Flemming tog røven på os med denne Fleurie fra den unge Julien Sunier – ren Gamay fra Beaujolais, en læskende lille perle.
Julien Sunier stammer selv fra Bourgogne, men slog sig i 2005 ned i byen Avenas i Beaujolais, da han købte den gamle gård Le Ferme des Noisetiers. Før det havde han arbejdet i både New Zealand og Californien inden han vendte hjem for at arbejde med Nicolas Potel i Nuits-Saint-George og Jean Claude Rateau i Beaune. Det var hos disse vinbønder, han blev bidt af den biodynamiske tilgang.
Derefter blev han ansat af Mommessin i Beaujolais, som ledte efter en vinmager, der kunne højne kvaliteten af husets vine. Og den opgave løste Julien gennem hans 5 år hos Mommession. Han sorterede bl.a. ud i leverandørerne og i skabte i stedet kontakt med nogle af Beaujolais bedste drueavlere.
Men Julien Sunier ville selv være vinproducent, så i 2008 grundlagde han sit vinhus, i starten alene med få hektar lejede marker i både Fleurie, Morgon og Régnié. Valget i Beaujolais skyldes dels kærlighed til området, men også at markerne der er langt billigere end fx i den nordligere del af Bourgogne.
Og selvfølgelig dyrker Julien markerne både traditionelt og efter biodynamiske principper. Det betød bl.a. at han bibeholdt de 60 år gamle stokke, som var tilplantet med en tæthed på 10.000 stokke pr. hektar, hvilket var meget normalt før traktorens tid.
Med tiden har Julien nu fået bearbejdet gårdens samlede 5,6 hektar jord, således han i dag samlet har 4,5 hektar egne vinmarker, nemlig Niagara og La Tonne i Fleurie, Les Charmes, Py og Corcelette i Morgon samt endelig Enoeilat, Les Forchets og Baseronze i Régnié.
På gården får Julien hjælp fra broderen Antonie, hvor de sammen laver 4 forskellige vine, hvilket sker helt gammeldags. Således presses druerne i på en gammel basket press, hvilket giver det mest nænsomme og bedste pres.
Mosten gæres ud ved lave temperaturer på 22-23 grader, hvilket giver mindre farve, mere delikate tanniner og langt mere komplekse vine, som fx denne Fleurie.
Druerne kommer fra to parceller i Fleurie, nemlig den 1,2 hektar store Niagara mark og den mindre 0,68 hektar La Tonne. Vinen er lavet med macération carbonique metoden, som jo er en proces, hvor man udbløder, macérerer og presser druerne let uden at punktere dem og uden at tilsætte gær.
Efter denne udblødning i flere dage, så presses saften og resultatet er lette, lyse vine med frisk frugt, vine som skal drikkes unge. Det er en metode, som er meget anvendt i Beaujolais og altså også hos Julien Sunier.
Hos Julien varer udblødningen i 10-20 dage og efterfølgende presses druerne over 24 timer på en gammel basket press, hvorefter vinen lagret 8-11 måneder sur lie på 3-9 år gamle egefade fra Bourgogne inden vinen aftappes uden filtrering og klaring.
Duften er lyse kirsebær, hindbær, rabarber, granatæbler og flasken er nærmest proppet med frisk frugt kombineret med en herlig og let syret landlighed, granitskærver, salvie og rosenblade. Animalsk, rustik kostald og gærede røde bær og en skøn forening. Nam.
Smagsmæssigt er vinen ganske læskende med hvid peber, hindbær, rabarber … frugten er måske mere rund end næsen lover, og giver dig samtidig en lidt bio bio oversød frugt, som også virker mørkere end duften. Der er tobak og mineraler, jord og læder. Det er virkelig charmerende Beaujolais.
Forhandles hos Vinspecialisten, hvor en flaske koster 225 kr.
Falkens første vinøse bidrag blev lidt en bombe, godt med bulder, saft og kraft … nemlig vinen Fantini Edizione Cinque Autoctoni fra Abruzzo regionens nok største og mest kendte producent, nemlig Farnese Vini.