2012 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien

Alvaro har i Bierzo kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine. Her er det Palacios’ flotte Villa de Corullón på netop Mencia.

Det er en vin, som jeg tidligere har smagt … sidst i en årgang 2007. Hvis I vil læse mere om den gode Alvaro Palacios, så klik endelig på linket. Jeg har efterhånden skrevet om den dygtige og charmerende spanske vinmager en hel del gange.

I stedet skal vi kigge nærmere på Mencía druen, hvis oprindelse imidlertid ikke ligger helt klart. Nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og hvor druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, hvor vinstokkene er mellem 50 og 90 år gamle.

Vinmarkerne kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

Duftmæssigt snakker vi dyb engelsk lakrids, mørke bær, solbær, brombær, gærende mørke bær, landlig og næsten animalsk eller biodynamisk i udtrykket, våde fade, spidskommen, blomster eller let parfumeret og med en vis tørhed.

Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, peber, elegance og kølighed. Tanninerne er markante og tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 380 kr.

Rating 5,5/7  

2007 Cascina del Monastero, Barolo Bricco Riund Riserva, Piemonte, Italien

Mer’ Nebbiolo i form af denne Barolo Bricco Riund Riserva fra vinhuset Cascina del Monastero, der ligger udenfor La Morra i området kaldt Annunziata.

Cascina del Monastero er grundlagt i 1926 af Alessio Grasso, som var vinmager fra Treiso. Han købte vingården Cascina Luciani og de omkringliggende marker. Gården havde tidligere tilhørt Benedictklosteret Mercenasco, og havde tidligere også i over 300 år været drevet af munke fra St. Peter klosteret i Savigliano. Derfor blev navnet også ændret til Cascina del Monastero.

I dag er det Alessios barnebarn Giuseppe, som driver stedet sammen med hustruen Velda, men deres børn – Loris og Giada – er også allerede involveret i driften, som udover vinproduktionen også omfatter en større udlejning af 10 værelser i den gamle bygning.

Cascina del Monastero har samlet 6-7 hektar vinmarker, og de bedste marker er Bricco Luciani og Bricco Riund. Huset laver 10 forskellige vine, lige fra Dolcetto og Barbera til Langhe samt Barolo’er.

Her er det husets Barolo Bricco Riund Riserva i en årgang 2007. Vinen er lavet med maceration i 14 dage og er derefter lagret i nye barriques i 12 måneder. Derefter lagrer vinen yderlogere 24 måneder i ældre og store 15 hektoliter egefade inden sidste lagring på flaske i yderligere 6 måneder.

Den er umiddelbart lidt mørkere og mere moderne i stilen … næsen byder på violer, gazebind, kirsebær, hindbær, enebær, våde egefade, babybræk, balsamiske elementer, roser, appelsinskal samt en gammel havelåge … eller i hvert fald noget jern og et sjat krydderier.

Alderen trykker ikke i smagen, for der er godt med stramme og strenge tanniner, syrlig frugt, balsamisk syre. Der er syrlige kirsebær, men der fornemmes også en lille sødme, som giver en smule modspil til syren. Man skulle ikke tro, at sådan en 2007’er næsten er for ung … men sådan har jeg det lidt.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 348 kr.

Rating 5/7   

2008 Grasso Fratelli, Barbaresco Vallegrande Riserva, Piemonte, Italien

Og det blev netop Nebbiolo i næste glas, nemlig denne Barbaresco Vallegrande Riserva fra vinhuset Azienda Agricola Grasso Fratelli, der er beliggende i Valgrande i Treiso … hjertet af Langhe.

Vinhhuset er grundlagt i år 1900 af Valentino Grasso og drives i dag af 3. generation i form af børnebørnene – de to brødre – Luigi og Alfredo Grasso. Huset laver deres vine meget traditionelt, men brødrene har dog taget nogle af de mere moderne metoder til sig, bl.a. med lagring på barriques. Selvom der er lavet vin på vingården siden år 1900, så begyndte familien dog først at flaske og sælge egne vine fra midt i 1970’erne.

Azienda Agricola Grasso Fratelli har samlet 15 hektar vinmarker med Nebbiolo, Dolcetto, Barbera, Moscato og Chardonnay. Deres bedste marker er San Stunet, Sorí Valgrande og Bricco Spessa. Vinene bliver skabt med en stor lidenskab og respekt for det traditionelle håndværk.

Gårdens flagskibe er uden tvivl deres Barbaresco vine, men de laver også en flot Barbera d’Alba Matiné, der kun laves i udvalgte årgange. Derudover laver de bl.a. også en Langhe Rosato Le Zolle, en piemontansk specialitet i form af en let perlende rødvin. Produktionen er i dag på lidt under 60.000 flasker årligt.

Fra marken Sorí Valgrande laver Luigi og Alfredo 2 forskellige Barbaresco vine, den almindelige Barbaresco Vallegrande samt denne Barbaresco Vallegrande Riserva, som vel også nok er husets bedste vin. I denne årgang 2008 har den endda også modtaget guld ved Decanter Wine Awards 2015.

Lavet på store gamle egefade – macerationsperioden kender jeg ikke – og derefter lagret på barriques i 14-18 måneder. Derefter er vinen selvfølgelig også modnet på flaske inden frigivelse.

Og duften er virkelig italiensk syre … italiensk Nebbiolo med syrlige kirsebær, hindbær, violer, champignon, æteriske olier, eg, fad, lakrids og lidt krydderier. Streng, let og med løftet pegefinger.

Smagen er blødere end forventet, men har selvfølgelig – som ægte Nebbiolo – et syrligt bid. Det er modent, elegant, lyst og igen de lyse bær, som dominerer, hindbær, lyse kirsebær, let peber, tørhed samt bløde tanniner. Det er meget harmonisk, velafbalanceret … en sød og streng lærerinde.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor prisen er 210 kr.

Rating 5,5/7 

2014 Tenuta delle Terre Nere, Etna Rosso Santo Spirito, Sicilien, Italien

Uffff for helvede da … nu har jeg igen denne fantastiske Etna Rosso Santo Spirito i glasset, men her en tak nyere end tidligere smagt. Det er vaskeægte siciliansk storhed fra vinhuset Tenuta delle Terre Nere.

Vingården Tenuta delle Terre Nere ligger omkring 5 kilometer øst for byen Randazzo, som vel nærmest ligger i den østligste og nordlige del af Sicilien.

Vinhuset er grundlagt i 2002, hvor en af Italiens bedste vinsmagere Marco De Grazia købte ejendommen sammen med hans broder Sebastiano … en ejendomme med 40-140 år gamle vinstokke med sorter som de røde Nerello Mascalese og Nerello Cappuccio samt hvide sorter som Carricante, Catarratto, Inzolia og Grecanico.

Samlet ejer brødrene over 30 hektar jord, fordelt på 10 parceller på 4 marker, nemlig markerne Calderara Sottana, Guardiola, Feudo di Mezzo samt Santo Spirito. Samlet udgør parcellerne på disse vinmarker 27 hektar, men de planlægger udvidelse til samlet 30-32 hektar vinmarker.

Markerne ligger på vulkanen Etnas nordlige skråninger og det er nogle af Europas højest beliggende vinmarker, som ligger mellem 650 og 1000 meters højde over havets overflade. De dramatiske døgnvariationer i temperaturen og en undergrund rig på vulkansk aske er med til at give uhørt elegante og komplekse vine, som altså laves på lokale druesorter.

Tenuta delle Terre Nere sendte allerede i år 2002 deres første årgang på markedet, men måtte de første år også ud at købe druer fra flere nabogårde. Siden 2004 har vinhuset været selvsynende fra egne vinmarker og har samtidig omlagt produktionen til økologisk drift, hvilket blev certificeret i 2008. Vinstokkene står i øvrigt som små træer efter en dyrknings- eller opbindingsmetode kaldet Alberello eller Gobelet.

Vinhuset laver 2 hvidvine, 1 rosé samt 6 forskellige rødvin, først en entry-level Etna Rosso, dernæst de 4 enkeltmarksvine Etna Rosso Santo Spirito, Etna Rosso Calderara Sottana, Etna Rosso Guardiola, Etna Rosso Feudo di Mezzo og endelig vinen Prephylloxera Etna Rosso DOC La Vigna di Don Peppino, hvor druerne kommer fra de ældste vinstokke på 2 parceller på Cakderara Sottana, hvor vinstokkene aldrig har været ramt af phylloxera.

Denne Etna Rosso Santo Spirito er lavet med druer fra husets 2 parceller på Santo Spirito marken … de senest købte parceller. Der er vinstokkene mellem 40 og 100 år gamle. Vinen er lavet på 98% Nerello Mascalese og 2% Nerello Cappuccio, lavet med spontan gæring, lagring på franske barriques og tonneaux i 16-18 måneder efterfulgt af 1 måned i ståltank inden flaskning. Der laves årligt omkring 5.500 flasker af denne vin.

Og det dufter bare fabelagtigt … let, gavmild og forførende. Og min tidligere sammenligning mellem Bourgogne og Barolo er ikke helt ved siden af. Det er syrlige kirsebær, hindbær, lette blommer, tør jord, champignon, blæk, flæsk, bacon, babybræk og hospitalsgang, mineraler, læder, mælkechokolade, eg, røg og vilde blomster.

I munden en nærmest burgundisk lethed med piemontisk stramhed. Det er intenst, tørt, syrligt, men med en lethed, som kan forveksles med en Pinot eller måske endda nærmere en Nebbiolo. Tanninerne godt stramme og der er godt med eg, tydelig peber … stramt og godt, men endnu en smule ungt. Vil vinde lidt med mere alder. Himmelsk vin.

Forhandles bl.a. af Oxholm Vin, hvor prisen er 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7    

2012 Cristom, Pinot Noir Mt. Jefferson Cuvée, Oregon, USA

Cristom Vineyards ligger omkring 10 kilometer nord for byen Salem i Willamette Valley i Oregon. Derfra kommer næste vin … fortsat Pinot Noir, nemlig en Pinot Noir Mt. Jefferson Cuvée.

Cristom ejes af Paul Gerrie, der grundlagde vinhuset i 1992, da han hyrede vinmageren Steve Doerner samt markteknikeren Mark Feltz og startede på at lave vine på Pinot Noir. Og det er de fortsat med lige siden, selvom driften i dag foretages af Pauls søn Tom Gerrie … og fortsat med hjælp fra Steve og Mark. Toms søster Christine er dog også medejer i dag.

Faktisk er navnet Cristom en sammentrækning af datteren og sønnens navne … Christine og Tom.

Vinhuset har lige knap 22 hektar vinmarker, som er fordelt på omkring 9 større vinmarker, hvor husets 4 vigtigste – Eileen, Jessie, Louise og Marjorie – er opkaldt efter kvinderne i Gerrie familien. Den nyeste mark er dog opkaldt efter huset grundlægger Paul.

Markerne er certificeret økologisk bæredygtige og området har et mildt klima med varme vinde og en undergrund af gammel mineralrig vulkansk jord, som er ideel til dyrkning af især Pinot Noir druer.

Vinstokkene står forholdvis tæt men da man foretager grønt høst med op til 50% af de satte drueklaser, så er det med til at give de tilbageværende druer saft, kraft og intensitet.

Hos Cristom Vineyards lader man forskellen fra hver enkel vinmark skinne igennem den færdige vin. Man anvender gamle dyder som plukning af hele drueklaser, brug af naturgær i fermentationen samt blid og minimal håndtering af druerne.

Det giver det Cristoms vine elegance, blødhed og tilgængelighed. Dette dedikeret arbejde har da også givet Cristoms vine flotte anmeldelser blandt vinentusiaster og anmeldere verden over, bl.a. Best New World Red af Decanter.

Denne Pinot Noir Mt. Jefferson Cuvée er opkaldt efter den næsthøjeste bjergtop i hele Oregon, Mount Jefferson … der er opkaldt efter præsident Thomas Jefferson, som både Paul Gerrie og Steve Doerner beundrer.

Den er lavet af en blend af Pinot Noir druer fra 16 forskellige vinmarker, bl.a. husets 4 største vinmarker, altså markerne Eileen, Jessie, Louise og Marjorie. De øvrige druer er opkøbt fra andre vinavlere i området.

Der bliver kun brugt druernes naturlige gær under fermenteringen, der foregår i 1 til 12 tons åbne fermenteringskar, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på Bourgogne egetræsfade, heraf 11% nye.

I glasset er vinen en tand mørkere end dens europæiske søskende, men duftmæssigt virkelig en givende vin. Der er mere støvet med mødding, fersk kød, mejeri, yoghurt, en biodynamisk eller naturewine note, grønne blade, granatæble, jordbær, hindbær, svag eukalyptus, eg, røg, blæk, grafit, kakao og tobak.  Hold da op.

I smagen er der mere bundtræk og kraft end i de to foregående røde Bourgogner … mere modne kirsebær, hindbær, saft og kraft, lidt fennikel, men fortsat med god syrlighed, tydelige tanniner, god vedholdenhed og blød, fin eftersmag.

Forhandles af Vild Med Vin, hvor prisen er 259 kr.

Rating 6/7 

2011 Domaine Pierre Amiot et Fils, Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Combottes, Bourgogne, Frankrig

Vi fortsatte med mer’ Bourgogne … hvorfor ikke havde Flemming måske tænkt? Endda en Gevrey-Chambertin 1er Cru Les Combottes fra vinhuset Domaine Pierre Amiot et Fils, som jeg tidligere har smagt herlig Bourgogne fra. Sidst var det ikke mindre end Grand Cru vinen Clos de la Roche Grand Cru.

Domaine Pierre Amiot & Fils ligger i Morey-Saint-Denis og har været drevet af Amiot familien i 6 generationer, og i dag er det med brødrene Jean-Louis og Didier i spidsen dog hjulpet af deres fader Pierre Amiot. Jean-Louis står for produktionen i vinkælderen og Didier tager sig af markerne.

Vinhuset har samlet 9 hektar vinmarker, hvor de 8 hektar selv er ejet af familien, mens den sidste hektar er i såkaldt “métayage”, hvilket er en gammel ordning i Bourgogne, hvor en vinbonde dyrker en mark, han ikke selv ejer, og som leje afleverer halvdelen af høsten.

De 9 hektar er fordelt på 40 parceller, 85% af dem i Morey-Saint-Denis og 15% i Gevrey-Chambertin, og derfra laver brødrene 2 almindelige Bourgogne vine, 3 Villages vine, 5 forskellige Premiers Cru og 2 Grand Cru.

Dyrkningen af druerne hos Domaine Amiot er baseret på såkaldt ”integreted farming” og udbyttet pr. hektar holdes nede til 25-35 hektoliter pr. hektar for at prioritere koncentrationen i vinene.

Under vinificeringen er Jean-Louis Amiot tilhænger af, at gribe så lidt som muligt ind i processen … og forsøge at skabe mere delikate end rustikke vine.

Denne enkeltmark 1er Cru Gevrey-Chambertin Les Combottes er lavet med druer, som kommer fra vinstokke, der er mellem 15 og 70 år gamle. Udbyttet ligger på omkring 48 hektoliter pr. hektar og vinen er selvfølgelig lagret på barriques, heraf 33% nye fade.

I glasset overraskes du af vinen … virkelig grumset, ufiltreret og smuk transparent farve. Herligt. Næsen er både medicinskab, nytårskrudt, fyrværkeri, hindbær, jordbær, fennikel, grafit, papkasser og syrlige bolsjer. Sådan … hmmmmm.

I munden fornægter det burgundiske ophav sig ikke, for det er stramt, grønt, præcist, syrlig og livsforlængende elegant. Bevares, fortsat ung med syrlige kirsebær og lidt peber, der brænder en smule i mundhulen, men det smager sgu godt.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 425 kr.

Rating 6/7   

2012 Domaine Lafouge, Auxey-Duresses 1er Cru Les Duresses, Bourgogne, Frankrig

Og vi fortsætter såmænd med de gode Jean og Gilles Lafouge, men nu med rød bourgogne fra far og søn, nemlig en 1er Cru fra marken Les Duresses i appellationen Auxey-Duresses … højborgen for netop Domaine Lafouge.

Under appellationen Auxey-Duresses findes der faktisk 9 1er Cru marker, nemlig Bas des Duresses, Climat du Val, Clos du Val, La Chapelle, Les Bréterins, Les Ecussaux, Les Grands Champs, Reugne og så netop Les Duresses.  Og Lafouge har parceller på en del af disse marker, bl.a. La Chapelle, Les Ecussaux og selvfølgelig Les Duresses.

Vinen er vinificeret og lagret på egefade, og som med de hvide anvendes der en andel nye barriques ved lagringen. For denne Auxey-Duresses 1er Cru Les Duresses er det lidt over 20% nye fade.

Den dufter sindssygt godt … animalsk, hvilket jeg elsker. Der er krudt, blæk, babybræk, våde fade, svag vanilje, hindbær, syrlige kirsebær. røde bolsjer, eg og noget jord.

Smagsmæssigt meget ren frugt, streng syre, lækker syrlighed, koncentrerede og umiddelbare tanniner, friskhed og samtidig god balance mellem friskhed, frugtrigdom og syrlighed.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 179 kr.

Rating 5/7 

2014 Domaine Lafouge, Meursault Les Meix-Chavaux, Bourgogne, Frankrig

Med næste vin røg vi til Auxey-Duresses … byen i dalen mellem Volnay og Meursault i Bourgogne. I den lille, charmerende by finder vi Domaine Lafouge eller Domaine Jean et Gilles Lafouge, som det rettelig hedder. Og vinen fra Lafouge er en hvid Meursault Les Meix-Chavaux.

Jean og Gilles Lafouge er far og søn. De er 6. generation på vingården, som stammer helt tilbage fra 1650. Ja, ret beset er det vel kun den ene af makkerparret, som er 6. generation. Den anden må vel være 5. eller 7. generation. Det må stå hen i det uvisse.

I dag har Gilles overtaget det meste af driften, men faderen arbejder stadig med i markerne, hvilket er meget typisk i Bourgogne.  Gilles er derudover også kommet ind i den berømte Meursault familie Michel Bouzereau via ægteskab med Bouzereaus datter.

Domaine Lafouge har samlet 9 hektar vinmarker, hvor de fleste er beliggende i Auxey Duresses, mens resten ligger i Meursault og lidt i Pommard. De bedste marker er Les Ecusseaux, Le Climat du Val, La Chapelle og Les Duresses i Auxey Duresses.

De har specialiseret sig i at lave Auxey-Duresses vine, men laver også Meursault, Meursault Les Meix-Chavaux samt Meursault Les Casse-Têtes og laver såmænd også en smule Pommard, bl.a. Pommard Les Noizons samt Pommard 1er cru Les Chanlins.

Vinmarkerne drives næsten helt økologisk, dvs. med organisk gødning, regelmæssigt kultivering af jorden og minimal brug af kemikalier, men ellers er huset mest kendt for at producere gode vine til fornuftige penge.

Denne Mersault Les Meix-Chavaux er en enkeltmarksvin, men dog ikke fra en af de mange 1er Cru marker i Mersault, men fra Lieux-dits marken Les Meix-Chavaux. Der er anvendt egefade i produktionen, heraf 20% nye fade.

Næsen har lidt modne frugter, fersken, sødme, blomster, kaprifolier, ganske aromatisk, salt, grønne elementer, grapefrugt, franskbrød og toast samt lidt blød kridt og kalk.

I munden er frugten ung, ren og en smule afdæmpet med kalk, citron, æbler, svag sødme, mandler og lidt jern. Ikke så dyb og kompleks, men fin. let og smagsmæssigt nærmest transparent bourgogne.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 229 kr.

Rating 4,5/7 

2014 Weingut Franz-Josef Eifel, Trittenheimer Apotheke Riesling Alte Reben Trocken, Mosel, Tyskland

I den lille by Trittenheim ved et af de store sving på Mosel floden finder man en helt flok vinbønder med navnet Eifel, men denne Trittenheimer Apotheke Riesling Alte Reben Trocken kommer fra Weingut  Franz-Josef Eifel.

Der er ellers rigeligt med Eifel’er i Trittenheim … Weingut Bernhard Eifel, Weingut Ernst Eifel, Weingut Alfons & Marianne Eifel, Weingut Hans Eifel, Weingut Eifel-Pfeiffer og så selvfølgelig vores Weingut Franz-Josef Eifel, der drives af Franz-Josef, der er 4. generation på vingården og overtog driften i 1985 efter sin far.

Vinhuset har knap 5 hektar vinmarker og dyrker primært Riesling samt en ganske lille smule Weißburgunder. De bedste marker er Trittenheimer Altärchen, Trittenheimer Apotheke samt Neumagener Rosengärtchen. Den årlige produktion ligger på omkring 30.000 flasker vin, så der er på alle måder tale om et lille familievinbrug.

Franz-Josef driver vinhuset 100% økologisk og mener, at de bedste vine laves med så lidt indgriben i produktionen som muligt. Der sker spontangæring, lang gæring på op til 3 måneder, ingen brug af tilsætningsstoffer og ingen klarering eller filtrering af vinene.

Udover vinproduktionen, så har familien også udlejning af værelser …. Gästehaus Marlene Eifel-Zimmer.

Her har vi fat i en af husets tørre topvine, vistnok i niveau kun overgået af Eifels Trittenheimer Apotheke Riesling Sonnenfels Trocken.

Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, men den er formentlig laves på store gamle egetræsfade (fuder) med lang gæring. På etiketten kan man se et fingeraftryk … Franz-Josefs aftryk på vinen.

Næsen har svag petroleum … ikke meget, men det er jo også fortsat en ung 2014’er. Der er fersken, citrus, røg samt nogle klare mineralske elementer. Dufter rigtig godt, selvom den måske endnu ikke har voldsom dybde i duften.

Smagen har en dejlig kølighed, frugt, koncentration, en smule sødme og en dejlig mineralsk syre med lidt grape bitterhed og smuk balance. Det er virkelig en dejlig Riesling. God start på aftenen.

Forhandles af EP Vin i Nr. Lyngby, hvor en flaske koster 165 kr.

Rating 5/7 

Byggemøde 25. marts 2017

Holberg var om nogen ordets mand … samfundssatiriker og ironisk moralist. Og mange af den danske litteraturfaders teaterkomedier startede altid med en præsentation af persongalleriet … af de elskelige, skæve eksistenser, som var centrale i forestillingen, som fx Jeppe i komedien Jeppe på bjerget.

Nu er jeg ikke Holberg … er blot et afgørende u foran poeten og således mere præcis Houlberg , en ubetydelig vinskribent og jeg vogter ikke over nogen moral, men kan til tider kan måske ha’ en satirisk og lettere ironisk tilgang til den væske, som store og kommercielle industriforetagender betegner som vin og nogle gange uforvarende havner i mit vinglas.

Men – med nogen inspiration fra gamle Ludvig – vil jeg dog starte lørdagens folkekomedie – blandt byggesjakket kaldt et byggemøde – med netop at præsentere det farverige persongalleri.

Og måske er Jeppe på bjerget ikke en så fjern sammenligning, for et byggemøde er på mange måder en teatralsk folkesamling af bedste skuffe og ofte i fem akter med både BUH tilråb, latter og et plot, som selv Erasmus Montanus ville være misundelig på og forvirret over. Og så må I selv bestemme, hvem er der Jeppe, hvem der er Montanus og hvem der er bjerget.

Så vi sætter dermed lige scenen til seneste byggemøde, som blev spillet lørdag den 25. marts i det herrens år 2017. Og alle byggesjakkets medlemmer havde kl.17.00 indfundet sig på scenen. Nu betegnes et sjak jo som værende en lille gruppe håndværkere eller andre arbejdere, typisk temmelig autonom, mens deres formand – mere eller mindre formaliseret – er deres sjakbajs.

Nu kan dette sjak ikke meget med hænderne, så at kalde dem håndværkere vil nok være lidt af en tilsnigelse. De eneste håndværkere – som rammer disse gutter – er de tømmermænd, som normalvis opleves efter et byggemøde.

Men lad os da endelig tage et nærmere kig på sjakket.

Persongalleriet

Kønne er de ikke, men egentlig opdraget ganske pænt. Det er bare i løbet af årene, at de har udviklet alle de mærkelige og mystiske sider af deres personlighed. Det er bare noget ved dem, som ikke er helt rigtigt. Citat gamle Tom Waits ;o)

Det var kuli og arbejdsdreng Flemming, der med millimeterpræcis akkuratesse – som en politisk kandestøber og aftenens vært – havde sat scenen for aftenens teater. Og ikke overraskende for de øvrige 5 på rollelisten – stykkets persongalleri – stod der såmænd en smækker gastronomisk vaudeville af Heibergske dimensioner på programmet.

Og vaudevillen indeholdt lækker mad og derudover havde kulien også 15 vine på rekvisitlisten ventende i kuliens kulisse. Og inden tæppet var gået fra, så var første vin allerede skænket i vores glas … selvfølgelig serveret blindt som alle aftenens øvrige vine. Lad endelig første akt begynde.

Den var nem … tysk Riesling. Spot on og så satte vi os ellers til bords, hvor aftenens 3-retters menu bestod af:

  • Forret; Fiskeroulade
  • Hovedret; Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.
  • Dessert; Ostelagkage

Vi bringer – som vi plejer – fluks et par billeder af maden:

Fiskeroulade

Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.

Ostelagkage

Stående applaus til Flemming for maden. Virkelig lækre retter og det kan mærkes, at arbejdsdrengen er en vaskeægte foodie, gourmand, connaisseur, slikmund og feinschmecker.

Og fra kulissen kørte den madelskende kuli også den ene fine vin frem efter den anden … akkompagneret således de langsomt steg i takt, tempo og intensitet, en perfekt instruktion fra start til tæppefald. Fra pianissimo til fortissimo … en serenade di grazioso. Samlet blev det til disse 15 vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.  Det var et fremragende felt, lutter cabaret og igen respekt til Flemming. Lidt af en mundfuld med 15 vine, men vi er jo et byggesjak, så vi klarede selvfølgelig hele stykket uden pauseservering.

Og samtidig var vi rigtig gode til at gætte land og druerne på vinene. Jeg holdt ikke styr på pointene, men det gjorde Flemming … men vi fik spottet rigtig mange helt præcist. Vi er efterhånden blevet ganske habile, så ingen sceneskræk der. Sjakbajs Jesper løb fortjent med sejren, mens jeg fulgt tæt på.

Tak til Flemming for forrygende aften … og vi slutter sgu lige med aftenens selfie af de gæve winedudes.

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger