Byggemøde 1. november 2014 … en Vuelta a España

Tja, det måtte jo ske på et tidspunkt. Miraklernes tid er ikke forbi. Blind høne finder også korn. Men har den, som ikke kan tælle, men som finder et firkløver, ikke også ret til lykken?

Byggesjakkets eget snakke chatol … Tånums svar på Lyngvild, aka manden de kaldte Conquistador Brix, vandt den indbyrdes dyst ved årets sidste byggemøde. Og det kommer vi ikke til at glemme foreløbig … bl.a. er den første SMS tikket ind fra den stolte vinder med teksten; Glem nu ikke, hvem der vandt, når der skal skrives på bloggen. Hermed er Lyngvild udødeliggjort her på bloggen … både ærefuldt og smagfuldt.

Spanish Conquistador
The Return of the Spanish Conquistador

Og Conquistador er meget rammende ét af ordene for byggemødet 1. november i det herrens år 2014 hos Flemming, som eftertryggeligt tog fusen på alle, da han serverede en sand perlerække … udelukkende af spanske vine. I hvert fald, hvis man fraregner aftenens første 2 hvidvine, som kom fra henholdsvis Chile og New Zealand. Derefter fik vi bogstaveligt af spanskrøret! Av for pokker! På den gode måde!

10 spanske rødvine, montón de excelentes vinos … og nye, udfordrende regler, hvor vinene først blev afsløret, da vi var igennem alle 10 … ellers havde vi måske også lugtet lunten. Men vi lugtede ingenting … eller i hvert fald til dels de forkerte ting, for ingen gættede, at alle vinene kom fra Spanien. Måske vi også blev sløret af den fantastiske menu, som Flemming havde bikset sammen til aftenens Vuelta a España.

Beskedent havde Flemming sagt, at han ikke var den store kok … men for pokker en omgang lækkerier. Spitzenklasse … eller absolutamente de primera clase, som de vel nærmere siger i Spanien. Jeg bringer fluks billeder og kommentarer af aftenens menu:

Forret – Kammuslinger m/bagte kartofler, bacon og sauce

Kammuslinger m/bagte kartofler, bacon og sauce
Forretten med kammuslinger, som var sprødstegte … ikke meget, men forsigtigt og perfekt, så kødet fortsat var blødt og sagtigt. Hertil lidt små, bagte kartofler og tyndskåret baconcrisp … sådan, en kongestart.

Hovedret – Beef Wellington m/kartofler og rødvinssauce

Beef Wellington m/kartofler og rødvinssauce
Til hovedret havde Flemming begivet sig ud i den engelske klassiker Beef Wellington … og ja. jeg fik 2 gange. Hmmmmm.

Ost – Rødkit m/æblemos, æblestykker, sirup & ristet rugbrød

Rødkit m/æblemos, æblestykker, sirup & ristet rugbrød
Lidt ost inden desserten skader jo ingen, og her i flot samspil med lidt æblemos/-kompot, sirup med æblestykker samt lidt ristet rugbrød. Osten var en rødkit … og er man rigtig ostefan, så kunne osten også godt skrues op i volumen … aka styrke. Mere kras. Tror vi her tog hensyn til Lyngvild, som vistnok ikke er til oste.

Dessert – Nøddetærte m/is & hindbærsauce

Nøddetærte m/is & hindbærsauce
Is er altid godt … og meget is meget godt. Her fuldt til døren af tærte og hindbærsauce.

Til første hvidvin nød vi lidt appetizer i form af champignon med bacon … bagt i oven, og ganske fine. Ja, forinden havde vi dog lige skyndsomt kvalt en lille rom og cola … bare lige for at lægge en bund. Om det er en optimal start til de mange vine ved jeg ikke, men bestemt ganske fornøjeligt.

Ellers startede vi som nævnt med en Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc fra vinhuset Viña Casa Marín i Chile. En aromatisk og ganske speciel vin … overraskende. Den blev efterfulgt af en sprød og frisk Chardonnay fra vinhuset Ti Point Vineyard i New Zealand. Her lige et foto af de små appetizers:

Appetizers
I sædvanlig byggemøde stil blev det en aften med vittigheder, hån, spot, pral og godt humør. Og så var der selvfølgelig den vinøse side, hvor feltet af 10 spanske rødvine vistnok overrumplede os. Alle vinene var – helt eller delvist – på Tempranillo, og der burde derfor være visse gennemgående fælles træk i vinene. Vi smagte vinene i par, først 3 sammen, dernæst 2 sammen … tre gange … for slutteligt at smage aftenens topvin alene.

I første runde fik jeg hurtigt spottet en spansk Tempranillo, men man leder automatisk efter små nuancer, som man kan henlede til andre druer, områder og lande … da vi ikke just forventede lutter spansk druesaft. Indrømmet, nuancerne var sværere at finde denne gang … og det var der jo så også en forklaring på.

Brix var enten standhaftig, doven eller en sand torero español, for han fik – som jeg lige husker det – 8 eller 10 point, dvs. gættede 4 eller 5 ud af de ti spanske viños. Vi andre var mere beskedne og jeg var den mest beskedne. Beskedenhed er efter sigende jo også en dyd. Og dydig er man.

Det beviser også bare, hvor svært det kan være at gætte både land og druer. I mit optik kræver det fordybelse, hvilket kan være svært en aften med råb og sjov. Ja, det er selvfølgelig alene undskyldninger, no bullshit … vi kæmper videre til næste byggemøde. Nå, det er i øvrigt hos mig, så det må blive de andre på holdet, som må kæmpe der. Jeg skal udfordre dem … skal jeg.

Her får I den lange række af vine, som vi nød og kæmpede med denne aften:

Som vanligt er der link til mine beskrivelser og bedømmelser af vinene.

Alle vinene havde Flemming købt hos SuperVin i Hjørring, og et virkeligt flot arsenal af spanske vine. Hatten … eller nærmere sombreroen af for Flemmings valg. Dyre, men bestemt dejlige. Der bliver noget af leve op til for undertegnede til næste byggemøde. Må lige overveje, om der skal være et tema … rumænske vine, kinesiske vine … eller bare; som det plejer.

Vi får at se.

I vanlig stil bringer vi sluttelig lidt fotos fra aftenen. Først et foto af Los Comedores Orgullosos Españoles:

Los Comedores Orgullosos Españoles

Keeper

2013 Ti Point Vineyard, Chardonnay, Hawkes Bay, New Zealand

Næste hvidvin var en Chardonnay – og en frisk én af slagsen – fra vinhuset Ti Point Vineyard, som ligger på den fantastiske Matakana kyst på Ti Point halvøen. lidt syd for byen Leigh ved Omaha Bay. Vi er også omkring 30 kilometer nord for Auckland på Nordøen i New Zealand.

Ja, faktisk i det område, hvor Great Barrier Island ligger omkring 10-15 kilometer ude i Hauraki golfen. Og der findes næsten også kun én vej på halvøen, og den hedder meget passende også Ti Point Road, og det er selvfølgelig dér, at vi finder vinhuset, som ejes og drives af vinmageren Tracy Haslam.

Hun driver vingården sammen med hendes mor Jan og den 89-årige bedstemor Eileen Romain, kaldet Nan … og herudover driver hun såmænd også et lille B&B hotel med restaurant, nemlig Ti Point Retreat og er også vinmager hos et par andre vinhuse i området, nemlig Coxhead Creek Vineyard og Te Kie Vineyard.

Tracy Haslam havde som ung rejst en del rundt i Europa inden hun i omkring 25-års alderen rejste hjem og uddannede sig som ønolog på Hawkes Bays Institute of Technology. De efterfølgende år bragte hendes uddannelse hende til både Italien, Napa Valley, Bordeaux og Schweiz. Det var i den periode, at hun mødte sin mand og mentor David Mason, som er direktør for Sacred Hill Wines.

Hun vendte tilbage til Hawkes Bay og cementerede sig som vinmager, bl.a. hos Lombardi Wines and Black Barn Vineyards inden hun i 1999 besluttede at starte sin egen vingård op omkring familiens ejendom, hvor hun egentlig mente, at der burde kunne dyrkes vin. Det var hendes drøm, at tre generationer … hende selv, moderen og bedstemoderen sammen skulle lave vine … specielt med inspiration fra hendes favoritter fra Bordeaux. Og det blev starten på vingården på Ti Point halvøen.

Siden har Tracy fået mere arbejde, bl.a. som nævnt som vinmager hos andre vinhuse, og derfor blev Alistair Noakes ansat i 2006, og han fungerer som daglig leder på Ti Point Vineyard.

Der laves i alt 10 forskellige vine på Ti Point Vineyard, en del med druer fra husets egne vinmarker og en del med druer fra udvalgte vinbønder rundt om i New Zealand. Jeg har ikke fundet ud af, hvor mange hektar vinmarker, som Ti Point Vineyard ejer … men denne Chardonnay kommer fra forskellige marker i området ved Hawkes Bay.

Og det er en ganske charmerende sag. I næsen er der eg, vanilje, smør, nødder, mandler, våde fade og våde papkasser … men virker ikke voldsom fed i udtrykket, som nogle Chardonnay’er ellers kan blive. Det går igen i smagen, som er frisk med syre, lidt citrus påstod Jesper … og jeg må give ham ret. Meget vedholdende og med en rigtig god friskhed. Super.

Købt hos SuperVin, pris 115 kr. ved 6 stk. og 161 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Rating 5/7  

2013 Casa Marín, Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc, San Antonio Valley, Chile

Viña Casa Marín ligger nord for byen Lo Abarca, omkring 4 kilometer øst for kysten og Stillehavet, lidt nordøst for Cartagena og San Antonio i dalen opkaldt efter byen …. San Antonio Valley, og dette chilenske vinhus står bag denne Sauvignon Blanc fra enkeltemarken Cipreses.

Vingården er grundlagt i år 2000, da ønolog og iværksætter Maria Luz Marín – imod råd fra både venner og eksperter – satsede sin opsparing og lidt til for at forfølge drømmen om at skabe vine af høj kvalitet i dette delvis uudforskede og relativt kølige område.

Projektet er blevet beskrevet som en af de “mest vovede og innovative” i Chile og lige fra starten har Maria projekt været omgærdet af stor mediebevågenhed, der ikke er blevet mindre efterhånden medaljerne og andre former for anerkendelse begyndte at skylle ned over disse vine fra de stejle kystnære skråninger.

Maria Luz Marín var den første kvindelige chilenske vinmager og og ejer af en vingård i Chile, men i dag får hun også hjælp af familien, både sønnerne Felipe og Nicolás Marín, hvor Felipe er uddannet ønolog, samt Marias bror og søster m.fl. Med andre ord er det blev et rigtigt familieprojekt.

Vingården ejer 50 hektar vinmarker fordelt på 6 forskellige vinmarker med samlet 38 parceller. Markerne er Casona Vineyard, Laurel Vineyard, Miramar Norte Vineyard, Miramar Vineyard, Estero Vineyard, Lo Abarca Vineyard og Cipreses Vineyard … og det er netop fra sidstenævnte, at druerne til denne Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc kommer.

Cipreses Vineyard er plantet til med Sauvignon Blanc, og ligger mellem de to byer Lo Zárate og Lo Abarca på en bjergskråning, der vender ud mod havet. Jorden er rød lerjord med grus, som giver god dræning.

Huset laver i alt 13 forskellige vine fordelt på 3 serier, nemlig Casa Marín, Viñedos lo Abarca og Cartagena. Denne Cipreses Vineyard Sauvignon Blanc kommer fra Casa Marín serien, og er lavet med kort skinkontakt 1-2 dage, fermentation ved 12°C i 3 uger og på rent stål for at sikre størst mulig friskhed.

Gastro har rost vinen og skrev bl.a. for en måned siden;

Blændende Sauvignon Blanc. Intensiteten giver kuldegysninger og glædestårer på sortens vegne. Syren får tungen til at krølle sig, duften er pågående som peberrod, men selve duftens indhold er familiært. Strøgen tændstik, udtalt grøn asparges, stikkelsbær og solbærbusk, mens smagen coater tungen positivt. Væsken er tyktflydende, men hylende syrlig, fuld af tørstof og virker som dråber vredet ud af landskabet – salt, aspargessyre og græs. Luz Marin rykker fra alle i øjeblikket. Casa Marin er suverænt kystens perle p.t. Cipresses har først og fremmest kant og især finesse med samme nobilitet som eksempelvis Pavillon de Margaux. Mageløs pris.

Meget farverig beskrivelse, og jeg bøjer mig selvfølgelig ærbødigt i støvet … og samtidig må I så nøjes mine brutale og let unuancerede noter, som fortæller, at vinen i næsen er meget frisk, aromatisk med grønne æbler, blomster, sæbe og hyld. Solbærbusk synes langt væk …. beklager, den kan jeg ikke finde. Det med asparges kan jeg måske følge.

I smagen er der sødme, tropiske frugter, let vandet … men der kommer mere smag, når der kommer lidt varme i glasset, og det klæder vinen meget. Jeg er knap så begejstret som Gastro, men en god start, og dejlig hvidvin … men langt mere aromatisk end man normalt finder en Sauvignon Blanc.

Købt hos SuperVin, pris 149,95 kr. v/køb af 6 stk. og 249,95 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 4,5/7  

2011 Weingut Markus Molitor, Haus Klosterberg Pinot Noir, Mosel, Tyskland

Fuck, hvor betyder årgang nogle gange bare meget. Det er denne Haus Klosterberg Pinot Noir fra Weingut Markus Molitor et godt eksempel på. Jeg smagte i august i år samme vin, blot i en årgang 2009, og var ikke synderlig begejstret … gav alene beskedne 3,5 Thumbs Up … og det er ikke meget for en Spätburgunder fra et ellers fantastisk hus.

Fredag hev Gert denne vin frem i årgang 2011, og det er bare en helt anden boldgade … og jeg er begejstret igen. Da det samtidig var fredag – og fredag jo er Spätburgunder dag – ja, så blev begejstringen da heller ikke mindre.

Da Gert kom med rendende med flasken og nævnte, at det var en Haus Klosterberg Pinot Noir, som vi skulle smage … så gættede jeg fluks Markus Molitor, som jo netop holder til i ejendommen Haus Klosterberg i Bernkastel-Wehlen ved Zeltingen i midten af Mosel distriktet.

Markus Molitor er 8. generation af Molitor på vingården i Mosel. Han overtog i 1984 – i en alder af blot 20 år – driften af familieejendommen og de stolte traditioner med produktion af Riesling vine fra Mosel. Ved overtagelsen var gården alene på 7½ hektar, hvilket frem til i dag er udvidet til 38 hektar, hvoraf 95% er beplantet med Riesling, fordelt på 15 forskellige parceller.

Markerne er nemlig Brauneberger Klostergarten, Brauneberger Mandelgraben, Bernkasteler Graben, Bernkasteler Badstube, Bernkasteler Lay, Graacher Himmelreich, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Zeltinger Schlossberg, Zeltinger Himmelreich, Zeltinger Sonnenuhr, Graacher Domprobst, Wehlener Sonnenuhr og Wehlener Klosterberg.

Alle druer høstes i hånden og der udvises den største respekt for naturlig omgang med vinen hele vejen gennem processen. Alle vine gæres med naturligt gær og varer nogle gange til næstkommende sommer. De fleste vine lagres på en kombination af ståltank og egetræsfade for at frembringe mest mulig kompleksitet.

Selve ejendommen hedder som nævnt Haus Klosterberg, og stammer oprindeligt fra 1800-tallet. Ejendommen er i 2009 og 2012 blevet restaureret, så den i dag fremstår med den tidligere tiders storhed. Det nye vinotek på ejendommen er også et arkitektonisk højdepunkt i Mosel, og har bl.a. vundet prisen “Architekturpreis Wein 2013″.

Som nævnt er det mest Riesling, som laves hos Molitor, men det bliver også til lidt rød … nemlig Spätburgunder, og huset top Spätburgunder, som Markus kalder Pinot Noir Graacher Himmelreich har da også vundet flere udmærkelser. Den koster imidlertid på den gale side af 700 kr.

Med denne Haus Klosterberg Pinot Noir er vi i den anden ende, da det vel er en slags entry-level vin … eller Gutswein. Druerne til vinen kommer fra flere af Molitors skiferholdige marker i Mosel. Efter gæring, så lagrer vinen i store træfade og franske barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Nok ikke så lang tid er mit bedste bud.

Og i forhold til 2009’eren, så er her en helt anden næse. Den er skøn sød-animalsk, hestestald, hestepærer, sødme, lyserøde bær, jordbær, lidt læder og mineraler eller våde sten. Ganske indbydende. Smagsmæssigt er 2011’eren også langt mere afbalanceret med kirsebær, syre og fin eftersmag. Vinen et let, har et let syrligt bid … men ellers meget imødekommende. Skønt.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 159 kr.

