Når man smager denne 2021 Lorch Riesling fra Weingut August Kesseler, så forstår man godt, at Rheingau er én af Riesling druens højborge i Tyskland.
Weingut August Kesseler ligger i den vestlige del af Rheingau på Lorcher Straße i Assmannshausen. Huset er grundlagt i 1924, men drives i dag af August Kesseler.
Han overtog driften fra sin far i 1977 i en alder af blot 19 år. Dengang var vingården alene på 2,5 hektar og solgte gårdens druer i tankvogne til andre producenter i Rheingau.
Men det ændrede August Kesseler og har endda siden opkøbt flere vinmarker, således vingården i dag samlet har 33 hektar, som bl.a. omfatter parceller på Großen Lagen marker som Assmannshäuser Höllenberg og Rüdesheimer Schlossberg.
Der laves en lang række vine fra markerne i Rheingau, bl.a. har August særlig fokus på produktion af førsteklasses Riesling og Pinot Noir i kompromisløs høj kvalitet.
Derudover startede August Kesseler allerede i 2012 med at samarbejde med udvalgte vinavlere i Pfalz området. Disse vinavlere dyrker deres druer nøjagtigt efter August Kesselers strenge regler, primært i området Mittelhaardt omkring Bad Dürkheim.
Denne Lorch Riesling er en Ortswein og selvfølgelig kommer druerne fra skiferholdige marker omkring Lorch … og vinen er alene vinificeret på ståltanke og der er den også lagret sur lie end periode.
Det er en Riesling på virkelig højt niveau … virkelig alsidig med masser af det hele … både tør mineralitet, en perfekt doseret sødme samt en fin og delikat frugt. Der er grønne æbler, citroner og så også lidt tropisk frugt med fersken, kiwi samt lime, men derudover en ren og klar mineralitet. Sådan virkelig intet, så vender forkert.
I munden er det lidt samme historie … ren, klar og spændstig i frugten, har en rank, frisk og mineralsk syre, men en pæn sødme gør vinen utrolig drikkevenlig, saftig og indsmigrende. Den er både skarp og rund, frisk, syrlig og bælledejlig med sten og citrusbid. Det er bare sådan en vin, der kalder på et glas mere. 93 point.
Forhandles af Den Sidste Flaske, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er 179 kr. ved køb af mindst 6 flasker.