2012 Cambria Estate Winery, Julia’s Vineyard Pinot Noir, Californien, USA

Der er mange meninger om, hvad forkortelsen PN står for. Nogle mener peanut, part number, public nudity, practical nurse, product name og meget andet. Men os som ved … vi er klogere og ved, at det står for Pinot Noir. Og det er netop sådan en, som vi nu har i glasset, nemlig vinen Julia’s Vineyard Pinot Noir fra Cambria Estate Winery.

Vi er selvfølgelig i Guds store land, helt præcist 15-20 kilometer sydøst for Santa Maria by og vel omkring 30-40 kilometer nord for danskerbyen Solvang i det solrige Californien. Så det er amerikansk PN i glasset.

Vinhuset Cambria Estate Winery er en del af et stort vinimperium, nemlig Jackson Family Wines, der – sidst jeg skrev om vinhuset – ejede 36 vinhuse i America, 2 i Australien, 2 i Chile, 2 Bordeaux slotte i Frankrig, 2 vinhuse i Italien og et enkelt i Sydafrika. Blandt de mest kendte vinhuse herhjemme er Edmeades, Carmel Road, Kendall-Jackson, La Crema og Murphy-Goode.

Jackson Family Wines er oprindeligt grundlagt af Jess Stonestreet Jackson Jr., som var en amerikansk entreprenør i vinbranchen, advokat og forretningsmand. Jess voksede op i Californien under den store depression, og arbejdede inden uddannelsen til advokat indenfor en lang række erhverv, bl.a. som bolsjer-koger, postbud, humleplukker, livreder og ambulancefører.

I 1974 købte han sammen med hustruen Jane Kendall Jackson en 32 hektar stor ejendom med produktion af pærer og valnødder. Der blev dog i stedet plantet vinstokke, primært Chardonnay og druerne solgte ægteparret de første mange år til lokale vinhuse. I 1981 var der imidlertid overflod at druer, hvilket gjorde afsætningen sværere.

I stedet begyndte Jess Stonestreet Jackson Jr. så selv at producere vinene, og besluttede at producere kvalitetsvine til billige penge. Den første vin blev Kendall-Jackson Vintner’s Reserve Chardonnay, som blev en kæmpe succes og første vin, som i 1983 vandt en Platinum Award ved konkurrencen American Wine Competition. Vinen er bl.a. af Food and Wine Magazine placeret blandt “50 Wines You Can Always Trust” og nydes den dag i dag bl.a. af Barack Obama.

Jess blev skilt fra Jane Kendall Jackson i starten af 1980’erne og giftede sig i stedet med Barbara Banke, som blev hans partner både privat og i vinproduktionen. Sammen udvidede de vinhuset … til vel nærmest et vinimperium.

Den oprindelig strategiplan lød på en produktion på 50.000 kasser vin årligt, men de blev ved med at vokse med flere vine, større produktion, nye vinhuse og ejer i dag hele 10.100 hektar jord, hvoraf 5.650 hektar er vinmarker. Helt astronomisk.

I 2009 var Kendall-Jackson koncernen placeret som det 9. største vinfirma i USA, og havde gjort Jess Stonestreet Jackson Jr. en meget velhavende mand. I 2005 skrev Forbes Magazine, at Jess var den 366. rigeste person i verdenen med en formue på 1,8 mia. dollars. Jess døde imidlertid i 2011 af kræft … men på det tidspunkt produceret vinhuset 5 millioner kasser vin årligt.

I dag er drives vinhuset videre af hustruen Barbara Banke i samarbejde med svigersønnen Don Hartford, men også hans 3 børn fra ægteskabet med Barbera – Katie, Julia og Christopher Jackson – er på vej ind i det store familieforetagende.

Og det er netop Barbera, som sammen med døtrene Katie og Julia står i spidsen for dette vinhus Cambria Estate Winery, som dermed er et af de mange huse, som er under koncernen vinger.  Det var faktisk Barbera, som stod bag opkøbet af vingården i 1986.

Vingården var oprindelig en del af Tepusquet Vineyard og vinstokkene på de tilhørende marker er plantet helt tilbage i starten af 1970’erne. Samlet har vingården ikke mindre end omkring 650 hektar, så det er med andre ord en stor historie og big business.

Den tre kvinder laver selvfølgelig ikke selv vinene, men det er lagt i hænderne på vinmageren Denise Shurtleff. Hun stammer selv fra området omkring Santa Maria og har stået for produktionen siden 1999.

Denne Pinot Noir er en enmarksvin, hvor druerne kommer fra en mark, der jo selvfølgelig er opkaldt efter en af Barberas døtre. Det er en kæmpe mark og har 8 forskellige Pinot Noir kloner, som alle er plantet i 1991. Jeg ved ikke, hvor stor selve marken er, men på vingårdens kort fylder den det meste af deres vinmarker.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og lagret 7 måneder på franske egetræsfade, hvoraf 20% er nye. Ellers har jeg ikke de store oplysninger om produktionen.

Duftmæssigt er det klar PN … men også lidt til den kraftige side, hvilket farven i glasset også indikerer. Derudover er der grannåle, eg, eukalyptus og peber, mens frugten er mørke bær med et halvt knust enebær. Der er også nogle urter samt nelliker og kanel, hvilket giver en duft af lidt jul med i billedet.

I munden er det også Pino med power, godt med peber og måske endda også lidt alkohol. Der er masser af kirsebærsmag, tørhed og kraftige tanniner, som kradser lidt i munden, og derudover god, lang og lidt brændende eftersmag.

I starten er vinen meget voldsom, men efter lidt tid i glasset, så vinder den lidt og bliver lidt mildere i udtrykket. Den må dog ikke blive for varm, men server den køligt, for det klæder vinen og gør det hele mere rundt og elegant.

Det bliver sjovt nok aldrig en vin, som man sidder og nyder i lang tid, men er – på en eller anden måde – en drik-her-og-nu vin. Der har vinen sin stærkeste side.

Fået min flaske i gave, men forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 4,5/7 

2015 Domaine des Marnes Blanches, Chardonnay Vielles Vignes, Jura, Frankrig

Vi fortsætter vort raid med vine fra Domaine des Marnes Blanches. Næste i rækken er denne Chardonnay Vielles Vignes og dermed atter i Ouillé stilen … den stil, som vinder mere og mere frem i Jura.

Det kan jo altid diskuteres, hvad der er bedst. Er det den gamle traditionelle stil, som kaldes Sous Voile … altså under slør, hvor vinen – som sherry – lagrer under et slør af gær uden at fadene toppes op, hvilket giver mere fordampning og dermed oxydering – hvorved der kommer et slør af gær på overfladen – hvilket giver mulighed for udvikling af aromaerne med nødder, karry og sherry?

Eller er det den mere moderne og udbredte stil Ouillé, hvor fadene toppes op … lidt som der gøres i naboområdet Bourgogne og de fleste andre steder? Altså den stil, som er naturligt alle andre steder end netop i Jura med de gamle, klassiske Jura vine.

Det kan hurtigt blive en kamp om enten stil – originalitet mod et mere internationalt snit – eller om teknik, gamle teknikker mod mere moderne produktion – eller ultimativt om smag og preferencer.

Jeg er absolut mest tilhænger af den normale stil, hvor fadene toppes op. For det første er jeg ikke tilhænger af en voldsom oxydering og for det andet, så mener jeg, at vinene skal afspejle deres terrior.

Det gøres ikke med de oxyderede vine … de siger ganske vist Jura, men viser intet om terrior, men alene at vinene er lagret efter de gamle foreskrifter, som er typiske for Jura.

Den fabelagtige Julien Labet har siden 1992 lavet hans vine efter de moderne metoder og han siger bl.a. at med den oxyderede stil, så duftede og smagte alle vinene ens efter lagringen under slør. De havde alle en nøddet og sherryagtig smag og havde slet ikke den personlighed, som de havde inden lagringen.

Med så er det jo godt, at vi har huse som Domaine des Marnes Blanches, som laver begge slags vine. Så sikrer vi også, at områdets gamle kulturarv ikke går tabt, således Jura fortsat vil være kendt for de oxyderede vine og deres Comte ost. Men helt sikkert også tørre, friske og spændende vine, som udtrykker det specielle terrior, som Jura bestemt byder på.

Men lad os så kigge nærmere på Domaine des Marnes Blanches’ Chardonnay fra gamle vinstokke … Vielles Vignes, som jo også netop er produceret efter Ouillé metoden.

Druerne kommer fra 75 år gamle vinstokke, som er høstet med et ganske beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar. Fermenteret i rustfrie ståltanke og derefter lagret 11 måneder på egefade og derefter flasket uden tilsætningsstoffer udover en lille knivspids svovl.

Jeg har på en varm sommerdag sat mig ud på terrassen ved sommerhuset med et iskoldt glas af vinen. View mod Vesterhavet. Arghhh. Mikroskopiske perler af dug samles hurtigt på glasset som et regiment af små forbundne soldatvandmænd. De efterlader glasset nærmest materet.

I takt med solens skråler brydes fællesskabet mellem soldaterkammeraterne dog og lader dråber løbe nedad glasset som små farisærere eller dessertørere, der forlader det broderlige sammenhold.

Jeg starter med at snuse til vinen, som har en dejlig delikat og elegant duft, som samtidig skriger bio bio øko. Der er aromaer af kogte kartofler, fersken, let nøddet smørfedme og er den samtidig let prikkende? Der er lidt salt, lidt boblende mødding og det virker, som om nogle af de gamle klassiske Jura dyder har smittet denne vin en smule.

I munden er det kridt og mineraler … i starten virker vinen først lidt varm og tilbagelænet med et klart mineralsk islæt, men så træder der en flok sure citroner til og blander sig med en central syre, sådan mere præcis … lidt som en match-box bil på skinner. Den lille metalbil efterlader et mineralsk aftryk inden den bliver sendt i et loop på banen og sikrer gentagelse på gentagelse i lang eftersmag, som har et snert af noget medicinsk i slutfasen.

Det er sgu en dejlig vin … om den er bedre end den tidligere smagte Chardonnay Les Molates kan jeg ikke helt afgøre. Jeg havner vurderingsmæssigt cirka samme sted.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 150 kr.,  men denne er desværre også allerede udsolgt.

Rating 5,5/7 

2015 Weingut Julia Bertram, Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder, Ahr, Tyskland

Et nyt år, en ny årgang og endnu en undskyldning for at smage på underskønne Julia Bertrams vine igen. Og vi starter turen med at smage på en Neuenahrer Sonnenberg Frühburgunder fra den tidligere vindronning, vinzerprinsesse og Weinkönigin.

Jeg hører fortsat til horden af vinelskere, som står med tabt underkæbe, en smule fråde i mundvigen, klare våde øjne, bløde knæ og næsegrus beundring af den søde Julia og hendes flotte vine. Jeg skal heller ikke skrive en masse om Tysklands bedste winzerin, for det har jeg gjort i tidligere blogindlæg, men blot kaste mig over denne vin, som jeg ikke tidligere har smagt, selvom Julia også lavede den året før.

Det er Frühburgunder fra marken Neuenahrer Sonnenberg. Marken ligger lige nord for byen Bad Neuenahr og er den østligste af de marker, som leverer druer til Julias vine.

Sonnenberg marken ligger forholdsvis lavt, men med en perfekt sydlig eksponering og en undergrund af löss, ler, lergrus og kalkaflejringer. Samtidig er Frühburgunder vinstokkene på Sonnenberg nogle af de ældste i Ahr med en alder på omkring 45 år.

Vinen er vinificeret helt traditonelt … men uden alt det skidt, som ellers normalt kan tilsættes. Som tidligere år er vinen lagret og flasket hos kæresten Baltes i Klingenberg. Den har været lagret på en kombination af store 500 liter fade og barriques. Der er ingen oplysninger om, hvor lang tid vinen er laget, men mon ikke det er omkring et års tid.

Næsen rummer den herlige søde kostald … animalsk landlighed, godt med eg, kanel, hvid peber, kirsebær, jordbær, rabarber og hustruen siger også lidt pærer. Det fanger jeg nu ikke, Men som tidligere hos Julia er der også grønne elementer, lidt bourgundisk præg og ellers svagt sødkrydrede elementer.

Smagsmæssigt har Julia her iført sig lærerindeuniform, spanskrør og store briller. Hun tåler ingen uro og straffer dig omgående med hårde slag, lækker og ren smag.

Selvom Frühburgunder burde være mere feminin, så er denne ganske stålsat med jern, syrlighed, frugtsten og mineraler. Det er søde kirsebær, men det er godt syrligt i munden og den rene frugt samt syren hænger vildt lang tid i munden. Sådanne smæk kan vi både li’ og holde til. Smak.

Den når klart ikke Julias 2014 Ahrweiler Forstberg Spätburgunder, men et par års lagring vil formentlig hjælpe den et stykke på vej. Så hvorfor ikke lade Julia hvile lidt, selvom hun er svær at holde sig fra?

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor prisen er 225 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Domaine des Marnes Blanches, Reviens-Y Pétillant Naturel, Jura, Frankrig

En Google søgning på grumset giver et hit på netdoktor om, at du skal holde øje med din urin, men siger intet om ufiltrerede, uklare, upasteuriserede og u-sulfittede vine som denne Reviens-Y Pét-Nat.

Vi er igen hos vinhuset Domaine des Marnes Blaches og har fat i en vild sag, deres wild child … en økoboblende Pétillant Naturel, der netop er grumset som et akvarie, som ikke er renset i årevis og med et underligt bundfald af gærrester og vinsten, som ligner gamle tangplanter, et svampeangreb eller madrester fra den yndigste baby, der netop er ved at lære at spise og drikke selv … på en og samme tid.

Men tag ikke fejl, for denne vin – som dine forældre sikkert vil ha’ diskvalificeret på udseendet og hældt ud – er hip. Og da den samtidig kommer fra Jura er det dobbelthip. Men derudover så smager det rasende godt og så bliver det vel trippelhipt?

PS … så er der også nogle som påstår, at tømmermænd bliver mindre med økovine, så what’s not to like? 3-4 x hip eller ej, så er naturvin jo reelt ikke noget nyt. Master of Wine Isabelle Legeron har måske bedst udtrykt det;

Natural wine is not new; it is what wine always was, and yet, somehow today it has become a rarity. It is a tiny drop in a big ocean, but, oh my, what a drop.

Denne Reviens-Y Pétillant Naturel er lavet på ren Chardonnay fra marker i Sainte Agnes i Jura. Pét-Nat kaldes af nogle fra champagnes hippe lillesøster, men er modsat champagne lavet uden tilsætning af sukker eller gær til at fremkalde den sekundære gæring i flasken.

Faktisk er en Pét-Net – som navnet også i indikerer – lavet helt naturligt, dvs. alene med den naturlige gær fra druerne og ved at den primære gæring afbrydes inden gæren er færdig med at forbruge druernes naturlige sukker. Dermed flaskes vinen inden kuldioxiden – og dermed boblerne – har spredt sig til vinen.

Det betyder også, at boblerne ved den videre naturlige gæring i flasken bliver mindre vedvarende end boblerne i en champagne og at der ofte også ofte er mere restsukker i en Pét-Nat. De mindre aggressive bobler gør også, at flaskerne på Pét-Nat oftest blot lukkes med en kapsel, hvilket også gælder denne Reviens-Y.

Reviens betyder i øvrigt noget i retning af; kom tilbage. Hvad kom tilbage Y betyder … ja det har jeg ingen hattefis idé om? Men lad os se, om vi også skriger KOM TILBAGE efter, at vi har smagt vinen?

Duftmæssigt snakker vi virkelig øko-bonderøv med overmodne pærer, strand, tang, salt, tørret fisk – med på en fed måde – hyben, papkasser, en nytrykt reklameavis og lidt karamel. Dufter på en måde hjemmevant og alligevel anderledes, nyt og pirrende.

I munden er boblerne sådan lidt medium eller til de blide side, bestemt ikke aggressive og der er ingen vild syrlighed. I stedet er det afdæmpet med rund frugt, sødme og en svag grape bitterhed i eftersmagen. Boblerne aftager hurtigt og gør dermed vinen meget easygoing og straight-forward.

Super at være hip sådan en sommerdag med denne Pét-Nat, selvom den ikke helt når samme niveau, som Restons Nature Pétillant Naturel fra Domaine Kumpf et Meyer.

Købt hos Martin hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske kostede 120 kr., men nu er udsolgt. Dermed røg din chance for at blive hip med de hippe ;o)

Rating 5/7 

2010 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sidste Bocale Sagrantino di Montefalco blev 2010’eren, som også klart var den bedste af de 3 årgange, men formentlig alene pga. den ekstra alder, som klædeligt har modnet vinen.

Nu dufter vinen også meget moden … nærmest overmoden med gamle blommer, men fortsat med power, tæthed, jord, læder, peber, vanilje, chokolade og samtidig godt med syre. Det hele er fortsat tæt og tørt. Dufter sgu godt.

Smagen er nu også mere i balance og tanninerne endnu mere integrerede, selvom du fortsat mærker Sagrantino druernes markant tanninindhold. Det er blødt, fedt og fyldigt med lakrids og modne blommer. Bedste Bocale vin so far … men også sidste i rækken.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 5/7  

2011 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

2011’eren af Azienda Agricola Bocales Sagrantino di Montefalco var næste vin i glasset. Vi bevægede os hurtigt frem og jeg havde travlt med at få alle smagsnoterne skrevet ned.

Heldigvis snakkede den godmodige Ennio Valentini godt og fortalte om familien samt vinhuset. Så fik jeg tiltrængte pusterum mellem de enkelte glas,

2011’eren er i næsen lidt mere moden end 2012’eren, og den er heller ikke så parfumeret. Der er blæk, tyk tæthed, power, læder, blommer, brombær, tørhed, jord og krydrede elementer.