Rating 5/7 

2012 Weingut Vollenweider, Wolfer Riesling, Mosel, Tyskland

I stedet for en fyraftensøl fredag … så foreslog Gert, at vi i stedet tog et glas Riesling hjemme hos ham. Han mente, at han havde en spændende flaske … og han havde ret. Det var en rap lille sag … en Wolfer Riesling fra Weingut Vollenweider, som ligger ved byen Traben-Trarbach en små 3-4 kilometer nordøst for Bernkastel-Kues i Mosel.

Og hvilken herlig vin, som Gert har haft med hjem fra Mosel … endda vistnok købt i Rieslinghaus Bernkastel. Fandme godt, at man er nem at lokke med. Exceptionelt godt glas Riesling … specielt i forhold til prisen.

Weingut Vollenweider er grundlagt i 1999 af Daniel Vollenweider. Han er oprindelig fra Schweiz, men flyttede til Mosel for at arbejde med vin. Efter et par år hos Dr. Loosen købte han et lille stykke jord i Mosel. Daniel siger selv, at det hele er Egon Müllers skyld. Da han smagte en 1990 Scharzhofberg Auslese, så besluttede han, at han skulle være vinbonde i Mosel.

I starten fik han købt 1 hektar vinmark, nemlig den næste glemte mark Wolfer Goldgrube, som Daniel hurtigt fik skik på. I dag er vingården vokset og omfatter i alt 4 hektar vinmarker … ikke stort, men godt. Og Vollenweider høstede også hurtig popularitet hos skribenterne, og i dag er han en velkendt og respekteret vinmager.

Vinmarkerne er Wolfer Goldgrube, Schimbock og Kröver Steffensberg … alle med en panoramisk udsigt. Jorden består af grå og rødlig skifer, eroderet i forskellige grader, og mange af vinstokkene er op til hundrede år gamle.

Daniel Vollenweiders vingård er et ældre hus, som i ordets bogstavelige forstand er bygget ind i bjerget. Kælderen er derfor meget stor og kølig.

Her har vi en Riesling fra marken Wolfer Goldgrube. Og hold nu op, hvor den smager godt. Næsen er intens … meget endda med hyld, tropiske elementer og blomster med en snert af mineraler. Lover godt. Smagsmæssigt en koncentreret syre, tørhed … meget flot og velafbalanceret med mineraler, grønne æbler … tør, frisk og stenet … med et lille touch sødme … fuck, det spiller virkeligt.

Købt i Mosel, pris 14,50€. Forhandles herhjemme af MIVine, hvor prisen er 157 kr.

Rating 6/7  

2009 Château Belgrave, Diane de Belgrave, Bordeaux, Frankrig

Sidste vin ved onsdagens bestyrelsesmøde var selvfølgelig også en Bordeaux … hvad ellers? Det var nemlig 2. vinen på Château Belgrave, Haut-Médoc vinen Diane de Belgrave i den roste 2009 årgang. Château Belgrave ligger i kommunen Saint-Laurent-Médoc, mod vest lige op til Saint-Julien-Beychevelle.

Slottet var oprindelig en højt anset jagtpavillon for den franske konge Louis XIV. Men der blev også produceret vin på slottet, hvilket var lagt i hænderne på familien Coutanceau. Under en klassifikation af Bordeaux vinene i 1815 – udført af Guillaume Lawton – fik slottet navnet Château Contenceau.

Det var først i 1845, at betegnelsen Château Belgrave optrådte, da ejendommen blev overtaget af Bruno Devès, som var negociant i Bordeaux. Han ændrede pavillonen til sin residens, omlagde markerne og byggede vineri og vinkældre. I 1855 blev slottet klassificeret som 5. Cru, hvor vinene fra Belgrave dog fortsat bar navnet Coutanceau.

Den betegnelse forsvandt dog med den efterfølgende ejer Marcel Alibert, som drev godset i næsten 30 år og var én af grundlæggerne af syndikatet af Crus Classés.

