2007 Casanova di Neri, Pietradonice IGT, Toscana, Italien

2007 Casanova di Neri, Pietradonice IGT, Toscana, ItalienEt af højdepunkterne under byggemødet var denne vin … en IGT vin, Pietradonice IGT fra Bruello vinhuset Azienda Agricola Casanova di Neri, som selvfølgelig ligger ved Montalcino by … eller i hvert fald et par kilometer øst for byen i det herlige Toscana. Og fuck … det er sgu lige mig.

2007 Casanova di Neri, Pietradonice er grundlagt i 1971 af Giovanni Neri. Han startede forsigtig med få marker, men har løbende udvidet med køb af yderloigere marker, bl.a. markerne Fiesole, Poderuccio, Podernuovo, Le Cetine, Pietradonice, Cerretalto og Spereta. I dag har ejendommen i alt 63 hektar vinmarker samt lidt olivenlunde og agerjord.

Den første vin fra vingården kom på markedet i 1978, nemlig husets Brunello. Men produktionen er siden udvodet med en Brunello Cerretalto i 1981, en Rosso di Montalcino i 1982, en Brunello Tenuta Nuova i 1993, en Ir Rosso di Casanova di Neri og den hvide Ib Bianco i 2011.

Og denne Pietradonice IGT udgav familien for første gang i år 2000. Siden første årgang har vinen fået mellem 93-96 point af Wine Spectator samt de magiske 3 glas i Gambero Rosso.

Med 63 ha vinmarker er Casanova di Neri et af de største familiebrug i Montalcino. Vihuset har siden 1991 været ledet af Giovannis søn Giacomo Neri, som er en vinbonde med stor kærlighed for arbejdet i marken. Og hans sønner Gianlorenzo og Giovanni er kørt i stilling. De har begge allerede taget ønologisk uddannelse, så arvefølgen er helt på plads.

Casanova di Neri blev i 2007 kåret som verdens bedste Brunello producent af det velrenomerede Wine Spectator, og blev ligeledes nr. 1 på top 100 listen. Det er derfor ikke uden grund, at Casanova di Neri betragtes som én af de absolut bedste producenter fra Montalcino.

Giacomo Neri færdiggjorde for få år siden sit nye vineri, som er et fantastisk projekt der strækker sig 3 etager under jorden. Tyngdekræften driver vinene fra top til bund under produktionen. Anlægget har været kostbart, men Giacomo har kæmpe succes med det. I løbet af ganske få år er Casanova di Neri blevet stjerneproducent i Gambero Rosso og har således 10 gange opnået 3 glas … noget kun få og de absolut bedste producenter formår.

Ligeledes er Casanova di Neri flere gange tildelt de magiske og næsten uopnåelige 100 point for deres vine – senest I 2006, 2007 og 2010 har Casanova di Neri fra forskellige internationale anmeldere modtaget 100 point og fantastiske ord med på vejen.

Denne Pietradonice IGT er en Cabernet Sauvignon baseret vin, hvor druerne kommer fra marken Pietradonice. Der skulle vistnok være tilsat en smule Sangiovese … omkring 10%, men det fremgår ikke tydeligt på vinhusets hjemmeside. Lavet med maceration i temperaturstyrede tanke med en macerationstid på 2-3 uger, hvorefter vinen lagrer i store egetræsfade i 19 måneder og yderligere 6 måneder efter vinen er flasket. Produktionen af Pietradonice IGT ligger op omkring 9.340 flasker årligt … samt 90 magnumflasker.

Og what a wine … i næsen engelsk lakrids i kombo med stor syrlighed. Vi snakker blommer, dadler, oliven, solbær, blåbær … tætpakket frugt, og således utrolig frugtrig med eg, toast, læder, svage grønne noter, let tobak og nok også lidt chokolade. Men man fornemmer også den underliggende syre, som viser tænder, rygrad og feminin håndfasthed. Det er Bordeaux, US Cab og italiensk samhørighed … if U get my drift?

I munden stramme italienske tanniner, men også blommer og fyldig sødme, fed og fyldig, cremet … hold nu kæft, tanninerne er helt vilde, men sammen med fylden og fedmen spiller det totalt. Dette er en tæskelækker vin. Far er glad, så big time Thumbs Up.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 679,95 kr. ved køb af 1 stk. og 470 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Pape Clément, Pessac-Léognan, Bordeaux, FrankrigVi fortsatte i det Bordeauxfile spor … endda med endnu en vin, som den – efter min vurdering – overvurderede Parker har givet 100 point i årgang 2010, nemlig én af Bernard Magrez’ topvine, førstevinen fra Château Pape Clément i Pessac-Léognan, Bordeaux. Her har vi dog vinen i årgangen 2011.

Château Pape Clément er et af de ældste vinslotte i Bordeaux, og den første vinhøst kan spores helt tilbage i 1252. En af de første ejere var Bertrand de Goth, en yngre præst fra en af de noble familier i Bordeaux området. Han blev ærkebiskop af Bordeaux i 1299 og fik ved den lejlighed overrakt ejendommen La Mothe med tilhørende vinmarker. Dette vinslot passede ham sideløbende med den præstelige gerning og fik også udvidet slottet med yderligere marker.

I 1305 blev hans pave, og det betød en flytning til paveslottet i Avignon, så Bertrand de Goth måtte aflevere Bordeaux slottet videre til den næste ærkebiskop af Bordeaux, men da havde slottet allerede taget navn efter hans pavetitel Pape Clément … og det har således været navnet på vinslottet lige siden.

Og i mange år blev slottet således under ærkebiskopperne eje … omhyggeligt plejet og passet, mens vinene primært blev drukket af de gejstlige herrer, som sikkert har haft det ret muntert. Efter den franske revolution overgik ejerskabet af slottet til staten. Derefter oplever vinslottet nogle omtumlede år, men i 1858 blev slottet overtaget af Jean-Baptiste Clerc, en lokal erhvervsdrivende fra Bordeaux.

Han forvandlerede slottet til et moderne vinhus og fik bl.a. også guldmedaljer for slottets vine på verdensudstillingen i 1878. Det var også Jean-Baptiste Clerc, som byggede det nuværende slot, som dog blev re-designet og ombygget af den efterfølgende ejer familien Cinto, som overtog slottet i 1880 efter Jean-Baptistes død. Derefter skifter slottet ejere nogle gange, og ejes bl.a. også englænderen Maxwell, som imidlertid forsømmer ejendommen … og det bliver ikke bedre, da et uvejr med blæst og hagl i 1937 ødelægger høsten. Og med udsigt til krig, så ser udsigterne fra slottet ikke gode ud.

Således skulle Château Pape Clément have været jævnet med jorden, og vinmarkerne erstattet med veje og boligblokke. Sådan blev det heldigvis ikke takket være digteren Paul Montagne, der købte ejendommen i 1939. Han satte både vinkældrene og det dengang meget forfaldne slot i stand og begyndte samtidig et genplantningsprogram i vinmarkerne.

Det blev selvfølgelig forsinket af 2. Verdenskrig, men med 1953-årgangen var den fremtidige standard sat. I dag ejes slottet af milliardæren Bernard Magrez, men ham gider jeg sgu ikke at skrive om. Han har jeg vist skrevet om en del gange, så det sparer jeg jer for. Hvis I vil læse om ham, så søg blot under Magrez her på bloggen.

Men den rige vinelsker har selvfølgelig investeret yderligere i slottet, som i dag har 32,5 hektar vinmarker, hvor de 30 hektar er tilplantet med 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot. De resterende hektar består af de hvide sorter 45% Sauvignon Blanc, 45% Sémillon og 10% Muscadelle.

Hovedvinen er selvfølgelig denne Château Pape Clément, som også laves i en hvid udgave. Derudover laves derudover 2 andre vine på slottet, også i rød og hvid udgave, nemlig vinene Le Clémentin du Pape Clément samt Le Prélat du Château Pape Clément.

Denne Château Pape Clément er lavet med af druerne – og med næsten samme fordeling som i markerne – 59% Cabernet Sauvignon, 38% Merlot, 2% Petit Verdot og 1% Cabernet Franc. Den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Duftmæssigt virker vinen en smule opulent … i hvert fald af en Bordeaux. Der er ikke muld, men lakrids … den engelske af slagsen, en smule mejeri, kaffe, mørke bær, solbær, tobak, lidt tæt og måske en smule lukket i det. I munden er første indtryk meget unge og stramme tanniner, tørhed, solbær og virker ellers – sorry – en smule neutral i udtrykket. Den er meget tør og det hele slutter med denne tørhed iblandet lidt krydderier. Hmmm, er sgu lidt splittet … synes ikke, at den lever op til prisen.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 799 kr. Uha … dyre dråber.

Rating 4,5/7 

2011 Château Léoville-Poyferré, Saint Julien, Bordeaux, Frankrig

2011 Château Léoville-Poyferré, Saint Julien, Bordeaux, FrankrigVed forrige byggemøde fik vi en tredje-vin fra et 1. Cru Bordeaux slot … hvorfor så ikke en første-vin fra et 2. Cru Bordeaux slot havde den gode Flemming formentlig tænkt? Ja, hvorfor ikke, så næste vin var såmænd første-vinen fra Château Léoville-Poyferré, som ligger i Saint Julien appellationen i Bordeaux.

Saint Julien dækker et areal på 920 hektar og er en af de i alt seks berømte kommuner i Haut Médoc, der har egen appellation. Kommunen huser ikke mindre end 11 ud af de i alt 59 slotte i Haut Médoc, der i 1855 blev klassificeret som Grand Cru Classe. Ud af de 11 klassificerede slotte kan ikke mindre end 5 slotte bryste sig med titlen 2. Cru Classé. Blandt dem er Château Léoville Poyferré … og i dag rangerer den faktisk anseelsesmæssigt som toppen af 2. Cru.

Château Léoville Poyferré var oprindeligt en del af den store Léoville ejendom, der kan dateres tilbage til 1638, som blev grundlagt af køkkencheffen Jean de Moytié, som var blevet adlet og byrådsmedlem i Bordeaux. Og i mange år var ejendommen i familien Moytiés ejerskab, men ved ægteskab skiftede familien navn til Gasq og siden Léoville.

Op til den franske revolution, hvor ejendommen blev delt, var det det største vinbrug i Haut Médoc. I 1800-tallet og op til starten af 1900-tallet var Poyferré en af Bordeaux’ ypperste vine, men fraværende ejere betød, at det langsomt gik ud over kvaliteten. I dag er der tre Léoville ejendomme, nemlig Léoville Barton, Léoville Las Cases og Léoville-Poyferré. Alle klassificeret som 2. Cru Classé i den berømte 1855 klassifikation.

Château Leoville Poyferré blev i 1920 købt af familien Cuvelier, der siden 1804 havde drevet en negociantforretning i Lille. Ejer og leder er i dag Didier Cuvelier, der sammen med sit team og den verdenskendte ønolog Michel Rolland har løftet vinen fra Leoville Poyferré op i supereliten – med en magisk Parker score på 100 ud af 100 mulige point for slottets årgang 2009, mens den efterfølgende årgang 2010 fik 98+ point.

Denne årgang 2011 har Parker givet 94 point og den har en samlet UWS Score på 93 point.

Slottet har i alt 80 hektar vinmarker, som er fordelt på 64 plots. De 35 er tilplantet med Cabernet Sauvignon, 17 plots med Merlot, 11 med Petit Verdot og en enkelt med Cabernet Franc. Ud af det samlede areal udgør Cabernet Sauvignon 65% og Merlot 25%.

Der laves 3 forskellige vine på Château Léoville-Poyferré, selvfølgelig denne 1. vin og derudover 2. vinen Pavillon de Léoville Poyferré samt 3. vinen Château Moulin Riche.

Denne 2. cru første-vin fra Château Léoville-Poyferré er her i årgang 2011 lavet på 62,5% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 6% Petit Verdot og 2,5% Cabernet Franc. Vinen er selvfølgelig lagret på barriques i mellem 18-20 måneder. Der er lavet 178.488 flasker af denne årgang 2011.

Og det er klassisk næse af Bordeaux … våd skovbund, muldjord, nedfaldne efterårsblade, solbær, våde fade, eg, blyanter, en smule trøfler og en smule blomster. I munden er der sødkrydrede solbær, voldsom tørhed, stramme og purunge tanniner … godt med kraft, men også ganske ung endnu. Smager bestemt godt og helt sikkert i den bedre ende af Bordeaux’er … men giv den lige 4-5 år i køleskabet slash vinkælderen.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 685 kr.

Rating 5/7  

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, ØstrigNæste vin var ligeledes Pinot Noir … men af en helt anden skuffe, nemlig en “gammel” kending, Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve og her i en årgang 2013 … en fantastisk flaske vin, som jeg har smagt i en tidligere årgang og været meget duperet af.

Vingården ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt det grundlæggende arbejde er. Det ved alle, som interesser sig for vore vine, Vi stiler ikke kun efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at danne grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi som nævnt Markowitschs Pinot Noir Reserve … en vin, som i årgang 2006 på Restaurant Les Saveurs i St. Regis i Singapore med berømte vinanmeldere som Andrew Jefford, James Halliday og Allen Meadows vandt en blindsmagning som bedste Pinot Noir foran en Romanée Conti, som jo koster spidsen af en jetjager.

Druerne til vinen kommer fra marken Scheibner, hvor undergrunden er leret og kalkholdig. Vinen har selvfølgelig ligget på barriques … 16 måneder på fransk eg.

Og den har bare dét, som en rigtig Pinot Noir skal ha’ … rustik hestestald, mejeri, ribs, hindbær, jordbær, krydderier og der fornemmes også en let syre. I munden … multo elegante, lethed, syre med hindbær, hindbær, grønne noter, jord, svampe. Syren bærer smagen igennem hele vejen, så det bliver stramt og bare holder. Uha, det er godt.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 449,95 kr. ved køb af 1 stk. og 350 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New ZealandPinot i glasset … så burde jeg være på hjemmebane, men til det ondsindede byggesjaks moro, så gættede jeg sgu ikke denne Prospector Pinot Noir fra vinhuset Sacred Hill Vineyards. Synes det var lidt en bulderbasse … og det er den vel egentlig også, men det vender jeg fluks tilbage til.

Sacred Hill Vineyards ligger i Dartmoor Valley udenfor den lille by Puketapu, men har deres vineri lidt længere mod syd … et par kilometer nordvest for Hastings, ganske tæt på floden Ngaruroro i Hawkes Bay vinregionen på Nordøen i New Zealand. Dermed er vi også ganske tæt på bugten, som har givet navn til regionen.

Vinhuset er grundlagt i 1986 af brødrene David og Mark Mason. De er begge opvokset på gården i Dartmoor Valley og havde hjulpet deres far med landbruget, som også omfattede en smule produktion af druer.

Efter et ophold i Bordeaux, så besluttede brødrene sammen med vennen Tony Bish, at det kunne være sjovt at ændre familielandbruget til en decideret vingård. Og det blev starten på Sacred Hill Vineyards.

I dag drives vingården fortsat af David Mason og Tony Bish, og sammenlagt har de omkring 44 hektar vinmarker og laver årligt omkring 430.000 flasker vin. Deres vinmarker ligger i to områder, selvfølgelig først og fremmest omkring vingården i Hawkes Bay, hvor de har markerne Dartmoor Vineyard, Rifleman’s Vineyard og Gimblett Gravels Deerstalker’s Vineyards.

Hawkes Bay er en af New Zealands ældste og bedste regioner. Jordbunden varierer meget, og derfor er vinene derfra også meget forskellige. Dog er det karakteristisk, at Hawkes Bay ofte opnår landets højeste antal solskinstimer – end Bourgogne, men køligere end Bordeax – samt at landskabet hæver sig op til 1.600 meter. Det betyder, at druerne langsomt modnes og derved opnår modning samtidig med at syren bibeholdes.

Derudover har Sacred Hill Vineyards også marker i Marlborough, altså den nordligste del af Sydøen. Det er markerne Hell’s Gate Vineyard i Waihopai Valley tæt på Omaka floden samt Hammond Estate Vineyard i Wairau Valley.

Sacred Hill Vineyards’ vine er opdelt i 4 serier, nemlig Orange Label, Reserve, Halo og Special Selection. Sidstnævnte er huset bedste vin, håndlavet og højdepunktet af gårdens formåen. Det er vine, som kun bliver lavet i de allerbedste årgange. Denne Prospector Pinot Noir kommer netop fra Special Selection serien, men kommer sjovt nok ikke fra nogle af vinhusets marker i Marlborough eller Hawkes Bay.

I stedet kommer vinen helt fra bunden af Sydøen, nemlig fra Central Otago … verdens sydligste vinregion. I Central Otago ligger vinmarkerne typisk på bjergskråninger og højt over floden Gorges, og det er specielt Pinot Noir, som der dyrkes her, selvom det er med nogle udfordringer. Pinot Noir dyrkes på omkring 3/4-dele af vinmarkerne i Central Otago.

De typiske Pinot Noir vine fra området er generelt meget mørke i farven med en smag af blommer, mørke bær og søde krydderier. Og det beskriver også meget godt denne vin. Den er formentlig lavet med opkøbte druer … men det fremgår ikke rigtigt nogle steder. Måske det er derfor, at vinen hedder Prospector … at man overvejer køb af denne mark, en mulig mark … en prospector.

I hvert fald er vinen ganske mørk i glasset, så dér forledes man ikke til at tro, at det er Pinot Noir. Næsen har godt med fylde, blommer, lakrids, lidt tjære, sødme, vanilje … og bevares … en smule Pinot noter. I smagen er der saft og kraft, godt med peber … men er ellers ganske rund, blød, cremet, men også med lidt bitterhed, mælkechokolade, godt med tanniner og derudover markerer alkoholen sig også. En lidt varm, sød og kraftfuld vin, som efter min mening mangler lidt mineralitet og mere direkte, stringent syre.

Købt hos SuperVin, men prisen kender jeg ikke. Koster formentlig omkring 300 kr., men det er alene et gæt.

Rating 4,5/7 

2014 Bodegas Martín Códax, Martín Códax Albariño, Rias Baixas, Spanien

2014 Bodegas Martín Códax, Martín Códax Albariño, Rias Baixas, SpanienFlemming lavede samme nummer med de næste to vine … serverede en lillesøster og storesøster fra samme vinhus, og det blev fra vinkooperativet Bodegas Martín Códax, som ligger ved den lille by Vilariño tæt på Cambados i dalen Valle de Salnés i Galicien under appellationen Rías Baixas. Lillesøsteren Marieta har jeg smagt og skrevet om for et par uger siden, og dette er storesøsteren, som blot kaldes Martín Códax Albariño.

Bodegas Martín Códax er grundlagt i 1986 og tæller 270 medlemmer, som samlet dækker omkring 210 hektar vinmarker i området. Derudover har man aftaler med yderligere 300 vinavlere om levering af druer til kooperativet.

Kooperativet har taget deres navn efter en troubadour, som kom fra byen Vigo i Galicien og levede der i 1300-tallet. Bodegas Martín Códax sponsorerer således præmien til den årlige Martín Códax digteraften og støtter en ældre musikgruppe, som også er opkaldt efter den gamle digter.

På kooperativet laves der udelukkende vine på Albariño druen, og endda hele 10 forskellige af slagsen og herudover en mousserende vin samt 4 forskellige likører. Vinene sælges under to brands, nemlig Bodegas Martín Códax samt Burgáns … hvilket i øvrigt er navnet på den bakke, som kooperativet ejendom i Vilariño ligger på.

Kooperativets vine laves af de to vinmagere Luciano Amoedo og Katia Álvarez. Luciano er 9. generation af vinbønder og han var én af initiativtager til oprettelsen af kooperativet. Derudover har han også spillet en væsentlig rolle i etableringen af appellationen DO Rías Baixas. Katia Álvarez blev ansvarlig vinmager på kooperativet i 2005, og er uddannet ønolog, men har også studeret jordbrugsteknik med speciale i landbrug og fødevareindustri.

Dennne Martín Códax Albariño er selvfølgelig også ren 100% Albariño, hvor druerne er høstet med et udbytte på 58 hektoliter pr. hektar og så er vinen ellers lavet på temperaturstyrede ståltanke uden lagring af nogen slags.

I næsen er der modne æbler, tropiske frugter, melon, aromatisk med noter af citrus, hø, blomster, grønne elementer samt en eller anden form for mineralitet. I munden fortsætter mineraliteten med sten, kridt, jern, citron, lemon … virkelig sprød, frisk og livlig syrlighed. En stålsat og præcis vin og til pengene et godt køb.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 129,95 kr. ved køb af 1 flaske og 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7 

2013 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo, Rueda, Spanien

2013 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo, Rueda, SpanienMinsandten om næste vin ikke også var fra samme vinhus … Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, nemlig en livlig, dansende, rank og mere konsekvent storesøster, en ren Verdejo baseret storesøster i form af vinen Gran Cardiel Verdejo. Det gættede vi sgu ikke lige.

Men ren Verdejo fra DO Ruedo … det er virkelig typisk spansk hvidvin. Ja faktisk er det kun hvidvinene fra området, som har retten til at være under appellationen DO Ruedo. Tradionelt har det været Verdejo druen som har domineret i Ruedo, men man ser flere og flere vine blandet med Sauvignon Blanc.

DO Rueda omfatter 72 kommuner, hvoraf 53 er af kommunerne ligger i Valladolid provinsen. Appellationen dækker et samlet område på 12.826 hektar, en samlet produktion på omkring 55 millioner liter vin hvert år. Hvidvinene i appellationen må maksimalt høstes med et udbytte på 56 hektoliter pr. hektar. Bodegas Félix Lorenzo Cachazo er betegnes som et af de bedre vinhuse i området.

Her har vi altså deres Gran Cardiel Verdejo, alene lavet på Verdejo druer, som kommer fra marker omkring Pozaldez i omkring 800 meters højde. Efter høst afstilkes klaserne og macerationen på skindet sker i 12 timer, hvorefter saften presses ud og fermentering sker i rustfrie ståltanke i 25 dage. Derefter lagrer vinen videre i tankene i 3 måneder inden vinen flaskes.

Og der er bare langt mere at komme efter i denne vin end hos lillesøsteren. Næsen har lidt deller, fedme … ganske aromatisk med blomster, nødder, fersken, ananas, kvæde, fennikel, anis og lidt mineraler … nærmest lidt kridt. I munden en meget stenet vin, frugtsten, mineraler sammen med blomster, hvid frugt og bitre urter. Mere mere kompleks vin end lillesøsteren, så de ekstra 20 kr. er givet godt ud.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 109,95 kr. ved køb af 1 flaske og 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

2012 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo Viura, Rueda, Spanien

2012 Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, Gran Cardiel Verdejo Viura, Rueda, SpanienByggemødets første vin blev denne Gran Cardiel Verdejo Viura fra vinhuset Bodegas Félix Lorenzo Cachazo, som ligger Lige udenfor den lille by Pozaldez syd for Valladolid i appellationen DO Rueda i Castilla y León.

Vinhuset er grundlagt i 1993 af Félix Lorenzo Cachazo samt hustruen Rita. De er reelt 3. generation af vinbønder og havde oprindelig deres lille vineri i en kælder midt i Pozaldez. Da Félix og Rita overtog familieforetagendet, så investerede de i et moderne vinene udenfor byen, og derfra har de lavet deres vine siden 1993.

Vingården har selv kun 30 hektar vinmarker, men er reelt en stor negociantforetagende, som opkøber deres druer hos andre vinavlere i området. Det betyder også, at deres produktion ligger tæt på 1 million flasker vin årligt.

Félix Lorenzo Cachazo er en respekteret vinbonde i appellationen DO Ruedo, og familien Cachazo var også blandt de vinhuse, som var initiativtagere til oprettelsen af appellationen tilbage i 1980. Ruedo ligger som nævnt i Castilla y León og ligger forholdsvis højt, omkring 700-800 meter over havets overflade, hvilket giver et koldt klima om natten, som gør at druerne beholder deres aroma.

Ruedo er Verdejo land … den absolutte hoveddrue i Rueda. Verdejo har mere karakter og smag end de fleste andre hvide sorter i Spanien. Vine på Verdejo har en frisk frugtig duft, suppleret med nødder.

I dag er næste generation i form af Félix og Ritas to sønner Angela og Eduardo ved at overtage driften. Angela er ønolog/vinmager, mens Eduardo fungerer indenfor markedsføring og eksportsalget. Til produktionen af vinene får drengene også hjælp fra den ansatte ønolog Eulogio Calleja Martinez.

Denne Gran Cardiel Verdejo Viura er – som du måske har luret – lavet på 2 forskellige druer, nemlig Verdejo selvfølgelig samt druen Viura. Blendet skulle her være 50/50 af de to druer. Viura kendes måske mest under navnet Macabeo, og den anvendes primært i den nordlige del af Spanien samt i Sydfrankrig. Macabeo er en ikke-aromatisk druesort, som mest bruges sammen med andre druer for at modvirke oxidation.

I næsen er vinen en smule neutral … der er lidt pærer, fersken, hyld måske og svagt anes også lidt eksotiske frugter. I munden er der grape, let bitterhed, lemon, let og samtidig en smule vandet i udtrykket. Fin og frisk hvidvin uden at imponere.

Købt hos SuperVin, hvor prisen er 89,95 kr. ved køb af 1 flaske og 69,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

Byggemøde 6. februar 2016

Så var det igen tid til El Classico a.k.a. byggemøde. Som tiden dog går hurtigt … men okay, det var selvfølgelig også kun 76 dage siden sidste byggemøde. Ja … tid er en sjov størrelse. Egentlig burde det være, som da Louis Armstrong i 1969 sang titelsangen til James Bond filmen On Her Majesty’s Secret Service … We Have all The Time in the World!

Men med 14 højkompetente vine klar og en fraktion af byggelauget, som helt sikkert havde nattelivet i midtbyen som kurslagt destination omkring midnatstid, så havde vi præcis ikke alverdens tid, men alene lidt over 25 minutter pr. vin. Og på disse 25 minutter skulle hver vin smages, diskuteres, vurderes samt druesorter og oprindelsesland gættes.

Derudover havde aftenens vært Flemming selvfølgelig også lige en lækker 3-retters menu, som skulle nydes og samtidig skulle der selvfølgelig også være tid til at moppe både wannabe Lyngvild og resten af det gustne, smågrimme byggesjak, som denne højhellige lørdag heller ikke ville kunne dupere en halvfuld, 87-årig bankodronning med lilla hårnet, nikotingule fingre og en nyvundet svinekam i tasken.

Med andre ord … var alt, som det plejer, og tid – gode vittigheder samt kloge ord – en sparsom kilde.

Sjakbejs Jesper og jeg arriverede som punktlig præcision, nemlig da mit apparat til tidsmåling viste 17.30, mens Danmarks grimmeste sygeplejerske Coco samt områdefordeler Keeper var fasionable sent på den. Kim Schumachers uægte søn aka Tånums hurtigsnakkende forstadsfrue og sludrechatol aka Lyngvild Wanna-be var selvfølgelig allerede kommet … formentlig i et forsøg på at lure, hvilke vine vi skulle smage … men han havde alligevel overskud til at råbe det sædvanlige ”Hej banksvin”.

Dermed var årets første byggemøde skudt i gang og minutterne begyndte af tikke. Vi startede med lidt snacks … diverse nødder samt 3 forskellige blinis med tun og laks. Herligt, specielt sammen med aftenens første vin, selvfølgelig en hvid … as usual.

Blinis samt lidt nødder
Flemming kan sgu dét med mad og havde forberedt en lækker middag, som bestod af;

  • Forret; Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme
  • Hovedret; Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce
  • Dessert; Chokoladetærte m/is

Vi bringer da fluks fotos af retterne denne aften, dog undtagen desserten, som jeg ikke fik taget billeder af … præcist som sidste gang, så på den måde er det så en lille tradition, om end ikke af den imponerende slags. Til gengæld kan jeg love, at der er foto og godt med smagsnoter på alle vinene … så på den måde er prioriteterne helt på plads.

Stegte jomfruhummerhaler m/pastinakchips, bacon, arkiskokhjerter, hasselnødder og creme

Stegte jomfruhummerhaler med pastinakchips mm
Herlig – og meget visuel flot – forret, selvom Flemming beklagede, at den ikke lignede billedet fra kogebogen. Men dejlig let og lækker forret med små artiskokhjerter, som var meget faste i strukturen og mindede lidt om vandkastanjer. Fin med cremen, de sprøde chips og hasselnødder, som gav lidt bid i retten.

Oksemørbrad m/kartoffel i lag, svampe, rund kugle og sauce

Oksemørbrad med kartoffel i lag mm
Lækker mør bøf … godt tilbehør = rigtig mandemad, og vi fik 2 portioner. Den runde kugle kan jeg sgu ikke huske, hvad bestod af, men smagte også ganske fremragende. Generelt er kartoffel i lag rigtig godt, og her helt perfekt med sprød skorpe under. Mums.

På den vinøse front havde Flemming heller ikke sparet … og det blev er felt af virkelig flotte vine, alle købt hos SuperVin i Hjørring i øvrigt. Lidt sjovt, da jeg netop for omkring 3 uger siden besøgte forretningen og fik en god vinsnak samt rundvisning. Her er vinene fra aftenen:

Som vanlig har jeg linket til mine beskrivelserne og anmeldelser af vinene. To af vinene havde jeg smagt tidligere. Højdepunkterne var klart Weingut Markowitsch flotte, ranke og sprøde Pinot Noir Reserve, supertoscaneren Pietradonice IGT fra Casanova di Neri, PS’eren fra Aalto samt Amaronen … men det kan I snart læse mere om i anmeldelserne.

Med rask tempo kæmpede vi os igennem de 14 vine … dirty job, but someone has to do it. Jeg blev igen mobbet med, at jeg ikke kunne gætte en Pinot Noir … min alltime favorite drue, men det skal retfærdigvis siges, at vinen … en Prospektor Pinot Noir fra Sacred Hill Vineyards var lidt af en bulderbasse.

Jeg tror også, at de klart misforstå mit gæt på Grenache … mener bestemt, at vinmageren på Sacred Hill hedder Kurt Grenache. Nå, men ingen undskyldninger, ikke at gætte en Pinot Noir … hmmmm, ikke godt.

Og miraklernes tid er åbenbart heller ikke forbi, for både stod Coco a.k.a. Danmarks grimmeste sygeplejerske fortsat op efter vores smagning … men derudover – mine damer og herrer – så fik han også en ærefuld 2. plads i den lille battle om at gætte fleste druer og lande. Sådan, way to go. Områdefordeler Keeper løb med pokalen, mens Falken endte sidst, men det var en hædersfyldt sidsteplads, for de fleste af os brilierede ikke denne aften.

Måske der bare ikke var minutter nok, og selv mister slowhand Keeper var denne aften hurtig med sine bud.

Ved midnat var vi løbet tør for minutter … de vildeste af drengene ville ud i nattelivet. Jeg luskede langsomt hjem. Det var nok også bedst.

Vi bringer sluttelig et par stemningsbillederne fra aftenen.

stemning 01

stemning 02

stemning 03

2007 Paul Jaboulet Aîné, Cornas Les Grandes Terasses, Rhône, Frankrig

2007 Paul Jaboulet Aîné, Cornas Les Grandes Terasses, Rhône, FrankrigJeg fik lov af vælge vinen på Slinger, og da Paul var til Châteauneuf-du-Pape tænkte jeg, at en Cornas måske kunne falde i god jord. Samtidig var prisen på Slinger ganske fornuftig, så vinen blev denne Cornas Les Grandes Terasses fra Domaine Paul Jaboulet Aîné. Og endda årgang 2007 … et fantastisk år i Rhône.

Sidst vi var i Århus var jeg også stødt på Jaboulet familien, nemlig via en Crozes-Hermitage fra Domaine Philippe & Vincent Jaboulet, som blev etableret i 2006 efter frasalget af netop Domaine Paul Jaboulet Aîné.

Det var sket efter den daværende ejer Gérard Jaboulets pludselige død i 1997 og en lang periode, hvor familien havde svært ved at få vinhuset til at løbe rundt og en overtagelse i familien praktisk talt var umuligt  på grund af de skrappe franske arveafgifter.

Nå, men Paul Jaboulet Aîné er grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine.

Det blev dog hans søn Paul, som lagde navn til vinhuset, som herefter var i familiens eje i 6 generationer. Og igennem årene opkøbte familien også yderligere vinmarker i det nordlige Rhône i appellationer som Hermitage, Crozes-Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray, bl.a. parceller på berømte marker som La Chapelle, Le Chevalier de Sterimberg, Domaine de Thalabert og Domaine Mule Blanche.

På et tidspunkt blev der desuden knyttet et negociantvirksomhed til produktionen af vine fra egne marker.

Som nævnt havde Gérard Jaboulets familie svært ved at få vinhuset til at løbe rundt efter Gérards død, hvorfor det i 2006 blev solgt til den schweiziske finansmand Jean-Jacques Frey, som også ejer Chateau La Lagune i Bordeaux og en del af Champagnehuset Billecart-Salmon samt en del af cognachuset Léopold Gourmel.

Det er familiens ældste datter Caroline Frey, som har fået ansvaret for genopbygningen. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og startede sin karriere som kældermester på Château la Lagune, hvor hun i samarbejde med professor Denis Dubourdieu var med til at bringe slottets standard op til dets oprindelige niveau.

Caroline Frey er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle Jaboulets eksisterende marker er blevet grundigt renoveret og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt. Caroline har også indført en kontrolleret dyrkning efter principperne i integreret landbrug – agriculture raisonnée – og samtidigt iværksat et kæmpe program med overgang til biodynamisk dyrkning på alle firmaets vinmarker i det nordlige Rhône og i Châteauneuf-du-Pape.

I dag har vinhuset samlet 114 hektar vinmarker, men alene to parceller i Cornas, nemlig Domaine de Saint-Pierre på 4,75 hektar og Les Grandes Terrasses på 1,35 hektar. Les Grandes Terrasses er en stejl mark, hvor vinstokkene er mellem 10 og 60 år gamle og giver mellem 30-35 hektoliter pr. hektar.

Druerne er håndplukket og transporteres til kælderen i små kasser af 25 kg. for at undgå oxydering. Efter afstilkningen og en skånsom masning bliver vinen gæret på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og gennemgår derefter en malolaktisk gæring og en modning i 12 måneder på træfade, hvoraf de 20% er nye.

Og i glasset en mørk fætter … let brun i kanten. Alderen fornemmes også lidt i næsen … eller i hvert fald en modenhed sammen med godt mørke bær, blommer, figner, engelsk lakrids, hvid peber, jord, violer, sorte trøfler, røg og lidt vanilje. Smagen er utrolig blød, blid og tæmmet … ikke stringente, stramme og direkte Cornas muskler, men ældre hvalpefedt …  fyldig, cremet, blød med en letkrydret note.

Forhandles i Vinoble butikker, pris 349 kr.

Rating 5,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger