Tag-arkiv: 4½

Vinanmeldelser

2006 Château Clos René, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

Skriv en kommentar

2006 Château Clos René, Pomerol, Bordeaux, FrankrigMin gamle boss har ved flere lejligheder budt på et glas af denne vin, som meget passende bærer hans navn, nemlig Clos René … ja han hedder selvfølgelig ikke Clos, men bare René.

Vinslottet er et af de ældre vinslotte i Pomerol grundlagt tilbage i 1734, men dengang hed slottet Château Reney. Slottet, som er afbilledet på etiketten er imidlertid først opført i 1880.

Château Clos René har gennem 6 generationer været ejet af Lassere familien, men i dag ejes slottet i et fællesskab sammen med familien Garde.

Clos René regne som et af de mindre slotte i Pomerol, og var en af de sidste producenter i Pomerol til flaske deres egen produktion. Først i slutningen af 1970’erne begyndte slottet af flaske og markedsføre egne vine. Før den tid havde de alene leveret vine i tønder til negociantsfirmaer.

Slottet har samlet 18 hektar vinmarker, som er beliggende lige syd for Lalande de Pomerol og ikke langt fra Chateau L’Enclos. På markerne dyrker man Merlot, Cabernet Franc og Malbec. Malbec udgør 10% af slottes marker, hvorved de har en af de største beplantninger af Malbec i Pomerol.

Vingården drives i dag af Pierre Lassere og Jean-Marie Garde, men det sker i samarbejde med den verdenskendte ønolog Michel Rolland.

Denne vin kommer er husets 1. vin, men der produceres også en 2. vin, som de kalder Moulinet-Lasserre. Denne vin kommer fra 35 år gamle vinstokke, og vinen vinificeres i temperaturstyrede cementkar. Vinene lagres 18 måneder på franske barriqes, heraf 25% nye. Der produceres årligt 5.500 kasser af vinen.

Duftmæssigt helt klart klassisk Bordeaux næse med muldjord, gammel kælder, skovbund og virker i næsen mere moden og kraftig. Har helt klart også mere syrlighed. I munden er vinen mere tør, men også lidt mere flad og knap så koncentreret. Der er syrlige kirsebær, tranebær, jern og stål. Trods alderen er tanninerne er fortsat meget levende.

Forhandles herhjemme af Theis Vine, og prisen en primeur ligger på 169 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Arnoux & Fils, Vacqueyras Jean-Marie Arnoux, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2010 Arnoux & Fils, Vacqueyras Jean-Marie Arnoux, Rhône, FrankrigNogle kalder tit vine fra Rhône de bedste billigste vine i verden … og man bliver sjældent helt skuffet. Måske “nogle” ikke har drukket tyske Spätburgundere? Men det er jo en helt anden sag. Nogle har alligevel ret i, at man sjældent bliver helt skuffet med en Rhône vin.

Sådan er det også med denne Vacqueyras Jean-Marie Arnoux fra Domaine Arnoux & Fils, som holder til midt i det traditionsrige Vacqueyras … ja vinkælderen ligger faktisk i den historiske bymidte direkte ved det gamle klokketårn Vieux Clocher.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1717 af Pierre Bovis, en gammel forfader til Arnoux familien, som fortsat ejer og driver vingården.

Pierre Bovis fik nemlig i 1717 en vinmark fra den lokale herremand grev François de Castellanne, de Lauris, de Vassadel, de Gérard, Chevalier marquis de Ampuis, de Lagneroux og Vacqueyras. Ja, det lød som om, at denne greve ejede en del jord.

Og siden denne spæde begyndelse har familien været vinbønder med samlet 40 hektar jord i Vacqueyras og Gigondas. Indtil 1936 havde Domaine Arnoux & Fils alene 24 hektar, men den stigende efterspørgsel har betydet, at vinmarker er udvidet. Derudover køber vinhuset i dag også druer fra andre avlere i området.

Dermed kan vinhuset i dag dække et komplet sortiment af vine fra hele den sydlige Rhônedal.

Det er i dag brødrene Marc og Jean Francois Arnoux, som leder vingården. De overtog driften efter faderen Jean-Maris Arnoux samt onklen Régis Arnoux. Det var dog farfaren Aimé Arnoux, som virkelig ekspandere vinhuset til den størrelse, som det har i dag.

Vinene produceres, markedsføres og sælges under 3 navne, nemlig Vieux Clocher, Seigneur de Lauris samt Arnoux & Fils. Vinene i de to første serier er lavet med druer fra husets egne marker, mens Arnoux & Fils vinene er lavet med druer fra en række af de partnerskaber, som vinhuset har indgået i området.

Denne Vacqueyras Jean-Marie Arnoux er selvfølgelig opkaldt efter brødrenes fader og er lavet 65% Grenache, 30% Syrah og 5% Mourvèdre. Druerne kommer fra marker, som er beliggende ved foden af Dentelles de Montmirail. Stokkene er omkring 50 år gamle og udbyttet ligger på beskedne 28 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med maceration i 15 dage, helt traditionelt, ingen bøder, ingen filtrering. Lagring sker på store fade i 6-12 måneder.

Og der er bare en herlig, klassisk Rhône næse i denne vin. Det er animalsk, rigtig godt med mejeri, yoghurt, våd hund, chokolade, sød lakrids, mørke krydderier og virker generelt dyb, mørk og tætpakket med mørk frugt. I munden godt med peber, syre … bløde og mørke bær, godt med tanniner og måske en anelse alkohol. Men som “nogle” siger … man bliver sgu ikke skuffet … smager godt.

Købt i Druekompagniet, pris 145 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2001 Solaria, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2001 Solaria, Brunello di Montalcino Riserva, Toscana, ItalienFonzie is back … efter hackerangreb på bloggen i løbet af ugen. Fandens til besvær … kunne simpelthen ikke logge ind på min lille vinblog. Nu har jeg vistnok fixet det sådan nogenlunde, selvom der er faciliteter, som er forsvundet og ikke helt på plads.

Forhåbentlig er der nu nogenlunde happy days. Jeg krydser fingre. Jeg havde ellers via Facebook udloddet en god flaske vin til dén, som kunne hjælpe med mit tekniske problem. Nu må jeg sgu selv drikke vinen … satans til opgave.

Nå, men sidst var jeg i gang med den toscanske smagning. Faktisk manglende jeg alene en enkelt vin, nemlig denne Brunello di Montalcino Riserva fra vinhuset Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni eller i daglig tale blot kaldt Solaria.

Solaria’a vinmarker er placeret på en naturlig plateau på det skrånende sydøstlige side af en Montalcino bakke, hvor vinstokkene fra morgen til aften ideelt er udsat for solens varme. Det unikke mikroklima giver Sangiovese Grosso druerne mulighed for at nå en perfekt modenhed, hjulpet af menneskets kærlige omsorg og engagement.

Og dette engagement og denne kærlighed gives af vingårdens ejer, nemlig Patrizia Cencioni, som laver Brunello, Rosso di Montalcino og den eksklusive Solarianne. Oprindeligt hed gården Cencioni e Pallari, men efter Patrizia Cencionis overtagelse blev den omdøbt til Solaria Azienda Agricola Patrizia Cencioni.

Vinmarkerne er ikke så gamle, idet vingården er etableret i 1989. Der ejes i alt 8 hektar vinmarker, hvoraf sølle 0,5 hektar anvendes til produktion af Brunello vin. Herudover ejes der 7 hektar olivenlunde.

Patrizia Cencioni er en aktiv kvinde og hun bruger ikke sin tid bag et skrivebord. I stedet sidder hun entusiastisk bag rattet af sin traktor, og plejer omhyggeligt hendes vinstokke i hånden og deltager i det hele taget helhjertet i alle opgaver i marken, vinkælderen og alle de andre funktionen i produktionen af vinene.

Patrizia opnåede 3 glas i Gambero Rosse i 1997, og siden dengang har hun været én af de producenter, som man holder godt øje med.

Jeg har tidligere smagt husets almindelige Brunello i en årgang 2007, men her har vi vinen i Riserva udgaven og med endnu mere alder, nemlig med årgang 2001 … altså en 14 år gammel fætter, som er lavet på 100% Sangiovese Grosso, lang maceration og 48 måneders lagring på store fade.

Og jo … den er ved at være en smule bedaget, bl.a. er der en fin orange kant i glasset. I næsen mærkes alderen også … det er lidt portvin, muld, gamle champignon, svedsker og cigaræske, mens smagen er intens og tæt … men også præget af alderen. Der er lidt lakrids, men ellers virker vinen lidt træt og flad.

Forhandles af Toscavini, pris 599 kr., men det synes jeg ikke, at den er værd.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Casale Daviddi, Vino Nobile di Montepulciano Riserva, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

2009 Casale Daviddi, Vino Nobile di Montepulciano Riserva, Toscana, ItalienNæste omgang – round 3 –  i tvekampen, og igen med start i Montepulciano, hvor vi finder vinhuset Azienda Casale Daviddi, som står bag denne Vino Nobile di Montepulciano Riserva, som samtidig er husets absolutte topvin.

Azienda Casale Daviddi ligger omkring 5 kilometer nordøst for Montepulciano tæt ved Casella og drives af Aldimaro Daviddi med hjælp fra hustru og datter. Vingården har været i familiens eje siden starten af 1900-tallet, og der er lavet vin på vingården i endnu længere tid, bl.a. står der på gården en vinpresse fra starten af 1800-tallet.

Ejendommen har i alt 20 hektar vinmarker, som ligger rundt om i området, bl.a. i Gracciano, Valiano, Abbadia og Acquaviva. Der dyrker Aldimaro de gængse lokale druer, dvs. primært Sangiovese samt en mindre andel af Canaiolo og Mammolo. Derudover dyrkes der også lidt Malvasia og Trebbiano Grechetto til husets dessertvin.

Der laves alene 6 forskellige vine på Casale Daviddi, nemlig denne topvin Vino Nobile di Montepulciano Riserva DOCG, en almindelig Vino Nobile di Montepulciano DOCG, en Rosso di Montepulciano DOC, Caratello Cainozza Chianti Colli Senesi DOCG, Bosco Vino Rosso Toscano IGT samt dessertvinen Vin Santo di Montepulciano DOC.

Derudover laver de selvfølgelig også en grappa, som de kalder Grappa di Nobile da Vinacce di Vino Nobile di Montepulciano samt lidt olivenolie. Samlet produktion ligger på omkring 80.000 flasker vin hvert år.

Denne Vino Nobile di Montepulciano Riserva er lavet på 90% Sangiovese og de sidste 10% er Mammolo og Canaiolo Nero. Druerne kommer fra flere forskellige marker, både fra Abbadia di Montepulciano, Acquaviva, Gracciano og Valiano. Lavet på store ståltanke og derefter lagret i store, franske 25 hektoliter egetræsfade i 36 måneder.

Og lad os endelig smage vinen, som i næsen er ganske rustik med blæk, grafit, mørk chokolade, afsveden egeplanker, røg, eg og en omgang mørke bær. I munden er der mere mørk frugt, lette blommer, lakrids … men syren bliver lidt fesen og flad, og der mangler ligesom lidt syre til at bære tingene helt igennem.

Forhandles af Toscavini, hvor prisen er 269 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Würzburger Stein Spätburgunder Trocken, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

2013 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Würzburger Stein Spätburgunder Trocken, Franken, TysklandI troede måske, at jeg var holdt op med at drikke Spätburgunder på fredage? Njaaa, det er ikke tilfældet, men det er jo svært at både at blæse og have ål i strømperne … eller hva’ det nu hedder. Og jo … der har været et par fredage, hvor den tyske gudedrik ikke er kommet på bordet.

Men det gjorde den såmænd i fredags, nemlig via denne Würzburger Stein Spätburgunder Trocken fra Staatlicher Hofkeller Würzburg, et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg.

Sidst jeg smagte en vin fra det vinhus, var jeg ikke begejstret … det var deres 2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Dorfprozeltener Frühburgunder, Franken, Tyskland, som jeg gav sølle 2½ Thumbs Up og kaldte meget kantet, svær tilgængelig og stort set uden eftersmag. Jeg skrev også, at det ikke var noget at skrive hjem om, og det statslige vinhus er måske bedst til de hvide vine?

Jeg har skrevet en del om Staatlicher Hofkeller Würzburg, så dér vil jeg blot henvise til mit tidligere indlæg. Klik på linket for Frühburgunderen ovenfor. Det er et spændende sted med stor historie, så det er absolut værd af læse.

Denne Würzburger Stein Spätburgunder Trocken er – som navnet med tysk grundighed angiver – lavet med druer fra marken Würzburger Stein, en Erste Lage mark. Marken er én af de mest berømte marker i Würzburg … er voldsom stor … faktisk den største sammenhængende enkelte vinmark i Tyskland og er på hele 85 hektar og har en hældning mellem 30 og 65 procent.

Marken har er stort set ejet af Bürgerspital, Juliusspital og Staatlicher Hofkeller Würzburg med en 1/3 del hver, men der er dog også nogle mindre parceller, som tilhører henholdsvis Weingut am Stein (altså Ludwig Knoll) og Weingut Reiss. Det midterste stykke, som kaldes Steinharfe tilhører Bürgerspital.

Der er ikke så mange oplysninger om vinen her … så vi springer da bare ud i mine smagsnoter. Os lad mig starte med at sige, at den er langt bedre end søstervinen, som jeg omtalte i indledningen. I glasset er vinen også langt mere transparent … som rigtig godt Spätburgunder normalt også er.

I næsen den velkendte søde stald, våd hund i sød vals med jordbær, eg, cigaræsker og lidt røg. Hmmmmm, far er glad. I munden har vinen en dejlig lethed, er ganske frisk med en lidt svag og bitter syre, men ellers meget omgængelig. Der er også en smule mineralitet i vinen, selvom eftersmagen ikke er monsterlang. En habil Spätburgunder vil jeg bedømme denne til.

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik, pris 13,50€ … eller lige omkring 100 kr. og det er helt fint.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigHos Paul sluttede vi i Rhône … nemlig hos en gammel kending Domaine Clos Saint Jean, som jeg har smagt en del gange.  Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som står bag denne husets basis Châteauneuf-du-Pape.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker … alle beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og i en nyere udgave, nemlig årgang 2013. Jeg tror ikke, at Paul havde dekateret vinen, som ellers er en rigtig god idé for neuf’er … gerne et par timer i forvejen.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker, der kvalitetsmæssigt er på højde med de marker, som mange af domainets kollegaer høster deres prestigecuvéer fra. Endvidere lægges der samme energi i denne vin som i de to prestigevine, da både Cambie og de to Maurel-brødre insisterer på, at deres to prestigevine aldrig må laves på bekostning af basis Chateauneuf’en.

Meget sjovt, så står der på husets hjemmeside, at vinen er lavet på 60% Grenache, 15% Syrah, 40% Mourvèdre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese samt 1% Muscardin, altså 120% … dét kræver vist nogle store flasker. Vil gætte på, at det nok kun er 20% Mourvèdre i stedet for 40%. Druerne er høstet med et beskedent udbytte på kun 20 hektoliter pr. hektar.

Efter høstet afstilkes omkring 90% af druerne og vinen vinificeres i store betonkar. Macerationsperioden er omkring 35 dage i betonkarrene, hvorefter vinen lagrer – for Grenaches vedkommende 16 måneder på beton og for de øvrige druer et år i nye egefade.

Denne Châteauneuf-du-Pape er fortsat ganske ung og giver i næsen noter af både modne kirsebær, hindbær, solbær, egefade, kanel, vanilje, lakrids, ristet brød samt svage urter. I munden er det meget blødt, men der er også godt med alkohol i smagen … som for mig indikerer, at den måske godt kunne tåle et par år mere i kælderen.

Forhandles af både Vinspecialisten samt The Wine Company, pris 285-295 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Domaine du Gros’Noré, Bandol Rosé, Bandol, Frankrig

Skriv en kommentar

2013 Domaine du Gros'Noré, Bandol Rosé, Bandol, FrankrigI det dejlige Provence lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet og med vinmarker, der får masser af sol og luft, finder vi Domaine du Gros’Noré, som står bag denne Bandol Rosé.

Domaine du Gros’Noré så dagens lys i 1995, hvor Alain Pascal – som i øvrigt er tidligere bokser – med familiens hjælp byggede sin kælder ved siden af den gamle fårefold fra 1789, og hvor han på bedste vis bevarede den gamle byggestil fra landsbyen.

Han gav domainet navn efter sin far Honoré, der var berømt for sit store korpus,

Tidligere solgte familien deres druer til de kendte domainer i Bandol til henholdsvis Domaine Ott og Château de Pibarnon.

Selvom Alain og hans far også selv havde lavet vin til eget forbrug, så var det først i 1997 – efter faderens død – at Alain besluttede at satse 100% på en fuld egenproduktion under navnet Domaine du Gros’Noré.

I alt driver Alain Pascal 16 hektar vinmarker med hjælp fra hans bror Guy på bjergskråningerne omkring La Cadière d’Azur. Vinmarkerne er sammensat af både ler og kalksten. Klimaet nær Middelhavet betyder varmt vejr og fuld sol, men kølet af den vedvarende Mistral vind. Der bruges ikke sprøjtemidler. Druerne, der er mættede af sol, høstes manuelt ad flere omgange for at sikre en høj grad af modenhed.

Rosévinen har ligesom øvrige rosévine i Bandol den karakteristiske lyse, svagtrøde farve. Vinen er lavet på 40% Mouvèdre, 20% Grenache og 40% Cinsault.

Og i næsen er det herlige noter af dej under hævning, candyfloss, gær, jod, lyserøde bær, jordbær, tørhed, eg, urter samt lidt grape. I munden er der god syre, mineralske elementer, friskhed … meget vedvarende i syren, og det smager sgu helt godt.

Købt hos Jysk Vin, pris 146 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigEn lille vinaften hos Paul startede med denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut fra vinhuset Maison Albert Sounit, som faktisk er danskejet. Max genkendte hurtigt flasken, for han havde nemlig givet både Paul, Gert og mig en flaske af vinen for omkring et års tid siden. Jeg har da også fortsat min liggende.

Maison Albert Sounit ejes af Knud Kjellerup og hans to gode venner Jesper Krogh og Axel Holm Jensen. Knud Kjellerup er blandt andet kendt som grundlæggeren af Østjysk Vinforsyning, som leverer vin til både restauranter og forretninger.

Knud Kjellerup og de to venner købte i 1993 huset Maison Albert Sounit og har siden målrettet arbejdet på at føre Maison Albert Sounit op i eliteklassen. Derudover har man i 2005 også købt Domaine Bernollin i Jully-les-Buxy og lagt det sammen med Maison Albert Sounit.

Masion Albert Sounit var oprindelig et negociantfirma, og havde ikke selv vinmarker. Man havde tidligere købt druer og vine hos Domaine Bernollin, men da den gamle ejer Pierre Bernollin var 74 år – og ikke havde nogen efterfølger – så købte det danskejede vinhus med det samme domænet og dets vinmarker.

Maison Albert Sounit holder til i en gammel, smuk bygning på Place du Champ de Foire i Rully. Bygningen blev opført omkring 1850 af Jeunet familien ovenpå et gammelt stenbrud, og har nogle af de største og smukkeste vinkældre i Rully. Bygningen kaldes også Château Jeunet efter de oprindelige grundlæggere.

Historisk set er kældrene også interessante, idet nogle af de første Crémant de Bourgogne faktisk er produceret i disse kældre. Det var nemlig i Rully – og Nuits-St.-Georges – at de første Crémant på Méthode Traditionelle i 1822 blev produceret … eller måske rettere kopieret fra Champagne distriktet.

Vinhuset fik dog først navnet Maison Albert Sounit i 1930, da det blev overtaget af Albert Sounit.

Vinhuset omfatter i dag 12 hektar vinmarker og et fuldt moderniseret vineri. Siden 2005 er alle vine vinificeret på Domaine Bernollin … såvel druer fra egne marker som købte druer. Eneste undtagelse er dog husets Crémant de Bourgogner, som fortsat bliver lavet i den gamle kælder i Rully.

Vinmager hos Maison Albert Sounit er Sébastien Secher. Han er med til at producere en række hvidvine, rødvine og crémanter. Der laves primært Mercurey, Rully, Montagny og en enkelt Givry samt en række crémanter, bl.a. denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, lavet på 70% Pinot Noir samt 30% Chardonnay.

Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i ca. 9 måneder på “sur lie”, altså det bundfald, der opstår efter flaskegæringen.

Hos Albert Sounit flaskelagres Crémanten i ikke mindre end 18 til 24 måneder. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter. Denne Crémant de Bourgogne Prestige fra Albert Sounit har da også opnået flotte udmærkelser i de seneste år, fx guldmedalje ved Concours National des Crémants i 1998, 2000, 2002 og 2005 og ”Coup de Coeur” (topplacering) i Guide Hachette des Vins 2002.

Vinen er en non vintage, altså fra flere årgange og dermed uden årgang. Mit eksemplar er fra en anden produktion, idet etiketten er lidt anderledes, men jeg kan ikke se, om den er nyere eller ældre end dette eksemplar. Lad os springe til smagsnoterne.

I næsen er vinen let oxyderet med noter af nødder, ristet brød, overmodne pærer, gær, lidt blomster og et spids citrus. I munden er boblerne meget blide, og syren i vinen er også ganske blid. Det er et let bitterhed, men måske bliver det også en smule vandet. Der mangler en smule intensitet.

Forhandles i mange forskellige vinhandler og prisen er 129 kr.

Rating 4,5/7  

Vinanmeldelser

2010 Winzergemeinschaft Franken, Randersacker Ewig Leben Portugieser, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

GWF kaldes næste vinhus … og det står for Winzergemeinschaft Franken, et kæmpe vinkooperativ, som holder til i den lille by Kitzingen omkring 10 kilometer sydøst for Würzburg og et par kilometer fra Maine floden i det dejlige Franken. Vinen er en Randersacker Ewig Leben Portugieser.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1959 og omfatter ikke færre end 2.400 vinavlere i området med samlet over 1.400 hektar vinmarker. Det betyder også, at GWF er en større historie med 137 ansatte, som styres af CEO Paul E. Ritter, men den ansvarlige for produktionen er vinmageren Christian Baumann.

Og der laves selvfølgelig vine på de traditionelle druer i Franken, dvs. Müller-Thurgau, Silvaner, Bacchus, Grauer Burgunder, Riesling, Domina, Spätburgunder, Schwarzriesling og Regent. Ja, og så laver de også denne Randersacker Ewig Leben Portugieser, hvor druerne selvfølgelig kommer fra marken Ewig Leben i Randersacker.

Ewig Leben … evig ung – evigt liv, skønt navn til en vinmark i øvrigt. Ewig Leben er en del af VDP Erste Lage marken Marsberg, ja faktisk det nederste stykke på Marsberg, som jo ligger lige mellem Pfülben og Sonnenstuhl.

Marsberg omfatter nemlig i dag de tidligere marker Spielberg, Gehren, Marsberg, Hammelsmauer, Ewig Leben og Westroden. Disse findes således ikke som enkeltmarker længere, men enkelte vinproducenter anvender dog fortsat de gamle betegnelser.

Ewig Leben er da også allerede nævnt i gamle dokumenter fra 1668 som Ewig Lehen … evig fejde, hvilket senere dog blevet ændret til det mere optimistiske og opmuntrende Ewig Leben. Og nu er det så langsomt ved at forsvinde, som blot en del af Marsberg.

Og druen Portugieser er også værd lige at kigge nærmere på. Druen kaldes også for Blauer Portugieser og er Tysklands næstmest udbredte blå drue samt Østrigs tredjemest udbredte. Navnet indikerer at druen stammer fra Portugal. Det siges at østrigeren Johann von Fries efter sit besøg i Porto i 1772 tog druen med til sit hjem i Voslau i Østrig.

Fra Østrig spredtes druen så til Tyskland, hvor den blev meget populær i det tyske vin boom i 70’erne. Druen er meget stærk i forhold til druesygdomme, og den gror meget nemt. Da den ofte dyrkes i et koldere klima, chaptaliserer man ofte druen, for at hæve alkoholindholdet. Den giver ukomplicerede terrassevine uden meget garvesyre med  smagsnoter af hindbær og jordbær, og vine på druen skal derfor også drikkes unge.

Lad os smage vinen, som i glasset er meget, meget transparent, og i næsen byder på mange af de samme indtryk som Spätburgunder, bl.a. den søde hestestald, våd hund, våde fade, jordbær og hindbær. Smagen er også præget af utrolig lethed, hindbær, jordbærsødme, næsten kirsebær, lidt peber og kort eftersmag med syrligt peberbid. Virkelig en fin lille sommervin, som jeg gættede var Spätburgunder … og der er bestemt ligheder.

Købt i Franken, hvor prisen ligger på omkring 6,30€ for nyeste årgang, hvilket svarer til 47 kr. Et fund til den pris.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Monastero Suore Cistercensi, Coenobium, Lazio, Italien

Skriv en kommentar

På et kloster ved lille by Vitorchiano omkring 50 kilometer nord for Rom går en flok nonner rundt og synger. Ikke kun hellige salmer, men også drikkeviser … for de er formentligt småberusede. Det har de såmænd også god grund til, for udover det ophøjede kald at tjene herren, så laver de skidegod vin.

Klosteret hedder Monastero Suore Cistercensi … altså et kloster i cistercienserordenen, og vi har her fat i vinen Coenobium fra de glade søstre.

Vi er i vinområdet Lazio, hvor der primært produceres hvidvin … og i store mængder, bl.a. Malvasia og Trebbiano. Høstudbyttet overstiger ofte 100 hektoliter pr. hektar, hvorfor det typisk er jævne vine uden megen koncentration. De store mængder vin afsættes primært til Roms indbyggere, turister og restauranter.

På Monastero Suore Cistercensi arbejder 80 søstre med klosterets vinmarker, frugtplantager og haver. De passer alle fuldt økologisk, og har i århundrede lavet vin. Men i 2005 begyndte de gode nonner at få hjælp af vinmageren Giampiero Bea, søn af den legendariske vinmager Paolo Bea.

Og sammen med de fromme kvinder laver Giampiero Bea to vine … denne Coenobium samt en Rusticum på samme druer som denne, hvor vinen blot har lagret længere tid på skallerne og ellers vinificeres som en rødvin. Fælles for vinene er, at de er lavet på de fire hvide druesorter Malvasia, Verdicchio, Grechetto og Trebbiano.

Der laves alene 16.000 flasker vin på klosteret, 12.000 flasker af denne Coenobium samt 4.000 flasker Rusticum. De fleste af flaskerne eksporteres til USA, men denne flaske er altså nået til lille Danmark.

Lad os smage denne charmerende altervin, som i næsen byder på animalske og let oxiderede noter, våd hund, blomster, Ribes (blomsten der lugter af kattetis), lidt tropiske frugter, meget modne æbler, ristede nødder, smør, vanilje, honning og lidt indelukkede egetræsfade. Ganske kompleks og anderledes næse.

I munden er vinen sød, fyldig, blød med lette krydderier … og på den negative skala en smule vandet og ligeledes er eftersmagen kort. Men det er en fin, lidt anderledes vin, og jeg synes, at den er ganske interessant.

Købt hos S’Vinbar i Århus … prisen kender jeg ikke.

Rating 4,5/7