Siden 1979 har slottet været ejet af den store Dourthe familie, Vins et Vignobles Dourthe, som har været i vinbranchen i Bordeaux siden 1840. De ejer i dag en række større vinslotte, nemlig slottene Château De Ricaud, Château Pey La Tour, Château Reysson, Château Haut Gros Caillou, Château Rahoul, Château Grand Barrail Lamarzelle Figeac, Château La Garde, Château Le Boscq og så Château Belgrave.

Derudover laver de også vine under navnet Essence de Dourthe. Med andre ord en stor historie med produktion fra samlet over 500 hektar i Bordeaux.

Vins et Vignobles Dourthe er en del af CVBG Group, også kaldt Maison de Grands Crus, et af de største vinfirmaer i Bordeaux. CVBG Group er et etableret samarbejde mellem Dourthe, Kressman, Delor og en række andre vinfirmaer, som også indgår i et overordnet samarbejde med Groupe Thiénot.

Château Belgrave har i alt 59 hektar vinmarker, som styres af Martial Gelder, mens vinmager på slottet er Antoine Gonzalez. Det ledelsesmæssige ansvar er lagt i hænderne på Frédéric Bonnaffous.

Diane de Belgrave er slottets 2. vin, og lavet første gang i 1987. Her i årgang 2009 er vinen lavet på 55% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot og 5% Petit Verdot. Vinen har lagret på eg i 12-14 måneder.

Duftmæssigt er der godt med frugt, mørke modne bær, solbær, blommer, grønt blade, varme krydderier og lidt kaffe samt vanilje. Smagen er lidt kantet, men vinen er også fortsat i sin ungdom, da den er flasket i 2011. Der er lidt kant og tanniner, og det fornemmes., at vinen vil blive bedre med lagring endnu nogle år.

Købt på tilbud i Føtex (hvor alle vinene normalvis er på tilbud) til 89 kr.

Rating 4/7  

2009 Viña Estampa, Gold Carménère, Colchagua Valley, Chile

Et enkelt afbræk i Bernts rækkefølge af Bordeaux vine blev denne Gold Carménère fra Viña Estampa, som ligger i Colchagua Valley i Rapel-regionen sydvest for Santiago i Chile – i en afstand af 45 kilometer fra Stillehavet.

Og selvfølgelig en vin på nogle af de druer, som også er kendt i Bordeaux … helt vildt skal det trods alt ikke blive.

Viña Estampa har rødder flere generationer tilbage, idet ejendommen egentligt er grundlagt af Don Manuel González Dieguez, farfar til den nuværende González familie. Han var spansk indvandrer og købte en kornmølle ved siden af kirken Molino Estampa, opkaldt efter et gammelt sagn om et mirakel på stedet flere hundrede år siden.

Kornmøllen er stadig i drift, men den seneste generation af Don Manuel efterkommere, familien González Ortiz har sat et mere moderne twist på familievirksomheden, da de i år 2000 byggede en moderne, stor vingård med al moderne teknologi. De kaldte vingården Estampa efter det gamle sagn og til ære for farfaderen Don Manuel González Dieguez.

Estampas er i øvrigt et lille religiøst billede i lommestørrelse.

Vingården har en produktionskapacitet på 2 millioner liter, fordelt mellem amerikanske og franske egetræsfade, samt rustfri tanke på mellem 5.000 og 50.000 liter.

Regionen i dette område har et særligt godt ry for fyldige rødvine, da klimaet er perfekt for vindyrkning med varme, tørre somre, der giver meget sunde druer. Havets nærhed giver kølige nætter, hvilket bidrager til druernes syreindhold og koncentration. Estampa råder over ikke mindre end 400 hektar vinmarker fordelt på fire store parceller, Estación, Estampa, Marchigüe og Paredones.

Der dyrkes primært druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Carménère og Syrah, der tjener som basis i alle husets blends. Derudover omfatter vinmarkerne også arealer med Malbec, Cabernet Franc, Petit Verdot, Petite Sirah og Viognier … alle druer, som benyttes til at øge karakteren og kompleksiteten i vinene. Filosofien bag Estampas vine er, at man ved at blande to eller flere druetyper opnår dybere farve samt større kompleksitet og smag.

Denne Gold Carménère er lavet på 55% Carménère, 35% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot. Vinene i Gold serien er husets prestigeprodukt. Druerne kommer fra de bedste marker, og især Carménère plukkes sent. Alle plukkes manuelt og behandles for sig til den endelige blanding. Efter koldmaceration og gæring lagres vinene 12-14 måneder på lige dele franske og amerikanske fade, hvoraf 80% er nye.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt blomme, marmelade, vanilje, kaffe, ristede toner … og dog med lidt kølighed og elegance. Smagen er fin tør med solbær, grønne noter og en smule stramhed. Der er ribs, granatæbler, krydderier. Okay vin, men ikke én, som begejstrer mig helt vildt.

Købt hos Jysk Vin, pris 118 kr.

Rating 4/7 

2007 Château Carbonnieux, Pessac-Lèognan, Bordeaux, Frankrig

I super appellationen Pessac-Léognan, som ligger i den nordligste del af Graves, findes der 16 Grand Cru Classé slotte, og det er netop fra ét af disse slotte, at aftenens næste Bordeaux vin kommer, nemlig fra vinslottet Château Carbonnieux.

Château Carbonnieux gemmer på en lang historie, der går helt tilbage til det 13. århundrede, hvor først Benediktinermunkene og siden de to indflydelsesrige slægter Ferron og Bouchereau satte deres præg på ejendommen.

I 1956 købte Marc Perrin slottet og påbegyndte en for den tid omfattende renovering af kældrene samtidigt med, at der blev afsat store summer til restaurere og forskønne slottet.

I 1959 fulgte slottet med op i den nye gruppe af Cru Classé vine i Graves og i de kommende årtier positionerede Château Carbonnieux sig en af de helt store spillere fra Graves både hvad angår kvalitet og kvantitet.

I dag er det børnebørnene Eric og Philibert der viderefører slottet i et nært samarbejde med ønologen Romain Racher og Denis Dubourdieu, der har været konsulent på Château Carbonnieux i mere end 30 år.

Perrin familien ejer udover Château Carbonnieux også Château Tour Léognan, La Croix de Carbonnieux, Château Haut-Vigneau og Château Lafont Menaut.

Château Carbonnieux har samlet 92 hektar vinmarker, hvoraf de 50 hektar er tilplantet med de røde sorter Cabernet Sauvignon, Merlot og Cabernet Franc. De sidste 42 hektar er grønne druer. Alle markerne ligger på ler- og kalkrige skråninger, der er dækket af Graves berømte Garonnaise grus, som alle eksperter mener er hovedårsagen til Graves særlige kvalitet og karakter.

Denne 2007’er er lavet på 61% Cabernet Sauvignon, 34% Merlot og 5% Cabernet Franc. Vinstokkene er gennemsnitlig 27 år gamle. Vinen lagrer på barriques i 15-18 måneder, og 35-40% af fadene er nye.

Duftmæssigt tobak, lakrids, mørke toner, mørkerøde bær, blommer, røg, mineraler og jord. Smagen er domineret af godt med tanniner, blommer, tørhed, træ og frugt … ganske habil Bordeaux.

Ikke fundet vinen i Danmark, men kan købes på Uvinum, hvor prisen er 385 kr.

Rating 5/7  

1997 Château Haut-Corbin, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

Med næste Bordeaux kom der lidt alder på … vi smagte nemlig en 1997 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Haut-Corbin, et relativt ukendt vinslot beliggende i Saint-Émilion i området Corbin, et par hundrede meter fra Pomerol.

Navnet Corbin går også igen på flere vinslotte, ja faktisk bærer ikke mindre end 6 slotte navnet Corbin. Navnet stammer tilbage fra 1300-tallet, hvor området tilhørte Edward Prince of Wales, som var kendt under øgenavnet den sorte prins – Prince Noir – og navnet Corbin refererer netop til farven sort.

Château Haut-Corbin har ikke været omtalt meget gennem tiderne, så historien om slottet er ret spinkelt. Selve slottet er gennemrenoveret i 1960’erne af den daværende ejer, men blev i 1986 købt af Mutuelles du Bâtiment et des Travaux Publics, som – så vidt jeg kan læse – udbyder sygeforsikringer i Frankrig.

Mutuelles du Bâtiment et des Travaux Publics er den del af forsikringskoncernen Group SMABTP, som også ejer 5. Cru Classé Haut-Médoc slottet Château Cantemerle. Siden overtagelsen har de løbende investeret en del i vinslottet, bl.a. er der i 2007 opført nye kældre med store 100 hektoliter, temperaturkontrollerede trætanke.

Slottet har i alt 6,47 hektar vinmarker, som ligger meget tæt på Pomerol appellationen. Jorden består af grus, sand, ler og kalksten og er tilplantet med Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Vinstokkene er gamle og mange af dem tæt på 45 år.

I 1997 er vinen lavet på 65% Merlot, 25% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc og vinstokkene har en gennemsnitsalder på 45 år. Fermentering i 6-8 dage ved 26-28°C og maceration i 28-30 dage, hvorefter vinen lagrer på franske barriques, medium ristet og 35% af fadene er nye, i 12 måneder. Flaskes uden filtrering … og der er i 1997 lavet 36.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er her godt med røde frugter, solbær, blæk og lidt kølighed, Smagen har godt med karakter og er blød, cremet. En rigtig lækkerbisken, meget velafbalanceret, tør … men ikke voldsomt og en fin lang eftersmag. Årgang 1997 var ikke en stor årgang i Bordeaux, men dette er da meget godt.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Tyskland kan en årgang 1996 fx købes for omkring 24€.

Rating 5/7  

2008 Château Lagrange, Les Fiefs de Lagrange, Bordeaux, Frankrig

Vi fortsætter Bordeaux ræset … denne gang med en Cru Classé vin, nemlig fra 3. Cru slottet Château Lagrange i form af slottets andenvin, Les Fiefs de Lagrange, et slot beliggende i Saint Julien i Bordeaux.

Slottets historie går helt tilbage til 1700-tallet, hvor det var ejet af baron Hector de Brane … også kaldet “Vinens Napoléon”. Udover Château Lagrange ejede han nemlig også slottet Brane-Mouton, som han dog senere solgte til Rothschild, der ændrede navnet til Mouton-Rothschild. Og det slot har alle vist hørt om.

Herudover ejede han også Brane Cantenac i Margaux og var i øvrigt også parlamentsmedlem i Bordeaux. Château Lagrange nød meget stort ry og var i 1700-tallet nr. 2 i Saint Julien – lige efter det udelte Léoville domæne.

I 1790 blev Château Lagrange imidlertid solgt til Jean-Valère Cabarrus, som var en indflydelsesrig købmand. Han var kendt for at være meget aktiv indenfor søfart og investering i ejendomme. Det var også ham, som i 1820 med hjælp fra arkitekten Visconti byggede slottets tårn efter inspiration fra Toscana … et tårn, som i dag er varetegnet på Château Lagrange.

I 1855 får slottet sin klassifikation som 3. Cru, hvilket primært kan tilskrives greven Charles Tenneguy Duchâtel, som ejede slottet i perioden fra 1842 til 1874. Under grevens ejerskab voksede slottet også til imponerende 300 hektar. Efterfølgende skifter slottet ejere mange gange.

Op gennem 1970’erne var slottet i store økonomiske vanskeligheder og der blev solgt ud både af vinmarkerne og af stoltheden i kælderen. Lagrange var i miserabel forfatning.  I 1983 blev resterne så købt/reddet af den magtfulde japanske Suntory gruppe, og i de sidste 25 er der investeret masser af japansk kapital i at købe og leje de oprindelige parceller tilbage, og i det hele taget rekonstruere Lagrange.

Lagrange er i dag fortsat en meget stor ejendom på 182 hektar jord, heraf 118 hektar vinmarker. Kvaliteten er forbedret dramatisk siden 1983, hvor Suntory indsatte Marcel Ducasses som leder. I dag ledes slottet af Matthieu Bordes.

Slottet laver 4 vine, nemlig 3. Cru vinen Château Lagrange, denne 2. vin Les Fiefs de Lagrange, Le Haut-Médoc de Lagrange og hvidvinen Les Arums de Lagrange.

Les Fiefs de Lagrange er lavet på 57% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot og 14% Petit Verdot, og den modner i lighed med første vinen 16 til 18 måneder på fad, men kun 20 % af fadene er nye.

Duftmæssigt er her grønne noter, modne kirsebær, blåbær, gazebind, appelsin, læder og krydderier. I munden er vinen blød med blæk, tørhed … virker næsten støvet, fin syrlighed og ganske aromatisk. Dejlig moden og fin … elegant.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen for 2011’eren er 258 kr.

Rating 4,5/7    

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger