2011 Borgogno, No Name Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

Sidste vin på Falernum blev vinen No Name … Langhe Nebbiolo fra Piemonte. Troede egentlig vi var på vej hjem, da Jan bestilte et glas af denne vin fra vinhuset Borgogno … eller helt korrekt Giacomo Borgogno e figli … men HEYYY, det gik jo også lige så godt på den fabelagtige vinbar.

Vinhuset Borgogno er et af de gamle, traditionelle vinhuse i Piemonte, grundlagt tilbage i 1761 af Bartolomeo Borgogno og vin fra huset blev endda drukket ved den officielle fest for Italiens samling i 1861.

Det var især Cesare Borgogno, der – som den yngste af 4 søskende – efter overtagelsen af vingården tilbage i 1920 fik vinhuset sat på verdenskortet. Han var en ledende og karismatiske figur, og hans entusiasme medførte væsentlige nyskabelser i vinhuset.

Cesare begyndte bl.a. at gemme en del vine fra de bedste år og de bedste Barolo’er. De blev simpelthen sat ned i de mørke kældre. Dengang rystede folk på hovedet og tænkte, at Cesare måtte være forrykt, men i dag repræsenterer kældrene en del af Langhes historie og en væsentlig værdi.

I løbet af 1950’erne foretog Cesare også en renovering af vinhusets kældre … et arbejde som – efter Cesares død i 1968 – blev afsluttet af Cesare barnebarn Ida Borgogno, som fortsatte driften sammen med hendes mand Franco Boschis, som efterfølgende overdrog driften til deres børn Cesare og Giorgio.

Cesare nåede også inden sin død at ændre vinhusets navn til Giacomo Borgogno & Figli … opkaldt efter Cesares far, og det navn har vinhuset stadig, selvom det i dag ikke længere er ejet af Borgogno familien. I 2008 blev vinhuset nemlig solgt til familien Farinetti, som ganske vist har renoveret den store hovedbygning, men beholdt de historiske kældre intakt.

Det er Andrea Farinetti, som driver vinhuset og dets i alt 20 hektar jorder, hvoraf 4 hektar er skov og de resterende 16 hektar er vinmarker, primært tilplantet med Nebbiolo samt Dolcetto and Barbera. De bedste parceller ligger på markerne Cannubi, Connubi San Lorenzo, Fossati, Liste samt San Pietro Delle Viole.

Da Andrea Farnetti overtog driften i 2012 startede han med at lave en Barolo, som ikke kunne få DOCG-stemplet, selvom den var fra hans tre Barolo-marker. Den fik navnet No Name, og derfor er vinen ”nedgraderet” til ”kun” at være en Langhe og på etiketten er der tilføjet: Etichetta di Protesta … etikette med protest.

Denne protest vin kommer fra 3 forskellige marker, der alle er Cru’s dedikeret til store Barolo-vine, nemlig Cannubi, Fossati og Liste. Det gør, at vinen egentligt burde være en af Borgognos store Barolo’er, men vinmageren blev mildt sagt uenig med vin-myndighederne omkring deres håndtering af bureaukratiet.

Han skriver selv om vinen: “I have chosen one of my best wine and I called it No Name as a quiet protest against the bureaucracy that afflicts Italian agriculture and the wine world.”

Borgogno No Name

No Name er lavet med omhyggelig sortering af frugten, maceration og gæring med frugtens naturlige gærstammer i omkring 14 dage i et temperaturkontrolleret miljø. Vinen lagres derefter på 33 hektoliter gamle slovenske træfade i 2 år, hvorefter vinen tappes og hviler endnu 6 måneder på flaske inden den frigives.

I næsen er her blæk, blyanter, mint … godt med stramhed, tørhed, syre og virker lidt rustik og animalsk. Der er syrlig frugt, ribs samt en lille smule lak, tobak og blomster. I munden er der også godt med syre, klar Nebbiolo stramhed og godt med tanniner, mineraler og kridt. Meget ung vin endnu.

Forhandles af Husted Vin, pris 265 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Casa Rojo, Alexander vs The Ham Factory, Ribera del Duero, Spanien

Med en titel som Alexander vs The Ham Factory og en etikette med en gris iført seletøj og panser skiller næste vin sig ud. Den kommer da heller ikke fra et “rigtigt” vinhus, men derimod fra firmaet Casa Rojo, som opkøber druer, designer og producerer vine.

Caso Rojo kalder sig også Wine Designers samt The Wine Gurus, og de består af sammenlagt 13 mennesker med passion for vin.

De laver 6 vine fra seks forskellige regioner i Spanien, nemlig vinen La Marimorena, som er en Albariño fra Riax Baixas, The Invisible Man med Tempranillo og Mazuelo fra Rioja, Maquinon med Grenache fra Priorat, El Gordo del Circo med Verdejo fra Rueda og MMM Macho Man Monastrell selvfølgelig med Monastrell fra Jumilla.

Ja og så selvfølgelig denne Alexander vs The Ham Factory, som er en Ribera del Duero vin. Druerne kommer fra de bedste vinmarker i Páramo del Duero i Pesquera, beliggende i 950 meters højde. Det er 100% Tinta Fina, som Tempranillo hedder på disse egne.

Druenrne, der kommer fra min. 25 år gamle stokke nathøstes i oktober og mosten hviler 18 måneder på franske og amerikanske fade samt 6 måneder i flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her godt med gammelt eg, dufter nærmest som den gamle by i Århus eller et gammelt kosteskab med chokolade, lakrids, tobak, ristede nødder samt mørke bær, næsten blommer. I munden er der godt med syre, kraft og frugten virker slet ikke så mørk, som i næsen, nærmest lidt lys. Der er lidt kant på vinen, som er en okay RIbera del Duero … men så heller ikke længere.

Forhandles hos Husted Vin, hvor prisen er 175 kr. og 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7  

2012 Cantina Sociale della Vernaccia, Corash Cannonau di Sardegna Riserva, Sardinien, Italien

Endnu én af de spændende vine, som vi nød på Falernum sidste weekend. Det var denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva fra vinkooperativet Cantina Sociale della Vernaccia, som holder til 4 kilometer udenfor byen Oristano på den vestlige del af Sardinien.

Det er et område med uberørt natur, mange solskinstimer og positiv påvirkning fra det nærliggende Middelhav. Sardinien er et spændende område, som er ved at omstille sig fra masseproduktion til kvalitet, og fra lokale sorter til internationale. Og så findes der faktisk en del appellationer på Sardinien, hele 20 af slagsen.

Cantina Sociale della Vernaccia di Oristano er et kooperativ, som er grundlagt tilbage i 1953 af en flok lokale vinbønder. Det har endda sit navn efter appellationen Vernaccia di Oristano, som også har givet navn til den vin, som nok er mest kendt på Sardinien.

Vernaccia di Oristano er en hvidvin, men en lidt sherryagtig og oxideret vin, som fremstilles med lagring i solera på samme måde som sherry.

Kooperativet holder til ved Oristano i bygninger tilbage fra 1800-tallet og specielt nævnes den gamle 1800-tals port til ejendommen som værende ganske imponerende. Kooperativet er grundlagt for at samle produktionen fra de mindre vinbønder, markedsført og solgt vinene både nationalt og internationalt.

Kooperativet laver 5 rødvine, 5 hvidvine, en enkelt rosévin, 3 Vernaccia di Oristano vine, 2 mousserende vine samt en grappa. Blandt de 5 rødvine S’inis Rosso, Maimone, Don Efisio, Montiprama og Corash er denne Corash Cannonau di Sardegna Riserva kooperativets topvin.

Cannonau di Sardegna er en selvstændig appellation, og den mest producerende region på Sardinien. Der laves der kraftige vine på Cannonau, som jo blot er det lokale navn for Grenache.

Corash Cannonau di Sardegna Riserva er således 100% Grenache, lavet med fermentering på skindet, maceration ved 26-28 grader i 12-18 dage, hvorefter vinen lagrer 12 måneder på små egetræsfade.

I næsen er vinen herlig animalsk med mødding, karklud, kostald, overmodne blommer, tavlelak, laktose, mørk chokolade, violer, likør, kakao og vanilje. Hold da op, fristes man næsten til at udbryde.

I munden har vinen er dejlig og let frugtrenhed og en kølig stil med lys chokolade, pebrede tanniner, en smule alkohol og skøn, skøn blødhed og alligevel en blid syre, som binder vinen herligt sammen, og gør at smagen ikke bliver så moden som fx dens spanske medsøstre. Lækkert.

Forhandles af Husted Vin, pris 155 kr.

Rating 5/7 

2010 Weingut Juris, Syrah Juris Villa, Badacsony, Ungarn

Syrah fra Ungarn … lyder ikke tillokkende, men – mine damer og herrer – det er intet mindre end sindssygt, vildt og vandvittigt godt. Vinen hedder Syrah Juris Villa og kommer fra det østrigske vinhus Weingut Juris, og måske vores københavnerturs BIGGEST surprise.

Weingut Juris holder til ved byen Gols ved toppen af Neusiedler søen i Burgenland i Østrig, ikke langt fra grænsen til Ungarn. Vingården er grundlagt tilbage i 1571 og har gennem alle årene været ejet og drevet af familien Stiegelmar.

I dag er det Axel og Herta Stiegelmar, som driver vingården. Axel overtog i 1995 driften efter forældre Georg og Theresia Stiegelmar, som havde drevet vingården siden 1967.

Georg var én af pionererne i Burgenland for produktion af kvalitetsvin og begyndte i 1983 – som én af de første østrigske vinproducenter – at lagre rødvinene på tønder. Farmand Georg var også Winemaker Of The Year tilbage i 1995, og det var ham der fik ”genopfundet” Strohwein i Østrig.

Axel Stiegelmar har efter uddannelse til ønolog på Klosterneuburg arbejdet i Bordeaux hos Château Canon La Gaffeliere og Château la Mondotte, hvorefter han arbejdede i Napa Valley i Californien hos Robert Mondavi Winery og Opus One inden han vendte hjem til den fædrene gård, Weingut Juris.

Navnet Juris har vingården haft efter nogle af forfældrene, som også – som farmand – hed Georg. Da der imidlertid på den tid var flere Georg’er blandt vinbønder i Gols, så ændrede man navnet til den mere østeuropæiske udtale/udgave af navnet, nemlig Juris … og det har vingården så heddet siden dengang.

Vingården er medlem af RWB, hvilket står for Renommierten Weingüter Burgenland og har derudover tre gange vundet Falstaff prisen for bedste rødvin. Familien Stiegelmar er kendt for deres store rødvine og især vinene på St. Laurent er indbegrebet af huset.

Ved vingården i Østrig har familien 25 hektar vinmarker, primært tilplantet med røde druesorter, primært St. Laurent og Pinot Noir. De bedste marker er Altenberg, Eisgrübel og Edelgrund.

De var nogle af de første til at bygge deres vinhus med passiv energi, og har generelt investeret meget i moderne teknologi. Ved vingården i Gols har de fx indrettet vineriet i flere etager, således druesaften kan behandles uden brug af pumper, alene ved hjælp af tyngdekraften fra toppen og nedad.

Og så ejer familien altså også lige en vingård i Ungarn. Den er beliggende ved Balaton søen, og har to små parceller, en med Syrah og en med Pinot Gris, på skråningen af en gammel vulkan, der rager ud i Balaton søens nordbred. Det vil sige at vi her har vulkansk og meget mineralsk jord fra en sydvendt skråning lige ned til søen, et perfekt mikroklima for god vin.

Familien købte ejendommen i 1995 efter åbningen mod øst, og har kaldt vingården for Juris Villa. Vinregionen hedder Badascony, som det også fremgår på etiketten. Stiegelmar laver kun beskedne 2.000 flasker fra parcellerne i Ungarn … 1.000 flasker Syrah og 1.000 flasker Pinot Gris. Og så er Husted Vin eneste importør. Klasse.

Og her har vi netop én af de 1.000 flasker Syrah, og jeg er sgu lidt oppe at ringe over vinen. I næsen er det mørke bær, lidt peber, grønne krydderurter, kongen af Danmark bolsjer, let bittert blomsterstøv, ganske animalsk … helt ovre i naturewine, kanel, karamel og samtidig virker vinen til at ha’ en lidt kølighed og er ganske kødfuld, vådkrydret med en anelse blæk og kul.

Da vi fik vinen serveret var temperaturen lige en tak for høj, men vores søde tjener fik den kølet en smule ned. Så blev duften faktisk mere maskulin i udtrykket med lidt kølighed og associationer til Rhône.

Smagen er sådan meget afdæmpet med let og lyse bær, hindbær … jamen hallo, det er jo ellers Syrah! Ja, det lyder en smule skørt, men vinen er meget let og elegant … fra start til slut, og minder på mange måder om en Pinot Noir i smagen. Og så selvfølgelig ikke helt. Den smager slet ikke at Syrah, og peberen mærkes alene, hvis du lukker godt med luft ind i kæften og gurgler pænt … så kommer peberen forsigtigt buldrende. Lækker, let og elegant cremet vin.

Er man Pino mand, så indtag vinen uden luft … så glider den let, elegant og forførende igennem. Er du Syrah mand, så tag godt med luft i munden, gurgle og smask. Elsker sgu denne vin. Happy 6 Thumbs Up … en ekstra halv fordi, at den kommer fra Ungarn, men den nupper vi igen, da Ungarn er begyndt at anholde flygtninge og sætte hegn op.

Forhandles af Husted Vin, pris 199 kr. for 1 flaske og 169 kr. ved køb af 6 flasker. Meget fornuftig pris.

Rating 6/7 

2013 Weingut Sighardt Donabaum, Riesling der Rehbock, Niederösterreich, Østrig

Falernum er en sød sirup, som bruges i tropiske drinks … og så er det også en vinbar slash spisested slash hængeudsted, som har et sindssygt spændende vinudvalg, hyggelig … ja nærmest familiær stemning samt nogle tjenere, som også gerne vil udfordre dit vinvalg.

Vinbaren ligger på Værnedamsvej på Vesterbro i København og tilbyder både morgenmad, frokost … og om aftenen kan du nyde tapas og andre lækkerier til vinen. Alle vinene, som tilbydes på glas, kan smages, inden man springer ud i det.

De fleste af vinene er egenimport fra Kenn Husted, som står bag Falernum og en række andre vinbarer i staden, nemlig Adendum, Paté Paté, Bibendum. Antidote, Vinbodegaen, Petit Paté samt Love of Food’n’Wine.

Og vinene kan selvfølgelig købes med hjem fra vinbaren eller i forretningen Husted Vin. Sådan kan vi sgu li’ det.

Vi havde i løbet af aftenen et par søde tjenere, nemlig den stille Farouk samt den lækre og søde Nima. Især Nima stak ud med en vilje til at fortælle om vinene samt udfordre to garvede vinnørder som os. Meget imødekommende, venlig og ivrig efter at lære yderligere om vin. Sådan skal det være. Topkarakter til Nima.

Første vin valgte vi hurtigt … så vist bare spændende ud, nemlig denne Riesling der Rehbock fra det østrigske vinhus Weingut Sighardt Donabaum. Ja egentlig hedder vinen helt præcist Riesling Der elegante S. Dona auf den Steinterrassen, men da der er et rådyr på etiketten, så kaldes vinen Riesling der Rehbock.

Weingut Sighardt Donabaum ligger mellem de to landsbyer Gut am Steg og Spitz i Zornberg, den ældste del af Spitz … nærmest nabo til der schöne blaue Danau i Wachau-dalen i Niederösterreich regionen i Østrig, et område som laver nogle af Østrigs bedste hvidvine. Wachau har endda sin egen terminologi for hvor rene og naturlige vinene er, og de går fra Steinfeder, Federspiel til Smaragd, men dem bruger Donabaum imidlertid ikke.

Vingården har været i familien Donabaums eje siden 1883, og drives i dag af Sighardt Donabaum. Sighardt beskriver sig selv som “Förster og Winzer”, altså skovfoged og vinmager. Og det med naturen er en stor del af vinhuset, bl.a. markedsføres alle husets vine med etiketter med dyr, som ofte er målet for jagt, men det vender jeg fluks tilbage til.

Vinhuset har i alt 11 hektar vinmarker, og hovedparten af disse, ja faktisk omkring 80% ligger i terrasser på stejle bakker med 45 grader hældning. Jorden er stenet med gnejs og granit … og i det hele taget svær af bearbejde, så al arbejdet sker manuelt.

De bedste marker er Auleithen, Tausendeimerberg … også skrevet 1000Eimerberg, Vorder Atzberg, Zornberg, Almenreith, Biern, Kalkofen, Bruck, Brandstatt, Rossatzer, Frauenweingärten, Türkentor, Im Mugler og Kreuzberg.

Udover vinproduktionen har Donabaum også produktion af stærkere sager, idet destillation altid har været en speciel tradition i familien. De laver således en bred vifte af spiritus på både abrikos, pære, æble, fersken, blomme, kirsebær, rønnebær, hyld, hindbær, solbær, brombær og Riesling.

På vingården findes der både et vinotek, hvor alle vinene kan smages, samt en gammel vinstue kaldet Buschenschank. Dér findes bl.a. en over 300 år gammel vinpresse samt mulighed for at se produktionsprocessen i destilleriet. Vinstuen er alene åben 4 gange årligt, hvor man samtidig kan smage mange af husets specialiteter, skinke og bacon fra både egne øko-grise samt vildt nedlagt på Sighardts mange jagtture.

Falernum
Stemingscollage fra Falernum.

Sighardt Donabaum er også med i foreningen af unge, østrigske vinmagere, hvor de deler deres erfaringer, holder fast i gamle traditioner og samtidig drøfter nye markedsføringsstrategier. Måske det med jagtdyrene på etiketterne er et resultat af nogle af disse drøftelser?

Et af foreningens tiltag har bl.a. været at indrette en dobbeltdækkerbus som et mobilt vinotek, som kørte rundt og markedsførte medlemmernes vine.

Weingut Sighardt Donabaums vine markedsføres som nævnt med jagttema … hver flaske sit bytte. Der findes således vine med en ræv, en bjørn  … både brunbjørn og isbjørn, et vildsvin, en vildsvineunge, en kronhjort, en ulv, en grævling og en ugle. Ved nu ikke, om alle disse dyr egentligt er jagtbytter.

Nå, men så findes der altså også dette rådyr … en Riesling, lavet på stål … alene med spontan gæring fra druernes naturlig gær, hvilket sikrer langsom modning og fuldkommen naturlig vin. Gæringsprocessen er lang og der anvendes så lidt mekanisering som muligt for at sikre skånsom presning af druerne.

I næsen er her en eksplosion af tropiske frugter, fersken, våde sten, stor fugtighed, virker meget intens. Det er en lækker, lækker duft. Der er også blomster og mineralsk syre. I munden er syren stram og nærmest omklamrende, men alligevel virker vinen blød og fin. Frisk og sprød syre, god balance mellem syre og sødme tilsat mineralitet. Flot.

Forhandles af Husted Vin, hvor prisen er 140 kr.

Rating 5/7 

2014 Jeff Carrel, Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

Vinbaren Villa Vino i Mikkel Bryggers Gade blev også besøgt … og der nød vi en Pinot Noir fra én spændende vinmager, som jeg er stødt på tidligere, nemlig den nye og unge stjerne Jeff Carrel, som primært laver vine i den sydlige del af Frankrig.

Han hedder rettelig Jean-François Carrel … men kaldes Jeff Carrel. Han betegnes som fransk vins enfant terrible og voksede op på stenbroen i Paris, et barsk arbejderkvarter ved foden af Montmartre og det stod ikke skrevet i kortene, at han skulle blive vinmager.

Han var egentlig kemiker, men valgte vinvejen og lavede i 15 år vine for bl.a. det Mondavi ejede Vichon Winery i Napa, Chateau Ste. Michelle i Washinton State og Wolfberger i Alsace.

Herudover arbejdede han i Sydfrankrig, bl.a. hos Jean-Francois Galhaud, Daumas Gassac og Grange des Pères. Det var nok dér, at han fik en særlig forkærlighed for vinene fra Langedoc. I dag kalder han sig for La Vieille Mule (det gamle muldyr) og Eclectic Winemaker og sværger til Languedoc, hvor han har grundlagt vinfirmaet ”by Jeff Carrel”.

Det er ikke et vinhus i traditionel forstand, men mere et konsulentfirma, som hjælper vinproducenter og vingrossister med at forbedre og udvikle deres vine og skabe produkter med stærk identitet. På den måde arbejder han sammen med vinavlere og andre i branchen for at lave en række vine, som han synes kunne være spændende. Han laver nu vin for sin fornøjelses skyld – og kun vin som, han kan lide den.

Jeff Carrel laver i dag en række vine under eget label ”by Jeff Carrel” samt en række vine for producenterne Villa Des Anges, Domaine Val Auclair, Domaine Saint Roch, Domaine de Thulon, M&P Guiraud, Château De Cordes, Enclos de la Croix og Grange Madame.

Denne Pinot Noir er lavet på ren Pinot Noir, hvor druerne kommer fra vinstokke med en alder på mellem 10 og 15 år, og fra forskellige udvalgte parceller i Languedoc, primært omkring Limoux. Vinen er lavet med kold maceration før gæring uden svovl eller tilsat gær, lagring uden svovl sur lie før en meget sen og lang malolaktisk gæring.

Vi havde egentligt valgt en anden vin på tavlen på vinbaren Villa Vino … men den havde de ikke. Efter lidt drøftelse faldt valget på denne Pinot Noir. Det er en ganske okay vinbar … måske en klasse under de øvrige vi besøgte weekenden i København. Omvendt var vi heller ikke lang tid på baren … blot dette ene glas.

Men hvad gør egentlig en vinbar god? I min optik er det flere ting … tjenere, som ved noget om vin, kan fortælle om de forskellige producenter og gerne udfordre dig i dit vinvalg fx via små smagsprøver, inden du vælger din vin. Denne aften stak to vinbarer specielt ud i den retning, nemlig Ved Stranden 10, hvor alt fungerer top professionelt … og så Falernum, hvor de også tør udfordre og samtidig tilbyder familiær hygge. Falernum vender jeg tilbage til.

Villa Vino
Hyggelig stemning på vinbaren Villa Vino.

Nå, men tilbage til den lille Pinot Noir by Jeff Carrel. I næsen er der ikke meget fransk Pino over vinen … nærmere i stil med tysk Spätburgunder … sådan med sød hestestald, hindbær, jordbær og en smule mejeri. Den virker ikke så mineralsk som dens tyske medsøstre og måske en kende varmere i udtrykket.

Smagen er sådan meget ligetil, måske lidt flad og mangler lidt kant og mineralitet. Der er et letkrydret element og forholdsvis kort eftersmag, men vinen er meget drikkevenlig.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen er 119,95 kr.

Rating 4,5/7  

Om Villa Vino
Om Villa Vino.

 

2012 Albino Rocca, Barberesco, Piemonte, Italien

Efter veludført halvmaraton – sådan da – var samvittigheden på plads til mere vino. Nok også bedre at nyde efter end før et sådant løb. Vi røg da også hurtigt på aftenens første vinbar i staden, nemlig Trattoria FIAT, hvor vi selvfølgelig bestilte lidt italiensk i form af denne Barbaresco fra vinhuset Albino Rocca.

FIAT har i denne forbindelse ikke er noget at gøre med de små, 4-hjulede automobiler af italiensk herkomst, men en forkortelse af Fondazione Italiana Alimentari Totale og ligger centralt på Kongens Nytorv.

Vor søde tjenerinde kunne se, at vi – udover vinen – også trængte til lidt fast føde, så hun serverede også lidt godt brød sammen med vinen … uden beregning og endda sammen med lidt olivenolie Olio di Oliva Extra Vergine Il Biondo fra Rolf Sørensens ejendom i Toscana. Se det er sgu service.

Il Biondo betyder den blonde og er en økologisk, håndplukket, koldpresset og ufiltreret saft af olivenfrugten. En extra jomfru olivenolie, der er helt fri for tilsætningsstoffer, men med masser af naturlige antioxidanter og et lavt syreindhold. Og helt sikkert bedre end cykelolie … men måske havde vi ikke bemærket det.

I stedet koncentrerede vi os om denne Barbaresco, som kommer fra L’azienda vinicola Albino Rocca eller Semplice Agricola Siglabile Albino Rocca, som der står på postkassen. Vingården ligger lige syd fra selve Barbaresco i Piemonte og drives af Rocca familien.

Vinhuset er grundlagt i midten af 1940’erne af Giacomo Rocca, som både solgte sine druer og senere begyndte at lave egne vine, som blev solgt i store demijohns, altså store glasballoner, typisk fra 5 liter og helt op til 60 liter. Det var i stedet sønnen Albino Rocca, som via hårdt arbejde fik vingården på landkortet, og de første aftapninger af egne vin på flaske er fra omkring 1960.

Det var imidlertid først med 3. generation i form af Angelo Rocca, at vinhuset i 1988 – inspireret af Elio Altare – trådte ud af skyggen og markerede sig som en vaskeægte Barbaresco specialist. Angelo egen opfattelse var imidlertid, at det først var med årgangen 1991, at han havde fundet den stil, som han søgte.

Angelo var også én af de første til at opdage den dygtige østriske bødker Franz Stockinger. Han blev så begejstret for Stockingers egefade til lagringen med Nebbiolo, at langt det meste i dag er udskiftet til disse. I dag ser man også Stockingers fade i flere andre kældre i området.

Imidlertid døde Angelo Rocca en tåget efterårsdag i oktober 2012 ved et tragisk flystyrt i sit ultralette fly, så i dag er det 4. generation i form af Angelos 3 døtre Monica, Daniela og Paola Rocca, der driver vinhuset sammen med Carlo … Angelos ynglings studerende, som står for det meste af vinproduktionen.

Trattoria FIAT
Trattoria FIAT på Kongens Nytorv … fin italiensk restaurant og vinbar.

L’azienda vinicola Albino Rocca har samlet 23 hektar vinmarker, heraf 15 hektar i fortrinsvis Barbaresco og Neive samt 8 hektar i San Rocco Seno d’Elvio. De bedste marker er henholdsvis Bric Ronchi og Loreto vinmarkerne i Barbaresco samt Montersino i Rocco Seno d’Elvio. Den årlige produktion er på ca. 135.000 flasker vine.

Albino Rocca laver 5 forskellige Barbaresco’er … og denne er den almindelig Barbaresco DOCG, hvor druerne kommer fra både Barbaresco og Neive og San Rocco Seno d’Elvio. Vinstokkene er mellem 11 og 18 år gamle, og vinen er fremstillet på ståltanke og har derefter lagret 20 måneder på store 20 hektoliter tyske og østrigske egetræsfade. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt klart italiensk Piemonte … i næsen er vinen tør og støvet med blæk, modne kirsebær, blyanter, friske egeplanker, cigarkasser, trøfler, roser, lette svampe eller champignoner samt en helvedes god dybde. I munden er vinen blød, rund med en smule sødme og en meget præcis frugt.

Der er ingen bitterhed vinen, men tilstedeværende syre … tydelige tanniner og frugten er meget direkte, næsten som på togskinner, men samtidig rund og elegant. Med lidt yderligere luft i glasset tæmmes tanninerne yderligere og vinen fremstår ganske harmonisk og i balance.

Forhandles af Adriat Vinimport, men prisen kender jeg ikke.

Rating 5/7  

Gårdhaven hos FIAT
Hyggelig stemning i gårdhaven på vinbaren.

Rolf'ens olivenolie
Rolf’ens olivenolie … dén er ren!

2013 Domaine Labet, Les Varrons Pinot Noir, Jura, Frankrig

Hold nu kæft … what a wine! Fed guiding fra the crew på vinbaren Ved Stranden 10 endte med denne Les Varrons Pinot Noir fra vinhuset Domaine Labet, som ligger på adressen Place du Village Chemin Monceau i den lille by Rotalier i Jura. WTF … for en sindssyg Pinot Noir fra Jura!

Domaine Labet drives af den energiske Julien Labet sammen søsteren Charlene og broderen Romain. Charlene hjælper Julien i vinkælderen, mens Romain arbejder i vinmarkerne. De tre søskende overtog vingården i 2012, da forældre Alain og Josie Labet trak sig tilbage.

Julien har siden 1997 hjulpet Alain med driften, og havde samtidig sine egne 3 hektar marker, som Julien drev økologisk med produktion af helt naturlige vine … naturewine … uden brug af svovl og kemikalier.

Disse tre hektar er nu sammenlagt med Domaine Labet, som nu samlet ejer 13,5 hektar fordelt på 45 parceller, fordelt på 4 kommuner og 13 lieux dits/vinmarker. De oprindelige marker er nu også under omlægning til økologisk produktion.

På markerne dyrker de tre søskende 66% Chardonnay, 17% Savagnin, 8% Poulsard, 6% Pinot Noir, 1% Trousseau samt 1% Gamay. Så mangler der sgu da vist 1% … men det lader vi være med at nævne. Udbyttet er moderat og varierer ud fra vinstokkenes alder. Der høstet omkring 15-40 hektoliter pr. hektar fra de 40 år gamle stokke og 35-60 hektoliter pr. hektar fra de yngste vinstokke.

Selvom domænet endnu ikke er helt økologisk, så arbejder Labet familien så tæt på naturlige principper som muligt. Julien mener, at vingården skal være fuldstændig bæredygtig. Der anvendes derfor ingen kunstgødning eller pesticider, og kun økologisk kompost pløjes i jorden. Vi er således tæt på naturewine.

Julien er også et studie værd. Julien beskrives som en funky guy, part punk, part stoner. Han har tidligere arbejdet i både Bourgogne og Sydafrika. Da han begyndte at hjælpe faderen Alain med produktionen tilbage i 1997 indførte han bl.a. lagring af husets mange Chardonnay’er på enten nye eller nyere barriques. Og så er han hyper energisk … og meget gæstfri.

Julien Labet
Kunne ikke modstå at poste dette foto, som jeg fandt det på nettet. Monsieur Julien Labet.

Her har vi så netop en Pinot Noir fra Labet … tror faktisk aldrig, at jeg har smagt Pinot Noir fra Jura området. Vinen er lavet fra vinstokke plantet tilbage i 1985, er en naturewine uden brug af pesticider, sulfitter, SO2 og andet. Der anvendes kun den naturlig gær og den er lagret på eg … hvor lang tid kan jeg dog ikke umiddelbart se.

Og hvilken herlig vin … let, transparent i glasset. I næsen er der let nytårskrudt, boblende mødding, gammel karklud, ganske animalsk sammen med jordbær, ribs tilsat en omgang røg. Hmmm, virkelig lækker og indbydende.

I munden er vinen blød, let med jordbær, ribs, syrlige drops/bolsjer … har en meget præcis syre, meget fin og vedholdende fra start til slut. Eftersmagen er laaaannnnngggg samt blød og rund. Fuck, hvor smager det godt. Far er glad. Måske ikke bedste opladning til et halvmaraton … but who cares?

Forhandles af Krone Vin, men prisen har jeg ikke fundet.

Rating 6/7 

2013 Gut Oggau, Atanasius, Burgenland, Østrig

Hvor vildt … vin med vildskab og kant. Og vi snakker ikke etiketten, som jo ellers også stikker markant ud, men derimod indholdet … vinen i flasken. Vi er havnet på vinbaren Ved Stranden 10 … mit første besøg … og lutter ros herfra.

Virkelig professionel betjening fra kompetente folk, som gerne udfordrer dig i valget af vinene. Og ved noget om vin ikke mindst. Der er intet vinkort, så det sikrer at man får en god snak, vejledning og lejlighed til at snakke om vine. Herligt.

Den vilde vin med vildskab og kant er denne Atanasius fra det østrigske vinhus Gut Oggau, ét af Østrigs mest spændende og nytænkende vinhuse, som holder til i byen Oggau am Neusiedler i Burgenland.

Vinhuset drives af parret Eduard Tscheppe og Stephanie Tscheppe-Eselböck. Han er søn af en vinmager, og hun datter af en 2-stjernet michelinrestaurant-ejer.

De grundlagde vinhuset i 2007, da de overtog et gammel vinhus Weingut Wimmer med tilhørende 10 hektar marker omkring Oggau og gik i gang med at producere vine efter deres egne idéer.

Parret dyrker markerne helt biodynamisk, og arbejder meget klassisk i vinkælderen. De bruger ingen tilsætningsstoffer af nogen art, presser vine ved at trampe i mosten med fødderne, anvender spontangæring i åbne kar, bruger ingen filtrering og så laver de nogle fremragende vine.

Vinene markedsføres alle med et tegnet hoved på hver etikette … nærmest opdelt i en fiktiv familie i 3 generationer, de unge, forældrene og bedsteforældrene. Der findes i alt 9 vine i familien … med stamtræ og det hele. Nogle påstår, at alle navne er taget fra de tidligere beboere af den gamle vingård Weingut Wimmer.

Alle ansigterne er tegnet til den enkelte vins personlighed og etiketterne bag på flaskerne nævner også vinenes personlighed frem for en detaljeret beskrivelse af smag, område og lagring. Hos Gut Oggau er det ikke så meget druesorten, som det er alder og terroir, der betyder noget.

Og vinhuset laver vinene på de lokale druer, dvs. Zweigelt, Blaufränkisch, Grüner Veltlinerer, Zierfandler og Rösler. I den unge serie hedder vinene Theodora, Winifred og Atanasius. Forældrene er Emmeram, Timotheus, Josephine og Joshuari, mens de gamle (topvinene) er Mechthild og Bertoldi.

Vinbaren Ved Stranden 10
Vinbaren Ved Stranden 10 – godt sted for vinnørder og andet godtfolk.

Her har vi en af de unge vine Atanasius, som er lavet på 60% Zweigelt og 40% Blaufränkisch. Lavet med maceration i hele 6 uger, hvorefter vinen lagrer et år på brugte tonneux.

Og hold nu op for en lækker og spændende vin. I næsen er der godt med frugt … nærmest pakket med mørke bær, syrlige mørke bær endda, jordbær, kandiserede kirsebær, engelsk lakrids, mørk chokolade, friskhed og nærværende syre.

I munden er der en vis lethed over vinen, hvor der er godt med stringent syre og derudover er vinen krydret, tør med syre og en vis bitterhed i eftersmagen. Det er lidt egefade og måske en fladhed sidst i smagsbilledet … men spændende vin. Vakler mellem 4,5 og 5 Thumbs Up … og er fristet, da der er lidt kant, attitude og charme … men 4,5 er vist mest rammende. Men glad for vinen er jeg.

Kan købes hos importøren Österreich Vin eller Ved Stranden 10, pris 135 kr. Fin pris.

Rating 4,5/7 

2010 Biondi-Santi, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien

Weekend i København med vinbuddy Jan … primære mål var at løbe Copenhagen Half Marathon 2015, men derudover skulle vi selvfølgelig også besøge et par vinbarer og smage lidt godt vino. Det blev samlet til besøg på 4 vinbarer og samlet 10 vine.

Og hvilke herlige og helt fantastiske 10 vine, som vi smagte. Jeg skal selvfølgelig nok i de kommende dage poste vinene her på bloggen sammen med vore indtryk af besøgene på vinbarerne Ved Stranden 10, Fiat, Villa Vino og Falernum.

Vi starter dog med denne Rosso di Montalcino, som vi nød på vores Airbnb værelse i Store Kongensgade. Jeg havde medbragt vinen … just in case, at der enten blev; tid i overskud, alt for stor tørst, brug for pre-up opvarmning til løbet eller bare lyst til et glas vin.

Resultatet behøver jeg vel ikke at svare på? Tænker, at alle årsagerne var tilstede … og sikkert et par undskyldninger mere. Nå, men vinen er fra det berømte Brunello-hus Biondi-Santi eller Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, som det klassiske hus også hedder.

Vinhuset ligger for enden af en støvet grusvej syd for Montalcino på vingården Il Greppo i det herlige Toscana. Gården og vinhuset er vugge for Italiens måske mest berømte vin Brunello di Montalcino. Det var simpelthen hos Tenuta Greppo Franco Biondi Santi, at Brunello-vinene blev opfundet omkring år 1865.

Selve vinhuset er grundlagt tilbage i midten af 1800-tallet af Clemente Santi, søn af Luigi Santi og Petronilla Canali. Clemente var uddannet pharmaceut fra universitetet i Pisa og samtidig en berømt forfatter. Han ejede store ejendomme i både både Montalcino og Pienza, og brugte megen af hans tid på landbruget … især på gården Il Greppo, som var var ejet af hans mor Petronilla Canali.

Hans viden indenfor det videnskabelige med kemi hjalp ham ved produktionen af vinene, som – efter daværende standarder – nåede imponerende niveauer, bl.a. fik hans Moscatello tildelt en præmie på Universal Expo i Paris i 1867, og et par år senere blev husets rødvin – reelt en Brunello fra 1865 – også præmieret ved en vinmesse i Montepulciano i 1869.

Det var dog reelt først senere med de historiske årgang 1888 og 1891, at Brunello egentligt opstod. På det tidspunkt var det dog Clementes barnebarn Ferruccio Biondi Santi, som stod bag vinhuset. Han havde arvet vingården efter moderen, Caterina – Clementes datter – som havde giftet sig med Jacopo Biondi, en læge fra Firenze … og dermed opstod navnet Biondi-Santi.

Ferruccio Biondi Santi modtog flere priser for sine Brunello’er og en rapport fra 1932 – udarbejdet af en Kommission af Ministeriet for landbrug og skovbrug – anerkendte Ferruccio Biondi Santi som skaberen af Brunello. Og i dag er Brunello vel én af de mest kendte vine fra Italien … og måske blandt verdens mest elegante, aristokratiske, komplekse og karakterfulde vine.

Biondi-Santis Brunello har altid været ultra traditionel og holder stadig status som den reneste, mest ægte af sin art, aldrig nogen sinde afveget fra den oprindelige opskrift i et forsøg på at tilpasse sig tidens luner og tendenser. Biondi Santis vine er generelt gemmeværdige i adskillige årtier.

I mange årtier har det dog været Ferruccios barnebarn – og søn af Tancredi Biondi Santi – Franco Biondi Santi, som har tegnet vinhuset på nærmest karismatisk facon. Han blev født i 1922 i Montalcino og havde lært at producere vine efter sin far Tancredi, og arvede Il Greppo ejendommen i 1970. Han holdt ved fast i de gamle traditioner og forbedrede også kvaliteten af vinene yderligere.

Franco døde i 2013 og siden har driften været forestået af hans enke Maria Floria og deres to børn Jacopo og Alessandra Biondi Santi med yderligere hjælp fra 4 børnebørn, bl.a. Jacopos søn Tancredi Biondi Santi … opkaldt efter sin oldefar. Reelt set, så er det nu Jacopo og Tancredi, som i dag er de bærende kræfter i driften af vingården.

Tenuta Greppo Franco Biondi Santi har i alt 152 hektar jord, nemlig 47 hektar omkring Il Greppo og 105 hektar ved Pieri, men alene 25 hektar er tilplantet med Sangiovese Grosso vinstokke. De ældste vinstokke – samlet omkring 4 hektar – stammer tilbage fra 1930-1970, mens 8 hektar har vinstokke fra 1988-1989, 6 hektar fra 2000-2001, men de yngste vinstokke er plantet i 2004-2006.

Udbyttet holdes nede på meget beskedne 3-5 ton pr. hektar, og den samlede produktion overstiger sjældent 80.000 flasker, hvoraf der laves under 10.000 flasker af husets Brunello Riserva … og kun i år med ekstraordinær god høst. Det forklarer måske også hvorfor, at husets vine er meget eftertragtede og priserne i den meget høje ende.

Produktionen er fordelt på 5 vine, en Rosato di Toscana IGT, denne Rosso di Montalcino DOC, en Rosso di Montalcino DOC Fascia Rossa samt de to Brunello’er Brunello di Montalcino DOCG Annata og Brunello di Montalcino DOCG Riserva. Prisen på den sidstnævnte ligger normalt over 4.000 kr. – hvis du overhovedet kan skaffe den – mens lillesøsteren Annata kan købes til 750-850 kr.

Copenhagen Half Marathon 2015 pre-up opvarmning
Biondi-Santi opvarmning til Copenhagen Half Marathon 2015 … måske ikke efter bogen.

Her har vi dog den almindelig Rosso di Montalcino DOC i nyeste årgang 2010, lavet på 100% Sangiovese primært fra de yngste vinstokke med en gennemsnitsalder på omkring 10 år. Lavet helt klassisk og har lagret 1 år på store Slavonske egefade. Der laves årligt omkring 21.000 flasker af vinen, og de nummereres i øvrigt.

I næsen er her lakrids, tobak, balsamisk syre, ren frugt, røde og lyse bær, eg … sådan virkelig gammel eg, som fx et gammelt skab eller et hus i den gamle by, tørv, røget bacon, blyanter og kridt. Herlig dybde i nuancerne. I munden er vinen blød med syre, nærmest hindbær, ribs … bløde og tørre tanniner. Virkelig en lækker tørhed og samtidig blødt samt elegant. Nærmest som de bedste Brunello’er. Det kan jeg fandme godt li’ det her.

Svær at skaffe … Kjær & Sommerfeldt er forhandler herhjemme, og en flaske koster normalt 459 kr.

Rating 5,5/7 

Gennemført halvmaraton
Gennemført på optankning af Biondi-Santi !!!

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger