Casa Vinicola Sartori er et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om, bl.a. da jeg drak deres “Hvide Amarone … Marani Bianco Veronese“. Vi er i byen Negrar, omkring 10 km. nord for Verona og omkring 15 km. øst for Gardasøen i Veneto området.
Sartori di Veronas historie går helt tilbage til 1898, hvor Pietro Sartori købte en vinmark og en lille kælder for at sikre stabile forsyninger af gode kvalitetsvine til sit hotel. Denne handling kom til at symbolisere grundlæggelsen af vinfirmaet Sartori – og vin har lige siden været Sartori-familiens kald. Der er nu gået over 100 år siden grundlæggelsen og det er i dag 4. generation af Sartori familien, der ejer og leder firmaet.
Og siden 2002 har vinhuset arbejdet sammen med Banfi gruppen og Cantina Colognola, hvorved de har adgang til druer fra langt flere vinmarker end tidligere.
Vinen her er en Ripasso Valpolicella Superiore, hvilket betyder, at hvilket også giver vinen en god fylde.
Vinen er produceret på “Ripasso” metoden, som direkte oversat betyder “passeret igennem igen”. Udtrykket betyder, at man tilsætter de upressede skaller fra Amarone vinene efter at disse vine på tørrede druer er færdige med deres gæring. Dette giver ekstra smag, alkohol, krop, karakter og garvesyre til denne vin.
Macarationen er på 8-10 dage sammen med drueskaller fra Amarone produktionen, og det betyder også, at druerne er klassiske Amarone druer, her 55% Corvina Veronese, 25% Corvinone, 15% Rondinella og 5% Croatina. Vinen har lagret 18-24 måneder i både mellemstore og store tønder efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.
Duftmæssigt langt mere power og fylde end de to foregående vine. Her er der brombær, kakao og blommer. Duften er svag animalsk med en anelse kanel. Smagen er fyldig, krydret … godt med frugt og svag sødme. Blød og behagelig, og vil please de fleste. Ganske okay vin.
Importeres af AMKA og sælges bl.a. i SuperBest, hvor prisen er 89 kr.
Én af julens vine var en italiener, nemlig en Barbaresco fra Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo. Det er historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo by, ja faktisk ejer Marchesi di Barolo 40 hektar jord ved Barolo, hvilket svarer til 16% af samtlige vinmarker ved Barolo.
Vi er med denne vin i den lille by La Morra hos det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere.
Når vi nu er ved Santa … og ingen nævner ham den højaktuelle Claus, men derimod fortsat Domaine Santa Duc, så lad os da endelig lige smage storesøsteren til forrige blogindlæg Vin de Pays de Vaucluse Les Plans, nemlig en ægte Rasteau i form af denne Rasteau Les Blovac … en rigtig Rhônevin, lavet på rigtige Rhône druer uden brug af Merlot og Cabernet Sauvignon.
Efter en omgang julefrokost lørdag, hvad trænger man så til en kedelig, regnfuld søndag? Lidt rødvin selvfølgelig, og hvad er mere passende end en simpel, skøn Rhônevin … nu bullshit Sherlock, en Vin de Pays de Vaucluse Les Plans fra Domaine Santa Duc, som ligger byen Gigondas, endda på adressen Les Hautes Garrigues.
Ugen bød på denne vin til en reception … en “Rhônevin på steroider” kunne man vel ret passende kalde den. Vi er i Sonoma, Californien USA, hvor vi finder vinhuset Cline Cellars, som ejes og drives af Fred Cline.
Aftenens sidste vin havde Paul med og kommer fra Trentino-Alto Adige området, helt præcis fra byen Mezzolombardo, omkring 20 km. nord for Gardasøen. Området ligger imellem Garda-søen og Brenner-passet på kantet af Alperne. Her finder vi det lille vinhus Dall’ Azienda Agricola Foradori, som drives af Elisabetta Foradori.
Med næste vin røg vi uden for de tre områder i Italien, som vi normalt smager vine fra, denne gang til Abruzzo, hvor vi i den lille by San Martino Sulla Marrucina finder Masciarelli Tenute Agricole, som drives af ægteparret Gianni Masciarelli og Marina Cvetic.
Tenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden. I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog. Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.