varmkrydret med modne solbær, krydderbuske, godt med sol, vanilje og brændte noter. Smagen har godt med sødme, som vi kender det normalt fra Primitivo og Zinfandel. Der er sød, moden frugt, men også en lidt “vandet” fornemmelse, hvor krydderierne stikker lidt ud. Men samlet en meget omgængelig vin, som de fleste vil kunne lide.

Købt i Vinspecialisten, pris 80 kr.

Rating 4/7  

Vinanmeldelser

2004 Marqués de Murrieta, Castillo Ygay Grand Reserva Especial, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Sidste vin hos Gert blev denne flotte og næsten legendariske Spanier … jeps, korrekt i første hug. Vinen med den ikoniske og historiske etiket er Castillo Ygay Grand Reserva Especial fra vinhuset Marqués de Murrieta.

Vinhuset holder til på slottet Castillo de Ygay i byen Logroño-Zaragoza i hjertet af Rioja Alta distriktet, og dermed faktisk samme område som aftenens første rødvin, og tæt på floden Rio de Valsalado.

Marqués de Murrieta er grundlagt tilbage i 1852 af Luciano de Murrieta. Han er født i Peru i 1822, men havde sin barndom i England, hvor hans forældre arbejdede i engelske banker inden de flyttede til Spanien, hvor de bosatte sig i Rioja området.

Da Luciano de Murrieta var 18 år gammel, så meldte han sig i den spanske hær og blev assistent for General Espartero, som senere blev sendt i eksil i London. Luciano fulgte med, og i England lærte han bl.a. noget om vin og undrede sig samtidig over, at man kun drak Sherry, Portvin og ellers kun franske vine i London.

Da han kom retur til Spanien besluttede Luciano de Murrieta for at lave vine, som kunne sælges internationalt, og i 1852 producerede han sine første vine. Han sendte derfor hundrede 72 liters fade til henholdsvis Cuba og Mexico, men desværre forliste skibet til Mexico ved indgangen til Veracruz, men skibet til Cuba ankom med sit dyrebare last og vinen blev en kæmpe succes. Og det blev startskuddet til vinhuset Marqués de Murrieta.

I 1878 købte Luciano en ejendom i Logroño, og byggede slottet Castillo de Ygay, et vaskeægte slot, bygget efter forbillederne i Bordeaux. Og der kom virkelig skik på produktionen af Rioja vinene. Masser af internationale priser væltede ind, og Luciano blev endda udnævnt til Marquis af dronning Isabel II.

Han blev også i 1907 æresborger i Logroño for sit kæmpe arbejde og for at have bragt nye vinificeringsteknikker til området. Han døde i 1911 uden en direkte arving, så det blev derfor hans nevø Julián de Olivares, som arvede slottet og vinmarkerne. Han blev ved roret helt til 1977.

I 1983 blev slottet solgt til Vicente Cerbrián Sagarriga, Greven af Creixell. Han foretog et kæmpe renoveringsarbejde, både bygningsmæssigt og vinmæssigt. Hans mål var ikke at lave om på det hele, men at bevare vinens høj kvalitet. Han tilførte stedet det udstyr som kunne gøre Marqués de Murrieta til en af de bedste vinproducenter i verden. Greven døde i 1996, blot 48 år gammel, mens hans kone og børn besluttede at fortsætte hans stor værk.

I dag er det sønnen/de nye greve Vicente Dalmau Cebrián-Sagarriga som – sammen med søsteren Cristina – driver vinhuset. Den unge Vicent Dalmau er uddannet indenfor økonomi, administration og jura, men har altid løbende arbejdet på Marqués de Murrieta.

Vinhuset har i alt 300 hektar vinmarker omkring Castillo de Ygay i det område som lokalt kaldes for Tres Marqués (de 3 grever). Det skyldes, at jorden ligger lige mellem vinhusene Marqués de Murrieta, Marqués de Vargas og Marqués de Romeral. Det er et område, hvor temperaturen som regel højere end i de andre områder af Rioja. Vinmarkerne er beplantet med Viura for de hvide og Tempranillo, Garnacha, Graciano, Mazuelo og Cabernet Sauvignon for de røde.

Udover Castillo de Ygay og de 300 hektar vinmarker i Rioja, så ejer familien også vinslottet Pazo de Barrantes med 12 hektar vinmarker i Rias Baixas.

Nå, men her har vi husets topvin Castillo Ygay Grand Reserva Especial, som er en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra marken La Plana, som ligger i 485 meters højde ikke langt fra Ygay.

I denne årgang 2004 er vinen lavet på 93% Tempranillo og 7% Mazuelo. Maceration egentlig ganske kort tid … alene 11 dage og så har vinen lagret 29 måneder på amerikanske barriques, heraf mindst 10 måneder på nye fade. Efter vinen er flaskes lagrer den yderligere 36 måneder, inden den frigives til salg. Den har høstet talrige priser, og her i årgang 2004 bl.a. 95 point af Parker, 91 point af Wine Enthusiast og 95 point af den spanske Peñin Wine Guide.

Lad os smage vinen, som i næsen virker meget kødfuld med bacon, kold røg, blæk, mørke … nærmest sorte bær, måske endda lidt tørret frugt, kakao, læder, ristede kaffebønner, eg, svag vanilje, en svag grøn note også … og ellers lidt krydderier oven i hatten.

I munden er vinen slet ikke så tung, som man kunne frygte af sådan en ældre Rioja dame … faktisk tværtimod. Der er dejlig frugt renhed, godt med tanniner …ikke stramme, men modne. Der er god friskhed, hvid peber, figner, blødhed og syrlighed i god balance. Det er blødt og elegant med et strejf af sødme. Virker spillevende og tiltrækkende … som en spansk señorita skal være.

Fundet på Uvinum, hvor prisen er 446,23 kr.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

N.V. Grevindens Kirsebærvin, Langeland, Danmark

Skriv en kommentar

På Langeland ligger det utroligt smukke Tranekær Slot tæt ved den lille landsby Tranekær. Herfra kommer der noget så – for denne blog – eksotisk, men ellers ganske dansk, nemlig en herlig lille kirsebær, en sød og aromatisk dessertvin … Grevindens Kirsebærvin.

Tranekær Slot kan dateres helt tilbage til 1200-tallet og overgik i året 1241 efter Valdemar Sejrs død til kongefamiliens Abel-linje. I 1659 overtog rigsgreve Frederik Ahlefeldt slottet og i dag huserer én af efterkommerne til rigsgreven på slottet, nemlig Grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig.

Hun er ud af slægten Lerche-Lerchenborg, hvis slot Lerchenborg ved Kalundborg under hendes opvækst var en stor turistmagnet med herregårds Bed & Breakfast, Europas største rosenhave, udstillinger, musikdage og julemarked.

Familien leverede også tidligere kirsebær til bl.a. Peter F. Heering, men besluttede for mange år siden selv at starte en produktion af kirsebærvin.

Og da grevinden flyttede til Tranekær Slot, og da at hendes barndomshjem nogle år forinden havde stoppet produktionen af den berømte vin, ja så besluttede den foretagsomme kvinde, at starte produktionen af kirsebærvinen igen, nu blot på Tranekær Slot.

Opskriften til kirsebærvinen er en gammel patenteret familieopskrift fra Lerchenborg Slot, og så er vinen ellers kommet på ny flaske og med en ny etiket med en tegning af Trankær Slot tegnet af grafiker Ole Johnsen fra Lejbølle. Og så produceres den delikate dessertvin ellers af Oskar Davidsen & Co’s Eftf. A/S, hvilket er en underafdeling af Taster Wine, dem store industrielle vin- og spirituskoncern i Danmark.

Og nu sælges denne lille kirsebærvin ellers hos diverse vinbutikker samt som en lille souvenir, hvis man besøger slotsbyen eller slottet på Langeland.

I næsen er der virkelig smæk på drengen … jul i højeste potens. Det dufter af jul … helt præcis risalamande. Næsen fyldes med kirsebær, mandelessens, hakkede mandler og man får virkelig lyst til at hælde vinen udover en portion risalamande og vinde en mandelgave. Smagen er i samme boldgade, sødme, kirsebær, lidt nødder, mandler … hvor smager det dog dejligt. Sjov lille dessertvin. Hurra for det danske.

Forhandles bl.a. af Sommers Køkkenunivers i Odense, pris 89 kr. for en 37,5 cl flaske. Herligt.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2003 Columbia Crest, Cabernet Sauvignon Reserve, Washington State, USA

Skriv en kommentar

Fra Amarone til American Cab … nemlig denne Cabernet Sauvignon Reserve, som kommer fra den efterhånden berømte amerikanske vinhus Columbia Crest Winery, som ligger en kilometers penge nordvest for den lille by Paterson, lige ved floden Columbia River i Washington State.

Columbia Crest ejes af det legendariske firma Château St. Michelle Estates, som allerede i 1978 startede med at tilplantet de første Columbia Crest vinmarker. Den officielle start på vinhuset skete dog først i 1982, hvor et splinternyt og underjordisk vineri stod færdig, og markerne for første gang var klar til at blive høstet.

Selve Château St. Michelle Estates er én af de ældste vingårde i Washington State. Det blev oprindelig grundlagt i 1954 som American Wine Company via en fusion mellem National Wine Company og Pomerelle Wine Company.

Vinhuset lå på en ejendom, som engang havde tilhørt rigmanden Frederick Stimson, som havde tjent sine penge indenfor skovindustrien, og han brugte den gamle vingård som jagthytte.

Senere ændrede American Wine Company navn til Stimson Lane og har bl.a. været ejet af US Tobacco, men blev i 2009 overtaget af Altria, tidligere kendt som Philip Morris Companies Inc. Det er ligeledes en af verdens største tobak-koncerner og ejer udover mærker som Marlboro, Benson & Hedges også et stort firma som Kraft Foods Inc.

Og så ejer de altså også Château St. Michelle Estates … det tidligere Stimson Lane. Og Château St. Michelle Estates ejer en lang række af de helt store vinhuse, faktisk ikke mindre end 19 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State. Blandt deres ejede vinhuse er navne som Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest, Two Wines, Snoqualmie Vineyards, Red Diamond, Solare, Stag’s Leap Wine Cellars,  Villa Mt. Eden m.fl.

Derudover er Château St. Michelle Estates også med som partner i yderligere 18 vinhuse, bl.a. det legendariske vinhus Antinori samt huse som Eroica, Torres … både i Spanien og Chile, Villa Maria i New Zealand, Prunotto i Barolo og mange flere. Ganske, ganske imponerende.

Columbia Crest blev hurtigt en af perlerne i koncernens mange vinhuse. Allerede efter få år begyndte vinhuset at høste store anerkendelser. I 1990 satte Robert Parker Columbia Crest på hans top 24 liste over de bedste producenter i USA. Columbia Crest har som de første nogensinde fået 3 vine på Wine Spectators top 100 liste på samme tid og har samtidig fået følgende ord med på vejen i magasinet; “Ingen andre amerikanske vingårde, kan levere så megen kvalitet for pengene”.

Fra starten var det Doug Gore, som var ansvarlig vinmager, men den rolle har efterfølgende været tildelt Ray Einberger (tidligere Mouton Rothschild og Opus One), som overtog ansvaret i 2003. Siden 2011 har vinmageren på Columbia Crest imidlertid været Juan Muñoz-Oca.

Her har vi en ældre vin fra Columbia Crest … en 12 år gammel Cabernet Sauvignon Reserve, lavet i dette år på 93,4% Cabernet Sauvignon og 6,6% Cabernet Franc. Blendet varierer lidt fra år til år og nogle år er der også tilsat lidt Merlot. Vinen har lagret 26 måneder på ny eg – en blanding af franske og amerikanske fade. Der er produceret 5.000 kasser af denne vin, som har fået 91 point af Parker her i årgang 2003.

I næsen er der blæk, brombær, solbær … godt med power, tørhed, lidt vanilje og røg, jord, sød lakrids, chokolade … lidt en krydret note i slutningen, lidt salvie måske samt lidt mint. Smagen er blød, cremet og rund med blåbær, fin mørk frugt, sød lakrids og lakridsrod, peber. Der er godt med tanniner … men det vil nok være en overdrivelse, hvis jeg skriver, at jeg ikke mærker alderen i smagen. Men den holder sig sgu meget godt … denne American Cab.

Theis Vine er dansk forhandler, men dér har jeg ikke fundet denne. En 2009’er fås på Vinexus, pris 274,61 kr. På Columbia Crest’ hjemmeside står 2003’eren til 64,0$ … eller ca. 432 kr. ved dagens kurs.

Rating 5/7    

Vinanmeldelser

2010 Cantina Valpantena, Torre del Falasco Amarone del Valpolicella, Veneto, Italien

Skriv en kommentar

Videre til Italien … helt præcis til Verona i Veneto, hvor vi finder kooperativet Cantina Valpantena Verona, som står bag denne Torre del Falasco Amarone del Valpolicella, som vel nærmest er kooperativets topvin.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1958 af en flok vinavlere omkring Verona, men i dag omfatter kooperativet ikke mindre end 250 medlemmer, og har en produktion fra samlet omkring 750 hektar, så lidt af en større historie.

I 2003 er kooperativet endda udvidet via en fusion med kooperativet Oleificio delle Colline Veronesi, som tæller yderligere 150 medlemmer, men alene producerer olivenolie. Så i dag er Cantina Valpantena Verona ét af de større vinerier og olivenprocenter i området.

Vinene laves primært under eget navn, dvs. Cantina Valpantena, men der laves også vine beregnet til store supermarkedskæder fx under en lang række navne, fx Quintus, Tesauro, Alfabeto eller Pagus Bisano, og de vine kan findes i SuperBrugsen, Coop m.v. Og ja, det omfatter også lige præcis billig-Amaroner til omkring 100 kr. flasken. Samlet laver kooperativet omkring 7,5 mio. flasker vin hvert år.

Den ansvarlige vinmager på Cantina Valpantena hedder Lorenzo Caramazza, og kommer fra området. Han startede sin karriere arbejder som analytiker på Laboratorio Enologico Vassanelli, hvorefter han arbejdede for Cantina Negrar igennem en lang periode inden han kom til Cantina Valpantena. Han er samlet ansvarlig for produktion, aftapning og kvalitetskontrol.

Torre del Falasco er kooperativet topserie, og den omfatter 17 forskellige vine, lige fra IGT vine på Pinot Grigio, Soave DOC vine, Recioto og i toppen altså denne DOC Amarone del Valpolicella. Vinen er lavet på druerne Corvina, Corvinone, Rondinella, som alle har tørret mindst 4 måneder efter høst, hvorved de mister omkring 40% af deres vægt. Denne proces kaldes på italiensk Appassimento. Maceration på 20 dage efterfulgt af 18 måneder på barriques inden vinen flaskes.

I næsen en kraftig fætter med lakrids, sød tobak, vanilje, svedsker, blommer … et lille strejf af rosiner, men ikke meget. Heldigvis … for jeg hader, når Amaroner bliver for meget Rosinvand. Derudover lidt blyant, grafit samt måske lidt chokolade. I munden er der blommer, godt med frugt, svedsker, mælkechokolade, tobak, tørret frugt … godt med sødme og slutter med en ren syre i eftersmagen, hvilket egentlig klæder vinen.

Virker som en moden vin, og uden for meget rosin, og det er absolut godt for en Amarone. Tror dog heller ikke, at den skal gemmes for lang tid … så dukker rosinerne højst sandsynligt op.

Forhandles i Irma, hvor prisen er 219 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Bodegas Olarra, Cerro Añón Reserva, Rioja, Spanien

Skriv en kommentar

Så kom der en spanioler på bordet … eller rettere sagt en spanier på bordet, for man må vistnok ikke bruge ordet spanioler, som skal være racistisk nedsættende eller fornærmende overfor de dejlige mennesker fra det solrige og vinmæssige dejlige land. Never mind … vinen er denne Cerro Añón Reserva fra vinhuset Bodegas Olarra.

Bodegas Olarra er ejet af Grupo Bodegas Olarra, som også ejer et par andre spanske vinhuse, bl.a. Bodega Onarre samt Bodegas y Viñedos Casa del Valle.

Vingården ligger i udkanten af Logroño i hjertet af Rioja Alta distriktet. Vinhuset blev etableret i 1973 som Bodegas Guiloche, men i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen købte Luis Olarra, der havde tjent sine penge i den spanske stålindustri, 1/3 af firmaet, som herefter tog navneforandring.

Pengene blev brugt på opførelsen af nye bygninger og i dag kaldes Olarra også for katedralen i Rioja, og alene den unikke Y-formede grundplan og de 111 sekskantede kupler, der danner taget på fadkælderen, tiltrækker tusinder af turister.

Javier Martínez de Salinas Manso de Zúñiga er ansvarlig vinmager på Bodegas Olarra, og han er uddannet biolog fra universitetet i Navarra i Pamplona og ønolog fra Universidad Politécnica i Madrid. Han startede sin karriere i vinbranchen hos Agrovin, som leder af deres kvalitetskontrol, og har derudover arbejdet på El Coto i Rioja, inden han i 1998 startede på Bodegas Olarra.

På Bodegas Olarra laves der vin i 6 serier, nemlig serierne Summa, Cerro Añón, Añares, Otoñal, Reciente og Erudito. I Cerro Añón findes der 4 forskellige vine, nemlig Cerro Añón Crianza, Cerro Añón Reserva Especial, Cerro Añón Graciano og denne Cerro Añón Reserva, som er lavet på 80% Tempranillo, 5%Garnacha men de sidste 15% består af druerne Mauelo og Graciano.

Graciano er en hvid drue, som også findes i Frankrig under navnet Grosse Negrette, mens jeg ikke rigtigt kan finde noget omkring druen Mauelo, men måske er det blot en lokal udtale/stavemåde af Mazuelo, som også kaldes Manzuela og Mollard … samt masser af andre synonymer. Vi kender mest druen som Carignan.

Vinen har lagret 20 måneder i egetræsfade og har vundet flere priser, bl.a. guld ved 2014 Berliner Wein Trophy Daejeon i Korea, guld ved 2014 Bacchus i Spanien samt sølvmedalje ved 2014 Catavinum World Wine & Spirits Competition i Spanien.

Lad os smage på vinen, som i næsen er let duft af blommer, lakrids, armsved … eller i hvert noget landligt af en slags … ikke meget, men bestemt til stede samme med mørke bær og lidt søde krydderier. I munden byder vinen på frisk frugt, og overrasker egentlig med sin friskhed, som står i lidt modsætning til duften, som er mere varm, moden, fed og fyldig. Der er fint syrligt bid igennem smagen.

Forhandles af dk.WineImport, hvor prisen er 85 kr.

Rating 4/7 

Vinanmeldelser

2008 Weingut Egon Müller, Kanta Riesling, Adelaide Hills, Australien

Skriv en kommentar

Gert og jeg har en speciel forkærlighed for Egon … ja, altså vine fra Mosels Rieslingkonge Weingut Egon Müller, men hvem har ikke det? Og fredag serverede Gert denne Kanta Riesling fra Egons australske projekt Kanta Wines. Men kan man egentlig lave ordentlig Riesling i det varme land Down Under? Omvendt, hvis nogen skulle kunne … så må det være Egon Müller.

Weingut Egon Müller har jeg skrevet om flere gange på bloggen, så det skal jeg nok spare jer for denne gang, og blot henvise til mine blogindlæg på smagte Egon vine; 2011 Scharzhof Riesling samt hans 2011 Riesling Scharzhofberger Kabinett fra Mosel samt hans 2009 Château Belá Riesling fra Južnoslovenská i Slovakiet.

Det australske projekt startede i 2001, hvor Egon mødtes med henholdsvis Michael Andrewartha, en australsk vindistributør, og Akos Forczek, en London-baseret vindistributør, som i forvejen håndterede Egon Mullers vine i England og derudover tidligere har været direktør for Moët Hennessy i Østeuropa.

Sammen rejste de tre rundt til flere af Australiens bedste og køligste vinområder, og efter et års søgen fandt de frem til en lille vinmark ved navn Shaw and Smith Home Block i Balhannah i Adelaide Hills. Her implementerede Egon hurtigt – til de lokales store undren – sine egne metoder for såvel vitikulturen som vinifikationen.

Denne Riesling er så resultatet af Egons arbejde i Adelaide. Lavet med kort skindkontakt i fire timer, inden den presses og gæres i ståltanke. Efter den alkoholiske gæring, som udelukkende foregår ved hjælp af vildgæren, ligger vinen med bærmekontakt i tre måneder før aftapningen.

Og jo … Egon Müller kan noget specielt, for det er et flot, flot glas Riesling, og man vil ikke gætte, at vinen er fra Australien. Der er klassisk Riesling petroleum og den dér lidt fugtige, letsøde intensitet, som man også finder i god tysk Riesling. Der er lidt citrus, nødder, honning, en smule blomster samt et strejf af noget mineralsk, kalk måske.

I munden en lækker cremet vin … faktisk en meget behageligt cremet vin med fremragende syre/sødme balance, nødder og en let mineralsk nerve. Syren er blid, men vedholdende og går igen gennem hele smagsforløbet og godt i eftersmagen. Sehr Gut Meine Damen und Herren.

Købt i Vinspecialisten, pris 250 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2012 Weingut Salwey, Henkenberg Spätburgunder GG, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Hvis vi taler om kærlighed og vin, så bliver man hovedkulds, rundt på gulvet, sommerfugle i maven forelsket i denne Henkenberg Spätburgunder GG fra Weingut Salwey. Teknisk set – hvis vi skal være helt korrekte – blev flasken åbnet torsdag, da vinbuddy Jan kom forbi. Han havde netop hentet flasken på Salweys vingård i Oberrotweil i Kaiserstuhl. Men flasken blev skam tømt fredag, behørigt og helt efter bogen, så dermed er den vel også en fredags Spätburgunder.

Selvom Salwey familien havde boet i Oberrotweil siden 1790, så begyndte Benno Salwey først i 1950 at lave egne vine. I starten omfattede driften på gården en blandet landbrugsdrift, bl.a. også med husdyr, men i løbet af 1960′erne og 1970′erne omlagde Benno og sønnen Wolf Dietrich Salwey imidlertid driften til ren vinproduktion.

Og specielt Wolf Dietrich Salwey var meget interesseret i vinproduktion. I en alder af 23 år købte han sin første vinmark, Rinzberghof im Glottertal nord for Freiburg. I 1985 overtog Wolf Dietrich også faderens gård 100%, og den er siden udvidet og er i dag på 40 hektar. En del af vinmarkerne ligger dog en stenkast fra Oberrotweil, nemlig i Niederrotweil.

Der dyrkes primært Riesling og Spätburgunder, men der ejes også små jordlodder med Silvaner, Rivaner, Chardonnay, Auxerrois, Muscat og Gewurztraminer. De bedste af vinmarkern er “Erste Lagen” … eller Großes Gewächs, som de kalder det nu, og det er markerne Oberrotweiler Henkenberg, Eichberg, Kirchberg, Käsleberg og Glottertal Eichberg.

I 2011 døde Wolf Dietrich Salwey imidlertid, hvorfor driften i dag i stedet er overtaget af hans søn Konrad Salwey. Konrad kone Stephanie og mor Martina hjælper dog også i driften, mens det står hen i det uvisse, om hundene Adi og Pinot også er indblandet i vinfremstillingen. Fede navne til hunde i øvrigt.

Weingut Salwey tilhører det anerkendte kvalitetsforbund af topvinproducenter VDP, Verband Deutcher Prädikatsweingüter, og ifølge internationalt anerkendte vinguider som Gault Miliau og Decanter hører Salwey til blandt de allerbedste i Tyskland.

Nå, men denne Henkenberg Spätburgunder GG er selvfølgelig lavet med druer fra Großes Gewächs marken Oberrotweiler Henkenberg, som ligger på en flad højderyg mellem Oberrotweil og Burkheim. Jorden er af vulkansk oprindelse, mens marken er sit navn fra den offentlige, statslige galge, som i gammel tid fandtes der. På tysk hedder den en Richtstätte … et skafot, hvor dømte blev henrettet.

Nu er jeg ikke stærk i tysk, men jeg vil gætte på at Henkenberg kommer fra “hängenberg” … altså hængebjerget. En del af Henkenberg kaldes endda også Galgenbuck. Weingut Salwey har primært Grauburgunder og Spätburgunder på Oberrotweiler Henkenberg. Vinen er lavet med en macerationsperiode på 7-12 dage, hvorefter vinen er lagret på barriques i 12 måneder.

I glasset herligt transparent … lyse teglsten. I næsen er hestestalden endnu mere intens end forrige vin fra Huber. Den er mere sød, men i det hele taget mere af det hele. Der er lidt vanilje, eg, modne kirsebær … og hold nu kæft, hvor dufter det godt. Lidt til den søde side, men på den fede, lette og elegante mode, hvis man ellers kan sige det. Men nu har jeg sagt det.

I munden er vinen blød som vat, blid … simpelthen bare silkeblødt og rundt med kirsebær og modenhed. Der er lækkerhed og elegance i flot balance. Der er en blid, men fast syre gennem hele smagen, og det holder indtrykket helt på sporet. Hvor er det godt lavet. Igen de modne kirsebær, sødme, næsten lidt chokolade. Lethed, frisk frugt, syre/sødme balance, femininitet, intensitet … klasse.

Købt på vingården, pris 26,00€ … eller omkring 194 kr. Det er der ikke noget at sige til.

Rating 6/7 

Vinanmeldelser

2011 Weingut Bernhard Huber, Malterdinger Spätburgunder, Baden, Tyskland

Skriv en kommentar

Friday I’m in Love sang den ikoniske Robert Smith fra The Cure tilbage i 1992, og in Love kan man – specielt på sådan en fredag – let blive i denne tillokkende Malterdinger Spätburgunder fra én af de store producenter i vinregionen Breisgau i Baden, nemlig Weingut Bernhard Huber.

Vinhuset ligger lige øst for Kaiserstuhl – på den anden side af motorvejen E35 – i byen Malterdinger, og altså vinregionen Breisgau, som vi ikke kender ret godt.

Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine. Indtil da havde familien udelukkende solgt deres druer til det lokale kooperativ.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Nå, men her har vi én af Bernhards entry-level vine, nemlig hans Malterdinger Spätburgunder, som kommer fra 12-20 årige vinstokke. Der findes en “lillesøster” … Junge Reben, som kommer fra endnu yngre stokke, men ellers findes der kun større søskende som fx Spätburgunder Alte Reben, Bienenberg Spätburgunder GG, Sommerhalde Spätburgunder GG, Schloßberg Spätburgunder GG og Wildenstein Spätburgunder R.

Sidstnævnte er husets topvin, som koster den netto sum af 120€ i Tyskland. Dyre dråber.

Denne Malterdinger Spätburgunder er lagret på eg i 12 måneder. Og hold nu op, hvor dufter det godt. Der er klassisk sød hestestald, meget genkendelig Spätburgunder og samtidig en let grøn note, svagt krydret, lidt salvie, men også jern og mineralitet, nærmest lidt kul eller kridt i næsen. Smagen er blød, lækker cremet, godt med frisk frugt, balanceret med en let sødme samt jern/mineralitet. Virkelig en lækker Spätburgunder … og det er alene hans entry-level. Hold da op.

Forhandles herhjemme af SonneVin, hvor prisen er 235 kr. Mit eksemplar er købt i Tyskland via internettet, weine.de til 16,80€ … eller omkring 125 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger