Vinanmeldelser

2015 Bodegas Mengoba, La Vigne de Sancho Martín, Bierzo, Spanien

2015 Bodegas Mengoba, La Vigne de Sancho Martin, Bierzo, SpanienDenne La Vigne de Sancho Martín fra Bodegas Mengoba aka Bodegas y Viñedos Mengoba blev en vin, der skilte vandene. Flere var ikke vilde med den … jeg synes, at det er freaking fantastisk.

Bodegas Mengoba er jeg stødt på tidligere, bl.a. med deres orangevin Mengoba las Tinajas samt deres Brezo Godello y Doña Blanca. Vinhuset holder til San Juan de Carracedo nord for byen Carracedelo i Bierzo området, ikke langt fra et af de største og mest historiske klostre i Spanien. Det er et forholdsvis nyt vinhus, som er grundlagt i 2007 af den spansk/franske Grégory Pérez.

Grégory har sin viden om vin fra Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog fra Blanquefort i 1998. Derefter har Grégory arbejdet for bl.a. Château Grand-Puy-Lacoste og Château Cos d’Estournel inden han kastede sig over sit eget projekt.

Og han slog sig ned i Bierzo området, tiltrukket af det enorme potentiale med højt beliggende vinmarker, der giver et relativt køligt klima, alsidige jordbundstyper med skifer, kvarts, kalk, grus og gamle stokke med lokale højkvalitets druesorter, som fx den blå Mencia og de grønne Godello og Doña Blanca.

Samlet driver Grégory Pérez 5 hektar vinmarker og laver 8 forskellige vine, alle på lokale sorter som Mencía, Alicante Bouchet, Godello, Trousseau du Jura og Doña Blanca.

Hans filosofi består af 8 simple regler, og det er kendskab til jorden, beskyttelse af biodiversiteten, lokale druesorter, skånsom behandling af druerne, ingen brug af pesticider, lavt udbytte, modning af druerne i markerne samt en helt traditionel og gammeldags produktion.

Der dyrkes efter økologiske principper og med lavteknologiske løsninger – bl.a. pløjes de højest beliggende marker med okser.

Navnet på vinhuset … Mengoba er en sammensætning af Men for Mencia, Go for Godello og Ba for Doña Blanca.

Denne La Vigne de Sancho Martín er første vin på Mencia druen, som jeg har smagt fra vinhuset og det er også et lækkert sted at starte, for det er nemlig deres topvin, som kommer fra 80 år gamle vinstokke på højtbeliggende marker i Espanillo.

Markerne ligger i 850 meters højde og er tidligere pløjet med okser, men i dag bruges et lille bæltekøretøj, der skulle påvirke jordbunden mindst muligt.

Det er ikke helt rent Mencia, men et fieldblend, hvor Mencia er hoveddruen og så består den ellers af lidt Alicante og Godello, men alle druerne vinificeres sammen.

Klaserne afstilkes ikke og de trædes med fødderne på gammeldags manér. Naturlig gæring sker i 400 liters åbne egetrækar og derefter lagrer vinen på store 600 liter fade i 12 måneder inden den tappes uden filtrering og bare en let klaring.

Og sikke da en svedig duft … landlig og animalsk, mødding, håndsæbe og blomstereng, armsved, stalddør samt runde, mørke bær, blåbær, brombær, saft og kraft. Man fornemmer næsten med det samme en stor læskende saftighed i vinen. Yammy.

Det smager faktisk også, som det dufter … landlig, frugtrig, lidt mineralsk, læskende, kraftig og saftig. Det er blødt med chokolade, kakao, saftige tanniner, lidt stærk og alligevel er tanninerne bløde. Det er bondsk, fast og saftigt … med kant og nerve. Smager vildt godt.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 350 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Kollwentz Römerhof, Blaufränkisch Leithakalk, Burgenland, Østrig

2015 Weingut Kollwentz Römerhof, Blaufränkisch Leithakalk, Burgenland, ØstrigAnton Andreas Kollwentz er geschäftsführer og vinmager på Weingut Kollwentz Römerhof, som står bag næste vin … en smuk Blaufränkisch Leithakalk, som ingen omkring bordet gættede.

Weingut Kollwentz Römerhof ligger på hovedgaden i den lille by Großhöflein omkring 15 kilometer vest for Neusiedler søen i Burgenland. Kollwentz familien har været vinbønder der i generation og vingården er da også grundlagt tilbage i 1775 og drives i dag af 7. og 8. generation.

Det er nemlig Anton Andreas Kollwentz samt sønnen Andi, der samlet har 25 hektar vinmarker fordelt på markerne Leithakalk, Neusatz, Tatschler, Katterstein, Gloria, Steinmühle, Dürr, Föllikberg, Haussatz, Point, Setz, Eichkogel og Steinzeiler.

Markerne passes uden brug af sprøjtemidler, insekticider eller herbicider. I kælderen anvendes der heller ingen kunstige tilsætningsstoffer og ingen moderne tilgang til produktionen … men i stedet lagres alle vine på egetræsfade.

Denne Blaufränkisch Leithakalk fra Weingut Kollwentz Römerhof er lavet med druer fra marken Leithakalk … en mark præget af kalksten, hvor familien Kollwentz dyrker druesorterne Blaufränkisch og Chardonnay. Vinen er lavet på store rustfrie ståltanke, men er modnet aka lagret på franske barriques i 18-21 måneder.

I næsen er der frugten en kende til den mørke side … solbær, brombær, granatæbler, måske endda lidt gæret i udtrykket med mejeri, mælkesyrer, en syrlig skovbund, god tørhed, violer, blæk og derudover lidt grønne grene. Rustik og kraftig vin med syre og tørhed.

Smagsmæssigt bekræftes tørheden, mens frugten er blåbær, brombær og har ellers godt med tanniner, som virkelig tørrer munden ud. Syren er meget pågående … godt med syrlighed, blæk, kraft og virkelig en vin med karakter. Bondsk med syre, kraft, tæthed og tørhed.

Forhandles af Uvinum, hvor en flaske koster 215 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2015 Weingut Mathias Gaul, Pinot Noir Asselheimer St. Stephan Fass 556, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Mathias Gaul, Pinot Noir Asselheimer St. Stephan Fass 556, Pfalz, I blindsmagningen blev den tyske Spätburgunder selvfølgelig spottet med det samme … Pinot Noir Asselheimer St. Stephan Fass 556 fra Weingut Matthias Gaul, der meget passende bor på adressen Weinstraße 10 i byen Grünstadt-Asselheim i Pfalz.

Weingut Matthias Gaul er et af de store talententer i Tyskland. Vinbladet Vinum kaldt i november 2017 den unge vinmager for King of Pinot. Det skyldes, at Matthias i 2017 vandt deres pris for bedste rødvin med netop denne vin 2015 Pinot Noir Asselheimer St. Stephan Fass 556 … en pris, som, han også tog i 2015, dengang med hans 2013 Pinot Noir Steinrassel Réserve.

Vinguiden Eichelmann har også bemærket den unge vinmager og kaldt Matthias Gaul for Aufsteiger des Jahres, så der er pæn bevågenhed omkring vinhuset.

Matthias Gaul har siden han var 8 år gammel vidst, at han ville være vinproducent og han overtog – efter endt vinmæssig uddannelse og praktikophold i flere lande – familiens vingård tilbage i 1996. Og siden overtagelse har han udvidet vingården til i dag samlet 24 hektar vinmarker og fået tonsvis af roser for sine vine.

Jordbunden i vinmarkerne er hovedsageligt kalket ler  og markarbejdet foregår i hånden og Matthias Gaul siger selv Wir lassen unseren Trauben Zeit … vi giver vores druer tid for at få det bedste potentiale til vinene.

Pinot Noir og Riesling er meget passende kongen og dronningen hos Gaul, men der dyrkes en lang række drusorter og laves et væld af forskellige vine, bl.a. laver en Cabernet Franc, som også er rost af vinpressen. Derudover eksperimenterer den unge vinmager også en del … dyrker fx også Tempranillo.

Vinene er nærmest opdelt af VDP inddelingen med Basisweine, Ortsweine og Lagenweine. Derudover laver Matthias også masse sjove cuvéer og lidt sekt.

Denne Pinot Noir Asselheimer St. Stephan Fass 556 har jeg ikke de store oplysninger om … men den skulle være lavet med en kold maceration før naturlig gæring og derefter modnet på nye fade af fransk eg, men hvor lang tid fremgår dog ikke.

Duftmæssigt meget klassisk tysk Spätburgunder med sød kostald, kanel, vanilje, frugten en anelse til den varmere side med modne kirsebær, blåbær og hindbær, godt med eg, småkrydret, lidt blæk … men derudover egentlig meget let, luftig og æterisk.

I  munden er der kirsebær, eg, røg … syren som lidt medium, fin og let syrlig samt fint afbalanceret med let tørhed, okay tanniner uden at snerpe, lidt peber i eftersmagen, som egentlig er ganske behagelig og lang. Jeg vil nu ikke kategorisere vinen som værende noget af det bedste tyske Spätburgunder … men smager fint.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 475 kr., men dog er udsolgt.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2015 Clos des Fous, Pucalán Arenaria, Aconcagua Valley, Chile

2015 Clos des Fous, Pucalán Arenaria, Aconcagua Valley, ChileAftenens første rødvin var selvfølgelig – fristes man næsten til at sige – på Pinot Noir og klart oversøisk i stilen. Det passede spot on, men var ikke amerikansk, som ellers var mit bud, men derimod vinen Pucalán Arenaria fra vinhuset Clos des Fous i Chile.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

De 4 venner er Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen. Pedro kaldes ofte Dr. Terroir … et navn, han dog selv frabeder sig.

Med en universitetsuddannelse i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Han har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en universitetsudannelse at finde ud af det.

Pedro har også tidligere arbejdet som terroir-konsulent Pierre Becheler i Bordeaux og har også arbejdet sammen med Louis-Michel Liger-Belair i Vosne-Romanée i Bourgogne … Pedros absolutte reference i dag.

Han var nu egentlig oprindelig jazzsaxofonist inden han startede sin vinøse levevej, som han i dag deler mellem arbejdet hos Clos des Fous samt arbejdet som terroir-specialist for vinmagere i Chile, Argentina, USA, Italien, Canada, Frankrig og Armenien.

Det er således også Pedro, som står bag Clos des Fous valg af marker, som netop ligger i nogle mere ukendte områder. Det er exceptionelle terroirs, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med udvalgte druesorter, hvor der kan skabes vine, der opnår personlighed og naturlig balance med mindst mulig indgriben.

Udover Clos des Fous projektet deltager Pedro også i andre projekter, bl.a. Altos las Hormigas og Aristos i Chile, sidstnævnte sammen med Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée.

Så er der Francois Massoc, som er uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han også – som Pedro – har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair og Munir Saouma.

Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer, og har udover uddannelsen som vinmager også en kandidatgrad indenfor økonomi og vin. Ved siden af Clos des Fous projektet arbejder han i dag som konsulterende ønolog, primært i Chile.

Paco Leyton er også ønolog og vinavler. Han tog hans ønologiske uddannelse på Pontificia Universidad Católica i Chile og har siden arbejdet som vinavler og konsulent i Chiles sydligste vinregion Malleco, hvor han har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir.

Sluttelig er der Albert Cussen, som vel kan kaldes projektets administrator. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden, hvor han var administrerende direktør for mange chilenske virksomheder og direktør i mere end 7 år i for vinimperiet Concha y Toro.

Derudover ejer Albert den større vinmark Pucalán Vineyard i Aconcagua, hvor han har plantet Pinot Noir.

Og netop Pucalán Vineyard indgår i de marker, som de fire venner anvender til Clos des Fous vinene. De har samlet fundet 41,5 hektar vinmarker spredt udover områderne Aconcagua, Cachapoal, Bio Bio, Itata og Malleco, nemlig markerne Pucalán Vineyard, Grillos Cantores Vineyard, Bio Bio Coast Vineyard, Tato Vineyard, 1914 Vineyard og Traiguen Vineyard.

Clos des Fous lavede deres første vine i 2010 og vinene laver og flasker de hos MDA Wines, som ligger i Santiago. Det er et firma, som har specialiseret sig i at producere og sælge vin for andre vinbønder, men ellers findes der ikke de store oplysninger om dette selskab.

Denne Pucalán Arenaria er lavet med Pinot Noir druer fra en 4 hektar stor vinmark i Aconcagua Costa, der ligger blot 7 kilometer fra Stillehavet.

Marken er anlagt af Pedro Parra i 2007 med topkloner af Pinot Noir fra Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée plantet med meget stor beplantningstæthed. Tætheden giver større konkurrence mellem planterne og får dem til at søge dybere med rødderne.  Dette er helt efter Parras filosofi, da han mener, at det er i dybden, vinene henter energi og mineralitet.

Pucalán Arenaria har gæret i store kar af beton og derefter undergået malolaktisk gæring og modning i nye franske egetræsfade i 18 måneder.

Duftmæssigt er det en solrig Pinot Noir med en smule eukalyptus, voldsom megen eg og byder ellers på kirsebær, er lidt gæret i frugten, måske endda lidt overmoden, har rosmarin, hostesaft, medicinskab og virker faktisk også lidt stærk i alkoholen.

I munden er der den oversøiske sødme, kanel, vanilje, fede og solmodne frugt, peber, fennikel, nelliker og samtidig mærker jeg også alkoholen i smagen. Det er lidt overdone vin … alt for megen kirsebær og alkohol, så jeg synes, at det skuffer lidt.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2016 Roc d’Anglade, Blanc, Languedoc, Frankrig

2016 Roc d'Anglade, Blanc, Languedoc, Jeg bliver både sjæleglad, staldkåd og veltilpas over denne Vin de Pays du Gard hvidvin fra Roc d’Anglade … sindssygt lækker Languedoc saft med biosjæl og bondehjerte. Nam.

Roc d’Anglade ligger i byen Langlade mellem Nimes og Montpellier i departementet Gard i Languedoc. Vingården er grundlagt i 2002 af Remy Pédréno.

Området ved Langlade var tidligere kendt som et af Frankrigs fineste terroirs med vine, der blevet regnet på højde med de bedste fra Bourgogne.

Da phylloxera hærgede i slutningen af det 19. århundrede blev området lagt øde og over 200 vinproducenter måtte opgive vinavlen. Og med tiden er den gamle storhed gået glemmebogen, så der findes i dag blot 8 producenter i området.

Men det er netop der, at  Remy Pédréno har grundlagt sin egen vingård efter han igennem mange år havde arbejdet hos René Rostaing i Côte-Rôtie. Han ønskede dog at lave vinene efter sit eget hoved og målet er klart at lave vine med finesse, friskhed og frugt.

Han har samlet 7,5 hektar vinmarker, hvor undergrunden er præget af ler, kalksten og mergel. Alt dyrkes økologisk og har været certificeret siden 2012. Vinene laves med naturlig gæring, kort, nænsom ekstraktion og ingen brug af små fade.

Han har ikke lavet nogle tekniske analyser af druerne siden 2003, men orienterer sig udelukkende ud fra smagen på druerne, når han skal bestemme høsttidspunktet, hvilket så i øvrigt er tidligere end nogen anden sydfransk producent.

Der laves én rødvin, én hvidvin og én rosévin … samlet kun 35.000 flasker, der primært sælges til franske toprestauranter, så vinene er faktisk blevet lidt kult.

Den hvide har jeres glade vinblogger fået i glasset … og den er lavet på 75% Chenin Blanc, mens resten består i et mix af Chardonnay, Grenache Blanc, Grenache Gris og Carignan Blanc.

Druerne er høstet i hånden og gæret naturligt uden tilsætning af gær. Vinen lagrer med bærmen – sur lie – på store, gamle fade i et år og derefter på ståltank i et halvt år.

Det dufter animalsk af både stald, mødding, bio-bio ukrudt, havvand, salt, kalk, karamel, modne æbler, citron, franskbrød og gær. Uha hvor det dufter fabelagtigt. Det er nærmest som om, at vinen svæver, ligger et slør af forførende løfter og lyster foran din næse … danser i vinden som elverpiger ude på sjov. Jeg elsker duft af denne vin … virkelig lækkerier med lidt bioagtig kant.

Smagsmæssigt har elverpigen dog pisken med … grøn syre, streng og irettesættende. Der er citron, godt med syre, sprød, frisk og så alligevel let, ren og præcis. I dansen letter elverpigen nærmest fra det grønne græstæppe, svæver, for letheden og syren spiller sammen i musikalsk symbiose.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 350 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Julien Cécillon, Viognier Invictus, Rhône, Frankrig

2016 Julien Cecillon, Viognier Invictus, Rhône, FrankrigByggemødet startede med denne hvide Viognier Invictus fra vinhuset Cave Julien Cecillon … et lille vinhus drevet af amerikanske Nancy Kerschen og franskmanden Julien Cécillon.

Julien Cécillon er fra Tournon sur Rhône og er nevø af Jean Louis Grippat. Han havde mødt Nancy i flere forskellige sammenhænge og besluttede i 2011 selv af gå i gang med at lave vin, og det blev dermed starten på Cave Julien Cécillon. Vinhuset ligger i Juliens hjemby Tournon sur Rhône lige syd for Crozes-Hermitage.

Nancy er uddannet sommelier, mens Julien Cécillon – som I kan se på billedet ovenover – er uddannet vinmager og han har tidligere arbejdet hos Yves Cuilleron, Christophe Curtat, Fabrice Gripa, JC Cellars, Clos du Val, Saintsbury, Indevin og Saronsberg.

De har selv lidt marker i Saint Joseph og Crozes-Hermitage, men opkøber derudover også druer fra andre vinavlere i området og er således også negociantproducent. Druerne skal dog være dyrket efter bæredygtige principper med respekt for miljø og terroir.

Denne Viognier Invictus er produceret første gang i denne årgang 2016 og druerne kommer fra 2 forskellige granitholdige marker i Rhône. Den ene mark kaldes Les Turcs og ligger ved Ardoix i Ardèche og den anden mark hedder Le Gât og ligger tæt på vingården i Tournon sur Rhône.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men 2/3-dele er lagret på egetræsfade og resten er lagret i ståltankene. Der er alene produceret 3.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er der lidt fersken, en smule astronaut-is, svage blomsternoter, sød og aromatisk … har måske endda lidt duft af muskat, men ikke så kraftig og dyb i duften.

Smagsmæssigt er det egentlig svært at fange, at der er tale om en Viognier vin, som har været på fad … eller i hvert fald delvis på fad, for der er ingen stor fedme, som man ellers typisk finder i det nordligere Rhône, men derimod jern, grønne elementer, lidt grape og bitterhed, krydret og ganske vag i syren.

Forhandles af Risgaard Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7  
Byggesjakket

Byggemøde 8. september 2018 … og lidt om en fodboldlandskamp

Et byggemøde er ikke en fodboldlandskamp, men nærmere et spil mellem 6 spillere, hvor de 5 af dem render forvirret rundt i druer og vinlande for at score points. Vi kalder det mere retvisende for en vinøs blindsmagning, men der er modsat – eller måske netop lig – en fodboldlandskamp ingen holdfølelse, men ren angriberegoisme om at score flest mål. Men alt det med landshold vender vi tilbage til.

Alligevel holder vi af disse byggemøder, for udover den spillemæssige egoisme, så handler byggemøderne om fælles hygge, sjov, godmodige drillerier, gamle røverhistorier, god mad og lækre vine … lidt som 3. halvleg af en fodboldkamp. På et byggemøde lyder vi dog endnu klogere end i et svedigt, halvdugget omklædningsrum efter 2 kasser øl … sådan da.

Det var arbejdsdrengen aka kulien Flemming, som var den 6. spiller … eller rettere træner og dommer denne aften. Som vært havde han nemlig fået alle opgaverne … lave lækker 3-retters middag, servere en røvfuld lækre vine i en blindsmagning og så ellers forsøge at holde styr på de 5 mere eller mindre ustyrlige spillere.

Bolden blev givet op kl. 17.00 … og der havde alle indfundet sig på banen. Brix aka Tånummanden havde varmet op med lidt gin forinden … hvilket tilsyneladende skulle vise sig at være en aggressiv om end succesfuld strategi for hans vildskud i blindsmagningen … men som man siger, heldet forfølger de tossede. Og dermed må Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner siges at være meget heldig.

Vi startede ude under Flemmings overdækkede terrasse med første glas hvidvin samt lidt snacks. Forinden havde jeg dog lige serveret sjakket et lille glas lyserød-grumset og friskpresset druesaft medbragt i en 0,5 liter Egekilde vandflaske.

Jeg havde nemlig samme eftermiddag høstet druerne på de to vinstokke under min overdækkede terrasse i et forsøg på at lave min egen første vin … et blend på Solaris og Leon Millot. Om det nogensinde bliver til vin er imidlertid noget usikkert.

Således beriget af 2 x frugtjuice … den friskpressede samt en et par år ældre Viognier fra Julien Cecillon i Rhône bød Flemming os indenfor til det opdækkede bord.

Det var med andre ord tid til at starte en 3-retters middag, som Flemming i løber af dagen havde forberedt til de sultne spillere.

  • Forret; Lakseroulade med spinat
  • Hovedret; Oksefilet med bagte kartofler, champignon, tomater og løg
  • Dessert; Chokoladekage med is

For alle de madglade – og hvem er ikke det? – bringer vi som vanligt lige billeder og korte beskrivelser af maden.

Lakseroulade med spinat

Smuk forret med denne lakseroulade med spinat, hvortil der var lidt dressing. Ovenpå lidt af de gul kaviar/rogn og hjemmebagt brød … tror da nok, at det var hjemmebagt.

Oksefilet med bagte kartofler, champignon, tomater og løg

Oksekød er altid godt til mænd. Flemming synes selv, at kødet var en smule sejt, men det synes jeg nu ikke. Han havde lavet nogle dejlige kartofler, som var drysset med rasp og bagt i ovnen sammen med lidt tomater, løg og champignon. Dertil også en sovs med masser af champignon.

Chokoladekage med is

Senere fik vi desserten ,,, en tung, syndig chokoladekage med lidt is til, hvilket smagte helt fantastisk.

Vinene havde Flemming styr på … havde fundet en hel røvfuld lækre vine, som ventede på det lille landshold. Rækkefølge var også perfekt afstemt … først 2 hvidvine efterfulgt af 12 rødvine, hvor den sidste dog var et ekstranummer på foranledning af Tånummanden … en svag fætter til Grauballemanden.

Samlet så det vinøse felt sådan her ud:

Og lad mig sige det med det samme … jeg var ovenud begejstret for vinvalget, da det var vine, som havde karakter og mange af dem økologiske eller biodynamiske fra små, spændende producenter.

Mine konservative, fordomsfulde, forudindtagede, let intolerante og måske endda provinsielle medspillere var knap så bjergtaget … men det gav grobund og basis for en god snak om vinene.

Som vanligt skal jeg selvfølgelig nok linke til mine beskrivelser og anmeldelser af de forskellige vine i de kommende dage. Puha … sveder allerede ved tanken om alt det arbejde, herligt ;o)

Udover diskussionerne omkring vinene – og den obligatoriske voksenmobning, godmodige drillerier, generelle chikane og ekstreme forfølgelse af mindste tegn på talefejl eller andre småsvagheder – så var vort danske fodboldlandshold også et af aftenens store debatemner eller rettere konflikten mellem Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen.

I konflikten er det store stridspunkt – som jeg har forstået det – de enkelte spillers kommercielle rettigheder, som kolliderer med DBUs officielle sponsorer, som er Carlsberg, Danske Spil og Hummel. Men er det okay, at spillerne har krav pga. deres personlige sponsorer og er det forkert, at landsholdet aka DBU har sponsorer, som stiller krav, som konflikter med spillernes egne sponsorater? Er det ikke en så stor en ære at spille på landsholdet, at det overtrumfer alt?

I takt med indtagelse af vinene blev diskussionerne ikke nødvendigvis mere nuancerede eller berigende, men under alle omstændigheder mere underholdende og intense.

Her argumenterer Coco aka Danmarks grimmeste sygeplejerske for, at det i hvert skal være en ære at spille for det danske fodboldlandshold … tror jeg nok. Læg i øvrigt mærke til Nullermanden aka Brix, som i baggrunden blot nyder hele scenariet … eller måske er han bare faldet i søvn eller modtaget en sexchat på mobiltelefonen.

Og sjakbajs Falken må lægge ører til snakken og på billedet ser det også ud til, at han køber alle argumenterne … or not. Dybest set var alle nok enige i, at det er en ære at repræsentere Danmark, men at sponsorinteresserne i dag kommer til at styre alt for meget.

Så er det alligevel nemmere at blive enige om, hvor næste vin kommer fra og hvilken drue, som vinen er lavet på … eller er det nu også det? Her er Jesper i gang med at hælde næste vin i glasset for efterfølgende at holde emhætten nede i glasset, snuse, smage og komme med et normalt sindssygt vildskud.

Men helt skidt gik det imidlertid ikke i blindsmagningen, og som det måske kan ses af det allerøverste billede, så kommer vi ikke foreløbig til at glemme, hvem der løb med aftenens sejr.

Tånummanden vil frem til næste byggemøde helt sikkert nævne hans heldige placering omkring 5 millioner gange. Det med det heldige vil han dog nok undlade.

Og herover signalerer Keeper og Falken også deres respektive placeringer som henholdsvis nummer 2 og 3. Flot og overlegent i bedste byggesjak stil. Respekt.

På billedet ovenover mangler der måske lige taleboblen; Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor John Faxe Jensen ikke ringede til mig, da han skulle stille med et vikarlandshold. Det giver ingen mening. Kan I forklare mig det? Der er noget galt.

Og vi slutter referatet med et billede af eftertænksomhed og sender samtidig en stor tak til Flemming for en fantastisk aften. Amen.

Vinanmeldelser

2012 Weingut Villa Hochdörffer, Godramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Villa Hochdörffer, Godramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken, Pfalz, TysklandGodramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken hedder næste vin, der kommer fra Weingut Villa Hochdörffer. Det er et lille familieejet vinhus, der ligger i den lille by Landau-Nußdorf i Pfalz.

Familien Hochdörffer, som vi kan se på billedet ovenover, er 6. og 7. generation, så det er en familien med stolte traditioner omkring vinproduktion. Det er farmand  Hans Martin Hochdörfer, som ejer vingården, men de 3 børn deltager også i driften. Det er dog primært sønnen David, som hjælper faderen med produktionen i vinkælderen.

Samlet ejer de 40 hektar vinmarker, hvor de fleste marker har været ejet af familien igennem alle generationerne og ligger ved byerne Nußdorf, Frankweiler og Godramstein. De bedste marker er Nußdorfer Kaiserberg, Nußdorfer Herrenberg, Frankweiler Biengarten og Godramsteiner Münzberg.

Udover vinproduktionen driver familien også et lille Bed & Breakfirst, hvor man kan leje værelser … og de lejer endda også plads ud til autocampere midt i en af markerne.

Og så har deres smukke datter Anna Hochdörffer- som på billedet ovenover sider lige mellem sine brødre – også i 2012 deltaget i konkurrencen om at blive den 64. deutsche Weinkönigin. Hun vandt ikke, men blev dog blandt de 3 bedste … kun overgået af vinbloggerens favorit Julia Bertram.

Weingut Villa Hochdörffer laver vinene i de serierne Gutswein, Terriorwein og Lagenwein … denne Godramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken er en Lagenwein, som er lavet med etiketten i 2 udgave … denne helt almindelige og så en, som hylder datterens deltagelse i kampen om deutschen Weinprinzessin samme år.

Vinen er vinificeret med gæring ved omkring 20 grader i rustfrie ståltanke og har efter endt fermentering været lagret på franske barriques, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Der er alene 0,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt byder vinen på lidt nelliker, kardemomme, kirsebær, blåbær og er dermed en lidt mørkere Spätburgunder. Derudover lidt våde fjer … i mangel af bedre beskrivelse samt lidt bagepulver. Der er ingen kostald eller ultralette elementer.

I munden er vinen meget jernholdig og syrlig, men måske knap så mørk i smagen, som duften ellers indikerede, Der er hindbær, ribs, hvid peber, letflydende og lidt en no-nonens vin, hvor der savnes lidt dybde og flere nuancer. Alderen på 6 år kan ingenlunde mærkes, for syren er bestemt meget dominerende.

Købt i Tyskland for 15,50€ … svarende til 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2017 Domaine de la Métairie d’Alon, Pinot Noir Le Village, Languedoc, Frankrig

2017 Domaine de la Métairie d'Alon, Pinot Noir Le Village, Languedoc, FrankrigBurgundisk vin fra Languedoc … jo, den er god nok, for i glasset har jeres flittige vinblogger nu lidt Pinot Noir Le Village, som kommer fra vinhuset Domaine de la Métairie d’Alon aka Abbotts & Delaunay, der ligger i den lille landsby Magrie i Limoux med markerne i højlandet omkring byen.

Det er manden på billedet ovenover, som er den bærende kraft i Abbotts & Delaunay, der i 2015 købte vingården Domaine de la Métairie d’Alon og startede med at lave vin med hans elskede Bourgogne som reference.

Han hedder Laurent Delaunay og er en passioneret, kendt 5. generations vinmager fra Bourgogne, som gennem mange år har lavet vin i både Bourgogne samt Languedoc og vi er da også tidligere stødt på Laurent Delaunay her på vinbloggen.

Han ejer nemlig sammen med hustruen Catherine Delaunay det store vinhus Badet Clément & Co, som ægteparret etablerede tilbage i 1995. Selve firmanavnet Badet Clément & Co kommer fra et gammelt Bourgogne firma, som Laurent Delaunay arvede fra sin bedstefar.

Badet Clément & Co er et stort familieejet vinhus, som i dag producerer vin i flere områder i Frankrig, både i Bourgogne, Rhône, Provence og Languedoc. De har siden 1995 opbygget et sandt vinimperium og er blevet et af de store vinhuse i Frankrig.

Både Catherine og Laurent er uddannede ønologer fra Bourgogne, men har også arbejdet i den nye vin verden med oversøiske vine. Dette giver en perfekt kombination af den klassiske og den moderne tilgang til vinproduktion, og firmaet har blandt andet tilført nye og moderne tanker til den franske vin-kultur.

Badét Clément & Co har hovedsæde i Nuits-Saint-Georges, har 7 fuldtids vinmagere ansat og ejer store produktionsanlæg 4 steder i Frankrig. Firmaets vigtigste vinbrand er Les Jamelles, som har vundet utallige udmærkelser igennem årene. Der laves en række vine under navnet Les Jamelles, og jeg har talt mig frem til 26 forskellige vine.

Badet Clément & Co kontrollerer vindyrkningen hos de vinbønder, hvorfra druerne købes, vinfremstillingen, aftapning af mere end 15 millioner flasker om året, kvalitetskontrol i eget laboratorium, grafisk design i eget grafisk studie, markedsføring og distribution i mere end 55 lande, så der er tale om en ganske stor historie.

I 2003 købte Badet Clément & Co også DVP-Domaines & Vins de propriété Bourgogne, et selskab med speciale i at markedsføre vine fra uafhængige producenter fra Bourgogne.

Derudover ejer de også et par andre store vinhuse, bl.a. La Cour de Dames med vine fra Languedoc-Roussillon samt La Promenada med vine fra Provence.

I 2005 købte Laurent Delaunay også vinhuset Abbotts, en specialproducent af AOC vine fra uafhængige vinbønder med produktion af vine i Languedoc-Roussillon. Vinhuset var grundlagt af den australske vinmager Nerida Abbotts, men hedder nu Abbotts & Delaunay og har base i Marseillette nær Carcassonne.

I samarbejde med Nerida Abbotts laver Laurent Delaunay en række vine under navnet Abbotts & Delaunay, men har så – som nævnt – i 2015 også købt vingården Domaine de la Métairie d’Alon, hvor Laurent Delaunay har kastet sig over produktion af vine med Bourgogne som forbillede.

Domaine de la Métairie d’Alon har samlet 25 hektar vinmarker, som er fordelt på 25 forskellige parceller, som ligger på 11 forskellige steder rundt mellem Limoux og Roquetaillade i Languedocs Haute Vallée de l’Aude.

Området er særligt kendt for sine mousserende vine, da klimaet generelt er meget køligt og markerne er placeret på et højt plateau, hvilket passer perfekt til både Pinot Noir og Chardonnay, som Laurent Delaunay dyrker 100% økologisk.

Denne Domaine de la Métairie d’Alon Pinot Noir Le Village er lavet med druer fra forskellige marker omrking Magrie og er således i bedste burgundiske stil en Village vin og fra vinstokke, som er omkring 12 år gamle.

Druerne er knust og afstilket inden de kommer i store, åbne rustfrie stålkar, hvor de undergår en maceration i 2 uger efterfulgt af fermentering ved op til 23 grader,  Omkring 60% af vinen er lagret i rustfrie ståltanke ved lave temperaturer i 9 måneder, mens de sidste 40% er lagret 6 måneder i brugte egefade.

Duftmæssigt en let vin, som byder dig på lidt kanel, tør jord, kirsebær, ribs og andre lyse bær, eg, marcipan og derudover en anelse blomster. Det dufter ikke af Languedoc.

Og det smager sgu heller ikke, som noget jeg tidligere har smagt fra Languedoc, for den burgundiske stil træder igennem med kølig – om end kraftfuld – Pinot Noir elegance. Vinen er virkelig tør, let og meget tanninrig. Der er masser af frugtsyre, godt afbalanceret vin, hvor den tørre syre og de vilde tanniner river, bider, klæber og klistrer i din mund sammen med krydderier, eg og nogle bitre elementer. Det er elegant hårdt, syrligt, friskt og ungt med stor gemmepotentiale. Languedoc for fanden … dejlig vin.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr., men køber du 3 flasker er prisen kun 140 kr.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2013 Le Potazzine, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2013 Le Potazzine, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienSå kigger vi sgu på fugle igen … nemlig en toplækker en af slagsen, Brunello di Montalcino fra vinhuset Le Potazzine, som ligger i Montalcino i Toscana, og netop har et par livlige småfugle på deres etiketter.

Le Potazzine er et lille familiefirma, der er grundlagt af Guiseppe Gorelli i 1993. Le Potazzine er det italienske ord for nogle meget farverige fugle, som lever i området. Det er er også kælenavnet for Guiseppes og hustruen Gigliolas to døtre Viola og Sofia, der blev født omkring grundlæggelsen af vingården.

Ja, reelt var det nu pigernes mormor, som gav pigerne kælenavnet Potazzine. Det er moder og døtre på billedet ovenover … og så ikke mer’ om fugle for denne gang.

Før etableringen af Le Potazzine lavede Guiseppe Gorelli vin for sin far på vingården Due Portine-Gorelli og var derudover også konsulterende vinmager for en række andre ejendomme.

I dag er markerne fra Due Portine-Gorelli en del af Le Potazzine. Guiseppe fungerer dog fortsat som vinmager for en række andre producenter i området.

Vingården har samlet 5 hektar vinmarker, alle marker ligger inden for Brunello-appellationen, så der dyrkes udelukkkende Sangiovese Grosso. Den ene mark Le Prata er på 3 hektar og ligger lige ved vingården. Den anden mark La Torre er på 2 hektar og ligger i den sydlige del af Montalcino ved Sant’Angelo i Colle.

På Le Potazzine dyrkes alle markerne økologisk, hvilket dog er uden certificering. Vinifikationen foregår naturligt uden tilsætning af gær og i det hele taget behandles vinen så nænsomt som muligt. Vinifikation og lagring foregår på stål og store fade af slavonsk eg. Lagringskælderen ligger lige under vinifikationsrummet, så al vinen kan flyttes ved hjælp af tyngdekraften uden brug af pumper.

Der laves 4 forskellige vine på Le Potazinne, nemlig denne Brunello di Montalcino, en Brunello di Montalcino Riserva, en Rosso di Montalcino samt IGT vinen Le Potazzine IGT Sangiovese. Herudover laver man også en grappa. Den samlede produktion er på 35.000 flasker årligt.

Druerne til denne Brunello di Montalcino fra markerne Le Prata i 500 meters højde og La Torre lidt sydligere i 320 meters højde. Druerne dyrkes økologisk  – dog ikke certificeret – og alt arbejde foregår i hånden

Vinifikationen sker på den mest naturlige måde med druernes egne gærceller. Druerne macererer og gærer 30-35 dage, hvorefter vinen lagrer 38-40 måneder på store 3.000 liters fade af slavonsk eg. Efter fadlagringen lagrer vinen 1 år på flaske, før den sendes på markedet.

Og hvor er det godt … næsen er moden, afrundet og alligevel syrlig frugt med piemontisk elegance, moden og syrlig som konen og har derudover blomster, parfume, tobak, skovbund, violer, læder, babybræk, hindbær, lyse kirsebær og brune efterårsblade fra træerne.

Smagen er stringent og imponerende med et stenet udtryk … mineraler, kirsebærsten, våde flintesten, kalk, let lakrids, hvilket sammen med de lyse, modne bær går op i en højere enhed. De er Brunello, når det er bedst. Flot vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 650 kr. Det er sgu lidt af en stigning, for blot nogle år siden kostede en flaske 399,75 kr., altså 62% stigning.

Vinanmeldelse 6/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger