Besøg hos vinproducenter

Besøg hos Colle del Saraceno … den sødeste familie

Colle del Saraceno Azienda Agraria di Francesco Botti ligger omkring 2,5 kilometer vest for Montefalco og er et lille, hyggeligt familievinbrug, som drives af de sødeste og mest gæstfrie mennesker, som du overhovedet kan forestille dig.

Efter de to dages Anteprima Sagrantino 2013 havde jeg fortsat et par dage i Montefalco. Hele onsdagen var derfor reserveret til besøg på vingårde. Heldige mig. Misundelige dig :o)

De søde piger Angela Pietronigro og Maruska Passeri fra Consorzio Tutela Vini Montefalco havde plottet ikke mindre end 6 besøg på vingårde ind for dagen og Colle del Saraceno var altså første stop på turen og det blev på alle måder en god oplevelse og en fantastisk start på dagen.

Det var imødekommenhed, venlighed og godt værtskab af bedste umbriske skuffe. En beskeden, venlig og gavmild familie, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til.

Jeg blev modtaget Francesco Botti selv samt den venlige, høje og talende Sandro Fracasso. Et sandt livstykke, som kunne hjælpe med at fortælle om vingården og oversætte for Francesco. Han er samtidig lidt af en poetisk sjæl, digter og forfatter.

Vi startede besøget med en kort rundvisning i vinmarkerne, som ligger lige op til gården og med en fantastisk udsigt, som I også kan se på billedet ovenfor, hvor jeres flittige vinblogger står sammen med Francesco Botti.

Han er ejer, vinmager, arbejder og 5. generation af familiens Botti på Colle del Saraceno Azienda Agraria, som han driver sammen med hustruen Maila Orazi, der i øvrigt tidligere har skrevet to bøger om Montefalco og gennem to årtier drev byens kontor for kultur og turisme.

Hun ved derfor alt om de berømte kalkmalerier i den gamle S. Francis kirke … nu Il Complesso museale di San Francesco malet af Benozzo Gozzoli under renæssancen. Ja hun ved alt, hvad der er værd at vide om Montefalco.

Bag navnet på vinhuset – Colle del Saraceno – gemmer der sig også en gammel, lokal historie. Vinhuset er nemlig opkaldt efter den bakke, hvor den romerske, hellige kejser Frederick II stoppede i 1240 sammen med sine trofaste bodyguards saracenerne.

Bakken blev opkaldt efter saracenerne og i år 2000 besluttede Botti familien at opkalde deres vinhus Colle del Saraceno. Måske var den historieelskende Maila, som stod bag den idé?

Francesco og Maila har samlet omkring 9 hektar vinmarker, hvor de dyrker druesorterne Grechetto, Sangiovese, Merlot, Cabernet Sauvignon og selvfølgelig først og fremmest Sagrantino.

Det danner baggrund for en produktion på 25.000 flasker vin årligt fordelt på 4 forskellige vine, nemlig en Grechetto, en Rosso, en Montefalco Sagrantino og selvfølgelig deres fantastiske Montefalco Sagrantino Passito. Og alle disse vine, skulle jeg snart smage i husets hyggelige smagelokale.

Ja, derudover laver de selvfølgelig også lidt olivenolie.

Efter at ha’ snakket lidt om marker, vinstokke, den smukke udsigt mod Assisi, Bevagna samt bjerget Sabasio og fået taget et par fotos i vinmarkerne, så gik vi indenfor. Der blev jeg budt husets bedste stol, mens Maila kom farende med lidt at spise … på bedste umbriske vis lidt tørret skinke, ost og melon.

Ikke at jeg var specielt sulten sådan kl. 9.30 og  morgenen – havde jo næsten lige rejst mig fra morgenbordet på hotellet – men høflig og velopdragen er man vel i nogen grad, så jeg gjorde mit bedste, nippede og smilede tilbage til Maila.

