Rise and shine. Første hele dag i Rheingau og forude ventede 3 besøg hos vinproducenter, både kl. 10.00, kl. 13.00 og senere på aften kl. 18.00 … og det første besøg var hos Weingut Egert, som flere i teamet havde besøgt før.
Jeg smagte første gang en vin fra Weingut Egert tilbage i 2020 og blev imponeret. Så da nogle fra byggesjakket for nogle år siden så besøgte Rheingau, foreslog jeg, at de måske også skulle kigge forbi Weingut Egert … og det hus har de forståeligt blevet vilde med lige siden.
Det er også et rigtigt dejligt vinhus at besøge … selvfølgelig primært på grund af vinene, men også på grund af det danske islæt, da huset har en dansk forbindelse … Manfred Egert er nemlig gift med danske Bettina, der også har sørget for, at deres børn også snakker dansk, hvorved vinsmagninger skete på dansk … midt i det tyske land.
Vi ankom derfor nærmest på klokkeslaget 10.00 til Weingut Egert og blev gladelig modtaget af Bettina, som bød os velkommen og fik os gelejdet ind i smagelokalet i den smukke bygning.
Vi bænkede os og der gik ikke lang tid, førend datteren Sophie dukkede op … det var hende, som skulle lede os gennem dagens første vinsmagning.
Weingut Egert
Vinhuset ligger på Erbacher Landstraße i Hattenheim lige ned til Rhinen … lige tæt ved den naturbeskyttede ø Mariannenaue midt i den store flod og ikke ret langt fra det fine Balthasar Ress hus og nærmest nabo til Weingut Kaufmann, som vi besøgte lige efter Egert.
Vinhuset blev i 1997 overtaget af Manfred Egert fra hans forældre Hans og Maria Egert og i dag driver han vinhuset sammen med sin søde danske hustru Bettina og deres børn Max aka Maximilian samt Sophie.
Det er Sophie, der som 7. generation efterhånden har overtaget ansvaret med at producere vinene og dermed var det også Sophie, der præsenterede vinene for os i selve vinsmagningen.
Manfred stammer fra en familie af vinavlere, der går helt tilbage til 1800-tallet og reelt er han reelt 6. generation, som har grebet faklen og nu fortsat laver vin. Det sker sammen med hans danske hustru Bettina og – som tidligere skrevet – Sophie og Max.
Både Max og Sophie har taget uddannelser indenfor vinproduktion og Bettina har fra start insisteret på, at både Max og Sophie lærte at tale dansk fra barnsben.
Samlet har Egert 9 hektar vinmarker, som strækker sig langs Rhinen fra Erbach via Hattenheim og Oestrich til Mittelheim. Vinmarkerne er så fordelt på Erbacher Siegelsberg og Steinbergen, Hattenheimer Wisselbrunnen, Nussbrunnen og Hassel samt Oestricher Lenchen samt endelig Mittelheimer St. Nikolaus.
Hele 85% af markerne er certificeret som Erste Lage marker med 8 Große Lagen og 3 Erste Lagen parceller og de dyrker jo – selvfølgelig for Rheingau – mest Riesling, som udgør 90% og det suppleres med 7% Spätburgunder samt 3% Weißburgunder.
Udover vinproduktionen, så driver familien også lidt udlejning af et par ferielejligheder … hele 2 for at være helt præcis; ferienwohnung Riesling og ferienwohnung Spätburgunder.
Rundvisningen
Vi startede med at smage en række af husets vine, så vi fik ikke set hele vinhuset med vinkælder og produktionslokaler … måske også fordi, at flere allerede havde besøgt vinhuset før.
Men efter smagningen fik vi lige lejlighed til at stikke hovedet ind i nogle af produktionslokalerne, bl.a. fordi Egert lige havde investeret i en ny og hundedyr maskine til at forbedre produktionen.
Vinsmagningen
Der var allerede ved ankomst dækket op til os … og ellers var det Sophie, der valgte de vine, som vi skulle smage. Hun præsenterede et stort udvalg for os og samlet kom smageprogrammet til at se sådan her ud:
- 2023 Weingut Egert, Mittelheimer Riesling Trocken
- 2023 Weingut Egert, Hattenheimer Hassel Riesling Trocken
- 2023 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean
- 2022 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean
- 2021 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean
- 2019 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Trocken Homage à Jean
- 2022 Weingut Egert, Erbacher Steinmorgen Riesling Kabinett Trocken
- 2021 Weingut Egert, Hattenheimer Hassel Riesling Kabinett Trocken
- 2022 Weingut Egert, Rheingau Spätburgunder Rosé Trocken
- 2023 Weingut Egert, Hattenheimer Spätburgunder Rosé Trocken
- 2023 Weingut Egert, Rheingau Spätburgunder Rosé Trocken
- 2020 Weingut Egert, Schwartze Linie Oestricher Doosberg Traditionelle Flaschengärung Riesling Sekt Brut Nature
- 2020 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling RGG
- 2015 Weingut Egert, Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling Auslese
Vi smagte faktisk også et par nyere udgaver af den mousserende Oestricher Doosberg Riesling Sekt … én lavet på Sophies egen måde og en efter bedstefarens gamle metoder … hver meget forskellig, men begge meget lovende.
En enkelt af vinene havde jeg smagt før … deres 2020 Hattenheimer Wisselbrunnen Riesling RGG, der har jeg bare linket til mine tidligere beskrivelse og anmeldelse.
På de andre har jeg – som vanligt – skrevet om de enkelte vine og lavet mine sædvanlige anmeldelser.
Konklusion
Hvor er de søde hos Weingut Egert. Både Bettina og Sophie havde begge en bagkant, men det lod de sig ikke stresse det mindste af. De præsenterede masser af vine … og som Bettina sagde til mig, som ville vi nok gøre det samme, hvis vi var dansker i udlandet og der kom besøg hjemmefra.
Men læg dertil, at Weingut Egert laver fremragende vine, så der blev også købt godt med vine af os alle 8. Med tanke på pladsen i hver bil, der udover 4 personer også skulle have vine med hjem og dette kun var vores andet besøg, så tilbød Bettina at sende vinene hjem til Danmark ♥
Tak … sikke en service og langt udover, hvad man normalt ville kunne forvente.
Kæmpe tak og knus til Bettina og Sophie !!!