Renato Corino ligger en smule øst for La Morra og fra vinhuset smager jeg nu denne Barbera d’Alba 2020.
Det er et forholdsvis nyt vinhus grundlagt i 2005. Men historien om vinhuset starter dog noget før, nemlig i 1952, hvor familien Corino bosatte sig ved La Morra og begyndte at dyrke vinmarker og sælge druerne til det lokale kooperativ.
Det var dog først i midten af 1980’erne, at familien startede med af flaske Barolo’er i eget navn, nemlig da sønnerne Giuliano og Renato overtog driften. De nedsatte udbyttet i markerne og købte franske barriques inspireret af Elio Altare i bedste modernistiske stil.
Men Giuliano og Renato blev dog gradvis mere og mere uenige om den vinmæssige stil, og efter 20 års samarbejde besluttede de ved udgangen af 2005 at gå hver til sit … dog stadig som gode venner, som fortsat hjælper hinanden.
Guliano beholdte familiens vingård, mens Renato etablerede en ny kælder i Frazione Annunziata Pozzo tæt ved La Morra. Og Renato har fortsat den modernistiske stil som en af Altares disciple, hvilket bl.a. betyder forholdsvis korte macerationer på en uges tid og selvfølgelig lagring på franske barriques.
I dag driver Renato Corino fortsat gården sammen med hustruen samt børnene Stefano og Chiara. De har samlet 8 hektar vinmarker og producerer årligt omkring 50.000 flasker vin.
De bedste marker er Arborina, Rocche dell’Annunziata, Conca og Roncaglie. Og der laves i øjeblikket 8 forskellige vine fordelt på en Dolcetto, 2 på Barbera, en Nebbiolo d’Alba samt 4 Barolo’er.
Denne basis lillesøster Barbera d’Alba er lavet med druer fra 25 år gamle vinstokke og vinificeret på rustfrie ståltanke med gæring over 7 dage. Den malolaktiske gæring er også sket i ståltanke, hvorefter vinen er lagret på egefade i 3-4 måneder inden aftapning på flaske, hvilket sker ufiltreret. Der laves årligt 10.000 flasker af vinen.
Dejlig våd, mørk og fyldig næse … blæk, grafit, kul, jernbanesveller og lakrids samt en frisk mørk frugt med blåbær, sorte kirsebær samt blommer. violer, lidt nelliker, let kanel og vanilje og en lille grøn note.
Selvom det også smagsmæssigt er en fyldig og mørkere vin, så har den sgu en ren, stringent, klar syre, der virkelig sætter sig igennem, håndfast, balsamisk og lidt rustikt. Der kommer igen lidt jernagtige elementer, masser af tørhed, antræk til tørre tanniner, men et virkelig godt bid.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 105 kr.
Den dygtige, smukke Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen – lige mellem Adriaterhavet og bjergmassivet Majella – i Abruzzo laver frisk og charmerende vin. Nu smager jeg hendes rosévin Cerasuolo d’Abruzzo årgang 2020.
Jeg smagte forleden den spændende hvide 2019 Branco Reserva fra vinhuset Herdade Barranco do Vale, der ligger i São Bartolomeu de Messines i Algarve, så hvad er så mere naturligt end nu at smage den røde Tinto Reserva?
I Ahr er de pjattet med Blanc de Noir vin lavet på Spätburgunder og det kan jeg godt forstå. Her smager jeg nu Julia Bertrams Handwerk Blanc de Noir i en årgang 2019
Vine på druen Bobal kan være ret interessante, som nu fx denne Finca Terrerazo Vino de Pago fra den dygtige Antonio Sarrión på hans primære vinhus Bodegas Mustiguillo.
Den næste vin havde jeg glædet mig til som et lille barn, for den var nemlig fra vinhuset Podere Giodo, som drives Carlo Ferrini, der er en fantastisk vinmager og jeg smager her husets La Quinta Toscana IGT i en årgang 2020.
Vi skal også smage en lille Bordeaux fra Médoc halvøen og det blev denne vin fra Château Moulin Rompu, der drives af Michel Bouchier aka firmaet EARL Bouchier Michel et Fils.
Næste levende billede … øh flaske vin kommer fra Empson & Co. aka Neil & Maria Empson, der driver et af de allerstørste 
eksportfirmaer indenfor salg af italiensk vin, men også selv laver lidt vin, bl.a. denne, fine Monte Antico Toscana IGT, som jeg smager i årgang 2017.
den kendte ønolog Franco Bernabei, der bl.a. er kendt som konsulent hos vinhuse som Fontodi og Felsina.
85% Sangiovese, 10% Merlot samt 5% Cabernet Sauvignon, hvor druerne kommer fra kalkstensholdige og mere lerede marker i både Maremma og Chianti i cirka 400 meters højde.
Appellationen Manchuela i Castilla-La Mancha støder vi ikke så ofte på. Sidst var vist i 2015, hvor jeg smagte en vin fra Finca Sandoval. Det gør jeg nu igen, nemlig deres højt roste Salia i en årgang 2020.
Vi skal have lidt beaujolaisvin i form af denne 2020 Beaujolais Vieilles Vignes Cuvée Louis fra vinhuset Jacques Depagneux, der i dag er ejet af J.M. Aujoux Group.
er vinificeret på klassisk vis, hvor halvdelen af alle druerne har gennemgåe semi-carbonic maceration, mens resten så har startet gæringen på almindelig vis ved en lidt højere temperatur i syv dage. Efterfølgende er druerne så blevet presset og lagret i kortere tid i ståltanke inden aftapning på flaske.