Med de sidste to Barolo’er fra Parusso, så kom der også lidt alder på. Den ene var denne Barolo Bussia Riserva Oro fra 2010, som i øvrigt er en fantastisk årgang i Piemonte.
Det er da heller ikke en vin, som Parusso laver hvert år, men alene i de bedste årgange, og Guilia fortalte, at denne havde de planlagt først at frigive i dens 10 år fra høsten, men normalt lagrer den mindst 5 år på flaske efter vinificeringen, som i øvrigt er fuldstændig identisk med de foregående Barolo’er, altså bl.a, med 18 måneders lagring på barriques.
Det er imidlertid en meget moden – også for overmoden – duft for den gode vinblogger, så dermed lever duften bestemt op til farven i glasset … meget lys og brun i farven. Der er hengemt blomstervand over duften, men aromaen bliver på en eller anden måde alligevel dragende efter et stykke tid. Der er lidt jord, skovbund, svampe og champignon, overmodne lyse blommer, dekadent forfald … og den dufter som om, at den har sine bedste stunder bag sig.
Imidlertid smager den langt bedre end duften … det er silkeblødt som nervøs velour med modne og overmodne blommer, lyse bær, trøfler, meget zen og smuk. Det er klart smagen, som redder denne Barolo Bussia Riserva Oro, for duften er multo speciel.
Guilia fortalte, at vinen måske i øjeblikket er nede i en dal for senere at blive mere frisk igen. Sådan har mange Barolo’er det, hvilket jeg skulle få at se, dufte og smage med den sidste vin.
Forhandles af KB Vin, hvor en flaske i årgang 2006 koster 1.095 kr.
Smagningen hos søde Guilia Parusso startede med et glas bobler … lidt utraditionelt lavet på ren Nebbiolo og lavet efter champagnemetoden eller Metodo Classico Brut, som metoden kaldes i Italien.
Houlberg har tidligere smagt en vin fra 
Og vi fortsætter i Sydtyrol, nemlig i den lille by Appiano, hvor vi finder kooperativet Cantina San Michele eller på tysk St. Michael-Eppan, som står bag denne Gewürztraminer.
På alpehotellet Den Hvide Hest i Sydtyrol synger overtjeneren Leopold Ulrich Joachim Brandmeyer i form af Dirch Passer ja-ja-ja nu kommer jeg.
Med 37 graders varme ved Lago di Gardo, så skriger kroppen næsten efter lidt kold vino, så hatten røg hurtigt af en af de vine, som jeg havde medbragt fra vores vinøse pitstop i Sommerhausen, nemlig denne 2017 Sommerhauser Steinbach Riesling Trocken fra Weingut Schloss Sommerhausen.
Næste vin er også fra familien Steinmann, nemlig deres unge Frank & Frei Grüner Silvaner, fra serien Frank & Frei, som samlet består af 5 forskellige vine.
Det er ikke så lang tid siden, at Weingut Franz Keller Schwarzer Adler blev kåret til Winzer des Jahres af den store, anerkendte gastronomiske restaurant- og vinguide Gault & Millau i deres Weinguide 2019 – Tysklands mest berømte vinguide. Nu smager vi et par vine fra huset og først deres røde basisvin … Spätburgunder vom Löss.
Vi nupper lidt mer’ pfalzerwasser … endda boblende via denne lille, charmerende Crémant Brut fra Weingut Jülg i Schweigen-Rechtenbach i Pfalz.
Societa Agricole Villa Erbice ligger helt korrekt i en smuk og gammel 1700-tals villa i Mezzane di Sotto et stykke nordvest for Soave by. Vinhuset drives af familien Erbice og jeg smager her deres 2012 Soave Superiore Panvinio.