Den dygtige, smukke Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen – lige mellem Adriaterhavet og bjergmassivet Majella – i Abruzzo laver frisk og charmerende vin. Nu smager jeg hendes rosévin Cerasuolo d’Abruzzo årgang 2020.
Jeg har før smagt en del vine fra Giulia, bl.a. årgang 2013, 2014 og 2015 af hendes fine og lækre Montepulciano d’Abruzzo. Da jeg smagte den i årgang 2013, så skrev jeg også en del om vinhuset Nicola Di Sipio, så det skal jeg undlade denne gang … i stedet blot skrive lidt om denne rosévin.
Den er nu i øvrigt – som Montepulciano d’Abruzzo – lavet på 100% Montepulciano druer, der høstes ved håndkraft. Derefter bringes alle druerne med det samme tilbage til vingården, hvor kun bedste druer indgår i færdige vin. Vinen er både gæret og lagret på rustfrie ståltanke … og efterfølgende lidt på flaske.
I glasset er vinen helt lyserød, transparent med en rigtig dejlig parfumeret og frugtrig duft, godt med jordbær, tranebær, hyben samt lidt mentol, myntepastiller, grønne grene og stilke … virkelig frisk og frugtrig duft.
Smagen er frisk, ren med en klar frugt med jordbær, ribs, hindbær samt hyben, nogle jernagtige elementer, en lille tørhed selvom vinen bestemt også har lidt søde noter. Jeg er ikke den store roséfan, men denne vin kan et eller andet … lidt som en let rødvin med parfumeret og frugtrig kerne, en god. let og fin syre … rigtig dejlig.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 99 kr.
Den næste vin havde jeg glædet mig til som et lille barn, for den var nemlig fra vinhuset Podere Giodo, som drives Carlo Ferrini, der er en fantastisk vinmager og jeg smager her husets La Quinta Toscana IGT i en årgang 2020.
Næste levende billede … øh flaske vin kommer fra Empson & Co. aka Neil & Maria Empson, der driver et af de allerstørste 
eksportfirmaer indenfor salg af italiensk vin, men også selv laver lidt vin, bl.a. denne, fine Monte Antico Toscana IGT, som jeg smager i årgang 2017.
den kendte ønolog Franco Bernabei, der bl.a. er kendt som konsulent hos vinhuse som Fontodi og Felsina.
85% Sangiovese, 10% Merlot samt 5% Cabernet Sauvignon, hvor druerne kommer fra kalkstensholdige og mere lerede marker i både Maremma og Chianti i cirka 400 meters højde.
Vi sluttede en hyggelig aften med mere piemontisk vin og det var i form af denne 2018 Sito Moresco fra store samt legendariske Angelo Gaja.
Vi skulle minsandten også omkring den dejlige Giulia Negri, for vi skulle nemlig smage hendes Barolo Serradenari i nyere årgang 2016.
Den sidste Madonna del Latte var selvfølgelig rød, men ikke på hverken Sagrantino, Sangiovese eller typisk italienske druer, men derimod blev det denne 2019 Sucàno Cabernet Franc tilsat en lille procentdel Cabernet Sauvignon.
Den næste Madonna del Latte vin blev en hvidvin, nemlig på den sydfransk druesort, der har sin højborg i Condrieu og det er selvfølgelig en Viognier og her i årgang 2019.
Madonna del Latte ligger ude på landet ved Sugano i bakkerne mellem Orvieto mod øst og Bolsena søen mod vest i den vestligste del af Umbrien. Jeg smager nu 3 vine derfra og starter med den mousserende rosévin 2019 Rosario Vino Spumante Rosato.
Azienda Agricola Parusso ligger et par kilometer fra Monforte d’Alba på vej mod Castiglione Falletto har jeg smagt mange vine fra.
Med næste vin skal vi en tur tilbage til Luciano Ercolino på Vinosìa, som jo bl.a. laver vine i Carazita området i Campanien omkring 5 kilometer fra Taurasi i landsbyen Luogosano … og det bliver med denne Rajamagra Taurasi Riserva 2015.