2022 Weingut Egert, Rheingau Spätburgunder Rosé Trocken, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Egert, Rheingau Spätburgunder Rosé Trocken, Rheingau, TysklandWeingut Egert var før vort besøg placeret i top-10 ved Gourmet Worlds Rosé Cup og som Rosé-Weingut des Jahres 2024 i Tyskland, så derfor skulle vi selvfølgelig smage disse vine og vi startede med en 2022 Rheingau Spätburgunder Rosé Trocken.

Igen er der begrænsede oplysninger om produktionen, men den er alene lavet med kort udblødning af Spätburgunder druerne efterfulgt af en spontangæring på ståltanke, hvor de også er lagret en periode inden aftapning på flaske.

Nu er jeg jo slet ikke rosémand, så jeg var måske ikke den rigtige, at servere disse vine for, men den første havde faktisk en dejlig, landlig og animalsk aroma, som jeg godt kan li’ og ellers er lidt sjov med lidt Morello kirsebær, let jordbær, hindbær, tørrede urter og egentlig luftig i udtrykket.

I munden kommer jordbær noterne mere frem med en let jordbærsødme, jordbærsaft og lidt hindbær, velintegreret syre og faktisk ret frisk, så bestemt fornøjelige og fin. 88 point.

På vingården koster en flaske 10,80€ … svarende til 80 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2021 Weingut Egert, Hattenheimer Hassel Riesling Kabinett Trocken, Rheingau, Tyskland

2021 Weingut Egert, Hattenheimer Hassel Riesling Kabinett Trocken, Rheingau, TysklandInden vi skulle smage et par rosévine, så smagte vi også 2021’eren af Weingut Egerts Hattenheimer Hassel Riesling Kabinett Trocken.

Her kommer Riesling druerne fra husets Hattenheimer Hassel mark, men ellers er vinen lavet helt som foregående, dvs.  med en spontangæring i ståltankene og der er vinen også lagret før aftapning på flaske og endelig frigivelse.

Udover en frugt med gule æbler, lemon og gule og syltede citroner, så har vinen – helt som 2023’eren – også lidt nødder, hasselnødder og noget tør jord samt en meget bio-animalsk landlighed. Det er måske en smule blomster … og virker intens og kompleks.

I munden virker 2021’eren mere syrerug end 2023’eren, er virkelig frisk med stor, stor tørhed, hvilket vi jo virkelig godt kan lide. Det er atter citroner, grønne æbler tilsat lidt sødbitter lemonsaft og så man kan slet ikke mærke de to ekstra år aldersmæssigt. 91 point.

På vingården koster en flaske 8,50€ … svarende til 63 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2022 Weingut Egert, Erbacher Steinmorgen Riesling Kabinett Trocken, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Egert, Erbacher Steinmorgen Riesling Kabinett Trocken, Rheingau, TysklandDer kom godt med Riesling på bordet fra Sophie på Weingut Egert og den 7. vin blev denne herlige, fine  2022 Erbacher Steinmorgen Riesling Kabinett Trocken … en Ortsriesling.

Den er som de øvrige lavet med spontangæring i ståltanke, hvor den efter endt fermentering jo også er lagret en periode inden flaskning og frigivelse.

Jeg synes faktisk, at denne 2022 Erbacher Steinmorgen Riesling Kabinett Trocken skiller sig ud og har en luftig, let og meget feminin side, hvor der både kommer nogle lidt umamiagtige noter frem og samtidig virker utrolig blød. Der er syltet citron, æbler, pærer og lidt småtropisk frugt med fersken og ananas.

I munden er vinen også ganske fin og delikat … virker meget blød i syren og utrolig balanceret. Der kommer også i frugten en eksotisk frugt med fersken, pærer og ananas suppleret med citroner … det smager sgu rigtigt godt. 93 point.

På vingården koster en flaske 8,60€ … svarende til 64 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2019 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, Tyskland

2019 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, TysklandDen fjerde og allersidste Weingut Egerts Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean vi smagte, var deres årgang 2019.

Den er selvfølgelig lavet som de øvrige … altså med spontan gæring alene på druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke og der er den også lagret inden aftapning på flaske og frigivelse.

Har virkelig en lækker aroma, hvor man så småt begynder at mærke, at alderen har indflydelse, for den har en modenhed og godt med lidt nøddet note. Det er fortsat frugt med æbler, citroner, abrikos, ananas og fersken … alt så fint, koncentreret og med en lidt større frugtsødme.

I forhold til de foregående, så virker 2019’eren lige en anelse sødere og der er også lidt federe frugt med kandiserede og syltede citroner og en saltet mineralitet. Det smager lidt som de foregående og vi er bestemt på et højt niveau. 92 point.

På vingården koster en flaske 12,80€ … svarende til 95 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2021 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, Tyskland

2021 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, TysklandVi fortsatte ufortrødent den lille Homage à Jean vertikal smagning med 2021’eren af Weingut Egerts Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean.

Den er selvfølgelig lavet som forrige … altså med spontan gæring alene på druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke og der er den også lagret inden aftapning på flaske og frigivelse.

Duftmæssigt er 2021’eren blødere end 2022’eren … den virker mere nøddet og jeg fanger stort set ingen petroleum, hvilket også giver en smule mere fokus på frugten af citroner, æbler, abrikos, ananas samt fersken og samtidig virker duften også mere luftig og lettere … mere feminin og elegant.

I munden er der dog fortsat fart på med masser af dejlig frisk og levende syre. Det er gule citroner, lemon og syltet grape, virker også saltet og mineralsk … som et tog på skinner og virkelig frisk … synes klart denne er bedre end 2022’eren. 93 point.

På vingården koster en flaske 12,80€ … svarende til 95 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2022 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, Tyskland

2022 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, TysklandMed en Homage à Jean vertikalsmagning midt i vinsmagningen af vinene fra Weingut Egert, så smagte vi næst en 2022 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean.

Den er selvfølgelig lavet som forrige … altså med spontan gæring alene på druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke og der er den også lagret inden aftapning på flaske og frigivelse.

I forhold til 2023’eren er der nu kommet en duft med en del petroleum og virker samtidig også mere animalsk og landlig, mens frugten er lidt det samme med både grønne æbler, citroner og lidt tropisk frugt med abrikos, ananas og fersken. Igen er det pænt tæt, koncentreret og der kommer også lidt nødder med oveni handlen.

Smagsmæssigt virker syren kraftigere og vinen også mere saltet, hvilket betyder masser af citroner … både saltede, syltede og friske citroner, lemon … alt virker skarpt og præcist, men måske også uden samme balance som 2023’eren. 92 point.

På vingården koster en flaske 12,80€ … svarende til 95 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2023 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean, Rheingau, TysklandDernæst skulle vi hos Weingut Egert smage deres Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean … og endda i flere årgange, men vi startede med den nyeste årgang 2023.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt i årgang 2020, men sjovt nok kom vi denne formiddag til at smage vinen i årgang 2023, 2022, 2021 og 2019.

Navnet Brunnen i markens navn refererer til en kilde eller brønd, som stadig eksisterer, mens Wissel har sit navn efter det latinske ord fistel, der betyder rør, så dermed kan det oversættes til rørbrønd.

Fra denne mark laver Weingut Egert både denne Lagenwein, men også deres bedste Rheingau Großes Gewächse hvert år.

Som dens mindre søskende er vinen lavet præcis på samme måde, dvs. spontangæring alene på rustfrie ståltanke og der er den også lagret inden aftapning på flaske og frigivelse.

Duftmæssigt er Homage à Jean lidt tættere, mere kompakt og endda også langt mere inderlig, luftig og  olieret med lidt petroleum suppleret med citroner, æbler og tropisk frugt, abrikos, ananas og fersken, alt virker overskudsagtigt, roligt og behersket.

I munden er det lidt samme historie … tættere og mere maskulin, mørkere og koncenteret. Der er godt med lemon, syrlige æbler og gule citroner … frisk og samtidig med en hård, stenet mineralitet, så samlet virkelig godt og langt tid. 93 point.

På vingården koster en flaske 13,80€ … svarende til 103 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2023 Weingut Egert, Hattenheimer Hassel Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Egert, Hattenheimer Hassel Riesling Trocken, Rheingau, TysklandDerefter gik vi fra en start med en Ortsriesling til en Lagenwein og det blev Weingut Egerts 2023 Hattenheimer Hassel Riesling Trocken.

Her kommer Riesling druerne fra husets Hattenheimer Hassel mark, men ellers er vinen lavet helt som foregående, dvs.  med en spontangæring i ståltankene og der er vinen også lagret før aftapning på flaske og endelig frigivelse.

Nu mærker man, at vi er kravlet et niveau op, for der er mere kompleksitet og kraft i vinen. Der er igen gule æbler, men også både lemon og citroner suppleret med lidt tropisk frugt og så kommer der også lidt nødder, hasselnødder og som forrige er vinen også ganske aromatisk med en blomstret duft. Virker samtidig klart mere lys samt feminin i udtrykket.

I munden finder man en fin balance mellem syre og sødme … syren virker forholdsvis rund, men får lidt spark af citroner samt grønne æbler tilsat lidt sødbitter lemonsaft. Man fornemmer igen en smule fylde fra citrusfrugterne … som om nogle af det er syltet … det er fandeme lækker Riesling, så 91 point.

På vingården koster en flaske 10,80€ … svarende til 80 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2023 Weingut Egert, Mittelheimer Riesling Trocken, Rheingau, Tyskland

2023 Weingut Egert, Mittelheimer Riesling Trocken, Rheingau, TysklandSophie fra Weingut Egert startede vinsmagningen ved at servere et glas af denne 2023 Mittelheimer Riesling Trocken.

Her kommer Riesling druerne fra husets vinmarker lige ved Oestrich-Winkel, hvor de bl.a. har parceller på Mittelheimer St. Nikolaus og det er faktisk udelukkende derfra, at druerne til denne vin stammer fra.

Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen er lavet alene på ståltanke, hvor den også er lagret en periode før aftapning på flaske og frigivelse. Som med alle vinene fra Egert, så har de den samme etiket foran … så det er kun etiketten på bagsiden, der røber hvilken vin, som vi her smager.

Duftmæssigt er det en forholdsvis blid Riesling … der er en buket forårsblomster med en frugt af fersken, pærer, gule æbler … har en smule blid sødme … meget fin og balanceret.

Sådan smager vinen faktisk også … syren er forholdsvis beskeden, hvilket bidrager til den bløde og blide fornemmelse. Frugten er mest æbler suppleret med både frisk lemon og grillet lemon, hvilket også giver lidt pondus og karakter. 90 point

På vingården koster en flaske 8,40€ … svarende til 63 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

Besøg hos Weingut Egert … dansk vinsmagning hos den sødeste familie

Rise and shine. Første hele dag i Rheingau og forude ventede 3 besøg hos vinproducenter, både kl. 10.00, kl. 13.00 og senere på aften kl. 18.00 … og det første besøg var hos Weingut Egert, som flere i teamet havde besøgt før.

Jeg smagte første gang en vin fra Weingut Egert tilbage i 2020 og blev imponeret. Så da nogle fra byggesjakket for nogle år siden så besøgte Rheingau, foreslog jeg, at de måske også skulle kigge forbi Weingut Egert … og det hus har de forståeligt blevet vilde med lige siden.

Det er også et rigtigt dejligt vinhus at besøge … selvfølgelig primært på grund af vinene, men også på grund af det danske islæt, da huset har en dansk forbindelse … Manfred Egert er nemlig gift med danske Bettina, der også har sørget for, at deres børn også snakker dansk, hvorved vinsmagninger skete på dansk … midt i det tyske land.

Vi ankom derfor nærmest på klokkeslaget 10.00 til Weingut Egert og blev gladelig modtaget af Bettina, som bød os velkommen og fik os gelejdet ind i smagelokalet i den smukke bygning.

Vi bænkede os og  der gik ikke lang tid, førend datteren Sophie dukkede op … det var hende, som skulle lede os gennem dagens første vinsmagning.

Weingut Egert

Vinhuset ligger på Erbacher Landstraße  i Hattenheim lige ned til Rhinen … lige tæt ved den naturbeskyttede ø Mariannenaue midt i den store flod og ikke ret langt fra det fine Balthasar Ress hus og nærmest nabo til Weingut Kaufmann, som vi besøgte lige efter Egert.

Vinhuset blev i 1997 overtaget af Manfred Egert fra hans forældre Hans og Maria Egert og i dag driver han vinhuset sammen med sin søde danske hustru Bettina og deres børn Max aka Maximilian samt Sophie.

Det er Sophie, der som 7. generation efterhånden har overtaget ansvaret med at producere vinene og dermed var det også Sophie, der præsenterede vinene for os i selve vinsmagningen.

Manfred stammer fra en familie af vinavlere, der går helt tilbage til 1800-tallet og reelt er han reelt 6. generation, som har grebet faklen og nu fortsat laver vin. Det sker sammen med hans danske hustru Bettina  og – som tidligere skrevet – Sophie og Max.

Både Max og Sophie har taget uddannelser indenfor vinproduktion og Bettina har fra start insisteret på, at både Max og Sophie lærte at tale dansk fra barnsben.

Samlet har Egert 9 hektar vinmarker, som strækker sig langs Rhinen fra Erbach via Hattenheim og Oestrich til Mittelheim. Vinmarkerne er så fordelt på Erbacher Siegelsberg og Steinbergen, Hattenheimer Wisselbrunnen, Nussbrunnen og Hassel samt Oestricher Lenchen samt endelig Mittelheimer St. Nikolaus.

Hele 85% af markerne er certificeret som Erste Lage marker med 8 Große Lagen og 3 Erste Lagen parceller og de dyrker jo – selvfølgelig for Rheingau – mest Riesling, som udgør 90% og det suppleres med 7% Spätburgunder samt 3% Weißburgunder.

Udover vinproduktionen, så driver familien også lidt udlejning af et par ferielejligheder … hele 2 for at være helt præcis; ferienwohnung Riesling og ferienwohnung Spätburgunder.

Rundvisningen

Vi startede med at smage en række af husets vine, så vi fik ikke set hele vinhuset med vinkælder og produktionslokaler … måske også fordi, at flere allerede havde besøgt vinhuset før.

Men efter smagningen fik vi lige lejlighed til at stikke hovedet ind i nogle af produktionslokalerne, bl.a. fordi Egert lige havde investeret i en ny og hundedyr maskine til at forbedre produktionen.

Vinsmagningen

Der var allerede ved ankomst dækket op til os … og ellers var det Sophie, der valgte de vine, som vi skulle smage. Hun præsenterede et stort udvalg for os og samlet kom smageprogrammet til at se sådan her ud:

Vi smagte faktisk også et par nyere udgaver af den mousserende Oestricher Doosberg Riesling Sekt … én lavet på Sophies egen måde og en efter bedstefarens gamle metoder … hver meget forskellig, men begge meget lovende.

En enkelt af vinene havde jeg smagt før … deres 2020 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling RGG, der har jeg bare linket til mine tidligere beskrivelse og anmeldelse.

På de andre har jeg – som vanligt – skrevet om de enkelte vine og lavet mine sædvanlige anmeldelser.

Konklusion

Hvor er de søde hos Weingut Egert. Både Bettina og Sophie havde begge en bagkant, men det lod de sig ikke stresse det mindste af. De præsenterede masser af vine … og som Bettina sagde til mig, som ville vi nok gøre det samme, hvis vi var dansker i udlandet og der kom besøg hjemmefra.

Men læg dertil, at Weingut Egert laver fremragende vine, så der blev også købt godt med vine af os alle 8. Med tanke på pladsen i hver bil, der udover 4 personer også skulle have vine med hjem og dette kun var vores andet besøg, så tilbød Bettina at sende vinene hjem til Danmark ♥

Tak … sikke en service og langt udover, hvad man normalt ville kunne forvente.

Kæmpe tak og knus til Bettina og Sophie !!!

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger