Château d’Armailhacs Pauillac 5. Grand Cru Classé med endnu mere alder … 18 år på bagen, og årgang 2001 er sådan en midt i feltet årgang.
Hos Wine Spectator er årgangen ratet til 90, mens Parker er lidt mere beskeden med 88. Men come on, hvor tit smager du god Bordeaux med alder? Og så fra et 5. cru slot tilhørende Rothschild familien?
Vinen er i 2001 lavet på 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot … altså helt uden hverken Cabernet Franc eller Petit Verdot, men er ellers lavet på samme måde som foregående.
Nu begynder vinen i glasset at være en smule brun i kanten, mens duften er fyldigere, mere moden end foregående vin. Det er mørke og moden bær, læder, kastanjer, en smule svedsker, mulle kælder, en gæret syrlighed samt nogle grønne noter. Der er sgu fortsat masser af liv i damen.
Smagen er da også blød og rund, men langt mere flad i udtrykket, selvom syren fortsat er levende, lidt gæret og endda fortsat ganske fremtrædende. Der er lidt lakrids blandt solbær, mens vinen samlet set er langt mere syrlig end forventet.
Flere forhandlere herhjemme, men denne 2001 kan ikke længere købes i normale vinhandler.