Tanninerne er nu også mere integrerede og der er fortsat godt med frugt, jern og italiensk syre. Smagen er moden med blommer, mørk og blød.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 4,5/7  

2012 Bocale, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Så gik vi over til 3 x Montefalco Sagrantino DOCG vine i streg fra Azienda Agricola Bocale di Valentini og den første blev denne årgang 2012.

Druerne til husets topvin høstet ved håndkraft i den første uge i oktober. Vinen laves med maceration i 25 dage og fermentering i rustfrie ståltanke, hvorefter vinen lagrer på egefade i 18 måneder. Ingen klarering, stabilisering eller filtrering og efter flaskning lagrer vinen yderligere en periode, således appellationens regler om samlet lagring i 37 måneder overholdes.

Duftmæssigt er her godt med landlig power og er samtidig godt parfumeret med sæbe, mentol og eukalyptus. Det er tørt med mørke bær, solbær, brombær, blommer samt ribs, vanilje, læder, peber og en smule krydderier.

I munden er vinen blød og mørk. Tanninerne er – som altid med ung Sagrantino – som en jernhård næve i mellemgulvet, men vinen bliver ikke overtør og utilgængelig. En ganske okay Sagrantino, der stadig er for ung … en teenager.

Forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 180 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Bocale, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Sidste Montefalco Rosso hos Bocale blev årgang 2013, som i mine øjne også var langt den bedste af de tre årgange.

Selvom 2013 måske ikke var det bedste år i området, så afslører denne Rosso en mere givende og animalsk side end de to foregående vine. I næsen er det kirsebær, som dominerer frugten. Derudover er der let sødme, violer, lidt læder, blomster, vanilje, peber samt klare, syrlige balsamiske noter. Dufter samtidig ganske frisk, ung og skarp, men på en virkelig god måde.

I munden er vinen federe, mere blød og rund end duften egentlig indikerer. Vinen er – med en blidt syre – egentlig ganske tilgængelig og lidt sødme, fylde og tæt kraft bidrager til, at vinen virkelig er saftig, præcis og easygoing.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4,5/7 

2012 Bocale, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Med næste Montefalco Rosso fra Azienda Agricola Bocale tog vi et massivt skridt 4 år frem i tiden, nemlig med vinen i årgang 2012.

Vinen er selvfølgelig lavet som 2008’eren, dvs. med samme druesammensætning og vinificeret i rustfrie ståltanke og alene fermenteret med druernes naturlige gær uden stabilisering eller filtrering. Maceration er ikke oplyst. Lagret 7-8 måneder på barriques og derefter 6 måneder i flaske.

Og nu kommer der mere af de klassiske Montefalco Rosso elementer frem, da næsen byder dig på lidt tæt og mere pakket frugt, kirsebær, blommer, violer, lidt peber og blomster. Virker måske en anelse lukket i udtrykket.

I munden er det også kirsebær, fin balsamisk syre, sødme, fylde og krydrede elementer. Smagen er sådan meget straight forward og en ganske habil Montefalco Rosso. Den anbefales til lidt tagliatelle med sorte trøfler. Det tror jeg på.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4/7 

2008 Bocale, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Med Azienda Agricola Bocale di Valentinis Montefalco Rosso DOC startede vi bagfra med at smage vinen i årgang 2008, mens vi sjovt nok med deres Montefalco Sagrantino DOCG startede med nyeste årgang først. Det giver faktisk god mening, idet Rosso’en er bedst ung og Sagrantino’en bliver bedre og bedre med alderen.

Nå, men denne Montefalco Rosso er lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino, 10% Merlot og 5% Colorino, som alle høstes sidst i september eller start oktober.  Vinen er vinificeret i rustfrie ståltanke og alene fermenteret med druernes naturlige gær uden stabilisering eller filtrering. Maceration er ikke oplyst. Lagret 7-8 måneder på barriques og derefter 6 måneder i flaske.

Duftmæssigt fornemmes der med det samme godt med alder i vinen, godt med overmodne blommer og moden frugt. Bocale skriver selv, at vinen under optimale forhold kan gemmes 5-6 år, så denne ligger formentlig også tæt på grænsen, for aromaerne virker tydeligt påvirket af alderen. Der er ingen typisk Italiensk syre i duften.

Men det er der heldigvis i smagen, hvor vinen bestemt er i live med italiensk syre samt modne og runde smagsindtryk. Det er overmodne blommer og syre i kombo. Der er let krydrede elementer og egentlig god balance i vinen, men alderen trykker en smule.

Vinen forhandles herhjemme af Cavalcade Vine, hvor prisen er 105 kr.

Rating 4/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger