2012 Seresin Estate, Pinot Noir Leah, Marlborough, New Zealand

Det er vist efterhånden velkendt, at mange filmfolk – både skuespillere og instruktører – for deres uhyrlige høje indtægter fra de mange film, har kastet sig over vinproduktion.

Vi nævner i flæng; Francis Ford Coppola, Fess Parker, Kurt Russel, Depardieu, Brad Pitt og Angelina Jolie, Johnny Depp, Sam Neill, Cliff Richard og Dan Aykroyd … blot dem, som jeg umiddelbart kan huske. Der er sikkert mange flere.

Og selvfølgelig også med variende succes. Men én af dem, som har opnået succes med sine vine … og ikke blot som en kendiseffekt – er den New Zealanske filmfotograf Michael Seresin. Okay … han er måske heller ikke så kendt som Jolie, Depp og Russel, men har været ansvarlig fotograf på en lang række store film.

Han har bl.a. været med til at filme Midnight Express, Birdy, Angel Heart, Harry Potter – Prisoner of Azkaban, Bugsy Malone, City Hall og Angela’s Ashes. Han har således arbejdet sammen med store instruktører som Harold Becker, Adrian Lyne og Alan Parker.

Han har også selv instrueret en enkelt film, nemlig filmen Homeboy fra 1988 med skuespillerne Mickey Rourke og Christopher Walken på rollelisten.

Og så ejer og driver han altså vinhuset Seresin Estate, som ligger ved den lille by Renwick i Wairau Valley, altså Marlborough området, den øverste del af Sydøen på New Zealand. Michael Seresin købte vingården i starten af 1990’erne efter først at have ledt i flere år efter en vingård i Italien. Den drøm blev dog opgivet, så valget faldt på Wairau Valley.

Det er også et område, som er nærmest ideel til vindyrkning. Den meget porøse jordbund med et højt indhold af grus giver perfekte dræningsforhold, hvilket er nødvendigt i det til tider temmelig regnfulde klima. Store sten på jordoverfladen reflekterer endvidere solens stråler og holder derved på varmen i Marlboroughs kølige og klare sommernætter.

Vingården er en af de mest moderne på New Zealand. Bygningerne er opført i flere niveauer, så druerne ankommer i det øverste niveau og ender i flasker på det nederste niveau. Vinen skal ved hjælp af tyngdeloven kunne løbe frit, så brug af pumpemaskiner ikke er nødvendigt.

Michael Seresin lavede sin første vin i 1996, og har så ellers løbende opkøbt flere vinmarker, bl.a. markerne Tatou Vineyard og Raupo Creek vineyard. I dag ejer vingården samlet 111 hektar vinmarker, og alt er certificeret både økologisk og biodynamisk. På markerne dyrkes druesorterne Chardonnay, Pinot Gris, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Gewurztraminer, Viognier, Semillon og Riesling.

Seresin Estates etiketter har alle et håndaftryk som logo. Michael siger selv, at hånden er menneskets basale værktøj. Ingen ord, kun symbolet på styrke samt kraft fra jord og sten.

Nå, men her har vi så én af husets vine på Pinot Noir … deres Pinot Noir Leah, hvor druerne kommer fra i alt 15 små parceller, fordelt over de tre vinmarker Raupo Creek, Tatou Wineyard og Home Wineyard.

Når druerne ankommer til vineriet, bliver de afstilket og sorteret grundigt, før de presses nænsomt. Mosten gæres ud i ståltanke i 6 dage, hvor hatten af skaller dagligt roteres rundt i mosten. Efter endt gæring har vinen fortsat skindkontakt i to uger, inden den lægges på fade i 10-–11 måneder.

Og det er absolut ikke en typisk New Zealandsk Pino … langt mere europæiske og stringent i udtrykket. I næsen er det stikkelsbær, ribs og rabarber, jern … specielt duften af jern er tydelig, godt med rustne søm og skruer samt en smule eg. Smagen lidt i samme boldgade, meget syrlig og slet ikke den sødme, som man ofte finder i Pinot Noir fra både Tyskland og New Zealand. Det er ribs, stikkelsbær og en god, lang og syrlig eftersmag med grønne blade.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 195 kr.

Rating 4,5/7  

2006 Domaine Beauthorey, Ultime, Languedoc, Frankrig

Hold nu op … for en spændende og herlig anderledes vin. Vi er hos det lille vinhus Domaine Beauthorey, som ligger udenfor den lille by Corconne omkring 20 kilometer nord for Montpellier i appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc, og vinen er deres vel nærmest topvin, et blend som hedder Ultime.

Vinhuset er grundlagt i 1979 af Christophe Beau … og nu ringer der måske en klokke hos de trofaste læsere af bloggen, for det er jo netop dén vinbonde, som også står bag det fantastiske chilenske vinhus Vinos Vernaculares, som laver de mest sindssyge vine, som jeg har smagt i umindelige tider.

Læs bl.a. mine anmeldelser af vinene 2013 Vinos Vernaculares, Tre Vacas, Aconcagua, Chile og 2013 Vinos Vernaculares, Pinot Chai, Aconcagua, Chile. Disse vine vil jeg kraftigt anbefale, at du prøver … ja det gælder såmænd også denne Ultime … men det vender jeg fluks tilbage til.

På Domaine Beauthorey har Christophe Beau 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som han har drevet økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998. De ældste vinstokke er lidt blandet Cinsault, Carignan, Aramon og andre druer, men Christophe har også foretaget nogle nyere beplantninger med Syrah og Grenache … og de marker er vel efterhånden 15 år gamle.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Denne Ultime er som nævnt et blend, og det er en blanding af druerne Alicante, 30% Carignan, 30% Cinsault, lidt Aramon og Gros Noir, og alle druerne kommer netop fra nogle af Beaus gamle marker. Høstudbyttet er ganske lille, alene 20 hektoliter pr. hektar. Vinen er modnet på tanke og hele 3 år på flaske … og Beau har ikke travlt og går sine egne veje … og hurra for det.

Carignan og Cinsault kender I formentligt … og Alicante er vi også stødt på før. Den kaldes også Alicant Bouschet, og det er en krydsningsdrue, som er skabt af Henri Bouschet mellem 1865 og 1885. Druen er en krydsning af Petit Bouschet og Grenache, og den kendetegnes ved at have rød saft modsat den klare saft i normale blå druer. Druen har ry for at kunne gøre selv en hvidvin mørk som natten ved tilsætning af blot 1/5 del Alicante.

Aramon eller Aramon Noir er en rød drue, som primært dyrket i netop Languedoc-Roussillon, og mellem 1900-1960 var det faktisk den mest udbredte drue i hele Frankrig, men siden er det gået stødt ned af bakke … og i dag kendes druen ikke særligt udenfor Frankrig. Det er en drue, som giver en massiv vækst … den kan producere helt op til imponerende 400 hektoliter pr. hektar.

Og så er der Gros Noir tilbage … og det er en drue også kendes under navnet Trollinger, og er altså en tysk/italiensk drue, som stammer nede fra Sydtyrol/Trentino. Den kendes også under navne som Schiava og Vernatsch.

Med andre ord … en værre blanding af alskinds druer … men resultatet er jeg bare totalt vild med. Jeg smagte vinen på jobbet i dag uden at vide, hvor vinen kom fra … eller hvem, som havde produceret den. Og sjovt nok, så faldt mine tanker på Vinos Vernaculares … selvom det helt sikkert ikke var en Chile vin. De fleste af mine kolleger var ikke begejstret … og jeg var i modsatte grøft.

Som med Christophe Beaus chilenske vine, så er det en vin, som kræver en vis fordybelse og indsigt i vinens underfundige verden, og en lyst til at vinen skal ha’ lidt kant. Og det har denne … så I får – råt for usødet – mine noter:

I næsen er her komposteret jord, jordslåede og sure sokker, kirsebær, brombær, løvstikke, en damelædersaddel, som netop er taget af en ældre krikke … ganske rustik, og meget “naturewine” i duften. Hvor er det dog herligt. Og smagen … hold nu kæft, virkelig lækker, kraftig med sorte bær, og sikke en intensitet. Det er blødt, mørkt og elegant. Denne her er jeg sgu vild med.

Købt hos Vinimperiet, pris 129 kr. Meget vinoplevelse for den pris … køb og prøv. Hvis du ikke kan li’ den … så ring efter mig, så er jeg der fluks.

Rating 5/7  

2012 La Bastide Saint-Dominique, Côtes du Rhône Villages, Rhône, Frankrig

Rhônedalen er som bekendt opdelt i to områder … Nordrhône og Sydrhône, eller Partie Septentrionale og Partie Méridionale, som de siger på fransk. I den sydlige del rangordnes vinene – meget nemt for os forbrugere – og rangordenen er; AOC Côtes du Rhône, AOC Côtes du Rhône Villages og så AOC Côtes du Rhône Villages + navn på landsbyen.

Herefter følger i stigende orden specifikke appellationer såsom Beaumes-de-Venise, AOC Vacqueyras, AOC Gigondas og selvfølgelig AOC Châteauneuf-du-Pape.

Ses der på Côtes du Rhône og Côtes du Rhône Villages, så er der forskel i kravet til udbytter, nemlig maksimalt 50 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône og 42 hektoliter vin pr. hektar ved en AOC Côtes du Rhône Villages.

Her har vi netop fat i en AOC Côtes du Rhône Villages fra vinhuset La Bastide Saint-Dominique, som ligger ved byen Courthézon. Det er et vinhus, som jeg tidligere har rost, nemlig da jeg smagte deres fremragende 2012 Côtes du Rhône Jules Rochebonne.

La Bastide Saint-Dominique blev grundlagt i 1976 af Gérard og Marie-Claude Bonnet. Selve vingården ligger ved foden af Châteauneuf-du-Papes bakker i et gammelt kapel fra det 16. århundrede. Det er et område, som er præget af den stærke mistralvind og den næsten uudholdelige sommervarme.

Det er fra disse unikke omgivelser, at Gérard og Marie-Claude – sammen med deres søn Eric – producerer alle deres vine. Eric Bonnet har for få år siden overtaget domænet efter forældrene.

Eric arbejder i kælderen, hvorimod Gérard arbejder i vinmarkerne fra morgen til aften, men selvfølgelig også rådgiver sønnen ved produktionen af vinene. Derudover hjælper Erics hustru Julie Moro også til og passer kontoret. Jeg mødte Eric til Jysk Vin sidste vinfestival. En meget stille, genert og behagelig mand.

Huset har 50 hektar vinmarker i Rhône, hvoraf hele 11 hektar ligger i Châteauneuf-du-Pape. For at få det bedste ud af de forskellige druesorter anvender La Bastide Saint-Dominique moderne udstyr i kombination med traditionelle teknikker for vinproduktion. Afgørende beslutninger i forhold til dyrkning tager derfor bl.a. udgangspunkt i den specifikke jordbundstype.

Druerne høstes manuelt og udvælges to gange – første udvælgelse sker i selve vinmarken, mens anden udvælgelse foregår, når druerne ankommer til vingården. Herefter afstilkes druerne og vinificeres i temperaturregulerede tanke. Drueskallerne er i kontakt med mosten imellem to og fire uger – alt afhængigt af druetype og årgang.

Markerne er fra 2014 certificeret agriculture biologique. I 2013 har Erik Bonnet lejet marker fra en producent i Cairanne og lavede i 2013 sin første årgang derfra

For Eric Bonnet er det vigtigt, at såvel dyrkning som lagring foregår med respekt for deres vine, hvorfor også sidste etape – når vinen tappes på flasker – foretages på selve vingården.

Udover vinproduktionen, så driver familien også udlejning af værelser for vintørstige turister.

Denne Côtes du Rhône Villages er lavet på 50% Grenache, 20% Syrah, 15% Mourvèdre samt 15% Carignan. Druerne kommer fra flere marker, bl.a. markerne Champovin og Bois Lauzon, hvor vinstokke er mellem 15-55 år gamle. Lavet med maceration på omkring 18 dage på rustfrie ståltanke, og derefter lagret omkring et års tid på eg.

Og det er en fin lille Rhônevin, som i næsen byder på mange af de klassiske Rhône kvaliteter, bl.a. solbær … måske endda en smule til den kraftige side, sådan nærmest solbærmarmelade, krydderier, en smule ymer, eg samt en smule stjerneanis. I munden god rund frugt, solbær, dejlig moden frugt, lidt jern … og bestemt til den voluminøse side … men alligevel med friskhed, ren frugt samt let bitter peberbid i eftersmagen.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 99 kr.

Rating 4/7 

2000 Le Ragose, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

På supermarkedets hylder finder du ofte vine fra Le Ragose … men det skal du ikke lade dig snyde af. Azienda Agricola Le Ragose er nemlig et traditionelt og ganske respekteret vinhus i Veneto, og de laver ganske elegante og klassiske Amarone … et godt stykke fra de billige opulente, rosin-supermarkeds-Amaroner.

Og det er netop en Amarone della Valpolicella Classico, som vi her har i glasset … endda med lidt klædelig alder, da vinen er en årgang 2000.

Azienda Agricola Le Ragose ligger nord for Verona ved byen Arbizzano di Negrar – et par kilometer syd for Negrar by – på det højeste punkt i området og med udsigt udover de frodige og grønne bakker. Vinhuset er grundlagt i 1969, da ønologen Arnaldo Galli og hans hustru Marta købte ejendommen, som på det tidspunkt var forladt, misligholdt og faktisk have lagt øde hen i flere år.

Arnaldo overtog i alt 28 hektar og vidste, at her kunne der dyrkes god vin. Parret fik derfor genplantet markerne, specielt de højt beliggende marker Le Ragose og Le Sassine … og så begyndte de ellers at lave Amarone og Valpolicella vine, helt klassisk og på så naturlige en måde som muligt.

Ud af vingården 28 hektar udgør vinmarkerne omkring 16 hektar, og mange endda med stejle skråninger, som kræver at alt arbejdet i vinmarkerne sker med håndkraft. I selve produktionen har Arnaldo og Marta eksperimenteret … og anvender i dag i stor stil både store slovenske botti samt nye og brugte franske Allier og Tronçais barriques. De mener parret giver den bedste fortolkning af terrioret.

Marta har også spillet en væsentlig rolle både på vingården … men også i hendes arbejde for at markedsføre Valpolicella vine som klassikere indenfor italiensk vin. Hun kaldes også La Signora del Vino og blev i 1990 tildelt en hæder af hendes kolleger i branchen, som kalder hende Winemaker of the World.

Marta har også stået i spidsen for dannelsen af VIDE organisationen, som er en sammenslutning af familieejede vingårde, som udveksler erfaringer indenfor vinproduktion. Derudover har hun også medvirket til stiftelsen af Le Donne del Vino, en international sammenslutning af kvindelige vinmagere.

I dag er det dog parrets to sønner, Paolo og Marco, som driver vingården. Paolo er uddannet indenfor økonomi, mens Marco er uddannet indenfor landbrug med speciale i vinifikation af lokale druer. De har sammen fortsat mange af forældrenes projekter og laver i dag 10 forskellige vine, en grappa samt lidt olivenolie.

Topvinen hedder Amarone Classico Marta Galli efter den arbejdsomme moder. Her har vi nu fat i husets almindelig Amarone della Valpolicella Classico, lavet på 50% Corvina, 20% Rondinella, 20% Corvinone … mens de sidste 10% er uspecificerede druer.

Vinen er lavet med gæring i temperaturkontrollerede rustfrie ståltanke i omkring 20-30 dage, og alene med den naturlige gær fra druerne. Her bliver vinen i omkring 8-10 måneder, hvorefter den så lagrer yderligere 3-5 år store slovenske egefade fra 10 til 60 hektoliter.

Og hvor klæder alderen dog denne vin, som virker i total zen lige nu. I næsen er det blommer, svedsker, figner, tørrede rosenblade, lakrids, sorte bær, lidt mejeri endda … tobak … kanske endda sød pibetobak samt lidt runde urter, mynte eller noget i den retning.

I munden er det fyldige, sukkersyltede kirsebær, fabelagtig blødhed, sødme og alligevel er vinen ganske frugtrig … alderen trykker faktisk ikke. Der er slet ikke fyldig rosinvand over vinen, nærmest en rund elegance … som om, at årene har rundet frugten af, og nu bare passer ind i det samlede billede.

Absolut drikkeværdig vin … selvom jeg ingenlunde er Amarone fan. Vakler lidt mellem 4,5 og 5 Thumbs Up … det må blive 5 på grund af alderen … nogle gange kan det godt betale sig, at gemme en vin, og det er dette et godt eksempel på.

Forhandles af Gobi Vin, som ofte sælger deres vine via SuperBest kæden. Derudover har et par vinforretninger også salg af Le Ragose, bl.a. SuperVin i Hjørring samt Carlo Merolli. Prisen for nyeste årgange ligger på 259,95 kr., men ved køb af 6 flasker sælger SuperVin den til 180 kr. flasken. Ældre eksemplarer koster mellem 275-300 kr.

Rating 5/7 

2013 Fabrice Gasnier, Les Graves, Loire, Frankrig

I appellationen AOC Chinon i Loire … helt præcis nær landsbyen Chezelet i kommunen af Cravant-les-Coteaux finder vi vinhuset Domaine Fabrice Gasnier, som står bag denne Cabernet Franc vin, som kaldes Les Graves efter den grusede jord på vinmarkerne.

Vinhuset er grundlagt for lidt over 100 år siden, nemlig i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Aimé Gasnier grundlagde vinhuset med beskedne 3 hektar vinmarker i form af markerne Les Poileries og Queue de Poêlon.

Aimé dyrkede dog ikke kun druer, men også hvede og byg … og havde såmænd også lidt køer, grise og får, men da sønnen Hubert Gasnier overtog gården i 1935 blev vinproduktionen sat mere i system og han øgede da også vinmarkerne til 17 hektar.

Det var imidlertid sønnen Jacky Gasnier, som ændrede vingården til alene at være en vingård … uden køer, grise og får, og alene vinproduktion, da han i 1966 overtog driften efter faderen.

I dag er arven gået videre til 4. generation, nemlig sønnen Frabrice Gasnier, som siden 1990 har været involveret i driften, men nu ejer vingården og forestår driften sammen med hustruen Sandrine. Fabrice er uddannet indenfor landbrug fra Gennes, og har inden overtagelsen af ejendommen i Chezelet arbejdet på vingårde i henholdsvis Champagne og Bourgogne

Fabrice og Sandrine Gasnier ejer i alt 27 hektar, primært gamle Cabernet Franc-stokke, og tæller markerne Les Battereaux, Les Haies Martels, La Queue de Poêlon, Le Clos de Chezelet og Les Égratigneaux. Det er et område, hvor jorden er præget af forskellige kombinationer af Chinon-jord, bl.a. kridt, grus, sand og ler.

Alle markerne dyrkes biodynamisk … et arbejde som blev startet i 2000 … først med omdannelse til økologisk dyrkning, og derefter ved indførelse af principperne for biodynamisk vindyrkning. I 2009 blev Domaine Gasnier certificeret biodynamisk af Demeter. Patrice laver omkring 120.000 flasker vin på domænet.

Her har vi som nævnt husets Les Graves, en 100% Cabernet Franc baseret vin, som kommer fra 20-40 år gamle vinstokke. Høsten ligger på omkring 40 hektoliter pr. hektar, og vinificeret og modnet på kvas i 75 hektoliter betontanke med udblødning 20 dage på hele druer.

Og hvor er det dog en ren Cabernet Franc, som vi har her. Det er friskhed, ren frugt … grøn og urtet med bitre kirsebær, ribs … tænker, at dette her er duften af Cabernet Franc i sin renhed … ved ikke, om det passer? Det virker dog som om, at der ikke er noget, som forstyrrer eller virker forkert. Der er en smule jern, mineralitet … og i næsen fornemmes den biodynamiske produktion ikke voldsom, som ellers tit kan være tilfældet.

I munden er det slående, første indtryk de stramme tanniner og den friske syrlighed. Tanninerne leger med gummerne og man føler næsten, at de ætser emaljen på den øverste og fremmeste del af gebisset. Der er virkelig god frisk frugt … nærmest lidt bitre røde bær, fin intensitet sammen med den syrlige lethed, lidt jern … stram og dejlig charmerende. Et must try.

Købt hos Vinimperiet, pris 85 kr.

Rating 4,5/7  

2009 Château Tour Grise, 253 Saumur Puy-Notre-Dame, Loire, Frankrig

Med næste vin er vi tilbage hos Philippe og Françoise Gourdon på Château Tour Grise i Loire, og det er med denne total Cabernet Franc vin 253 Saumur Puy-Notre-Dame under appellationen AOC Saumur. Og det er jo et vinhus, som jeg har skrevet om et par gange, men I får lige info one more time.

Château Tour Grise ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede. Vi er i appellationen AOC Saumur i Loire, et område som ellers primært laver mousserende vine. Det er et område, hvor jorden er meget kalkholdig og med god varme i jorden modner Cabernet Franc på optimal vis.

Vinhuset drives af Philippe og Françoise Gourdon. De kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998, så denne Saumur Les Vigneaux er således også lavet biodynamisk.

Château Tour Grise har samlet 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater og udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

På vinhusets hjemmeside er der i øvrigt en sammenligning af vinmarker dyrket biodynamisk og dyrket konventionelt over 4 måneder. Lidt sjovt at se billederne og ikke mindst forskellen i markerne.

For Philippe Gourdon er målet, at vinene afspejler områdets terrior. Det opnås ved, at vinene vinificeres naturligt, men paradoksalt, så betyder den biodynamiske tilgang, at flere af vinene nægtes oprindelsesgarantien AOC (Appellation d’Origine Contrôlée).

Det betyder også, at vinene fra Château Tour Grise er opdelt i AOC vine samt Vin de table … altså bordvine, hvor Philippe Gourdon har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine. De laves i stedet under navnet Vignerons Gourdon.

Denne 253 Saumur Puy-Notre-Dame er som nævnt under AOC Saumur, hvor der findes 3 oprindelsesbetegnelser for rødvinene, nemlig Saumur, Saumur Champigny og se denne Saumur Puy-Notre-Dame … en forholdsvis ny oprindelsesbetegnelse, hvor kravene bl.a. omfatter begrænsning i udbyttet til mindre end 50 hektoliter pr. hektar, forbud mod kemisk ukrudtsbekæmpelse og forbud mod tilsætning af sukker.

Det er selvfølgelig 100% Cabernet Franc, og druerne kommer fra 25-50 årige vinstokke. Udbyttet ligger på beskedne 30 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet uden brug af træfade, og har i stedet lagret på beton efter produktionen med fermentering 30 til 60 dage. Sluttelig er vinen flasket uden filtrering.

Duftmæssigt er vinen herlig grøn og rustik med lidt blæk, solbær … meget frisk frugt, kirsebærsten, rosmarin, urter, læder og en lille smule blomster. I munden er vinen også grøn, frisk. Det er lyserøde frugter og stramme tanniner. Man kan vel sige, at den er stram, bidende, væskende … men på et let og forførende måde.

Købt hos Vinimperiet, pris 98 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Tradition, Franken, Tyskland

Nåeee, I har måske ventet på fredagens Spätburgunder? Måske endda begyndt at spørge jer selv, om det houlbergske hus var løbet kold for de tyske dråber? Men det er ingenlunde tilfældet … og fredagens vin er endda ventetiden værd … en klassegod Spätburgunder fra et klassegodt vinhus.

Vi er nemlig hos Weingut Schmitt’s Kinder og vinen er deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Tradition … en vin jeg smagte under et besøg hos vinhuset denne sommer, og selvfølgelig skulle have et par flasker med hjem af.

Som navnet på vinen ganske rigtigt fortæller, så holder Weingut Schmitt’s Kinder til i den lille by Randersacker syd for Würzburg i det dejlige Franken. Helt præcis ligger vinhuset et par kilometer syd for Randersacker … tæt på den lokale sporthal og marken Sonnenstuhl, ja adressen er da også Am Sonnenstuhl 45.

Familien Schmitt har dyrket vin i Randersacker siden 1712, men vinhuset fik først sit nuværende navn Schmitt’s Kinder i 1910, den daværende Schmitt efterlod vingården til sine børn … der stik imod den traditionelle skik ikke delte markerne mellem sig, men i stedet slog pjalterne sammen og drev vingården i fællesskab, hvilket meget passende gav vingården tilnavnet Schmitt’s Kinder.

Schmitts Kinder - Am Sonnenstuhl 45

I dag ejes vingården af ægteparret Karl Martin og Renate Schmitt, men det er nu sønnen Martin Joh. Schmitt, som i dag står for vinproduktionen. Han er 10. generation og uddannet ønolog fra Geisenheim, og driver ejendommens 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på markerne Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller.

Da jeg besøgte vingården var det nu hverken Karl Martin eller Martin Joh. Schmitt som præsenterede husets vine og jeg fik en rigtig hyggelig snak med, men derimod en anden fra familien. Jeg fik ikke noteret hans navn, men en virkelig hyggelig fætter. Vi drøftede vinene fra området selvfølgelig og vin generelt.

Han havde tidligere smagt dansk vin, og da jeg senere spurgte, hvorfor Schmitt’s Kinder ikke eksporterede til Danmark, så svarede han kvikt, at det skyldes, at de simpelthen blev udkonkurreret af de danske vine. Fandme god humor.

Under besøget smagte jeg nogle af husets Silvanere, Rieslinge og selvfølgelig deres Spätburgundere. Virkelige lækre vine hele vejen rundt. Jeg smagte udover denne Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Tradition også husets topvin, deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som netop i bladet Feinschmecker var kåret som Tysklands 2. bedste 2012 Spätburgunder.

Schmitts Kinder - Feinschmecker
De fremviste stolt artiklen med deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse på plads nr. 2.

Nå, men her altså deres almindelige, traditionelle Spätburgunder, hvor druerne kommer fra Sonnenstuhl marken, men alene en Erste Lage vin, og er lavet helt klassik, hvor vinen gærer på skindet og derefter lagrer et sted mellem 12-16 måneder på små franske barriques.

Og hvilken herlig vin, som i glasset er dejlig lys og transparent. I næsen dejlig animalsk … helt textbook sød ko- og hestestald … juhuuu og så med en snert stikkelsbær, rabarber og hindbær, grønne urter, en slags blød mineralitet og virker blød og rund, nærmest sådan et varmt indtryk.

I munden er vinen meget direkte og præcis i udtrykket. Der er god intensitet og frugten virker på en eller anden måde en smule mørkere i smagen end både farve, næse og de normale hindbær og jordbær. Alligevel er vinen let og elegant … har nærmest et køligt udtryk, let peber pg fine og bløde tanniner. Det smager sgu tæskegodt.

Købt på vingården, pris vistnok omkring 15,00€ … hvilket svarer til 112 kr., og das ist billig.

Rating 5,5/7  

 

schmitts-kinder-wein-weinzierl

Schmitts Kinder - ejendom og marker
Her ser man vinhuset fra Randersacker siden.

Schmitts Kinder - Riesling i bocksbeutel
Dejlige Rieslinge på smagedisken.

Schmitts Kinder - Spätburgunder
Og favoritterne på Spätburgunder.

2010 Les Halos de Jupiter, Costières de Nîmes, Rhône, Frankrig

Så er vi tilbage til Rhônedalens vinøse “superstar” … den store, trinde Philippe Cambie, som også følger den houlbergske vinblog, og nogle gange smider et like til et af mine blogindlæg. Denne gang er det med én af vinene fra hans lille negociant firma Les Halos de Jupiter, nemlig husets Costières de Nîmes.

Philippe Cambie har som vinkonsulent igennem de sidste 8-10 år har løftet kvalitetsniveauet til nye højder hos nogle af de bedste producenter i syd-Rhône, fx hos Clos St. Jean, Le Clos du Caillou, Domaine Saint Prefert, Clos du Mont Olivet og Tardieu-Laurent.

Bare i Châteauneuf-du-Pape er han konsulent hos ikke mindre end 26 producenter … ganske imponerende. Derudover er Philippe Cambie også konsulent hos vinproducenter i en række andre områder i Rhône og omegn, bl.a. i Coteaux du Tricastin, Ventoux, Languedoc, Gigondas, Rasteau samt mere eksotiske områder som Makedonien og Marokko.

Philippe Cambie kommer selv fra en vinproducerende familie i Languedoc, og er uddannet ønolog. Via hans store netværk og gode kontakter til områdets bedste producenter har Philippe Cambie kunnet oprette sit eget lille negotiant firma Les Halos de Jupiter, hvor der laves en lille serie vine fra Rhône området.

Derudover ejer Philippe Cambie også vinhuset Domaine de Calendal, som jeg tidligere har lavet et blogindlæg om, nemlig da jeg smagte deres Plan de Dieu. Det driver han i øvrigt sammen med Gilles Ferrand, som er Cambies gode ven fra studieårene på vinuniversitetet i Montpellier.

Negociant firmaet Les Halos de Jupiter er Philippe Cambies største projekt, hvor Cambie finder og opkøber druerne til vinene hos sine klienter og mange kontakter i Rhône. Vinen fremstilles så i kældrene på Château de Nages hos én af sine andre venner, nemlig Michel Gassier, som er 4. generation af familien Gassier på Château de Nages, som netop ligger i Costières de Nîmes.

Philippe Cambie har været rådgiver og ven med Michel Gassier siden 2006, og højt sandsynligt kommer druerne til denne Costières de Nîmes fra Les Halos de Jupiter også fra Grassiers vinmarker. Mange af vinene fra Les Halos de Jupiter sælges i øvrigt også via den velsmurte salgsafdeling hos Michel Gassier, selvom vinene dog ikke kan smages eller købes på Château des Nages.

Cambie har kaldt vinhuset Les Halos de Jupiter … og Jupiter er både betegnelse for planeten i vort solsystem samt for den græske gud Zeus, som var kongen af alle guder og mennesker og repræsenterer den åndelige verden. Halos har også flere betydninger, både den inderste ring omkring Jupiter og så en glorie.

Cambie siger, at for ham er Grenache kongen af alle druer … altså Jupiter … og Halo er alle de appellationer, som bedst fortolker Grenache druen. Dermed betyder Les Halos de Jupiter vel nærmest; de appellationer, der fortolker Grenache eller omgiver Grenache. Jamen, så blev vi da så kloge.

Og det er måske endda meget rammende, for Cambie laver med Les Halos de Jupiter nemlig følgende vine; Châteauneuf du Pape i både en rød og hvid udgave, topvinen Châteauneuf du Pape Adrastée, en Gigondas, en Vacqueyras, en Côtes du Rhône Villages, en Côtes du Rhône og Costières de Nimes i både rød og hvid udgave.

Med denne Costières de Nîmes vin er vi nede i den allersydligste del af Rhône-dalen – faktisk i et område som indtil for få år siden blev regnet som en del af Languedoc – men der er tale om det klassiske Rhône terroir med små runde rullesten og tungt rødt ler, og i tilgift en kølig brise fra Middelhavet.

Det betyder, at markerne i løbet af sommeren bliver tempereret og åbner muligheden for at producere vine med langt mere frisk frugt i udtrykket end det, vi oplever i Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og de andre mere berømte (og historisk ægte) Rhône-vine. Den chance griber Philippe Cambie uden at give slip på sin hang til solmoden frugt og saftig imødekommende fylde.

Høsten er manuel med den for Philippe Cambie så typiske dobbelte sortering af druerne (før og efter afstilkningen) for at fjerne alle usunde druer og eliminere alle uønskede partikler. Gæringen sker ved 26 grader i ca. 5 uger i rustfri ståltanke, der bliver fyldt af de uknuste druer alene ved hjælp af tyngdekraften.

Efter gæringen får vinene fra de forskellige druer lov til at samle sig i 6 måneder i store betonfade inden de sammenstikkes til den endelige vin, der aftappes på flaske uden forudgående klaring og med en kun ganske let filtrering. Det er i øvrigt 60% Syrah og 40% Grenache. Og den årlige produktion af denne vin ligger på 2.150 kasser.

Det var nu i øvrigt med betænkelige miner, at vi åbnede denne vin, som havde stået i et mødelokale igennem et pænt stykke tid. Og den havde helt klart ikke været opbevaret optimalt, for proppen var – helt af sig selv – begyndt at stikke op af flasken … igennem folien i toppen. Vi havde nok allerede dømt flasken ude … men smages skulle den alligevel.

Og heldigvis for det, for vinen fejlede intet … og havde nogle af de kendetegn, som vine fra Cambie også er kendt for … volumiøse, kraftige og vellavede vine. Og denne er et fint eksempel på det. I næsen dejlig landlig, animalsk … næsten lidt naturewine særhed på den fede måde, lidt mejeri og yoghurt, godt med frugt, solbær, kul, tobak, peber og krydderier.

I munden er der godt med mørk frugt, peber, Rhône-krydderier, solbær, sødme … og man kan også godt smage, at alderen er begyndt at sætte ind, og at den nok ikke skal ligge (eller stå) ret meget længere. Og med kurs mod efterår, mørke og kolde stunder, så en rigtig fin vin at varme sig på.

Forhandles i dag hos Løgismose Vin, hvor en flaske koster 99 kr. Er tidligere forhandlet af Vinspecialisten, hvor denne er købt … vistnok på tilbud til 69 kr., og det er en fin pris for denne vin.

Rating 5/7 

2011 Hamilton Russell Vineyards, Chardonnay, Walker Bay, Sydafrika

I den sydligste del af Sydafrika finder vi bugten Walker Bay, og i den nordligste del af bugten et par kilometer nord for den gamle fiskerlandsby Hermanus i appellationen Hemel-en-Aarde Valley finder vi vinhuset Hamilton Russell Vineyards, som står bag denne Chardonnay.

Vinhuset er grundlagt af Tim Hamilton Russell i 1975. Han er født og opvokset i Sydafrika, men studerede i sine unge år på Oxford University i England og blev under perioden i Europa stærkt inspireret af de europæiske vine, specielt vinene fra Bourgogne.

Så da han vendte hjem og ville starte en vingård, så fandt han et af de køligste områder i Sydafrika, hvor den skrøbelige Pinot Noir drue ville trives bedst. Han købte ejendommen ved Walker Bay med ikke mindre end 170 hektar uopdyrkede marker efter lang tids søgen.

På det tidspunkt dominerede det store kooperativ KWV en stor del af vinproduktionen i Sydafrika, og området ved Hemel-en-Arde Valley i Walker Bay-området var ikke godkendt til vinproduktion, så Hamilton Russel måtte opføres som vinproducent på hobbybasis.

I dag er det sønnen Anthony Hamilton Russell, som ejer og driver vinhuset, og det er bestemt ikke på hobbybasis. Han overtog driften i 1991 og købte hele ejendommen fra faderen i 1994. Siden har han begrænset udvalget af druer yderligere til kun at omfatte Pinot Noir, Chardonnay samt Sauvignon Blanc.

Detaljerede jordbundsundersøgelser ledte i 1994 til identifikationen af 52 hektar stenet, lerholdig, skiferrig jord, der ville være helt optimal til netop det personlige terroirudtryk og alle nytilplantninger har siden udelukkende været koncentreret omkring denne jordtype. I dag er der dog plantet lidt mere end de 52 hektar, nemlig 28 hektar Chardonnay, 23 hektar Pinot Noir og 13 hektar Sauvignon Blanc.

Markerne bliver høstet med et ekstremt lavt udbytte, der for Pinot Noirs vedkommende er 28 hektoliter pr. hektar og for Chardonnay’ens vedkommende er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

I 1998 blev Hamilton Russell også registreret som Estate, hvilket betyder, at man kun må benytte egne druer fra gården og således ikke har lov til at opkøbe fra andre gårde og stadig sælge vinen under Estate-navnet.

Sammen med winemaker Hannes Storm og viticulturist Johan Montgomery er Anthony fuldstændigt optaget af at få Hamilton Russell Vineyards terroir’en integreret bedst muligt i husets vine. Det sker bl.a. ved løbende at lave grøn høst og ved at druerne håndhøstes og sorteres, hvorefter de gennemgår gæringsprocessen på franske egetræsfade. Efter gæringen overføres vinen til delvist nye 228 liters fade, hvor den får lov til at færdiglagre, inden den tappes på flaske og frigives til salg.

Her altså husets Chardonnay, som er lavet efter ovennævnte recept … dvs. med faglagring, hvor lang tid ved jeg dog ikke. Referencen til Bourgogne er dog tydelig … og i næsen er der lidt overmodne æbler, fersken, mirabeller, nødder, hvide blomster … hvad hedder de? Kaprifolie? Der er lidt fad og vanilje … dejlig intensitet, mineralitet og virkelig lækker duft.

I munden er der lækker tørhed, friskhed, sprød frugt og flot dybde. Det er slet ikke overfed, overlagret Chardonnay med lidt stål og mineralitet, og alligevel er vinen ganske rund og behagelig. Virkelig lækkert glas vin.

Købt hos Vinspecialisten, pris 250 kr.

Rating 5/7 

2009 Bodegas Arzuaga Navarro, Reserva, Ribera del Duero, Spanien

Jeg har vist efterhånden smagt alle vinene fra Bodegas Arzuaga Navarro, så på den måde er vinhuset en gammel kending her på bloggen … og for den sags skyld også hos byggesjakket, som generelt elsker vinene fra det spanske vinhus.

Ikke mindre end 4 gange tidligere har der været vin fra Bodegas Arzuaga Navarro på smageprogrammet under vores byggemøder. Dette er så 5. gang +/-. Her har vi nemlig endnu én af slagsen i form af husets Reserva … en vin jeg tidligere har smagt, men det er et par år siden, og dengang var det i en årgang 2004. Her har vi vinen i årgang 2009.

Bodegas Arzuaga Navarro ligger i byen Quintanilla de Onésimo, beliggende omkring 2 timers kørsel nord for Madrid i det centrale, nordlige Spanien, i ét af de førende vinområder, Ribera Del Duero. Det er i dette “gyldne” område vi finder navne som Vega Sicilia, Pingus, Tinto Pesquera og Hacienda Monasterio. Dette er et smørhul med gamle vinmarker og traditionsrige teknikker til fremstilling af vin.

Gården til højre for Vega Sicilia er Bodegas Arzuaga Navarro, som blev grundlagt i starten af 1990’erne af den spanske forretningsmand Florentino Arzuaga. Oprindeligt kom Florentino til området for at dyrke oliven, men det jord han fandt var mere egnet til vin.

I dag er det en moderne vingård med kæmpe kapacitet, og der er opført et … næsten Bordeaux-agtigt slot, som udover at være hovedsæde for vinhuset også huser et 5-stjernet hotel & spa, der tilbyder ren luksus i hjertet af de omkringliggende vinmarker.

Arzuaga har 1.400 hektar jord, hvoraf 150 hektar er vinmarker, der ligger omkring hotellet og deres vingård, som i øvrigt er opkaldt “La Planta”. Vingården ligger på toppen af vinmarkerne med en flot udsigt over dalen og Duero floden. Arzuaga har plantet omkring 90% Tempranillo (eller Tinto Fino, som det kaldes lokalt) og derudover Cabernet Sauvignon og Merlot i gode mængder samt et par andre sorter.

Vinmager på Arzuaga er Jorge Monzon, som bl.a. tidligere har arbejdet på Vega Sicilia og Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne. Jorge er et godt eksempel på den nye generation af vinmagere, der er åbne for eksperimenter, men respekterer historie og tradition. Han er især begejstret over de forskellige jordtypers påvirkning af vinene og de forskellige aspekter fra hver af vinmarkerne.

Jorge har yderligere styrket og forbedret kvaliteten med fremstilling af bløde, fine og afbalancerede vine. Han har også afprøvet forskellige tøndestørrelser, og eksperimenter også i øjeblikket med Petit Verdot og Syrah vinstokke.

En del af jorden på Arzuaga brugees til opdræt af hjorte og vildsvin, og Florentino Arzuaga er også en stor elsker af dyr, så det er ikke overraskende, at logoet for Bodegas Arzuaga Navarro – som også fremgår af vinetiketterne – består af en hjort, i øvrigt tegnet af maleren Burgos, som er en ven af familien.

Denne Reserva er i årgang 2009 lavet på 95% Tinto Fino, altså Tempranillo og 5% Merlot. Druerne er plukket manuelt, og de sorteres før afstilkningen. Efter presning pumpes vinen over i store tærkar, hvor temperaturen holdes koldt et par dage inden fermenteringen sættes i gang ved 29 grader. Herefter lagrer vinen i 26 måneder på henholdsvis franske og amerikanske fade.

Og det er typisk Arzuaga vin med søde fade, blommer, mørke frugter, nærmest overmodne … solmodne kirsebær, krydderier, vanilje og godt med sødme. I munden lidt af samme skuffe, blommer, mørk frugt … men også stramme tanniner, som virkelig gør, at vinen ikke bliver overgjort og for opulent. Det er – som altid – cremet, behageligt, blødt og rundt, og en vin de fleste vil elske.

Købt hos Jysk Vin, pris 295 kr.

Rating 5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger