Vinen lørdag aften er denne charmerende new zealænder, Palliser Estate, som jeg har smagt nogle gange. Fandt den i SuperBest til omkring 125 kr., hvilket næsten er tyveri, da vinen normalt koster omkring 250 kr. i enten Randers Vinhus eller hos Laudrup Vine.
Måske hænger det sammen med, at vinen er fra 2006 og at det ikke er en gemmevin, men en vin som skal nydes indenfor en rimelig årrække efter høst. Samtidig er det en vin, som Parker netop i årgang 2006 har givet 94 point, så det burde have fastholdt en højere pris. Nå, jeg skal ikke klage … et fabelagtigt godt køb.
Palliser Estate Wines blev etableret i 1989 efter 2 vingårdes sammenslutning. Vingårdene havde samme stil og vinmarker ved siden af hinanden – og sammenslutningen betød i længden bedre vin, mere kvalitet samt større mængde og en mulighed for at gøre sig gældende internationalt.
Palliser har nu 32 hektar vinmarker og er placeret ca. 70 km. nordøst for hovedstaden Wellington (nordøen) i en langstrakt nord-syd gående dal, hvis undergrund er meget lig Bourgognes og med et tørt klima. Palliser producerer klassiske vine, såsom Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Noir, Late Harvest Riesling/Botrytised Riesling, Noble Harvest Chardonnay og en Sparkling.
Duften er cremet skovbær, frugtig og blød. Ved første “snip” kunne det måske godt dufte af lidt bourgogne. Meget animalsk. Duftede den også her på anden dagen, og her kommer også lidt svedsker eller portvin, måske skyldes det alene alderen, at den er bedst samme dag, som den åbnes.
Den er meget velsmagende, men måske ikke så kompleks, som bourgogne vine, selvom der bestemt er syre til stede. Det cremede fornemmes også i smagen, og det er faktisk et fantastisk glas vin, som jeg bestemt kan anbefale.
Pris: 125 kr. hos SuperBest.
Èn af frédagens vine var denne fra ét af mine favoritslotte i Frankrig, nemlig fra Château de Beaucastel.
Onsdag smagte jeg denne flotte vin fra Toscana. Er helt vild med etiketten, og indholdet skuffede bestemt ikke. Vinen kommer fra vingården Fattoria Pulcino i Montepulciano i Toscana.
Jeg havde godt nok lige anbefalet Agapé i tidligere indlæg, men onsdag fik jeg serveret denne Riesling Grand Cru Osterberg, hvorfor jeg dog lige igen vil slå et slag for Vincent på Domaine Agapé.
Smagte denne vin tirsdag fra Cordero di Montezemolo, en dejlig italiener fra Piemonte, lavet på barbera-druen. Vinen er købt gennem nogle friske Vestas-folk, som importerer lidt italienske vin. En flot fyldig og mørk vin i glasset, og duft af mørke bær. Smagen også til den fyldige side, men fortsat med lidt syre. Også lidt krydret smag, og et rigtigt flot glas vin.
Aftenens første vin blev denne hvidvin, som viste sig at komme fra det nordlige Spanien. Umiddelbart en let cremet/fedme i smagen kombineret med noter af fadlagring, som fik tanker hen på en chardonnay. Der er måske også lidt friskhed i både duft og smag, som ikke er så typisk chardonnay. Der er meget blomster i duften og en rigtig dejlig vin. Der blev gættet på henholdsvis Italien, Frankrig og USA, men vinen kommer som sagt fra Spanien, vinmager er Tomàs Cusinés, og vinen er lavet på Macabeu – som navnet på vinen også fortæller. Macabeu druen er udbredt i Nordspanien og Languedoc/Roussillon.
En rigtig amerikansk charmetrold kan vel sige om denne vin fra Lyeth Estate. Lavet på pinot noir, men ikke en oversøisk bullerbasse, men en fornem elegant pinot noir.
Gamaret de Peissy fra Les Perrières i Schweiz. En vin, hvor det var svært … nærmest umuligt at gætte landet, for hvor tit har vi hørt om vinproduktion i Schweiz?
Med vinen Etna Rosso Santo Spirito kom vi helt til det sydlige Italien, nemlig Sicilien … og nærmere bestemt området lige ved Etna-vulkanen, deraf navnet Etna Rosso.