Som sidst på Det Glade Vanvid fik vi til desserten et glas Sainte-Croix-du-Mont – populært kaldt en fattigmands sauternes – fra Château du Mont, der ligger ved Sainte-Croix-du-Mont i Graves lidt nordøst for Sauternes.
Vinhuset Château du Mont har eksisteret siden slutningen af det 19. århundrede, hvor det var ejet af Chevassier familien, der havde lidt agerbrug og dyrkede lidt vin fra 2 hektar vinmarker, primært markerne Le Château du Mont og La Barritaude. Efter phylloxeraens ødelæggelser i 1929 genplantede Paul Chevassier markerne og opnåede efterfølgende stor hæder for sine vine.
Hans svigersøn Pierre Chouvac efterfulgte ham i 1947 og stod bag et modernisering og udvidelse af markerne til samlet 11 hektar, og i dag er hans barnebarn Hervé Chouvac, som driver Château du Mont.
Hervé Chouvac overtog driften fra sin far Pierre i 2000 og har nu samlet 25 hektar vinmarker i Saintes-Croix-du-Mont, Sauternes og Graves. Han producerer årligt 100.000 flasker hvide og røde vine, primært dog en række søde vine.
Denne Sainte-Croix-du-Mont er lavet på 80% Sémillon, 10% Sauvignon Blanc og 10% Muscadelle, som først presses, hvorefter mopsten overføres til cementtanke og en alkoholiskegæring sættes i gang. Gæringen stoppes med ren alkohol, hvorefter den færdige vin lagres på store egefade en periode.
Duften er lettere nøddet … lidt neutral, men frugten er sådan nærmest tørret abrikos og fersken. Sødmen er ikke udtalt, men i stedet fornemmes en smule alkohol.
I munden er der okay syre … lidt brændte og ristede noter, nødder, toast, tørret abrikos, svag honning og vel dybest ikke særlig intens, men er egentlig meget omgængelig og gav trods alt lidt modspil til den meget søde dessert.
Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.
Den første vin fra vinbaren på Det Glade Vanvid var en 2020 La Galope Sauvignon Blanc fra vinhuset Domaine de l’Herré, der ligger Manciet mellem de to byer Eauze og Nogaro for foden af Pyrenæerne i Gascogne i Sydvestfrankrig.
Domaine de l’Herré blev etableret i 1974 af Pascal Debon, der er total fascineret af Sauvignon Blanc druen. Han har samlet 170 hektar vinmarker og derpå dyrker han masser Sauvignon Blanc, men også Chardonnay, Sauvignon Gris, Gros Manseng og Colombard.
Derudover har Pascal Debon også sammen med André Tremblay og Christine De Caix-Lurton stiftet Cap Wine, hvor de sammen har lidt over 400 hektar vinmarker i Gascogne og Provnce … og endda yderligere 15 hektar vinmarker i Douro Valley i Portugal.
Jeg vil gætte på, at denne La Galope Sauvignon Blanc er en af de vine, som er lavet under Cap Wine samarbejdet, for vinen er i hvert fald ikke i Domaine de l’Herrés normale sortiment.
Denne La Galope Sauvignon Blanc er der ikke mange oplysninger om, men det er lavet af druer, som er plukket tidligt om morgenen og de derefter presset, hvorefter vinen har gæret i ståltanke, hvor den også er lagret inden aftapning på flaske.
Duftmæssigt er det en ret kedelig vin, men måske den bedste vin denne aften på Det Glade Vanvid. I næsen virker den lidt kunstig med duft af lidt hyld, grønt græs og søde krydderier. Den har ikke megen klassisk Sauvignon Blanc karakter over sig.
Det gælder også smagsmæssigt, hvor den slet ikke har Sauvignon Blanc druens tørre, friske og lidt grønne smag, men i stedet blot er sød helt uden syre og i stedet endda lidt vandet. Der er måske en anelse grape, men ellers er det bare sødt og uden karakter.
Forhandles herhjemme af Sigurd Müller Vinhandel, men jeg kender ikke prisen.
Gert E sluttede med endnu en Domaine Jacqueson aka Paul et Marie Jacqueson midt i Rully og det blev deres 2019 Mercurey 1er Cru Les Champs Martin.
Mercurey er med sine mere end 600 hektar største kommune i Côte Chalonnaise. Her ejer Jacqueson en lille parcel på 1,52 hektar af den sydvendte 1er Cru mark Les Champs Martin, hvor vinstokke er forholdsvis nye … plantet i 2006.
Ellers er vinen lavet fuldstændig som den foregående fra vinhuset, dvs. med alkoholiske gæring i store gæringskar over 15-18 dage med pigeage 2 gange dagligt og med en kontrolleret temperaturstyring. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på franske barriques, hvoraf 25% er nye fade.
Som med husets Rully Les Chaponnières er det ikke en feminin bourgogne, men har en duft, hvor frugten er blåbær, tranebær, knust hindbær, kirsebærsten og måske endda lidt gæret i aromaerne med kaffe, kakao, appelsinskal, hæfteplaster, sten og mineraler.
I munden er vinen også saftig, let flæsket med blåbær, hindbær, søde kirsebær, lime og egentlig meget ren i frugten … lidt mindre maskulin end duften. Den føles dog lidt rustik og bondsk med en grøn kant og mineralsk bid. Det er vitterlig god bourgogne og Houlberg ligger lige mellem 5,5 og 6 store fingre.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 269 kr. ved køb af 3 flasker.
Gert E blev ved med at hive lækre vine på bordet, bl.a. en rød Rully Les Chaponnières fra Domaine Jacqueson i en frisk årgang 2019.
Domaine Jacqueson eller helt korrekt Domaine Paul et Marie Jacqueson holder til midt i Rully by og har efterhånden været en flittig gæst her på vinbloggen, så derfor skal jeg undlade at skrive en masse om vinhuset.
I stedet kigger vi så blot nærmere på den røde Rully Les Chaponnières, som jeg også har smagt tidligere … sidst i en årgang 2016, men her smager vi vinen 3 år yngre. Den er selvfølgelig lavet med druer fra marken Les Chaponnières, som blev tilplantet i 1985 og druerne er sorteret, hvorefter vinen laves efter de helt gamle metoder, dvs. druerne knusses ved at træde med bare fødder.
Den alkoholiske gæring sker i store gærkar og varer omkring 15-18 dage med pigeage 2 gange dagligt og med en kontrolleret styring af temperaturen. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på franske barriques, hvoraf 25% er nye fade. Vinen klares med lidt æggehvide og filtreres let inden flaskning.
Duftmæssigt er det ikke en lys og feminin bourgogne, men mere fyldig, maskulin og tæt vin, som har både blåbær, jordbær, kirsebær og granatæbler, meget frisk i frugten og det er suppleret med lettere brugte karklude, hengemt kælder, kul, gazebind, tørt træ, kanel og krydderier.
I munden er vinen meget let og ren, hvor peber og krydderier træder først frem, men med mere luft i glasset bliver vinen mere rund, glat og den lyse frugt mere tydelig. Der er jordbær, hindbær, kirsebær … pænt med styrke, sødme og vanilje. Tanninerne er tilbageholdende og bløde, vinen lettere maskulin, har god balance og er meget let drikkelig.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 219 kr., mens prisen er 189 kr. ved køb af 3 flasker.
Gert E har tidligere introduceret os til vin fra Domaine Rieflé og denne aften serverede han igen en vin fra huset. Denne gang var det en hvid 2015 Grand Cru Steinert Pinot Gris.
Domaine Rieflé ligger i lidt syd for den lille by Pfaffenheim omkring 10-12 kilometer syd for Colmar i Alsace. Vinhuset har til huse i en gammel vingård fra 1609 og Rieflé familien har selv været vinbønder siden 1850. Men i dag drives vingården af de seneste generationer, nemlig Annick and Jean-Claude Rieflé samt deres 2 sønner Thomas og Paul, der langsomt er ved at overtage driften.
Thomas står for vinmarkerne og Paul er ansvarlig for udviklingen af vinhuset. De har også stået for, at vingården i 2014 blev certificeret økologisk med deres i alt 23 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 79 forskellige parceller.
De har også for nyligt overtaget alle vinmarker fra vinhuset Seppi-Landmann i Soultzmatt, og det har betydet yderligere parceller, bl.a. på Grand Cru marken Zinnkoepflé og andre spændende lieu-dits. I forbindelse med overtagelsen har de også ændret navnet på vingården til Domaine Rieflé-Landmann.
Denne Pinot Gris fra Grand Cru marken Steinert, som Rieflé sammenlagt har 2,6 hektar på af markens samlede 34,9 hektar og de har Riesling vinstokke på den øverste del og Pinot Gris halvvejs ned på de fladeste dele af marken.
Grand Cru marken Steinert har været kendt siden 1150, hvor den var ejet af det benediktinske kloster Muri fra Schweiz i det romersk-katolske bispedømme Basel og Strasbourg. Munkene lavede vine fra marken og de serveret til både pilgrimme og biskopper. Marken er den stejleste i området og jorden er tør og porøs med mest kalksten og dækket af kampesten flere steder … deraf navnet Steinert.
Der er ikke vildt mange oplysninger om vinen, men jeg kan se, at den er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og også er lagret med bærmen sur lie.
Duftmæssigt er vinen meget aromatisk, har nogle gærede noter, gærede nedfaldsæbler, kvæde, moden i frugten og landlig, måske endda let oxideret suppleret med blomster, honning, røget paprika, safran og lindetræ.
I munden er det en cremet og pæn fed, fyldig vin med masser af tropisk frugt som ananas, papaya og fersken, salte elementer og igen svag oxideret og olieret, søde krydderier … men sammenlagt meget blød, rund og vamset. Det smager vitterlig ret godt, så den ligger omtrentlig lige mellem 5 og 5,5 fedtede tomler.
Købt hos Jysk Vin, men den er ikke længere i sortimentet, så prisen kender jeg ikke.
Den sidste cider var ikke på æbler, men derimod poiré, altså pærer. Det var denne Poiré Cuvée des Grands Arbres fra Manoir d’Apreval, der også ligger i Normandiet, men lidt nordligt for Caen ved byen Pennedepie og Seinens flodudmunding.
Det er inden for Pays d’Auge-området, men også i hjertet af Côte de Grâce. Ciderhuset er grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede af Victor Révillon, som bosatte sig på herregården Apreval med dens 25 hektar og udviklede den til et helt traditionelt landbrug i Nordmandiet med produktion af forskellige afgrøder.
Det var først i slutningen af århundredet, at Victors barnebarn Flavie Révillon sammen med sin datter Agathe Letellier begyndte at specialisere sig i produktion af cider og Calvados ved at fokusere på æbleproduktionen. Så i 1998 blev der plantet 1.800 æbletræer fordelt på 17 forskellige sorter.
I dag er det i høj grad Agathe Letellier, der driver ciderhuset og hun laver både cider på æbler og pærer, Calvados samt juicer, eddiker og masser af syltetøj samt marmelader.
Men her smager vi altså hendes pærecider Poiré Cuvée des Grands Arbres, som er lavet med kølig gæring af pærerne i rustfrie ståltanke og andengæringen på flaske. Den har 4% alkohol.
WTF … de funky, biosvedige dufte fortsætter her, for vinen dufter landlig, animalsk og klart som en naturvin. Det er måske knap helt så eksplosivt som foregående fra Lemasson, men der er gærede pærer, lidt nødder og toast.
Smagen er klart pærer, men i sammenligning med de to foregående cidere, så er bruset her mere kraftigt uden dog at blive aggressivt og cideren er også lidt syrligere, selvom den fortsat har virkelig saftig pæresødme med grønne pærer, let lemon bitterhed, svagt en lille mineralitet og ellers stor friskhed med et lille citrusbid.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Næste cider blev klart min favorit i testen … det er denne Cidre Fermier Lemasson Brut fra Damien Lemasson … et lille ciderhus, der ligger ved byen Cametours i Normandiet ved omkring 30 kilometer nord for den velkendte Mont Saint-Michel.
Lemasson har været bønder i flere generationer, men siden 1999 har det været Damien Lemasson, der har stået for driften. Han stod også i 2004 bag flytningen af familiens landbrug og ciderhus fra Courcy nær Coutances til Cametours, hvor han nu har 10,5 hektar jord, hvoraf 7,5 hektar er æbleplantage, mens resten består af græsarealer til alle gårdens dyr.
Produktion af cider har altid været en del af familiens tradition og Damien har øget dette via hans lidenskab for cider. Markerne dyrkes fuldstændig økologisk … hvilket også gjaldt tidligere, hvorved de har været certificeret økologiske siden 1988. De dyrker ikke mindre end 22 forskellige æblesorter, som Damian Lemasson elsker at eksperimentere med til de mange forskellige cidere.
Lemasson er er altid klar på at prøve nye typer æbler, fadlagring og gæringstid, men sikker og perfektionistisk i sin tilgang. Det gælder for både cidere og de stærkere Calvados.
Denne Cidre Fermier Lemasson Brut er lavet på 3 forskellige æblesorter, nemlig Cartigny, Marin Onfroy og Closette, som alle kommer fra en æbleplantage ved Cotentin lidt længere nord for ciderhuset. Cideren er vildgæret er selvfølgelig lavet med 2. gæring på flaske og den har 5% alkohol.
I glasset er denne cider langt mere mørkegul og grumset … og duftmæssigt endnu vildere. Næsen er bio-bio, landlig, animalsk mødding og stald med kål, krudt, sved og vilde frisksankede urter, overgærede halvrådne æbler, estragon samt lettere oxiderede noter, men for pokker hvor dufter den interessant … og vildt. Næsten som ren orangevin eller naturvin.
Men smagsmæssigt bliver det langt mere straight … cremet, blød, blid og intens frugtsmag med en lækker sødme. Det virker som om, at sødmen i denne cider er større end foregående cider, masser af modne æbler med let strejf af ananas … alt sammen letløbende og comfortagtigt. Den er let perlende, men også kun meget lidt, men det gør egentlig kun, at vinen føles sart, dejlig sød og meget behagelig. Jeg bliver sgu imponeret.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Hvad er mere passende end at starte smagningen af ciderne fra Ciderrevolution med denne La Revolution du Cidre Vaincra ? For cideren er nemlig lavet i et samarbejde mellem Cédric Le Bloas på Cidrerie du Léguer i Lannion nordøst for Brest og Ciderrevolution.
Cidrerie de Léguer er en lille ciderproducent, som drives af et lille team bestående Cédric Le Bloas, hustruen Kate, katten Jasper og labrodoren Goël, hvor sidstnævnte har hele ansvaret for sikkerheden, når han altså ikke sover. Kate står for marketing og økonomi, mens Cédric laver ciderne.
Parret har samlet 6 hektar æbleplantage og alt høstes manuelt, mens markerne aka plantagen dyrkes fuldstændig økologisk og det er alene med at klippe græsset og beskære træerne, mens der bliver ikke brugte hverken pesticider eller andet skidt.
Cédric høster frugtplantagerne 3 gange fra oktober til december og lægges hver gang til yderligere modning, før de presses omkring 3-4 uger. Han kører med en lang gæringsproces, hvor den første gæring varer 5 måneder efterfulgt af en 2. gæring i flasken på 3 måneder.
Denne La Revolution du Cidre Vaincra er lavet sammen med Paw og Kristoffer fra Ciderrevolution, men ikke på de klassiske cideræbler, men i stedet på franske spiseæbler. Der tilføjes ingen sulfitter, så det er således en cider lavet af ren juice, naturligt mousserende og spontangæret. Der er alene lavet 2.000 flasker af cideren.
WAUW … sikke da en lækker, landlig og animalsk duft, kan klart minde om lidt naturvin med vel nærmest med duft af gærede æbler, stikkelsbær, kostald, grønne blade, karamel og sødme. Vildt hippie-bio-bio landlig aroma, hvor sødmen hele tiden ligger og spreder fredfyldt karma i næsen.
Smagsmæssigt er det let, levende, frisk og supersaftig cider med sødme, meget fine, sart, afdæmpede og spinkle bobler, som gør den let perlende uden at virke anmassende med et utrolig behageligt brus, som får frugten til at sprede sig blidt i munden. Det er saftige søde æbler og cideren har en frisk, sødsyrlig, læskende og mostet smag, som gør den vildt behagelig. Det smager megagodt.
Forhandles af Ciderrevolution, hvor en flaske koster 100 kr.
Indrømmet … jeg er ingen specialist i cider, selvom det – som vin – egentligt blot er gæret frugt. De fleste herhjemme kender mest til cider i form af det søde sodavandssprøjt, som man køber i supermarkedet og reelt ikke har noget at gøre med vaskeægte cider.
Men i specielt Bretagne og Normandiet i Frankrig samt den sydvestlige del af England tager man sin cider seriøs … meget seriøs. Nu er Danmark også ved at vågne op og flere producenter dukker nu op, men specielt de to gæve gutter Kristoffer og Paw vil åbne danskernes øjne for ægte velproduceret cider. De er ciderguerillaer, som har startet Ciderrevolution med både salg af cidere og produktion af cidere.
Danmark har nemlig også alle forudsætninger for at blive et stort land for produktion af god cider, da vi traditionelt set er et æbleland. Vi har nogle af verdens bedste frugter, så basis for at lave klasse cider er absolut til stede.
Hvad er ægte cider?
Det meste cider vi kender herhjemme er lavet på æblemost tilsat vand og alkohol, men det er ikke rigtig cider og mangler både duft, krop, smag, hjerte og sjæl i forhold til rigtig cider.
Cédric fra Cidrerie du Léguer
Rigtig cider er reelt lavet ligesom champagne … altså med en første- og en andengæring, men dog med meget kortere lagring på flaske. I princippet laves der først en most af pressede æbler, hvorefter den skal gære/fermentere nogle uger. Derefter omstikkes cideren og så sker andengæringen på flaske … akkurat som mousserende vin.
Naturen sætter selv gang i ciderprocessen – gæren spiser af sukkeret og omdanner det til alkohol, kulsyre og smagsstoffer. Normalt kan æbler og pærer gære op til 5-7% i alkohol, men hvis man vil ha’ lidt restsødme i cideren, skal man derfor bruge en gær, f.eks. en speciel cidergær, der stopper ved 5-6%.
Ciderrevolution har lavet denne fine illustration/vejledning til, hvordan man laver cider. Den kan i øvrigt også købet som en lille plakat, hvis du er total ciderlover.
Ciderrevolution siger selv, at ciderfremstilling handler om gode æbler og optimale betingelser for gæringsprocessen … altså akkurat som med fremstilling af vin på druer.
Processen er dog lidt mere avanceret, da der er mange ting, som vil påvirke den endelige cider. En cider laves normalt på æbler, pærer og nogle gange endda med tilsætning af kvæde. Æblesorterne er også en videnskab, for hvilke æbletyper skal man anvende … madæbler, spiseæbler eller deciderede cideræbler – der alene anvendes til fremstilling af cider – eller måske en kombi?
Cideræbler – der har en høj bitterhed – er særligt udbredt i England og Frankrig, men man kan dog også i andre områder være heldige at finde nogle vildæbler, der har nogle af de samme karakteristika.
Efter høsten kan æblerne så fx eftermodnes, hvilket omdanner noget af stivelsen i æblerne til sukker inden æblerne kværnes, da det optimerer udbyttet af juice inden presningen. Nogle lader også de kværnede æbler stå en dages tid i åbne kar, hvilket giver både mere oxidering, gør pulpen brunfarvet og hjælper med at udskille pektinen, som binder saften.
Hos Manoir d’Apreval
Selve den første gæring er normalt ganske kort og som med vin er det sukkerindholdet, som afgør, hvor meget alkohol der er i din cider til slut. I gæringen kan man enten tilsætte cidergær eller i stedet for lade det vildgære, hvor mosten gærer af sig selv med de naturlige gærceller. Normalt tager gæringen mellem et par timer og op til et par dage.
Efter et par omstikninger, så har man en ren most, som er klar til flaskning … og selvfølgelig helst på flasker, som kan bare et tryk på omkring 5 bar, som er det normale tryk for en cider, selvom det selvfølgelig afhænger af sukkerindholdet.
Herefter gærer mosten videre på flaskerne og efter en periode kan du enten bare åbne og drikke dem eller du kan degorgere dem. Det er normalt, at vinen modner 1-2 måneder, inden de drikkes.
Hvem er Ciderrevolution?
Ciderguerillaerne Kristoffer og Paw kender hinanden fra Rigshospitalets kollegium og fik øjnene op for rigtig cider ved studieophold i udlandet.
Paw faldt for rigtig cider i Frankrig og for Kristoffer skete det i England. Samtidig lærte de, at der går tonsvis af gode danske æbler til spilde hvert eneste år. Det fik dem til at starte Ciderrevolution, hvor de i den spæde start lånte Kristoffers forældres bil og fyldte den med cider fra Normandiet og Bretagne, men blev hurtigt drukket.
Så bestilte de to paller hjem, som fyldte ret godt på et lillebitte kollegieværelse på 14 kvadratmeter, men så måtte Kristoffers seng så blot placeret ovenpå alle ciderne … og sådan kom Ciderrevolution i gang på bedste innovative iværksættervis.
I dag importerer Ciderrevolution cider og sælger til barer og restauranter. De afholder cidersmagninger for virksomheder og private, har åbnet Danmarks første ciderbar – med det sigende navn Ciderbar – og er medarrangører i DM for amatør ciderproducenter for at skabe større fokus på, at der er rig mulighed for at bruge æblerne i haven til at lave noget fantastisk cider.
De er også selv startet med deres helt egen produktion af lækre og fyldige cidere, hvilket sker sammen med nogle af de venner, som de har fået blandt producenter i specielt Frankrig. De laver således en række cidere sammen med Cédric Le Bloas på Cidrerie de Léguer i Lannion nordøst for Brest samt Damien Lemasson på Cidrerie Lemasson lidt øst for Caen i Nordmandiet.
Damien Lemasson
Nogle af ciderne laves med franske æbler og andre med pæredanske æbler … øhhh hvorfor hedder det pæredansk, når vi er bedre til at dyrke æbler? Nevermind, men det er så typisk danske æbler som fx Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Elstar.
Test af 3 cidere & konklusion
Ciderrevolution har sendt mig 3 cidere til test … og én af disse er netop lavet i et dansk/fransk samarbejde, mens nummer to er fra en af de franske producenter, som drengene også laver cider sammen med … og den sidste er så lavet på pærer.
Jeg har på alle ciderne skrevet N.V. for Non Vintage, altså uden årgang, da man jo tilsyneladende ikke skriver årstal på flaskerne, men da cidere normalt ikke gemmes i mange år, så vil jeg gætte, at alle formentlig er fra høsten i 2020.
Ligeledes har jeg ikke skrevet vinområde, men i Frankrig synes produktionen at være samlet omkring Nordmandiet ud mod den engelske kanal. Det er jo også der, at man netop laver den berømte Calvados æblebrændevin, nemlig fra Calvados distriktet i Normandiet … og både Cidrerie Lemasson og Manoir d’Apreval producerer da også selv Calvados ved siden af deres cidere.
Hvordan smager de 3 cidere så? Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser i de kommende indlæg, men jeg kan allerede godt nu allerede afsløre, at jeg sidder tilbage med et stort smil, som er vanskeliggjort af, at jeg samtidig har tabt min underkæbe helt ned på jorden.
De 3 cidere har mange ligheder med vin på specielt duftene, som minder en del om biodynamiske vine eller naturvine. Virkelig med økosved, kostald, mødding og markvitaminer. Samtidig er ciderne så bløde, søde, luftige, elegante og cremede, at jeg måtte holde fast i sofaen af overraskelse. Det smager monstergodt og jeg er sgu omgående fan … BIG TIME.
Der faktisk mange fordele ved cidere … vi har selv råvarerne herhjemme og burde selv kunne blive en magtfaktor i produktion af cidere. Ellers er de åbenlyse fordele mere lavpraktiske, for dels har de lavere alkohol og så koster de også mindre end topvine. Disse tre topcidere koster alle 100 kr. for en 75 centiliter flaske og dermed kan man for få penge smage nogle af de bedste flasker.
Damien Lemasson
Min favorit af de 3 smagte cidere var klart den Cidre Fermier Lemasson Brut med den vilde, funky, landlige hippiearoma og blødrunde, søde smag efterfulgt at Ciderrevolutions egen La Revolution du Cidre Vaincra, men pærecideren fra Manoir d’Apreval måtte se sig slået af æblerne. Men det er jo bare min smag.
Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så bør cidere få et sandt boost her i Danmark. Mulighederne er næsten uendelige med vores frugthave i landet og Ciderrevolution har startet ballet … så lad os håbe, at flere følger med. Det burde kunne blive et lille H.C. Andersenagtigt eventyr … så skål i cider og tak til Ciderrevolution.
Domaine Joncy laver også en Beaujolais rosévin … og selvfølgelig på ren Gamay. Det hedder L’Instant Rosé og jeg smager den her i årgang 2019 og samtidig sidste vin fra vinhuset.
Druerne til vinen kommer fra marker i kommunen Charentay og 40 år gamle vinstokke. Efter en manuel høst har druerne været udblødt og macereret i en nat, hvorefter fermenteringen er sket ved kølige temperaturer. Derefter er vinen lagret 3 måneder på cementtanke inden aftapning på flaske.
I næsen er det en lidt småsød, aromatisk og blomstret vin … både noter fra røde druer og hvide druer, citrus, fersken, jordbær, søde krydderier og virker egentlig pænt let, luftig og venlig.
Smagen er dog ganske syrlig, parfumeret og lidt sjov, men der er vitterlig godt med sure citroner, melon, fersken og hindbær. Der er ikke noget, som stikker ud … hverken i den ene eller anden retning, men vil være et frisk pust på terrassen en varm sommerdag.
Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 115 kr.
Som sidst på Det Glade Vanvid fik vi til desserten et glas Sainte-Croix-du-Mont – populært kaldt en fattigmands sauternes – fra Château du Mont, der ligger ved Sainte-Croix-du-Mont i Graves lidt nordøst for Sauternes.
Den første vin fra vinbaren på Det Glade Vanvid var en 2020 La Galope Sauvignon Blanc fra vinhuset Domaine de l’Herré, der ligger Manciet mellem de to byer Eauze og Nogaro for foden af Pyrenæerne i Gascogne i Sydvestfrankrig.
Gert E sluttede med endnu en Domaine Jacqueson aka Paul et Marie Jacqueson midt i Rully og det blev deres 2019 Mercurey 1er Cru Les Champs Martin.
Gert E blev ved med at hive lækre vine på bordet, bl.a. en rød Rully Les Chaponnières fra Domaine Jacqueson i en frisk årgang 2019.
Gert E har tidligere introduceret os til vin fra Domaine Rieflé og denne aften serverede han igen en vin fra huset. Denne gang var det en hvid 2015 Grand Cru Steinert Pinot Gris.
Den sidste cider var ikke på æbler, men derimod poiré, altså pærer. Det var denne Poiré Cuvée des Grands Arbres fra Manoir d’Apreval, der også ligger i Normandiet, men lidt nordligt for Caen ved byen Pennedepie og Seinens flodudmunding.
Næste cider blev klart min favorit i testen … det er denne Cidre Fermier Lemasson Brut fra Damien Lemasson … et lille ciderhus, der ligger ved byen Cametours i Normandiet ved omkring 30 kilometer nord for den velkendte Mont Saint-Michel.
Hvad er mere passende end at starte smagningen af ciderne fra 
Domaine Joncy laver også en Beaujolais rosévin … og selvfølgelig på ren Gamay. Det hedder L’Instant Rosé og jeg smager den her i årgang 2019 og samtidig sidste vin fra vinhuset.