Aftenens oplevelse … fabelagtig … og så endda “bare” en sølle Vin de Table. Men denne Vin de Table kommer selvfølgelig heller ikke fra en mister hvem-som-helst. Vi er nemlig hos den legendariske og mytiske figur i Chateauneuf, den gamle Henri Bonneau, hvis vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen.
Jeg er vild med Henri Bonneau … og gav topkarakter, 7 x Thumbs Up, da jeg i september måned sidste år smagte hans Châteauneuf du Pape Cuvée Marie Beurrier.
Dengang skrev jeg også en del om Henri Bonneau, så hvis du vil vide mere om denne fabelagtige producent, så læs den tidligere anmeldelse.
Alle vine hos Henri Bonneau laves på bedste gammeldags facon i en kælder, som ikke har ændret sig i adskillige årtier. Et besøg hos Henri Bonneau – Paven af Châteauneuf – er som en rejse i tiden. Det er et unikt øjeblikket , hvor man får muligheden for at opleve den autentiske sjæl af Châteauneuf-du-Pape, den største af de sydfranske appellationer.
At besøge Henri Bonneau er imidlertid stort set umuligt. Adressen står ikke i bøgerne og der er intet navn på døren, som i øvrigt ikke åbnes. Utallige journalister har forsøgt at besøge den lille vingård. I reglen forgæves – Bonneau afskyr reklame!
Monsieur Bonneaus vine er magtfulde, sensuelle, bløde, intense, harmoniske og utrolig komplekse – det tætteste man kan komme på perfektion! At drikke et glas af Henri Bonneaus vine er både en ekstrem sjælden oplevelse og et stort privilegium. Det betyder også, at Bonneau Châteauneuf-du-Pape’er er hundedyre (over 1.000 kr.), og næsten umulige at komme i nærheden af.
Imidlertid laver Bonneau også en Vin de Table, nemlig denne Les Rouliers, som tit bliver omtalt som en deklassificeret Châteauneuf. Det er forkert. Druerne kommer fra Laval-Saint-Roman i Gard departementet, på den anden side af Rhônefloden, hvor Bonneau har 2,5 hektar, købt tilbage i 2001.
Men vinen har alt fra en lille Châteauneuf og den er fuldstændig i Bonneau stil: let i farven, men kraftig og dyb i smagen og meget kompleks. Den udgør en fremragende introduktion til Bonneaus vine.
Vinen er en N.V. (Non Vintage), men en lille tal-serie nederst til højre på etiketten afslører lidt om årgang. I dette tilfælde, så står der 12.12-07.05 og det betyder, at der er tale om lot 12 (tønde 12) fra årgangene 2005 og 2007. Lavet på 80% Grenache og 20% Cinsault og ellers på samme måde, som alle Bonneaus øvrige vine, bl.a. uden klarering, filtrering eller brug af sulfitter og selvfølgelig lagret i en del år.
Vi smagte vinen blindt (selvfølgelig) og min første indskydelse var, at der var tale om spansk Tempranillo, da der er stor sødme og mørk frugt i duften. Surprise, det er Rhône, men duften er lang mere blid og frugtrig end Rhônevine normalt er. Ingen lavendel, men derimod frugtsødme, meget intens, hestestald … fandme flot duft.
Smagsmæssigt overraskes du af en fantastisk blødhed, fylde og flot balance. Derudover også en lethed, blidhed … næsten som om, at vinen er tynd … meget elegant. Man kunne næsten fristes til at sige, at vinen har frugt og fyldighed fra Spanien, syre fra Italien og elegance fra Frankrig. Der er en meget stor dybde i vinen, og det elsker jeg sgu. Føj, hvor det smager godt.
Jeg er oppe at ringe … som I sikkert kan fornemme, og smider straks 6 x Thumbs Up. Det er måske en ½ for meget eller for lidt. Jeg er ligeglad. Jeg elsker denne vin. Og til prisen lidt af et røverkøb. Måske ikke, når man tænker på, at det er en Vin de Table … men igen, jeg er ligeglad … og bare glad. Mere af denne vin, tak!
Købt hos Strobel Vinimport, pris 225 kr. Strobel skriver også; Henri Bonneaus magi til menneskepris. Jeg er enig.
Næste vin, også lidt af en overraskelse, nemlig en skøn Pinot Noir fra Languedoc-Roussillon, helt præcis fra byen Maraussan, hvor vi finder det historiske slot “le Château de Perdiguier”, som huser vinhuset Domaine Perdiguier.
Næste vin var denne Cuvée des Collines fra Domaine Sipp Mack, hvorfra jeg tidligere har smagt rigtigt mange vine. Jeg har da også tidligere skrevet lidt om Sipp Mack her på bloggen, bl.a. da jeg smagte gårdens 
Med næste vin er vi hos vingården Domaine de Poulvarel i vinområdet Costières de Nîmes i Rhône. Vingården drives af Elizabeth og Pascal Glas, som overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004.
Lørdag lidt gæster … og selvfølgelig lidt vine på bordet, blandt andet denne gamle kending, Domaine Agapé med den charmerende Vincent Sipp ved roret. Nu har jeg skrevet om Domaine Agapé flere gange, da jeg har smagt hovedparten af hans vine, så jeg skal ikke trætte jer med en helt masse om selve vingården nede i Alsace.
Næste vin til bestyrelsesmødet var denne Pomerol Tradtion fra Château du Mayne … et tilbud fra Føtex, så lad os undersøge vinen nærmere og se, hvordan denne vin klarede sig blandt de øvrige vine denne aften.
Vignerons Catalans et et stort kooperativ, som er grundlagt i 1964 i Roussillon og omfatter ikke mindre end næsten 2.000 vinavlere. Da Vignerons Catalans i 1966 begyndte at eksportere, var man den første eksportør af Languedoc Roussillon vine. I begyndelsen af 1970’erne etablerede man datterselskaber i England, Tyskland, Holland og Belgien.
Med næste vin fra Domaine Rolet Pere & Fils røg vi til en lidt mere ukendt egn af Frankrig, nemlig Jura. Klimaet er koldt og barskt i Jura. Det kan minde om det i Bourgogne, og vi er da heller ikke mere end 50 km. Øst fra Baune.
Selvfølgelig skulle der også lidt Bordeaux på bordet. En Tour de France uden Bordeaux ville ikke være en rigtig rundtur. Det blev i form af anden-vinen til 5. cru slottet Château du Tertre i kommunen Margaux.