Men det med lidt servering af lidt ost og tørret skinke til vinsmagningerne var nu ganske normalt i Montefalco og en del af den gæstfrihed, som man møder alle steder. Maila hentede senere også nogle umbriske sukkerkager og dem smagte jeg selvfølgelig også ;o)

Men det var trods alt vinene, som var det centrale og snart hentede og skænkede Francesco Botti stolt sine vine. Og det kunne han såmænd også gøre med rank ryg, for Colle del Saraceno laver nogle rigtig dejlige vine.

Jeg var eneste besøgende, fik dermed totalt opmærksomhed og smagte følgende vine:

Som vanligt tog jeg selvfølgelig foto af alle flaskerne til brug for mine beskrivelser og anmeldelser, og der sørgede Francesco Botti at holde vinene i sine grove hænder, præget af et liv med hårdt arbejde i markerne, så jeg kunne få de bedste shots. Bedre bliver det ikke.

På Colle del Saraceno sigter Francesco efter velafbalancerede og bløde vine, som ikke bliver alt for aggressive og for tanninrige, som det ellers nemt kan ske for Sagrantino vinene. Det betyder også, at vinene først er færdige, når Botti vurderer, at de både er fløjsbløde, modne og fyldige.

Francescos mest producerede vin er hans Rosso, som dog er ikke en Montefalco Rosso DOC, men en IGT vin – i øvrigt opkaldt efter Francescos bedstefar Galdino Botti.

IGT betegnelsen skyldes, at han ønsker omkring 30% Sagrantino i vinen og altså mere end appellationens regler om maksimalt 15% Sagrantino foreskriver. Respekt for det … vinene skal laves, som man mener er rigtigt.

Francesco viste mig også en gammelt foto på væggen. Der kunne man se bedstefar Galdino og en helt ung Francesco. Derudover fik vi masser af snak og tiden fløj af sted. Pludselig holdt min chauffør udenfor, og det var tid til at sige farvel.

Tak til Botti familien for et dejligt besøg … bestemt anbefalelsesværdigt.

Vinanmeldelser

2015 Domaine le Clos du Caillou, Châteauneuf-du-Pape Tradition, Rhône, Frankrig

Bingo … nummer 4 på plads i brætspillet = 4 på stribe. Den sidste brik blev selvfølgelig en afslutning med maner, nemlig Domaine le Clos du Caillous Châteauneuf-du-Pape Tradition.

Det er såmænd – surprise – også en vin, som jeg tidligere har smagt, blot i årgang 2012 og 2013, men her er det altså en meget ung 2015, som måske også er en kende for ung. Det er faktisk også en ung vin i det hele taget, idet Domaine le Clos du Caillou lavede vinen første gang i årgang 2011.

Den er i denne årgang 2015 lavet på 85% Grenache, 10% Mourvèdre samt 5% Syrah, som kommer fra gamle vinstokke – gennemsnitlig 30 år – fra markerne Les Bedines og Pignan Les Cassante. Størstedelen kommer dog fra Pignan Les Cassante, hvor jordbunden hovedsageligt består af sand.

Vinen er lavet med 29 dages maceration på i betontanke, fermentering alene på druernes naturlige gær, hvorefter vinen lagres på store, gamle foudres i 14 måneder.

Næsen er mejeri, bacon, flæsk, tørret kød, røget fedt, brombær, solbær, enebær, engelsk lakrids, vanilje og let kanel … og alt sammen på en landlig og animalsk facon.

I munden er vinen tyk, fyldig og tæt … en mørk og kraftig satan med lakrids, en smule peber og endnu flere tanniner. Den er fortsat godt syrlig og faktisk alt for ung.

Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 300 kr.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2015 Domaine le Clos du Caillou, Côtes-du-Rhône Les Quartz, Rhône, Frankrig

Côtes-du-Rhône Les Quartz er en velkendt vin her på bloggen og blev nummer 3 på flere måder … nemlig 3. vin af de 4 vine på stribe fra Domaine le Clos du Caillou og samtidig 3. gang, at jeg skriver om vinen. Tidligere har jeg smagt og skrevet om vinen i årgang 2013 og 2014 … men dette er altså 2015.

Côtes-du-Rhône Les Quartz er – som foregående årgange – lavet på 85% Grenache og 15% Syrah, hvor Grenache druerne kommer fra en mark lige op til marken Les Cassanets, som jo leverer druer til en af husets Châteauneuf-du-Pape Les Quartz.

Vinstokkene er plantet tilbage i 1956-58 og jorden har selvfølgelig – som Les Cassanets – godt med rullesten. Syrah druerne kommer fra marken Les Bédines, hvor stokkene er fra 1979. Høstudbyttet ligger på 31 hektoliter pr. hektar.

I kælderen sker gæringen med druernes naturlige gær i store betontanke med en macerationstid på samlet 30 dage. Vinen lagrer 14 måneder på både store egefade, foudres og demi-muids på 600 liter.

Næsen er rustik og landlig med mejeri, kød, tjære, figner, mørk frugt, lakrids, røg, mineraler og søde krydderier. Virkelig en tæt, dyb, lækker og klart mere intens og tæt end foregående vin.

I munden er der godt med mørk, frisk frugt, sten, tjære, tørret kød, peber … med afrundede tanniner og en fin afbalanceret syre, som virker lidt grøn. God tørhed, intensitet, dybde og en vis tyngde.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 225 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2014 Domaine le Clos du Caillou, Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

Videre … nummer 2 i rækken af 4 på stribe blev denne røde Le Bouquet des Garrigues Côtes-du-Rhône fra Domaine le Clos du Caillou.

Det er en vin, som vinhuset har lavet siden 1978 og druerne kommer fra 50 år gamle vinstokke, 85% Grenache, 10% Syrah samt 5% Carignan og Mourvèdre.

Vinen høstes på klassisk Châteauneuf-du-Pape jord med et stort indhold af rullesten, der holder på varmen om dagen og afgiver den igen til vinstokkene i de kølige nætter. Druerne høstes ved håndkraft med udbytte på 31 hektoliter pr. hektar.

Derefter afstilkes druerne og fermenteres i store betontanke, hvor gæringen alene sker med druernes naturlige gær, en maceration på 27 dage med overpumpning et par gange om dagen. Efterfølgende lagrer vinen på store foudres i 15 måneder inden flaskning.

Næsen er herlig animalsk … vi snakker fersk kød, blæk, tavlekridt og sød lakrids, frisk og direkte frugt af lidt mørkere bær og krydderier. Den har en virkelig lækker aroma … mørk, dyb og landlig.

Smagen er præget af frisk og direkte frugt og ikke så mange dikkedarer. Friske bær, kirsebær … meget let og syrlig med jern og krydderier. Smager rigtigt godt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 165 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, Frankrig

Og apropos gentagelse, så kommer her lige 4 på stribe … 4 vine fra Domaine le Clos du Caillou og vi starter såmænd med en hvidvin, nemlig husets Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Det er et område, hvor jorden er fyldt med sand og store rullesten, altså klassisk Rhôneland af bedste skuffe. Vi er også næsen i hjertet af Châteauneuf-du-Pape, så man har i vinhuset også det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Rhône vine … og altså også Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 54 hektar vinmarker, hvoraf de 9 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 45 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer Elie Dussaud ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området. Da Claude – efter 40 års hårdt arbejde med at opbygge domænet – ønskede at gå på pension, så var det kun Sylvie, den yngste af hans tre døtre, der var interesseret i at overtage domænet.

Så i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. De flyttede sammen med deres to børn, den 2-årige datter Marilou og den nyfødte søn Axel til Clos du Caillou og overtog domænet.

Jean-Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre, så han havde allerede vin i årene og masser af nye idëer, som kunne anvendes på vingården i Rhône.

Generationsskiftet betød derfor, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter – især i Amerika – berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt.

I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en tragisk trafikulykke, så i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard – tidligere Chateau Trignon – og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Bruno er i praksis den daglige leder på domænet og opfattes nærmest som et familiemedlem.

Begge Sylvies børn har gennemgået en uddannelse, der godt ville kunne bruges på domænet i fremtiden. Axel har en BTS Viticulture Oenologie fra Lycée Frédéric Bazille Agropolis i Montpellier, og Marilou en uddannelse fra IESEG School of Management i Lille

Markerne på Domaine le Clos du Caillou er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. økologiske vine, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc er lavet på 55% Grenache Blanc, 30% Clairette og 15% Bourboulenc. Druerne presses nænsomt via et 4 timers langt presseprogram.

Mosten afkøles til 10 grader, mens den bibeholder sin bærmekontakt natten, hvorefter den lægges på ståltanke, hvor den alkoholiske gæring finder sted. Vinen lagrer derefter uden at gennemgå en malolaktisk gæring i 2 – 3 måneder, inden den tappes på flaske.

Næsen er fed med fylde og babyfedme, lidt eksotiske frugter, fersken, pære og lidt flade mineraler, sådan blød kalk, fennikel og hvide blomster. Smagsmæssigt er vinen dog langt tyndere end duften indikerer … tynd og stringent. Jeg synes, at den mangler lidt krop og dybde.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, Tyskland

Gentagelse er godt … og vel et slags mønster? Det var vist Kirkegaard, som sagde, at gentagelse er menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende. I hvert fald bliver jeg rigtig nærværende, når jeg drikker denne 2010 Kestener Paulinsberg Pinot Noir Unfiltriert, som jeg tidligere har smagt i både årgang 2014 og 2012 … og denne 2010’er således en slags gentagelse.

Og gentagelse også fordi, at det jo er fredag … og fredag er som bekendt – i hvert fald her på bloggen – Spätburgunder dag, og dermed også yderligere en gentagelse af de dejlige.

Da jeg tidligere har skrevet om den gode og dygtige Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård i Brauneberg, så skal jeg nok afholde mig fra en sådan gentagelse. Der må I læse de øvrige blogindlæg.

Denne vin er lavet med druer fra marken Kestener Paulinsberg, der ligger som en lang tange, som går langs Mosel floden fra Kesten – faktisk også henover Kesten – i den modsatte retning af Kues og samtidig klemt inde af Kestener Herrenberg, som består af 3 særskilte områder, hvoraf 2 af dem ligger ovenover Paulinsberg og det sidste på den anden side af Kesten i retning mod Kues.

Steinmetz Pinot Noir vinstokke stammer fra Bourgogne, og ellers er denne vin lavet i store åbne egetræskar uden afstilkning, med spontangæring, lagret på brugte barriques fra Bourgogne og aftappet ufiltreret direkte fra tønderne.

I glasset er vinen ikke vildt transparent … faktisk lidt mørkere end de fleste tyske Spätburgundere og med en let brun kant og ellers lidt smågrumset.

Der er heller ikke den typiske tyske, sødme kostald, men i stedet en lidt urtet landlighed, en sød grønlig mødding, skovbund, yoghurt, lyse frugter, hindbær, syrlige kirsebær, modne blommer, et støvet udtryk samt en hengemt hybenmarmelade … en ganske berusende duft med modenhed, kanel og blomsterpollen.

Smagsmæssigt er denne Pinot Noir blid, rund og fortsat med en grøn side med flint, salt og mineraler, hindbær, kirsebær og præcis syre. Smagen kommer i bølger, som om der er flere lag af smagsnuancer med kul, kridt, syrlige bolsjer og en snas hvid peber.

Bare en lækker vin med en grøn, fin syrlig side. Og jeg nupper et glas mere … en god gentagelse.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 205 kr. for årgang 2014.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2006 San Felice, Vigorello IGT, Toscana, Italien

Fra Umbrien et smut længere mod nord, nemlig til Toscana og en vaskeægte supertoscaner, nemlig vinen Vigorello IGT fra Società Agricola San Felice i en 10-årig 2006 udgave.

Det toskanske vinhus ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 kilometer nordøst for Siena. Eller rettere sagt, så er det ét af de steder, som vinhuset ejer. De ejer samlet samlet 3 vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt vingårde i både Montalcino og Maremma.

Det er et pænt stort vinhus med masser af jord, idet San Felice i Chianti Classico zonen har ikke mindre end 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde.

Derudover ejer de på Tenuta Campogiovanni nær Montalcino 65 hektar og så har de på godset Tenuta Perolla i Maremma ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vinstokke.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien ejer stedet, blev der etableret en vinproduktion på stedet.

De næste hundrede år blev godset drevet af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfaldte godset langsomt. I 1968 blev San Felice imidlertid købt af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS, som i dag er en del af Allianz forsikringskoncernen.

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion.

I dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen.

Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Vinen her, Vigorello har også en markant historie, og har også været én af årsagerne til, at San Felice er blevet internationalt kendt. Vigorello blev lavet første gang i 1968, og var egentligt lavet som et forsøg på at vise Sangiovese-druens potentiale i Chianti Classico.

Dengang skulle en Chianti Classico nemlig også indeholde den blå hjælpesort Canaiolo plus to grønne druesorter, men det ønskede man ikke. Man ville lave en bedre vin – 100% Sangiovese – ved at ignorere de daværende regler for DOC Chianti Classico, vel vidende at det medførte en lavere formel klassifikation. Dermed var den første såkaldte Supertoscaner født.

I midten af 70’erne var det nye tider, og man plantede Cabernet Sauvignon, som i 1979 indgik i Vigorello med 10%. Andelen steg efterhånden til 40%. I 2001 kom også Merlot med i blandingen med 15%. Og endelig i 2006 blev Sangiovese helt fjernet fra vinen!

For det første grundet et ønske om at forbedre Il Grigio, hvor de Sangiovese-druer, der tidligere indgik i Vigorello, nu også indgår. For det andet fordi, at det har generet  Leonardo Bellaccini, at folk nogle gange under smagninger af husets Poggio Rosso og Vigorello kom i tvivl om, hvilken der var den ene, og hvilken der var den anden.

Og med ønsket om, at Vigorello skal have en mere international stil, så er der fra og med  2006 ingen Sangiovese i Vigorello, men 2006’eren er altså således et blend på  60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, hvor druerne kommer fra  markerne Casino og San Vito Leccio i Castelnuovo Berardenga.

Druerne macererer 20-25 dage ved 3  grader og ligger 18-20 måneder på barriques efterfulgt af 8 måneder på flaske inden frigivelse. Og vinen er fortsat en Supertoscaner … en IGT vin.

Og det er sgu en klassevin, som i næsen byder på en mørk, fuldfed vin med duft af blåbær, solbær, blommer, mejeri, yoghurt, engelsk lakrids, mørk chokolade, grafit, en grøn tomatplante, tobak, blomster og en snert vanilje. Der er også syre … fed blanding af sol fra Bordeaux og syre fra Toscana. En kompleks satan.

I munden er der også sol og syre … stor italiensk tørhed og masser af tannin. Vinen er til den kraftige, moderne side, kraftig, fuldmoden med lille bitterhed, hård og nådesløs kant og stor charme. Det er en virkelig fin vin, en god mundfuld. Power med italiensk syre.

Forhandles i supermarkeder indenfor Dansk Supermarked og prisen ligger på omkring 145 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino Passito, Umbrien, Italien

Som de fleste smagninger i Montefalco sluttede smagningen med Andrea Dell’armi hos Rocca di Fabbri med en Montefalco Sagrantino Passito DOCG, den søde og hellige vin. Altid et dejligt punktum.

Maleriet på etiketten er egentlig blot et udsnit af samme maleri, som vi stødte på hos husets almindelige Montefalco Sagrantino DOCG, altså Montefalco afbilledet af maleren Francesco Melanzio. Og selvfølgelig er vinen lavet på 100% Sagrantino, som til Passito vinen er tørret i en periode, typisk omkring 2-3 måneder.

Druerne er forinden høstet med udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, altså lidt mindre end til den tørre Sagrantino. Efter tørring sker der maceration i en god periode, som dog ikke er oplyst. Vinen lagrer lang tid, først på egefade og derefter mindst 32 måneder på flaske inden frigivelse.

Vinen har Rocca di Fabbri lavet første gang i 1985 og de laver årligt 8.000 flasker af vinen.

Duftmæssigt er det en tæt, mørk og smuk nektar med solbær, modne blommer, lakrids, læder og sødme. Smagsmæssigt er vinen ikke oversød, men har lidt bid via blide tanniner og en gigantisk eksplosion i munden. Smager da for vildt og med en lang, sød eftersmag. Absolut en af de bedre Passito’er i Montefalco.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2010 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Tenuta Rocca di Fabbri SRL Sociale Agricolas Montefalco Sagrantino DOCG skulle også smages i årgang 2010 … den var jeg selvfølgelig med på, for Sagrantino vinene trives og modnes jo fortrinligt med alder.

Den er selvfølgelig lavet præcis som foregående vin, dvs. med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar, lang maceration på hele 20 dage med overpumpning flere gang dagligt samt fermenteret i 50 hektoliter ståltanke. Derefter er vinen lagret i tankene i 12 måneder efterfulgt af 18 måneder på fad, heraf 70% i store egefade og 30% i barriques. Efter flaskning lagrer vinen hele 32 måneder inden frigivelse til salg.

Vinen er lavet første gang i 1985 og Rocca di Fabbri laver årligt 30.000 flasker af denne vin.

2010’er har – som 2011’eren – en let og frugtrig næse med et støvet udtryk, overraskende lethed i forhold til andre Sagrantinoer fra området, blomster, blommer og en smule krydderier og vanilje.

Smagsmæssigt er vinen blød som fløjl, cremet, tør og tanninerne er fortsat tilstede, men bestemt ikke dominerende på nogen måder. Igen er frugten er frisk, mørkere end duften og der er også i 2010’eren solbær, mineraler, flint og jern samt en god lang eftersmag.  En snas bedre end 2011’eren.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Rocca di Fabbri, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så kom turen til Montefalco Sagrantino DOCG … den mest kendte vin fra Montefalco, ja måske fra hele Umbrien. Her har vi først Rocca di Fabbris Sagrantino i en årgang 2011.

Og denne gang med en etiket, hvor Montefalco by er afbilledet holdt af St. Fortunato – jomfru, helgen og martyr fra Caesarea – på et maleri fra det 15. århundrede fra Francesco Melanzio. Han var en af Italiens store anerkendte renaissance malere, født i Montefalco og har også stået bag udsmykningen af flere af de gamle bygninger i byen.

Denne Montefalco Sagrantino er – i forhold til andre tilsvarende vine fra området – høstet med pænt stort udbytte, 55 hektoliter pr. hektar. Lavet med lang maceration på hele 20 dage med overpumpning flere gang dagligt.

Fermenteret i 50 hektoliter ståltanke og lagret der i 12 måneder efterfulgt af 18 måneder på fad, heraf 70% i store egefade og 30% i barriques. Efter flaskning lagrer vinen hele 32 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen virker lidt støvet med en ganske frugtrig note og en overraskende lethed, lidt papkasser og mellemrøde frugter, kirsebær, blommer, let eukalyptus, eg, blomster, krydderier og vanilje.

I munden er der god fylde, robusthed, tørhed, markante tanniner, men ikke dominerende på nogen måder. Frugten er frisk, mørkere end duften med solbær, mineraler, flint, jern … hård og med god lang eftersmag. Flot Sagrantino.

Smagt på gården, hvor den koster 18,90€ … eller omkring 141 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger